Læsetid: 6 min.

Klima-vismand om regeringens grønne plan: Der er meget lang vej igen

Formanden for Klimarådet er bekymret. Det er tvivlsomt, om regeringens energiudspil er nok til at nå målet om 50 procent vedvarende energi i 2030, mener han. Ministeren afviser
Formanden for Klimarådet er bekymret. Det er tvivlsomt, om regeringens energiudspil er nok til at nå målet om 50 procent vedvarende energi i 2030, mener han. Ministeren afviser

Sarah Christine Nørgaard

28. april 2018

Der var to overordnede mål, da regeringen torsdag fremlagde sit nye energiudspil: Det skal blive billigere at være dansker. Og Danmark skal blive et lavemissionssamfund med så godt som 100 procent vedvarende energi i 2050.

Det første sikrer regeringen ved at sænke elafgifterne med cirka 3,5 milliarder kroner i 2025.

Men det andet kniber det med, vurderer formanden for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet, der har til opgave at rådgive regeringen om, hvordan den grønne omstilling bedst sikres.

»Regeringen planlægger at udskyde en meget stor del af udbygningen af vedvarende energi til efter 2025. Så man kan godt blive bekymret for, om man kan nå delmålet om 50 procent vedvarende energi i 2030,« siger formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns universitet Peter Birch Sørensen.

I sit udspil har regeringen afsat 3,7 milliarder kroner til en ny, stor havvindmøllepark, 4,2 milliarder til »åbne udbud, hvor forskellige teknologier kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris«, og 4 milliarder til en udbygning af produktionen af biogas.

Ifølge regeringens egne tal vil det »medvirke til« at øge Danmarks andel af vedvarende energi fra 40 procent til 44 procent i 2030. Derudover lægger regeringen op til, at der i år 2022 »tages beslutning om mere havvind«, og at der fra 2025 afsættes en pulje på 500 millioner kroner årligt til mere vedvarende energi.

»Der er altså et stykke vej endnu,« siger Peter Birch Sørensen.

Store udfordringer

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) sætter sin lid til teknogiudviklingen.

»Vi skal nok nå mindst 50 procent,« siger han. »Og ingen kender jo teknologiudviklingen, så det kan sagtens være, at vi kan nå over de 50 procent i 2030. Bare de seneste fem år er der sket helt utroligt meget med prisudviklingen ikke mindst på havvind.«

Men selv hvis ministeren skulle få ret i, at det vil lykkes at nå delmålet i 2030, er Peter Birch Sørensen bekymret for, om omstillingen går hurtigt nok til at sikre det langsigtede mål om næsten 100 procent vedvarende energi i 2050.

Af samme grund anbefalede Klimarådet i december at hæve delmålet til 55 procent, »for at det ikke skal gå for stærkt fra 2030 og frem mod 2050«, som Peter Birch Sørensen formulerer det. En anbefaling, som regeringen har valgt ikke at følge. Målet på 50 procent er nemlig mere end ambitiøst, mener klimaministeren.

»Det svarer til, at vi skal etablere otte kæmpestore havvindmølleparker. Det er nok ikke realistisk at gå den vej alene, men det siger noget om, hvor store udfordringer der er i at nå fra de 40 til de 50 procent,« siger Lars Christian Lilleholt.

Det indeholder regeringens energiudspil

Lavere el-afgifter

Regeringen vil sænke el-afgiften fra 91 øre til 66 øre pr. kilowatt-time frem mod 2025. En husstand med to voksne og to børn i et hus på 150 kvadratmeter vil ifølge regeringen spare cirka 1.000 kroner på el-regningen årligt. Regeringen vil også sænke afgiften på el-varme fra 25 øre til 15 øre pr. kilowatt-time fra 2021. Samlet set er det en lempelse på 3,5 milliarder kroner i 2025.

Ny havvindmøllepark

Regeringen vil opføre en havvindmøllepark, der kan levere grøn strøm til omkring 800.000 husstande. Den skal i udbud i 2021 og sættes i drift i perioden 2024 til 2027. Regeringen forventer, at parken vil koste staten 3,7 milliarder kroner.

Vedvarende energi

Regeringen vil afsætte 4,2 milliarder kroner til »åbne udbud«, hvor forskellige teknologier som solcelleanlæg og vindmøller på land kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.

Biogas

Regeringen vil afsætte 4 milliarder kroner til at udbygge produktionen af biogas.

Energieffektiviseringer

Fra 2020 vil regeringen droppe den såkaldte energispareordning, hvor borgere kan få tilskud til energisparetiltag i deres private hjem. Ordningen, der har kostet 1,5 milliarder om året, erstattes i stedet af en mindre udbudspulje på 400 millioner kroner, der er målrettet energieffektiviseringer i erhvervslivet.

Overskudsvarme

Regeringen vil afsætte en pulje på 100 millioner kroner til at fremme brugen af overskudsvarme fra produktionsvirksomheder i fjernvarmesystemet.

Forskningsmidler

Regeringen har tidligere skåret energiforskningen fra cirka 800 millioner til under 500 millioner kroner. Nu vil regeringen øge beløbet til 580 millioner kroner.

Mindre støtte

Vedvarende energikilder er efterhånden blevet konkurrencedygtige. Derfor vil regeringen reducere den gennemsnitlige statsstøtte fra 22 øre pr. kilowatttime til 10 øre pr. kilowatttime. Samtidig skal støttesystemet forenkles ved at de i dag 35 forskellige støtteformer reduceres til mellem 4 og 6.

Finansiering

Pengene finder regeringen i det såkaldte finanspolitiske råderum. Råderummet er de penge, man forventer at have til overs, når man ud fra en række antagelser fremskriver det offentlige forbrug, den økonomiske udvikling og effekten af tidligere vedtagede reformer til 2025

Øget elforbrug

Ikke desto mindre havde Peter Birch Sørensen gerne set, at regeringen som led i udspillet havde fremlagt »sine mere langsigtede overvejelser om, hvordan vi når i mål« i forhold til 2050-målsætningen om næsten 100 procent vedvarende energi.

Heller ikke sænkningen af elafgifterne er uproblematisk, mener han. Ganske vist kan det – som regeringen også fremhæver – have den positive effekt, at det bliver mere attraktivt at skifte sit oliefyr ud med en eldreven varmepumpe, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af strømmen fra vindmøller og solceller. Men hagen er, at en lavere elpris formentlig vil få folk til at bruge mere el, siger Peter Birch Sørensen.

»Det giver øget CO2-udledning, fordi der stadig er en væsentlig del af strømmen, som er baseret på fossile brændsler.«

I et skriftligt svar til Information medgiver klima-, energi- og forsyningsministeriet, at afgiftssænkelserne »isoleret set« øger elforbuget. Men »omvendt trækker energieffektivisering i den anden retning«. Ministeriet forventer derfor, at den samlede elforbrugsstigning som følge af udspillet vil være »under 2 pct. af det forventede elforbrug« i 2030.

Ministeriet mener ikke, at det giver mening at se »på isolerede CO2-effekter af det øgede energiforbrug«. I stedet bør man se på effekten af udspillet »som en helhed«. Og det samlede billede er, at udspillet medfører »en betydelig reduktion i CO2-udledningen«, fordi stigningen i elproduktionen fra vedvarende energi vil være større end stigningen i elforbruget, skriver ministeriet.

Peter Birch Sørensen fastholder imidlertid sin kritik. Hvis man havde nøjedes med at sænke elvarmeafgiften, ville man sikre incitamentet til at omstille fra fossile brændsler til eldrevne varmepumper i varmeforsyningen. Men »når man også sænker den generelle elafgift, får man alt andet lige en øget CO2-udledning, som reducerer den gunstige effekt af det samlede energiudspil«, siger han.

Klimaudspil på vej

I sit udspil skriver regeringen, at »det øgede elforbrug vil være omfattet af EU’s CO2 -kvoteordning, hvorfor det ikke vil medføre en øget CO2-udledning på sigt.« Logikken er, at hvis den danske udledning stiger, vil kvotesystemet sørge for, at der bliver udledt mindre et andet sted.

Men det argument »holder bare ikke«, siger Peter Birch Sørensen. Dels har der i årevis været et stort overskud af kvoter. Og dels er systemet for nylig blevet reformeret for at løse det problem. Hvis kvoteoverskuddet overstiger et vist niveau, bliver det overstigende antal kvoter nu trukket ud af systemet permanent.

»Det betyder, at når vi i Danmark gør noget, der mindsker kvoteoverskuddet ved at øge vores udledninger, så bliver der taget et tilsvarende mindre antal kvoter ud af systemet, end der ellers ville. Derfor kan man ikke regne med, at større udledninger fra Danmark bliver modsvaret af mindre udledninger fra andre EU-lande,« siger Peter Birch Sørensen.

Af samme grund havde Klimarådet anbefalet, at sænkelsen af elafgifterne blev suppleret med en ny CO2-afgift.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt afviser, at regeringen bruger misvisende argumenter.

»Jeg opfatter det som et rigtigt argument, at hele det her område er reguleret af EU’s kvotesystem,« siger han og tilføjer, at han ikke synes, en ny CO2-afgift er en god idé:

»Jeg tror ikke på nationale afgifter på det her område. Vi har EU’s kvotesystem, som jo ikke fungerer godt nok, men hvor vi på det seneste har bidraget til at tage kvoter ud af markedet. Det er et langt bedre system, og vi vil arbejde for, at det bliver endnu mere effektivt.«

I forhold til den del af udledningerne, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem – herunder transportsektoren og bygninger – forventer regeringen, at energiudspillet vil føre til »en CO2-reduktion på 1,1-1,5 mio. ton« i perioden 2021-2030. Også på det punkt skal der mere til, hvis Danmark skal opfylde sine reduktionsmål, påpeger Peter Birch Sørensen.

»Det samlede reduktionsbehov for at opfylde målsætningen for ikke-kvotesektoren ligger i intervallet 32-37 millioner ton. Så udspillet kan give et lille bidrag, men der er meget lang vej igen,« siger han.

Den udfordring vil regeringen tage fat på i sit kommende klimaudspil, der forventes klar i sensommeren, siger Lars Christian Lilleholt.

Vi har kun få år til at bremse en temperaturstigning, som for altid vil ændre betingelserne for liv på jorden, og derfor er den kommende og de to næste valgperioder helt afgørende, hvis klimaforandringerne skal stoppes, siger Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi må sætte ind med reformer der øger arbejdsudbuddet, udtale formanden for Klimarådet og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen....

50% af hvad ? Den ene dag taler regeringen om vækst = merforbrug. Den næstedag om grøn energi.
Èt er vores eget regnskab og miljø, noget andet er vores mikroskopiske andel i klodens klima, noget tredje er vores opfindsomhed og produktion af salgbar grøn teknik.
Politikerne holder på flere heste - der trækker i hver sin retning.

Det er for længst beregnet, at Europa kan takle klima-problemet, hvis der er politisk vilje til det. Men så hjælper det ikke. at nogle lande kun ser 5 populistiske år frem, og derefter vil etablere egne halvhjertede løsninger.

Det er for længst beregnet:
- At transporten, - også fly, kan forsynes fuld ud med bio-brændstof fra skovene.
- At nødvendig el-produktion kan skabes ved vind, sol, vand og termisk varme fra undergrunden.
- At opvarmning af boliger i princippen blive selvforsynende samt anvende termisk varme.

Men det kræver simpelt hen, at en enkelt part overtager styringen af hele området - f.eks. EU.

Videre er der mange andre supplerende muligheder: - Transporten kan bruge vådgas (brint). Opvarmning og el-produktion kan gøres som på Island og Helsinki, og som Sverige skal igang med, - ved at bore dybt ned, og placere en varme veksler, og derefter tage 120 grader varm væske med op , der kan drive turbiner. Og restvarmen kan bruges til boliger.

Men - når dette er klaret i Europa, - hvad så med resten af verden? - Og særligt hvad med USA?

Helle Walther

Jeg synes det er mere end groft, når Lars Løkke står og tager æren af det grønne DK. Hans udsagn, ja V har haft regeringsmagten siden 2001, han overser helt det store forlig under SR (SF) regeringen under Martin Lidegård. Han glemmer Sven Aukens grønne fingeraftryk m.m.m. Er der nogen der har hindret grøn vækst i DK, er det Fogh, Løkke og deres ministre. Espen Lunde Larsen, hans landbrugspolitik, Eva Kiær Hansen, hun blev fyret. Man græmmes over den manipulation( ofte direkte usandt) nuværende statsminister Løkke lægger for dagen, hver gang han åbner munden

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Verner Nielsen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Det er vist mere reglen end undtagelsen, at Lars Løkke praler af et eller andet, som ikke rigtig holder i limningen. Det er naturligvis bevidst.
Man tænker, at valget står lige for døren - eller nu er det med at sno sig ud af alle pesticid/ klima og erhvervsindsatserne? Danmark er jo heller ikke grøn, den er jordfarvet og lugter af gylle (lige i øjeblikket) - Hvad enten det hedder 2020 - 2030 eller sågar 2050, så holder det ikke.

Når der kun tænkes i vækst (i øjeblikket griseproduktion og biotek uden sammenligning i øvrigt) :)
kliniske forsøg på mennesker uden gebyrer - også patienter - kan man kun frygte fremtiden. Det skú være så godt, men det ender skidt, hvis ikke man får vendt skuden.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

@Gert Romme: Gider du godt dokumentere dette: At transporten, - også fly, kan forsynes fuld ud med bio-brændstof fra skovene.