Læsetid: 5 min.

Kriminalitet smitter, og drengebørn giver mindre kriminelle fædre

Et studie fra Rockwool Fonden påviser, at unge kriminelle, der bliver fædre til drengebørn, bliver mindre kriminelle end fædre til pigebørn. Og mindre kriminel adfærd ’smitter’, så deres omgangskreds bliver også mindre kriminel
Med hjælp fra de registre, der indeholder data over danskerne, var det muligt at lave omfattende undersøgelser af unge mænds kriminelle adfærd

Med hjælp fra de registre, der indeholder data over danskerne, var det muligt at lave omfattende undersøgelser af unge mænds kriminelle adfærd

Jeppe Bøje Nielsen

17. april 2018

For første gang er det nu empirisk påvist, at unges sociale omgangskreds har stor betydning for, om de fortsætter en kriminel løbebane, eller om de vælger at holde sig fra kriminalitet. At kriminalitet så at sige ’smitter’.

Det sker i et 82 sider langt forskningsprojekt, som professor Christian Dustmann fra University College London og seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden står bag.

»Vi er meget interesseret i, hvad der leder til, at nogle begår kriminalitet, mens andre ikke gør. Og én af de ting, der er helt centrale, er ens omgangskreds. Men det har været svært at undersøge, hvordan én persons kriminalitet påvirker kriminalitet i denne persons omgangskreds,« fortæller Rasmus Landersø.

– Hvorfor er det interessant?

»Det bliver ofte antaget, når kriminalpræventive tiltag udformes, at kriminel adfærd smitter. Det vil sige, at hvis én begår kriminalitet, så vil denne persons omgangskreds også gøre det. Og omvendt at hvis en afholder sig fra kriminalitet, så vil andre også afholde sig fra det. Men hidtil er det ikke blevet empirisk påvist, fordi det har været svært for forskere at måle,« siger Rasmus Landersø.

Hvis man skal kunne se, om adfærden i en omgangskreds smitter, så kræver det, at én i kredsen ændrer adfærd – så at sige ved et tilfælde – hvorefter man kan undersøge, om de øvrige i kredsen også ændrer adfærd. Men tilfældige ændringer i kriminel adfærd på en tilfældig baggrund er ikke lette at finde, forklarer han.

»Det handler om at finde en ting, der rammer én person, og som ændrer vedkommendes adfærd, hvorefter man kan måle, hvorvidt dette påvirker omgangskredsen.«

Drengefædre

Det nytænkende i forskningsprojektet er, at Christian Dustmann og Rasmus Landersø fik den idé først at undersøge, hvordan kriminaliteten udvikler sig hos kriminelle, der bliver fædre i meget ung alder. Og her har det vist sig, at de unge, der får drengebørn, udvikler sig mindre kriminelt end de, der bliver fædre til pigebørn.

Disse forskelle opstår først efter barnets fødsel. Unge kriminelle får simpelthen færre domme, efter at de er blevet fædre til drenge sammenlignet med fædre til piger.

»Det er jo tilfældigt, om de unge kriminelle får en dreng eller en pige, og barnets køn er ikke bestemt af deres tidligere adfærd. Det er lidt som at slå plat eller krone. Men vi kan tydeligt registrere, at de, der får en dreng, efterfølgende opfører sig anderledes end dem, der får en pige. De har større chance for at få et job, deres tilknytning til moren er langt bedre, og frem for alt begår de langt mindre kriminalitet,« forklarer Rasmus Landersø, der hermed har fundet »trædestenen« til at svare på, om en persons ændrede adfærd påvirker de andre i omgangskredsen.

Politiet under en aktion i Mjølnerparken under bandekrigen tidligere på året. En af årsagerne til den stigende frygt for at blive udsat for kriminalitet er, at der er kommet nye former for kriminalitet, der er grovere end tidligere, blandt andet bandekrig, som har ramt København hårdt i de seneste tid
Læs også

Gennem de danske registre har forskerne derefter undersøgt, hvilke andre unge kriminelle mænd der bor i nærheden af en ung kriminel far, og derefter har de kunnet se, om deres kriminalle adfærd så også ændrede sig. Og det viste sig at være tilfældet: Ophøret af kriminel adfærd bredte sig næsten som ringe i vandet i omgangskredsen, således at én sparet kriminel handling i løbet af to år førte til fire nye sparede kriminelle handlinger.

– Hvorfor er der en sådan forskel på drenge- og pigefædre?

»Vores bedste bud er, at de unge fædre har meget lettere ved at identificere sig med drenge. Det kommer tættere på dem, og de har nemmere ved at leve op til at skulle være rollemodeller,« siger Rasmus Landersø.

Ringene i vandet breder sig

Christian Dustmann og Rasmus Landersø er langtfra de første, der forsker i, hvilken betydning kønnet på det førstefødte barn kan have for adfærden. Amerikanske studier har f.eks. vist, at medlemmer af den amerikanske kongres stemmer forskelligt om kønsrelaterede emner, afhængig af om deres førstefødte barn var dreng eller pige.

Der er også en dansk undersøgelse, som finder, at familievirksomheder i større udstrækning bliver i familien i stedet for at søge efter en leder udefra, når arvingen er en dreng. Men Christian Dustmann og Rasmus Landersø er de første, der har forsket i sammenhængen mellem kønnet på det førstefødte barn og fædrenes kriminalitet.

Rasmus Landersø peger på, at efter et stykke tid får den ændrede adfærd – altså mindre kriminalitet – så at sige sit eget liv.

»Det er helt centralt, at der opstår en slags social multiplikator: Først ændrer en person adfærd og bliver mindre kriminel – i vores tilfælde den unge far – så ændrer den næste person i omgangskredsen adfærd, så den næste igen, og derefter ændrer deres venner adfærd, og sådan fortsætter det. Og på et tidspunkt er det ikke længere afhængigt af den første person, men fortsætter med at brede sig som ringe i vandet.«

Over en femårig periode kan de to forskere således se, at man ungår, at der begås næsten syv kriminelle handlinger, der ville føre til dom.

»Ringene i vandet bliver ved med at brede sig,« som Rasmus Landersø udtrykker det.

Ikke kun i Danmark

Ifølge Rasmus Landersø er de omfattende registerdata om alle danskere en afgørende faktor for, at forskningsprojektet har kunnet blive gennemført.

»Det har kun været muligt at lave, fordi vi har så omfattende og brede anonymiserede registerdata i Danmark. Vi kan først og fremmest koble fædre til alle børn, fordi man her i landet gør så meget ud af få registreret fædre til børn, så der er kun et meget lille mørketal, hvor man ikke kender faren. Derudover kan vi koble det til, hvem der har fået en dom, hvor de bor, og hvem der bor i nærheden.«

Men Rasmus Landersø ser ingen grunde til, at konklusionerne ikke også skulle gælde for kriminelle i andre lande. Ifølge ham kan forskningsresultatet først og fremmest bruges i den kriminalpolitiske debat: At den aftagende kriminelle adfærd smitter, kan sige noget om effektiviteten af kriminalpræventive tiltag.

For selv om man ikke fra samfundets side kan bestemme, at unge kriminelle skal få drengebørn, så vil aftagende kriminel adfærd også smitte, hvis der er andre årsager til den ændrede adfærd, f.eks. mentorordninger.

»Vores studie viser dermed, at kriminalpræventive tiltag kan have en markant højere effekt end det, man hidtil har troet. Så vores studie kan sige noget om værdien af, at man fra samfundets side sætter ind med tiltag, der skal afholde unge fra at begå kriminalitet,« siger Rasmus Landersø, der sammen med Christian Dustmann har brugt fem år på forskningsprojektet.

De har undersøgt knap en procent af alle unge fædre, der fik deres første barn mellem 1991 og 2004, deres efterfølgende kriminalitet de første fem år efter barnets fødsel samt kriminalitet begået af de omkring 100.000 jævnaldrende unge mænd, der boede i de unge fædres nabolag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg takker de højere magter for at jeg fødte en dreng, ellers var jeg vel bare blevet skudt af den voldspsykopat, der gjorde mig gravid, tvang mig til abort og giftemål, og var mig utro mens jeg lå på fødegangen?

Det er jo altså, hvad den undersøgelse siger mellem linjerne kunne have ligget lige for. Eksen har skudt et menneske efter vi blev skilt. Det var helt præcist et oversavet jagtgevær, sammen med utroskaben, der var skyld i at jeg ville skilles. Jeg ændrede efternavn efter dén hændelse, hvor eksen var tæt på at blive drabsmand, kun fordi han var tiltrukket af skydevåben.

Grethe Preisler

Evidensbaseret viden

Der er ikke noget, der ikke kan føres evidensbaseret bevis for ved at fodre en avanceret regnemaskine med statistiske data.

Jeg har også længe haft en mistanke om, at historien om storken, der kom med de små børn, havde noget på sig. Baseret på det statistiske faktum, at der er et signifikant sammenfald mellem nedgangen i den danske storkebestand og antallet af børnefødsler i Danmark efter frigivelsen af p-pillen i 1966 og indførelsen af den fri abort i 1973 ... ;o)

Else Marie Arevad, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Torben Lindegaard, Rikke Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

@Grethe

Det er vist ikke helt sådan, de har undersøgt det. Skulle din sammenligning være relevant, skulle det i stedet se sådan ud:

Fra 1966 kan vi se, at en tilfældig halvdel af landets husstande pludselig ikke så storke lige så ofte, som den anden halvdel. Netop denne halvdel der ikke fik besøg af storken begyndte at få færre børn, mens resten af landet fortsat fik det samme antal børn.

Grethe Preisler

@Lea

Du antyder da vel ikke, at der skulle være noget i vejen med 'ADAM', som er den 'model' augurerne i Danmarks Statistik har til rådighed, når embedsmænd fra Finansministeries departement beder dem om en håndsrækning til brug for beregning af 'fordele og ulemper ved forskellige løsninger' på dette og hint problem med at tilvejebringe det fornødne flertal på 90 stemmer i den lovgivende forsamling for VLAK-regeringens mere langsigtede politiske mål efter vedtagelsen af regeringens finanslovsforslag for 2018?

Thomas Tanghus

Der er jo kun et at gøre: pigebørn, født af unge kriminelle, skal tvangsbortadopteres væk. Eller endnu "bedre" frasorteres før barnet er født. Jeez...

Grethe Preisler

Hvornår er mændene også begyndt at føde børn, Thomas?

Jeg har stadigvæk til gode at møde en gravid mand, selvom flere af de unge vordende fædre, jeg kender, glade forkynder, at de også er gravide, når konen eller kæresten går rundt med et barn i maven.

Var det så trods alt ikke alt ikke både bedre og billigere at sterilisere drenge med formodet kriminelle anlæg, før de blev gamle nok til at avle flere af samme slags, frem for at frasortere pigefostrene, før de bliver født? .... ;-)

Jeg ser sarkasmen er i højsædet her og i øvrigt synes kønsfascismen så at ligge dybt, hvis fødslen af en dreng skulle ændre adfærd. Men reelt set kunne det tyde på en vis for afstumpethed eller manglende moralkodeks, der får unge til at gå til kriminelle handlinger. hvis forskningen er rigtig kunne det tyde på at for mange har "gammeldags" syn på vigtigheden af køn, det må vi så gøre noget ved. Indtil da skal vi så sørge for at de unge som er gået overstregen får rigtig meget opmærksomhed i de videre liv så yderlige kriminalitet undgås.

Kristin Marie Lassen

Der er også den mulighed at par som får en søn har haft sex oftere (y-sædceller er hurtigere men overlever i kortere tid end x-sædceller) og at ofte sex er et udtryk for at de som par har det godt sammen. Det er nok nemmere at "komme videre" og finde job etc. hvis man har et godt parforhold... Det virker lidt mærkeligt at de to forskere ikke har set mere på mødrenes rolle.