Læsetid: 4 min.

Kommer storkonflikten, eller når de hinanden? Det er skæbnedag for overenskomstforhandlingerne

Parterne i overenskomstforhandlingerne har indtil klokken 23.59 tirsdag til at nå hinanden i Forligsinstitutionen hos forligsmand Mette Christensen. Information tegner de fire mulige scenarier op for, hvad der kan ske i dag, inden vi når deadline
Demonstration uden for forligsinstitutionen i København tidligere i dag. Tilliden mellem lønmodtagere og arbejdsgivere blev uigenkaldeligt brudt under lærerlockouten, mener forsker

Demonstration uden for forligsinstitutionen i København tidligere i dag. Tilliden mellem lønmodtagere og arbejdsgivere blev uigenkaldeligt brudt under lærerlockouten, mener forsker

Mads Claus Rasmussen

17. april 2018

Parterne har forhandlet lange uger, dage og nætter og nu har de indtil klokken 23.59 til at nå hinanden i Forligsinstitutionen. De største uenigheder har undervejs i hele forløbet været lærernes arbejdstid, lønnen og den betalte spisepause, og det står i vejen for en aftale om nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte, der er arbejder i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne ellers have været på plads allerede i februar, men da det ikke skete, endte parterne i Forligsinstitutionen. Her har det været forligsmand Mette Christensen, der skal prøve at skabe grundlaget for en aftale. Det vil være hende, der inden 23.59 skal give en melding om, hvad der nu skal ske. Der er fire mulige scenarier, som vi ruller op her.

1) Parterne når hinanden i et forlig

Der har været positive takter i forhandlingerne i Forligsinstitutionen over weekenden særligt på det regionale område, men også parterne på det kommunale område har nærmet sig hinanden. Så i princippet kan parterne nå til enighed på hvilket som helst tidspunkt.

Sandsynligheden for et forlig vil være stor, hvis der kommer et gennembrud hos de statslige forhandlere, for dette område har tradition for at lægge den økonomiske ramme for de efterfølgende aftaler på det kommunale og regionale bord.

Flere af lønmodtagernes forhandlere har på det seneste åbnet op for, at der kan indgås delforlig, men den såkaldte musketéred i fagbevægelsen betyder, at der stadig er fokus på at finde en aftale for alle. Med overvejelserne om delforlig ønsker nogle fagbosser tilsyneladende at lægge pres på andre områder for at komme i land med en aftale.

I løbet af natten til tirsdag har forligsmand Mette Christensen, indkaldt alle forhandlerne for det kommunale, regionale og statslige område til at sidde sammen og forhandle i Forligsinstitutionen for at se, om man kan lande en stor, fælles aftale inden deadline tirsdag midnat.

Det er første gang, der forhandles med alle i et rum.

Det glæder lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der forhandler på vegne af de kommunalt ansatte:

»Det er en god ide at prøve noget nyt. Tingene hænger rigtigt meget sammen, vi har et stærkt sammenhold mellem de faglige organisationer, og arbejdsgiverne har også en meget tæt koordinering. Det her tiltag giver mig fornyet håb på, at vi kan finde en løsning. Derfor tror jeg, at det her kan være columbusægget,« siger han til dr.dk.

Ifølge dr.dk kan forligsmanden desuden vælge at bruge en elastik i loven til at lade forhandlingerne fortsætte på den anden side af deadline i nat.

»Der en helt formel deadline, som hedder midnat fra tirsdag til onsdag, hvor forhandlingerne skal være afsluttet. Men hvis de fortsat er i gang omkring midnat, så har forligsmanden sådan set muligheden for at sige, at nu sætter jeg tiden i stå, og så forhandler vi videre,« siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

2) Forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag

Forligsmanden har også mulighed for at fremsætte et mæglingsforslag. Hun kan vælge enten at lave tre forskellige mæglingsforslag, der handler om de største stridspunkter – henholdsvis den betalte spisepause, løn og lærernes arbejdstid, som sendes til afstemning blandt fagforeningsmedlemmerne.

Eller hun kan lave ét forslag, der rummer alle tre områder på én gang. Den form for sammenkædning af et mæglingsforslag kan kun ske i situationer, hvor forhandlingsmulighederne på et område må anses for at være udtømt.

Gør forligsmanden det, vil det være noget, der aldrig er set før. Men det vil være mere oplagt denne gang, fordi forhandlingerne i kraft af før omtalte musketéred har været meget tæt forbundne.

Et samlet mæglingsforslag kræver ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i Jyllands-Posten, at alle seks chefforhandlere, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverne og de ansatte på hvert hovedområde, siger ja til et mæglingsforslag og vil anbefale et ja ved den senere afstemning. Hvis blot én part siger nej, kan et samlet mæglingsforslag ikke sendes ud.

Mæglingsforslaget skal vedtages af medlemmerne i de faglige organisationer ved simpelt flertal.

3) Forhandlingerne udskydes i yderligere 14 dage

Forhandlingerne kan forlænges endnu en gang. Første gang var det forligsmand Mette Christensen egen beslutning. Men hvis strejker og lockout skal udskydes endnu 14 dage, skal de to andre forligsmænd være enige. Der kan kun udskydes i to gange 14 dage. Og da forhandlingerne var meget sene om at komme i gang, fordi musketéreden krævede, at der var realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid, inden de andre områder gik i gang, kan det give god mening.

Men det kræver, at parterne skal være kommet meget tæt på et resultat og har brug for lidt mere tid.

LO opfordrede mandag forligsmanden til at udskyde konflikten. Det kan være medvirkende årsag til, at Mette Christensen vælger den vej.

Hvis forligsmanden udsætter strejke og lockout yderligere to uger, kan en storkonflikt tidligst bryde ud godt inde i maj.

4) Sammenbrud

Bryder forhandlingerne endegyldigt sammen, vil strejke og lockout træde i kraft efter fem dage, på søndag. I princippet kan parterne fortsat mødes i denne periode til forhandling. Forligsmanden kan ifølge Politiken også vælge ikke at melde sammenbrud, men blot afslutte forhandlingerne. Derefter kan parterne også forhandle videre på egen hånd, både før og under strejken og lockouten.

Beslutter forligsmanden ikke at forlænge de nuværende forhandlinger med to ekstra uger, skal hun altså melde det ud seneste tirsdag klokken 23.59. Så træder den varslede strejke i kraft for cirka 100.000 offentlige ansatte den 22. april. Lockouten rammer fem dage efter den 28. april og indbefatter cirka 440.000 offentligt ansatte, og Danmark vil være i den mest omfattende storkonflikt på det offentlige område nogensinde, som vil lukke daginstitutioner, skoler, hospitalsafdelinger og uddannelsesinstitutioner.

Mange private arbejdspladser vil også blive påvirket af forældre blandt de ansatte, der skal finde alternative pasningsmuligheder til deres børn. Eksamener kan blive aflyst eller i det mindste udskudt, mens offentlig transport og flydrift også bliver ramt.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magthavernes medløbere i medierne spidsere blyanten. Bryder forhandlingerne sammen, så skal der placeres et ansvar.
Politiken - den vante skødehund - rydder forsiden, og fortæller, at der skam er stor uenighed om musketereden blandt lærerne, så hvad fa'en er det de vil. Kan du nu ikke blive enige?
I Altinget hedder det, at hvis det ende med storkonflikt, så er det lærernes skyld. For i 72 kommuner har lærerne fået lokalaftaler, der imødekommer deres krav om arbejdstider. Underforstået: man sætter da ikke landet på den anden ende pga. forholdene i 26 kommuner?
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der står i de aviser de bekender sig til blå blok. Det er sikkert meget værre.

Lad os nu sige at forsiden på BT i dag er rigtig, så går man måske i strejke kun på lærernes arbejdstid, for et tilbud på en lønstigning på 7-8 % er vist ikke en strejke værdig. Generelt er jeg på lønmodtagernes side, men der skal være en mening med galskaben. Håber virkelig de bliver enige.