Læsetid: 6 min.

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen
Ifølge kilder på både lønmodtager og arbejdsgiverside skulle lærernes arbejdstid være den »isolerede sidste knast«. Det er det, lærerne frygter: At stå isoleret alene tilbage – og blive hængt ud som ledelsesresistente medarbejdere, der ikke vil acceptere en skolelederenes ret til at lede og fordele arbejdet.

Ifølge kilder på både lønmodtager og arbejdsgiverside skulle lærernes arbejdstid være den »isolerede sidste knast«. Det er det, lærerne frygter: At stå isoleret alene tilbage – og blive hængt ud som ledelsesresistente medarbejdere, der ikke vil acceptere en skolelederenes ret til at lede og fordele arbejdet.

Bax Lindhardt

20. april 2018

Onsdag udspillede der sig et meget illustrativt eksempel på krigen om at vinde sympatien og den offentlige mening i den verserende overenskomstkonflikt, der kan kulminere i dag, fredag, hvor parterne igen mødes i Forligsinstitutionen for at prøve at nå et resultat, inden deadline udløber.

De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, havde harceleret over, at det forhandlingstilbud, arbejdsgiverne havde givet de offentlige forhandlere de sidste intense timer i Forligsinstitutionen natten til onsdag, kort tid efter var tophistorie på TV 2 News.

Vinther rettede skytset mod arbejdsgiverne, som han mente stod bag lækket. Det kunne jo være i arbejdsgivernes interesse at få tilbuddet ud, hvis de ville miskreditere fagforeningerne og fremstille dem som nogle, der spillede hassard med både børnefamiliernes pasningsmuligheder, det private erhvervslivs bundlinje og hele familien Danmarks forårsferier sydpå.

Det fik Danmarks Lærerforening til at gå på Twitter med beskeden:

»Vær opmærksom kritiske journalister: Arbejdsgiverne lækker gang på gang oplysninger fra Forligsinstitutionen som giver totalt misvisende billede af de konkrete forhandlinger.«

I den efterfølgende tråd på Twitter erklærede pressechef i Kommunernes Landsforening, Søren Kudahl, sig enig i, at der havde været for mange læk, og at det ikke var »befordrende for forhandlingerne«. Men han tilføjede: »Useriøst at lægge ansvaret på den ene part.« 

En central kilde

Torsdag kunne Jyllands-Posten på forsiden bringe historien om, at arbejdsgivernes krav i de natlige forhandlinger i Forligsinstitutionen ifølge kilder fra forhandlingslokalet var »uspiselige«. 

Historien kan ses som et eksempel på, at KL-pressemanden måske havde en pointe. Lønmodtagerne kan også havde god gavn af pressen, hvis de som i dette tilfælde kan tænkes at have behov for en modhistorie. Det fremgik nemlig af Jyllands-Postens artikel, som byggede på flere kilder, at prisen for udspillet var en »række uspiselige krav for lønmodtagersiden«. »Betalingen blev pludselig meget høj,« som en central kilde sagde til avisen.

Et andet stort medie, Politiken, kunne samme dag fortælle, at hovedorganisationerne LO og HK ifølge avisens kilder var »klar til at sige ja til tilbuddet om en lønstigning på otte procent« under de natlige forhandlinger, der endte med, at forligsmanden forlængede forhandlingerne endnu 14 dage for at forsøge at få et resultat.

På toppen af det hele har lønmodtagernes topforhandler, den legendariske FOA-formand Dennis Kristensen – om hvem de offentligt ansatte foran Forligsinstitutionen råber »Dennis, Dennis, Dennis!« – under hele forhandlingsforløbet opført sig som en løs kanon, der er konstant kommunikerende.

F.eks. i Deadline søndag aften midt under forhandlingerne og igen tirsdag i løbet af det seneste møde i Forligsinstitutionen på et videoklip på Facebook. Her rapporterede han direkte fra, hvad der foregik inde bag dørene, hvor forligsmanden skulle have besluttet ikke at udsætte forhandlingerne. Et læk, der kunne påvirke parternes forhandlingsstrategier, og som i øvrigt er forbudt.

Klare budskaber

En, der kunne gøre særligt godt brug af Jyllands-Postens historie om de »uspiselige krav«, er lærerforeningens formand og kommunal topforhandler, Anders Bondo Christensen. Ifølge kilder på både lønmodtager og arbejdsgiverside skulle lærernes arbejdstid nemlig være den »isolerede sidste knast«, som Berlingske formulerede det. Det er netop det, lærerne frygter: At stå isoleret alene tilbage – og blive hængt ud som ledelsesresistente medarbejdere, der ikke vil acceptere en skolelederenes ret til at lede og fordele arbejdet.

Men ifølge Jyllands-Postens historie var arbejdsgivernes krav uspiselige for hele lønmodtagersiden. Det er gunstigt for Bondo, der forsøger at modvirke, at lærerne ender med at stå tilbage på perronen og bliver hængt ud som dem, som presser hele Danmark ud i en storkonflikt. Hvem husker ikke den traumatiserende 25 dage lange lærerlockout, som mange lærere stadig kæmper med eftervirkningerne af, fordi de følte sig hængt ud og ydmyget?

Bondo har brug for at få frem, som det fremgår af Jyllands-Postens historie, at længden på den norm, en medarbejders arbejdstid udregnes efter, er afgørende. Det handler »om arbejdsgivernes mulighed for at øge arbejdstiden, når der er travlt, og sænke den senere uden at kompensere for overtidsbetaling, så længe det hele afvikles inden for den aftalte normperiode«.

Den type ordninger er »til gavn for arbejdsgiverne«, hedder det, og de offentlige forhandlere frygter, at det kommer til at gælde for andre faggrupper såsom sygeplejerskerne i fremtiden.

Samtidig skal Bondo forsøge at kommunikere, at lærerne kæmper for at få en arbejdstidsaftale i stedet for en lov, som alle andre medarbejdergrupper har det. En aftale, der sikrer dem imod af få flere timer end de 40-41, en lærer kan have i løbet af en arbejdsuge.

Derfor har lærerne foreslået andre normer end den gældende årsnorm, hvor arbejdstiden opgøres én gang om året. Normen definerer, hvor lang tid der skal gå, før der gøres status over, om en lærer har arbejdet over. En kortere norm vil ifølge de kommunale forhandlere og flere skoleledere betyde et bureaukratisk, dyrt system, fordi en leder så skal sørge for, at samtlige lærere på en skole har brugt alle deres timer inden for eksempelvis en kvartalsnorm i stedet for en årsnorm. Hvis ikke alle de tildelte timer bliver brugt, koster det nemlig i sidste ende skolen penge.

Den slags er kompliceret at kommunikere, fordi det handler om arbejdsopgørelser, som få andre har en dybere indsigt i – og som de enkelte lærere også selv kan have svært ved at forklare den konkrete betydning af i dagligdagen, som en reportage i torsdagsudgaven af Berlingske viste. Derfor kan Bondo og lærerne ende med at tabe spinkrigen.

Det afgørende for at vinde opinionen – også over for andre grupper af offentligt ansatte – er at kunne formulere et klart og enkelt budskab, som arbejdsmarkedsforsker Bent Greve forklarede i torsdagens Information.

Sympati

De forskellige parter i den verserende spinkrig har naturligvis deres egen interesse i at påvirke de konfliktfyldte forhandlinger og særligt det helt centrale spørgsmål: Hvorvidt musketéreden, der hidtil har holdt sammen på de forskellige fagforeninger, også holder i slutspillet. Eller om der vil blive indgået selvstændige aftaler?

Her kan det være opportunt – både for andre lønmodtagergrupper, som ønsker en aftale, og for arbejdsgiverne – at fremstille lærerne som de eneste, der har stadig har et problem og som det svage led. F.eks. har der løbende været bragt meningsmålinger, der viser, at danskernes sympati overvejende er på lønmodtagernes side. Men en meningsmåling foretaget for Altinget viste, at befolkningen er mere splittet i spørgsmålet om lærernes vilkår.

Desuden kan parterne være ivrige efter at tillægge hinanden eventuelt skjulte motiver. Det kan være nærliggende for lærerne at kritisere TV 2 News’ brug af Helle Thorning-Schmidts forhenværende spindoktor, Noa Redington, som politisk kommentator, fordi han arbejdede for den regering, der stod bag det stærkt omdiskuterede lovindgreb mod lærerne i 2013.

Morgenen efter forhandlingerne blev udskudt endnu en gang, sagde Noa Redington eksempelvis om musketéreden: »Når Dennis Kristensen stiller sig op og siger, at det er lønnen og lærernes arbejdstid, der er problemet, så er det, han siger: Det er lærernes arbejdstid (der er problemet, red.). For alle, der har fulgt med i det her, har en klar fornemmelse af, at lønnen kan man nok blive enige om. Lønnen er noget så banalt som penge, det andet handler om principper.«

Den tidligere spindoktor mente også, at lærerne har fået reelle forhandlinger om deres arbejdstid – hvilket har været selve grundlaget for musketéreden. Den udlægning kan nok falde Lærerforeningen og andre offentligt ansatte for brystet. Uanset hvor rigtig den måtte være.

Det er naivt at forestille sig, at de krigende parter dropper spinkrigen. Kampen er vigtig, fordi de offentlige overenskomster grundlæggende handler om skattekroner og velfærd. Samtidig er arbejdsgiverne meget tæt på det politiske system. Derfor bliver kampen udkæmpet i det offentlige rum i en helt anden grad end overenskomstforhandlingerne på det private område. Det er bl.a. derfor, at arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl har foreslået en justering af den danske aftalemodel med mere armslængde mellem arbejdsgivernes forhandlere og politikerne.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen, Viggo Okholm og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

hmmmmmmmm.........spin, spin, spin.

I dag bakker vi alle om, at de offentligt ansattes rimelige krav - forliges, således at der både er lønstigning der flugter det private arbejdsmarkeds stigninger, en betalt frokostpause som er indskrevet i overenskomsterne (hvilket flugter den faglige voldgiftskendelse af 15. februar 207, der slog fast at DR ikke kunne sløjfe den ved at opsige kutyme - idet betalt frokost ER en del af overenskomstgrundlaget), og en arbejdstidsaftale for lærere og undervisere (der ophæver Lov 409, og gør at der betales i de tilfælde at den daglige arbejdstid - overstiger den dags norm der er, når man dividerer den ugentlige arbejdstid med 5).

Hvad skal det koste?, så lidt som overhovedet muligt. Lønmodtagerne har strakt sig alt for langt, alt for længe.
Nok er nOK18!

I kampens hede bør moderniseringstyrelsen i tilgift nedlægges eller som minimum have et nyt formål, der ikke blot handler om at forringe lønmodtagernes vilkår, basta.

Det er ikke urimelige krav, tværtimod. Tiden er moden.
Der foreligger en revolutionær situation, når magthaverne ikke længere kan regere - og de regerede ikke længere finder sig i situationen. Klokken er allerede over tolv.

David Breuer, Erik Jakobsen, Torben Bruhn Andersen, Curt Sørensen, Flemming Berger, Stephanie Willemoës, Karsten Lundsby, Poul Genefke-Thye, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, ulla enevoldsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ønsker KL og regeringen og nok også et flertal i Folketinget, at lærerne skal arbejde efter en lov og ikke en overenskomstaftale?
Hvorfor ønsker KL og regeringen ikke, at lærerne får en overenskomst som kan se sig selv i øjnene og arbejde efter til glæde for eleverne, forældrene, kommunen og hele samfundet?
Ønsker "vi" alle ikke den bedste undervisning for "vore" børn - hvis ja så se dog at give lærerne en ordenlig arbejdstidsaftale igen.

Ulla Sauer, Erik Jakobsen, Torben Bruhn Andersen, Curt Sørensen, Tom Andreæ, Stephanie Willemoës, Dan D. Jensen, Karsten Lundsby, Poul Genefke-Thye, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ole Frank, Helene Kristensen, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, ulla enevoldsen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

"Hvorfor ønsker KL og regeringen ikke, at lærerne får en overenskomst"

Det gør de også. Men det er ikke det samme som at lærerne får lov til at skrive hvad der skal stå i overenskomsten.

Lasse Nielsen, Malan Helge og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

"I kampens hede bør moderniseringstyrelsen i tilgift nedlægges eller som minimum have et nyt formål, der ikke blot handler om at forringe lønmodtagernes vilkår, basta."

Det er allere sket. Moderniseringsstyrelsens formål er at effektivisere den offentlige sektor. Og det er der i den grad behov for.

Steffen Gliese

Ja, Nils Bøjden, der er behov for at fyre fedtlaget af mellemledere og igen lade faglig kompetence diktere, hvordan en institution skal ledes, ikke luftige teorier om 'ledelse'. Ledelse er en funktion, og én, der helst ikke skal fylde for meget.

Jesper Sano Højdal, John Christensen, Torben Bruhn Andersen, Bernd Åke Henriksen, Curt Sørensen, Flemming Berger, Tom Andreæ, Stephanie Willemoës, Dan D. Jensen, Karsten Lundsby, Poul Genefke-Thye, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Anders Reinholdt, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Helene Kristensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese: Her slår du hovedet på sømmet fornetop det at ledelsen skal styrkes i mange led,næsten som et mantra, er i den grad med til at undergrave lysten,modet og engagementet hos den enkelte person på "gulvet" stort set i alle led, til at være engageret og arbejde for mennesket og kollegaernes skyld. Nu kommer jeg fra pædagogverdenen i sin tid og nåede at få lærerplaner og områdeledelse med. Jeg skal hilse og sige det hjalp hverken børn eller personalet på gulvet. Der var pludselig meget langt fra konflikten mellem to børn og hvordan den skulle tackles ( bare et
eksempel) op til den øverste ledelse for ca 6 institutioner og denne skulle lette arbejdet for den
daglige leder, som så igen skulle referere opad i systemet og derfor stadig ikke havde tid til at være pædagog. I øvrigt er hele hemmelighedskrammeriet her måske mere skadelig end gavnligt for er det ikke os alle som kommer til at lide eller får gavn af resultatet?

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Nils Bøjden - man må gå ud fra, at du ønsker den offentlige sektor så effektiviseret (dvs. sparet ned) så der stort set ikke vil være tid og råd til at behandle dig for dit mavesår eller din cancer. Der vil ikke være tid eller råd til at dine børn eller børnebørn får en ordentlig undervisning. Der vil ikke være tid eller råd til, at dine gamle forældre kan få en anstændig og værdig alderdom på plejehjemmet.

Nok er nok - borgerne ønsker en offentlig sektor, der fungerer og som kan være den bagvagt som gør, at det private arbejdsmarked kan fungere, selv om folk bliver syge, får børn eller har gamle familiemedlemmer. Samfundet var jo ikke fattigt, da vi havde en fungerende offentlig sektor - men der var selvfølgelig ikke så meget ekstra-fedt til det øverste lag.

John Christensen, Egon Stich, Torben Bruhn Andersen, Erik Jakobsen, Jan Weber Fritsbøger, Viggo Okholm, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Munk, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Der har altid været varierende belastning i lærerjobbet - uden betaling for dette.
Kompensationen har været en stor grad af selvtilrettelæggelse af arbejdstiden.
Det var stort set alle lærere tilfredse med.
Og sådan skal det fortsætte.
Halvårsnorm -ja- plus minus 10% uden kompensation, og så en frihed til selv at planlægge retning af opgaver og forberedelse.
Noget for noget.
Den aftale kan arbejdsgiver formentlig godt tiltræde - men Bondo ?
Han er et løstgående missil der kan sætte alt over styr.

Kim Houmøller

Konflikten kommer og spørgsmålet bliver? Hvem står med aben efter en måneds tid? Regeringen og Venstre i særdeleshed har spillet højt spil, og vil tabe med et brag, når valget kommer. Når tusindvis af borgere bliver ramt så massivt, bliver det ingen ferie!

Erik Jacobsen

Jeg har respekt for samtlige lærere jeg har kendt. Jeg har kendt mange. Dem skal man altså lytte til. Hvis man ikke gør det, så vil skolesystemet blive forringet. Lærere er fagpersoner, der også er den største ledergruppe vi har og de er praktikere. Lyt til dem! Vis respekt.

Egon Stich, Dorte Haun Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Karsten Lundsby og Lars Madsen anbefalede denne kommentar

"Nils Bøjden - man må gå ud fra, at du ønsker den offentlige sektor så effektiviseret (dvs. sparet ned) så der stort set ikke vil være tid og råd til at behandle dig for dit mavesår eller din cance"

Så har du intet fattet at det jeg skriver. Men bliv du bare oppe i træet i stedet for at klatre ned og debatter. Og du lider af samme fejlerkendelse som mange andre at effektiviseringer er det samme som nedskæringer.

"borgerne ønsker en offentlig sektor, der fungerer og som kan være den bagvagt som gør, at det private arbejdsmarked kan fungere, selv om folk bliver syge,"

Og det gør den offentlige sektor også.

Jan Weber Fritsbøger

når regeringen ønsker at skære ned på alt der er offentligt, eller direkte sælge det til den private sektor, skal man være enten naiv eller nyliberal for at tro på snakken om effektiviseringer, og især når man bruger formuer på at ansætte flere og flere unyttige "høvdinge" (ledere) i stedet for de "indianere" (varme hænder) som mangler.

Niels Bøjden:
Ja den offentlige sektor fungerer men hvor længe? Selvfølgelig skal de offentligt ansatte gøre hvad de kan, men hvordan skal de leve op til skrivebordskrav, når mange af dem ikke selv kan styre deres arbejdstider m.v. alt afhængig af hvad de beskæftiger sig med? Lærere skal styrke børnenes lærdom, hvilket de blev givet dårligere muligheder for ved sidste indgreb. Tror du eller mener du at fagligheden styrkes ved flere ledelsesdiktater og kontrol? Jeg var leder i 10 år og jeg kan forsikre dig for at indsatsen fra personalet var størst når jeg selv gik med i det praktiske og overlod det jeg ikke var så god til, til medarbejdere, vel at mærke uden at kontrollere i H...og R...

"a den offentlige sektor fungerer men hvor længe?"

Lige så længe vi vil have det. Så længe den fornyer og effektiviserer sig.

"Når tusindvis af borgere bliver ramt så massivt, bliver det ingen ferie!"

Det kommer ikke til at ske. Vi har alt for mange samfundsstrukturer der er bundet op på at de skriftlige eksaminer i 9 klasse kan forløbe. Hvordan skal ungerne komme på gymnasiet, erhvervsskoler eller andre steder hvis ikke eksaminerne er gennemført? Skal vi så fyre 5.000 gymnasielærere fordi der ikke er elever? Skal vi ansætte 5.000 flere folkeskole lærere i 1 år for at håndtere den generation som ikke er kommet til eksamen? Skal vi ansætte de 5.000 gymnasielærere til folkeskolelærerløn (hold kæft hvor vil de blive sure)? Osv. osv.

Så parterne har max. indtil en uge før de skriftlige eksaminer i 9.klasse starter