Læsetid: 4 min.

»Det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013
Konflikten om lærernes arbejdstidsregler handler ikke om kvartals- eller årsnormer, men om den danske model, mener lærerne på Tune Skole.

Konflikten om lærernes arbejdstidsregler handler ikke om kvartals- eller årsnormer, men om den danske model, mener lærerne på Tune Skole.

Peter Nygaard Christensen

20. april 2018

Det kan umiddelbart være svært at se, hvorfor den enkelte SOSU-assistent skal i arbejdskonflikt på grund af lærernes arbejdstid. Det medgiver Charlotte Vinæs fra Tune Skole gerne.

»Ikke desto mindre er det fantastisk, hvis de offentligt ansatte kan stå sammen,« siger hun.

Det kan godt være, det drejer sig om lærerne denne gang.

»Men næste gang er det sygeplejerskerne eller politimændene,« siger hun.

Den såkaldte musketéred handler ikke om, hvor kommaerne skal stå henne i lærernes arbejdstidsaftale, forklarer Charlotte Vinæs. På lærerværelset på Tune Skole diskuterer de ikke, om deres arbejdstid skal reguleres ved en helårs- eller kvartalsnorm. 

»Men vi vil have en overenskomst, vi selv har været med til at forhandle. Ikke en lov, der er tvunget ned over os. På den måde er musketéreden er et forsvar for den danske model. Også for de andre faggrupper,« siger Charlotte Vinæs.

De seneste dage har der tegnet sig et billede af, at det først og fremmest var spørgsmålet om lærernes arbejdstid, der adskilte arbejdsgiverne og lønmodtagerne, da fristen for at nå en aftale løb ud sent tirsdag aften.

Siden da har flere medier i hvert fald »erfaret«, at forhandlerne egentlig var enige om lønstigninger i omegnen af otte procent over de næste tre år, ligesom at de statsansatte ville beholde deres betalte spisepause. Men lærernes arbejdstidsaftale har været noget nær et ultimativt krav gennem hele forløbet.

Det lovindgreb, der siden konflikten i 2013 har reguleret lærernes arbejdstid, skulle erstattes af en overenskomst. En »god« aftale, som de offentligt ansattes chefforhandler og formand for Lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, sagde til Avisen.dk tirsdag. »Ellers laver vi ikke en aftale,« fortsatte han. Sådan lyder de offentligt ansattes musketéred.

Større end lærerne

Da Information besøgte Tune Skole i februar, var lærerne ret enige. De orkede ikke en ny konflikt. De følte sig ydmyget og fremstillet som nogle forkælede brokkehoveder under lockouten i 2013. Og de har absolut intet fået ud af det. »Vi var til grin,« sagde Charlotte Vinæs for to måneder siden.

Nu frygter hun at blive til grin igen. Ender det med, at flere hundrede tusinde offentligt ansatte bliver lockoutet, togene stopper med at køre, og Danmark går i stå på grund af lærernes arbejdstid, er Charlotte Vinæs bange for, at hun og hendes kollegaer bliver udpegede som syndebuk.

Hendes kollega Kerry Cakanovic er ikke lige så bekymret.

»Sidste gang blev vi fremstillet som luddovne mennesker, der ikke gad gå på arbejde,« siger hun.

»Men denne gang har vi jo kun fået opbakning fra befolkningen og oplevet sammenhold fra de andre offentligt ansatte. Så selv hvis forhandlingerne strander ved vores arbejdstid, som de jo nok gør, tror jeg ikke, vi vil blive skældt ud som sidst. Folk ved godt, at lærerne løber stærkt i dag.«

Desuden har politikerne ikke angrebet de offentligt ansatte på samme måde, som de angreb lærerne i 2013, siger Charlotte Vinæs. »De tør trods alt ikke lægge sig ud med 700.000 vælgere,« siger hun. 

 – Tror du, musketéreden holder, hvis det pludselig står klart, at det er lærernes arbejdstid, der forhindrer en aftale?

»Det bliver jeg nødt til at tro på. Jeg er sikker på, at for eksempel SOSU-assistenternes fagforeningsfolk sagtens kan forstå, hvorfor det er vigtigt. Spørgsmålet er så, om den enkelte SOSU-assistent også vil forstå det,« siger Charlotte Vinæs.

 – Er det rimeligt, at SOSU’erne skal strejke på grund af jeres arbejdstid?

»Ja. At stå sammen er vores eneste mulighed som lønmodtagere. Og igen, det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

 – I 72 ud af 96 skolekredse er der indgået lokale arbejdstidsaftaler. Du har selv kaldt jeres lokalaftale for god. Er det værd at sende hele Danmark i konflikt for en ny aftale i 26 kredse?

»De lokale arbejdstidsaftaler gør det bedre, men det ændrer jo ikke på, at vores arbejdsforhold er reguleret ved lov. Vi vil have en overenskomst. En aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Griber politikerne ind med et lovindgreb igen, er den danske model død. Så vil det blive den nye normaltilstand på det offentlige arbejdsmarked, at politikerne bare regulerer det med en lov, hvis nogle offentligt ansatte fremsætter et krav, arbejdsgiverne ikke bryder sig om. Så det er det værd.«

 – Også hvis det bliver et spørgsmål om årsnorm eller kvartalsnorm?

»Jeg ved ikke, om en kvartalsnorm eller en årsnorm nødvendigvis er det rigtige. Det handler om princippet. Om den danske model. Mine arbejdsforhold skal være bestemt af en overenskomst, ikke et lovindgreb.«

Fagforeningerne er på spil

Da Information talte med Kerry Cakanovic fra Tune Skole i februar, havde hun tabt troen på fagforeningerne.

»Men de seneste måneder er jeg begyndt at tro på det igen. Sammenholdet har været inspirerende,« siger hun.

Egentlig betyder det ikke særligt meget for Kerry Cakanovic, hvordan de konkrete elementer i lærernes arbejdstidsaftale kommer til at se ud, forklarer hun. Om lærernes arbejdstid for eksempel skal fastsættes ved en års- eller kvartalsnorm, som angiveligt er et af de centrale stridspunkter mellem KL og Lærerforeningen.

»Jeg er fint tilfreds med mine nuværende arbejdsforhold. De skal bare være formaliseret ved en overenskomst i stedet for et lovindgreb,« siger Kerry Cakanovic.

 – Skal hele Danmark gå i stå, fordi I skal have det samme resultat, men med en anden proces?

»Altså forhandlerne skal først og fremmest fokusere på bare at få en aftale. En rigtig overenskomst. Så kan vi altid prøve at forhandle bedre forhold senere hen. Bliver der lockout, kommer der nok også et lovindgreb. Hvis det sker, har jeg svært ved at tro på, at fagforeningerne er stærke nok til at hjælpe os til, at vi selv kan forhandle vores arbejdsvilkår. Det er det, der er på spil for os allesammen. Og det tror jeg egentlig godt, at sygeplejersken og alle mulige andre kan forstå.«

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hov - Stop løn-løgnen! - Det passer ikke, at minister Løhde og KL har tilbudt de offentligt ansatte ... at få 8% mere i løn! - Det er fake spin. - Fakta er, at der er tilbudt en lønramme på 8% over 3 år = arbejdsgivernes lønomkostninger! - Men det er noget helt andet ... end de kr. beløb som hver pædagog, lærer, sosu og andre OFF. Ansatte får udbetalt i på lønkontoen hver måned før skat. - For lønnen udgør ca 7,3 % af arbejdsgivernes lønomkostninger på 8% over 3 år!! - Hver ansat får altså kun udbetalt 2,4% mere i månedsløn årligt! ... Husk det.