Læsetid: 4 min.

Kvinderne overtager fagbevægelsen

Der vil være nok at slås om internt i den nye storfusionerede hovedorganisation. Kvinderne kommer i flertal, de privatansatte i mindretal, ligesom de ufaglærtes stemme skal høres. Nu er det op til Lizette Risgaard & Co. at bevise, at fusionen kan rette op på årtiers tabt indflydelse i fagbevægelsen
Der vil være nok at slås om internt i den nye storfusionerede hovedorganisation. Kvinderne kommer i flertal, de privatansatte i mindretal, ligesom de ufaglærtes stemme skal høres. Nu er det op til Lizette Risgaard & Co. at bevise, at fusionen kan rette op på årtiers tabt indflydelse i fagbevægelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

14. april 2018

55,5 procent kvinder. 53 procent offentligt ansatte. En ud af tre med en mellemlang videregående uddannelse. To ud af tre ufaglærte, kontoruddannede eller ufaglærte. 1,5 millioner medlemmer.

Sådan kan man sætte tal på den nye storfusionerede hovedorganisation, der blev vedtaget af LO og FTF’s ekstraordinære kongresser fredag. Og det siger noget om, hvilke forskelligartede interesserer der skal vejes op imod hinanden i den nye mastodont.

At over halvdelen af medlemmerne vil være kvinder, vil ifølge avisen.dk også afspejle sig i den medlemsvalgte del af den nye ledelse. I toppen indtager tidligere LO-formand Lizette Risgaard formandsposten og tidligere FTF-formand Bente Sorgenfrey bliver stedfortrædende formand. Herudover vil de fem resterende næstformænd være to kvinder og tre mænd.

Dermed ikke sagt, at kvindeinteresser nu i højere grad vil blive tilgodeset i den nye hovedorganisation. Det kommer sandsynligvis ikke til at betyde afgørende nyorientering i den storfusionerede organisation, at kvinderne er i flertal i toppen og blandt medlemmerne. Ligesom det heller ikke nødvendigvis vil være en stor ulempe for de mindre forbund og de ufaglærte, at de nu i højere grad skal slås for at blive hørt. Højere juridisk og organisatorisk serviceniveau, som de små fagforeninger ikke selv kan give, kan være en fordel, som arbejdsmarkedsforskere har påpeget.

Endelig kommer den nye organisations succes i forhold til at påvirke samfundsudviklingen til at afhænge af, hvordan den nye ledelse vil forvalte deres lederskab og prioriteringer, samt deres evne til at komme med nye løsninger på gammelkendte problemer plus en hel del nye udfordringer.

Men ideen med at slå de to hovedorganisationer sammen er netop at handle de interne stridigheder af og samle mere politisk og analytisk kraft i kampen om dagsordenen i forhold til de tunge ministerier og arbejdsgiverorganisationer. Det vil også være op til den nye organisation at vise, at den analysekraft, de nu intensiverer, slår bedre igennem politisk, end man hidtil har været i stand til med mere spredte enheder. Et endnu større lag af bureaukrater og pampere er vel næppe det, medlemmerne går og drømmer om, hvis det ikke fører til markante aftryk.

Rejser sig af støvet

Den nye hovedorganisation bliver en ny magtspiller i det politiske Danmark med 1,5 millioner medlemmer i ryggen. Men mastodonten rejser sig i støvet af mange års tabt indflydelse i fagbevægelsen og medlemstilbagegang. En del af baggrunden for LO’s ønske om fusion har da også været, at andre forbund eksempelvis HK tidligere kan have gået i overvejelser om at flytte til FTF, hvis ikke en storfusion blev en realitet. Ligesom skepsissen stadig er betydelig i FTF, hvor 71,4 pct. af de 250 delegerede stemte ja. På LO-kongressen stemte 389 for, 10 imod og en enkelt blankt. Desuden overvejer flere nej-forbund, om de fortsat vil være en del af den nye struktur.

Så det er med kniven for struben, at Lizette Risgaard & Co. skal bevise deres værd gennem fornyet gennemslagskraft.

De traditionelle og formelle bånd til Socialdemokratiet er brudt for længe siden, og politisk vil den nye hovedorganisation rette sin lobbyvirksomhed mod samtlige partier. Det er blot en naturlig fortsættelse af den hidtidige politiske nødvendighed, der er skabt af, at et medlemskab af en fagforening ikke længere er det samme som en rød partibog.

Masser af konflikter

Internt i bevægelsen har der i længere tid foregået en mobilisering blandt venstrefløjsaktive. Ifølge Weekendavisen skulle disse også være tilsat en gruppe ikkepartipolitiske aktivister og betyde, at Socialdemokratiet er ved at tabe terræn i fagbevægelsen, som de selvfølgelig stadig er knyttet til.

Det understreges yderligere i den nuværende overenskomstkonflikt på det offentlige arbejdsmarked. Her er det venstrefløjen, der scorer stemmer på en tæt omfavnelse af de offentligt ansattes krav, mens Socialdemokratiet står som den såkaldt ansvarlige inde på midten og ikke vil blande sig, mens vælgerne siver. Den nye organisation vil formenligt ikke forrykke den slags styrke og- indflydelsesforhold. Men konflikter vil der fortsat være masser af. Det skal hele seks næstformænd i toppen nok sørge for.

Lige nu bakker mange privatansatte forbund f.eks. de offentligt ansatte i overenskomstforhandlingerne op. Men hvor skal man placere sig i spørgsmål om uddannelse, efter- og arbejdsmarkedsuddannelse og pensioner? For ikke at tale om at finde det rette ’samfundsansvarlige’ tyngdepunkt mellem Enhedsliste-aktivisme og ideologi over for Corydon-æraens ’nødvendighedens politik’.

Det er i hvert fald det, den nye mastodontorganisation har forpligtet sig på i sit værdigrundlag, som professor Ove Kaj Pedersen har påpeget. Idet det understreges, at man påtager sig ansvar for velfærden og den samlede danske økonomis konkurrencedygtighed – ikke kun bedre løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne.

Det vil fortsat komme til at gå livligt for sig i fagbevægelsen. Men fornyelse og samling udadtil kan styrke fagbevægelsen og lønmodtagernes interesser. Og en stærk fagbevægelse er nu engang en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund, mange misunder danskerne.

Det bliver sandsynligvis Lizette Risgaard, der som formand for den nye organisation vil stå i spidsen for øget politisk magt. Organisationens udgangspunkt vil være centrum-venstre.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Havde det ikke været mere mærkeligt , hvis formanden og næstformanden var blevet en mand , når både LO og FTF havde en kvinde til formand. Derudover kom der en mand mere ind end kvinde ved de næste poster - i alt 4-3. Hvor mange år har LO og FTF haft mænd på alle ledende poster - hvorfor ikke glæde sig over at de tider er forbi?

Eva Schwanenflügel

Det ville være dejligt, hvis det nye fagforbund ville kæmpe for afskaffelsen af tvangsarbejde og formålsløse ressourceforløb.

David Zennaro, Steen K Petersen, Anne Schøtt, ingemaje lange og Katrine Damm anbefalede denne kommentar