Læsetid: 5 min.

LO: I dag anses sexchikane for at være mindre alvorligt end mobning. Det er et problem, der skal løses

Det skal være arbejdsgiverens ansvar at tage forholdsregler for at forhindre sexchikane. Ellers skal arbejdsgiveren holdes ansvarlig, lyder det fra Nanna Højlund, næstformand i LO, i et interview om et nyt lovforslag fra fagbevægelsen. Alt for længe er krænkelser blevet negligeret, mener hun
»Alle lønmodtagere i Danmark skal kunne være i et chikanefrit miljø. Derfor er det vigtigt, at vi sender et signal til virksomhederne om, at man har et problem, hvis man ikke tager sine forholdsregler,« lyder det fra næstformand i LO og forkvinde for Kvinderådet Nanna Højlund.

»Alle lønmodtagere i Danmark skal kunne være i et chikanefrit miljø. Derfor er det vigtigt, at vi sender et signal til virksomhederne om, at man har et problem, hvis man ikke tager sine forholdsregler,« lyder det fra næstformand i LO og forkvinde for Kvinderådet Nanna Højlund.

Flemming Keith Karlsen

10. april 2018

Efter #MeToo kan vi tale om sexkrænkelser uden at skulle høre på, at »man må kunne klare lugten i bageriet«. Det mener Nanna Højlund, som er næstformand i LO og forkvinde for Kvinderådet.

Information taler med Højlund, efter at hun og en række organisationer mandag præsenterede et forslag om, at en arbejdsgiver skal kunne gøres ansvarlig for seksuel chikane på arbejdspladsen – såfremt der ikke er taget forholdsregler for at forhindre det. 

Præsentationen fandt sted ved en fælles høring, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) holdt om seksuel chikane på arbejdspladsen. I februar udtalte beskæftigelsesministeren, at han ville sætte fokus på forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven.

Københavns Universitet har ansat en uvildig studenterambassadør for at imødegå sexchikane. Det er bl.a. sket efter, at en rustur i 2014 blev kritiseret for at være sexistisk og grænseoverskridende. De mandlige studerende blev eksemeplvis bedt om at stikke fingrene i et afkappet fårehoved og forestille sig, at dets læber var kvindelige skamlæber.
Læs også

Nanna Højlund mener, at lovforsalget fra fagbevægelsen er et nødvendigt skridt.

»Alle lønmodtagere i Danmark skal kunne være i et chikanefrit miljø. Derfor er det vigtigt, at vi sender et signal til virksomhederne om, at man har et problem, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Så det er bare at komme i gang,« siger hun.

»Så er der nogen, som vil sige: ’Jamen kan virksomhedsejere være ansvarlige for noget, de ikke ved foregår?’ Nej, det kan de ikke, hvis de har taget forholdsregler for at undgå sexchikane. Men hvis de ikke har det, så ja.«

– Dansk Arbejdsgiverforening mener omvendt, at flere regler vil fjerne fokus fra det, de mener er væsentligt – nemlig at fremme dialogen. Er der ikke noget om det?

»Det er noget sludder. Jeg synes ikke, at man fjerner fokus fra dialogen ved at skærpe lovgivningen, så man har et ansvar,« siger hun og efterlyser konkrete forslag fra arbejdsgiverne – ud over dialog.

Det er LO altid med på, siger hun:

»Det er bare for fattigt at sige til de mennesker, som har været udsat for seksuel chikane, at vi bare skal have lidt dialog.«

Hvor går grænsen?

Lovforslaget er udarbejdet af bl.a. de faglige organisationer HK, 3F, Djøf og FOA, og det skal sikre, at der på alle arbejdspladser er faste regler for god opførsel.

– Men hvor går grænsen så for, hvad en arbejdsgiver skal kunne stilles til ansvar for, hvis man ikke er vidende om problemet?

»Det er ikke sådan, at man skal stilles til ansvar for, at en person har haft en ubehagelig oplevelse i kopirummet – hvis man i øvrigt har taget ansvar for, at det på arbejdspladsen er tydeliggjort, hvad der er ordentlig opførsel, og hvad der ikke er,« siger hun.

Hvis det er nedfældet sort på hvidt, bliver det nemmere at stå frem, hvis man har oplevet en krænkelse, mener Nanna Højlund. Hvis der ikke er skrevet noget ned, er det op til den enkelte at definere, hvad krænkende adfærd er.

Faren ved alene at gøre det dialogbaseret er, at det kun vil være virksomheder med en stor HR-afdeling, der er i stand til at tage udfordringen op, mener hun:

»Hvis vi stiller krav om, at alle skal tage de her forholdsregler, og at det ellers vil være ansvarspådragende, så vil de fleste arbejdsgivere tænke, at vi nok lige må få lavet en personalepolitik.«

– I henhold til både arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven er man har jo allerede beskyttet mod sexchikane i et eller andet omfang. Hvorfor har vi brug for den tilføjelse, som I lægger op til?

»Teksten i ligebehandlingsloven er fin. Problemet er, at når man fører sager om seksuel chikane, så kan arbejdsgiveren i dag bare sige: ’Det vidste jeg ikke noget om.’ Og så vil man ikke kunne sige: ’Jamen har du gjort noget for forhindre det?’ Det er det, vi gerne vil have, at man kan i fremtiden,« siger Nanna Højlund.

Det handler om at ændre kulturen og undgå de her sager, understreger hun. Derfor er hun også enig i, at der skal ske en normændring og være en bedre og mere åben dialog, som ministrene har lagt op til.

Beskæftigelsesministeren har foreslået, at Arbejdstilsynet skal kunne have samtaler med medarbejdere, uden at der er en ledelsesrepræsentant til stede. Det er vigtigt, fordi det kan være arbejdsgiveren, der chikanerer, mener Nanna Højlund.

Længere frem i bussen

Problemet med sexchikane er alt for underprioriteret i dag, så det skal rykkes »længere frem i bussen«, siger Nanna Højlund:

»I arbejdsmiljølovgivningen ligger sexchikane under mobning, og det er et problem. Det skal have sit eget selvstændige afsnit. Desuden står der i den lovgivning noget lidt andet end i ligebehandlingsloven. Det er rodet, at de to love ikke har den samme ordlyd,« siger hun.

– Men er det ikke bare noget juridisk detaljefnidder?

»Nej. Eksempelvis står der i arbejdsmiljøloven, at seksuel chikane skal foregå mere end én gang for at være ulovlig. Sådan kan man i hvert fald læse det. Hvorimod det i ligebehandlingsloven står meget præcist, at det må man bare ikke,« siger hun.

»Det har fået nogle til lidt jokende at sige, at det vel så betyder, at man har én julefrokost, hvor man gerne må opføre sig som en idiot.«

Beskæftigelsesministeren har givet tilsagn om, at man vil kigge på den tortgodtgørelse, der fastlægger, hvad man kan få i erstatning, hvis man har oplevet en krænkelse. Den burde være på niveau med, hvad man får, hvis man bliver uberettiget fyret ved graviditet og barselsorlov, mener Nanna Højlund.

»Rigtig mange af dem, der er udsat for seksuel chikane, mister deres job, når de står frem. Mange får også psykiske nedture. Det er hårdt at stå frem, og så må den erstatning, man får, altså også være sådan, at man kan komme videre,« siger hun.

Ministrene kommenterede ikke forslaget konkret, men beskæftigelsesministeren gav under høringen udtryk for, at han var lydhør over for andre forslag frem til juni måned.

Sexchikane på arbejdspladsen

  • Mandag holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.
     
  • Her præsenterede næstformand i LO Nanna Højlund et lovforslag på vegne af fagbevægelsen om, at »arbejdsgiveren er kun ansvarsfri, hvis det kan dokumenteres, at chikanen ikke kunne være undgået på trods af de forebyggende indsatser«.
     
  • Arbejdspladserne skal desuden indføre forebyggende indsatser mod seksuel chikane, ligesom Arbejdstilsynet tilføres flere midler, lyder det i forslaget. 
     
  • Forslaget indeholder ikke en bestemmelse om, at arbejdsgiveren hæfter for de godtgørelses- og erstatningskrav, der måtte følge af seksuel chikane. Det er hensigten at sikre »en balance i retssikkerhedsmæssig henseende samtidig med, at der gives ansatte, der udsættes for seksuel chikane, en bedre mulighed for at gøre krav gældende i den anledning«, lyder det.
     
  • Lovforslaget er en tilføjelse til ligebehandlingsloven. I den står der, at sexchikane sker, når der udvises »enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima«.
     
  • Forud for høringen udtalte beskæftigelsesministeren i en pressemeddelelse, at han nu vil sætte »større fokus på forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, og jeg ønsker også at hæve godtgørelserne i sager om seksuel chikane, der i mine øjne er for lavt og utidssvarende«.
     
  • HK, 3F, Djøf og FOA, Teknisk Landsforbund, Serviceforbundet, Fængselsforbundet, HKKF og IDA står bag lovforslaget.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, DA, LO, Retsinformation.dk

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu skimmede jeg lige artiklen, men det slår mig at det er ansvarsforfladigelse bare at gøre arbejdsgiverne ansvarlige. Evt sexchikane kan kun være den enkeltes ansvar og vi kan stille rigtigt mange forbud og love og erstatninger op, men grundlæggende ligger ansvaret og menneskesynet hos hver enkelt medarbejder og menneske og hvis der er ansatte som hører grovhederne er det vel deres forbande pligt at spørge ind til den forurettede, som måske har en stæk humor eller simpelthen bede den grove om at holde kæft. Det andet her er bureaukratisk misk mask. Selvfølgelig kan hver enkelt arbejdsplads melde ud hvordan tonen bør være.

Jakob Venning

Men sex-chikane er jo væsentlig mindre slemt end mobning - så hvad er problemet ?

Ja, problemet er selvfølgelig at begrebet sex-chikane er for bredt og kan dække alt fra misforståede signaler og uønsket flirt til direkte chikane, stalking mv. Mens mobning pr definition er uacceptabel systematisk nedladende behandling - her findes ingen formildende omstændigheder.