Læsetid: 4 min.

Mens volden fortsætter i Afghanistan, får færre afghanere asyl i Danmark

Stadig færre asylansøgere fra Afghanistan får ophold i Danmark, selv om Taleban og Islamisk Stat terroriserer landet. Søndag blev over 50 mennesker dræbt ved et terrorangreb
Darmal er blot én af mange afganere, der har fået afslag på sin asylansøgning. Information fortæller Darmal og hans bror Popals historie i dagens avis.  

Darmal er blot én af mange afganere, der har fået afslag på sin asylansøgning. Information fortæller Darmal og hans bror Popals historie i dagens avis.  

Jakob Dall

25. april 2018

Det er blevet sværere for afghanske asylansøgere at opnå beskyttelse i Danmark. Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Andelen af afghanere, der får asyl af Udlændingestyrelsen, er faldet fra 26 procent i 2016 til 16 procent i 2017. Det er den laveste andel i ti år. Samtidig ændres færre sager, når de efterprøves i Flygtningenævnet, der er de danske asylmyndigheders øverste instans.

Til sammenligning får knap 40 procent af de afghanske ansøgere asyl af det såkaldte Migrationsverket i Sverige, som svarer til den danske Udlændingestyrelse.

Flere organisationer peger ellers på, at volden fortsat hærger i Afghanistan, hvor konflikten mellem regeringen og terrorgrupper som Taleban er blevet optrappet de senere år. Røde Kors måtte i oktober trække sig delvist ud af landet, og så sent som søndag den 22. april blev Kabul ramt af endnu et angreb, som Islamisk Stat har taget ansvaret for.

Over 50 mennesker blev dræbt og 115 personer såret, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften ved et center, hvor indbyggere var samlet for at få udstedt id-kort og lade sig registrere som vælgere, inden det forestående parlamentsvalg i oktober.

Tilbage i 2017 karakteriserede FN’s generalsekretær sikkerhedssituationen i landet som »forværret og særdeles ustabil«. FN anslår, at 9,3 millioner mennesker havde brug for humanitær hjælp i 2017. Det er en stigning sammenlignet med året før. Samme år skete der dog et mindre fald i antal civile ofre i forhold til året før fra 3.510 dræbte og 7.924 sårede til 3.438 dræbte og 7.015 sårede.

Ifølge FN er antallet af bevæbnede aktører stigende, og det amerikanske forsvarsministerium fastslog i 2017, at Afghanistan er det land i verden med flest ekstremistiske terrorgrupper.

Anerkendelsesprocent for afghanske asylansøgere

  • 2007: 46
  • 2008: 50
  • 2009: 53
  • 2010: 41
  • 2011: 26
  • 2012: 26

Taleban står stærkt

Den britiske tv-kanal BBC offentliggjorde i januar 2018 en rapport, der viser, at Taleban står stærkere i Afghanistan end tidligere antaget. Ifølge rapporten er Taleban i dag »åbent aktive« i 70 procent af landet, mens der er sporadiske angreb i resten af Afghanistan.

I januar blev landet ramt af fire blodige angreb på ni dage, hvoraf det alvorligste kostede over 100 civile livet og sårede omtrent 230 i hovedstaden Kabul. Taleban påtog sig ansvaret for angrebet.

De ustabile forhold i Afghanistan er dog ikke i sig selv afgørende, når Udlændingestyrelsen behandler asylsager. Det oplyser vicedirektør i Styrelsen, Anders Dorph.

»Man får ikke beskyttelse i Danmark på grund af de generelle vilkår i Afghanistan. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol senest slået fast i 2016, og den linje følger de danske udlændingemyndigheder,« siger han. »De afghanere, der søger om asyl i Danmark, skal have et individuelt behov for beskyttelse. Og det har færre kunnet sandsynliggøre i 2017. Derfor er anerkendelsesprocenten faldet.«

Jakob Dall

Ny praksis giver afslag til flere

Anders Dorph afviser, at der er tale om ny praksis. Det er Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, ikke enig i. Hun peger på, at myndighederne i højere grad henviser til, at der findes såkaldte interne flugtalternativer for afghanske flygtninge. Pointen er, at en flygtning fra ét sted i Afghanistan ifølge de danske asylmyndigheder kan opholde sig sikkert et andet sted i Afghanistan.

»Men det er ikke ensbetydende med, at man er i sikkerhed,« siger Eva Singer. »Mange er på flugt fra Taleban, som kan slå til alle steder i landet.«

Asylchefen anerkender, at et flugtalternativ i nogle sammenhænge kan være relevant, men hun understreger, at det er et argument, der skal bruges med omhu. »Det er et princip, som kræver, at man vurderer forholdene meget konkret. Og det er ikke sket i flere af de sager, vi har kendskab til.«

Flygtningenævnet har siden maj 2015 offentliggjort alle afgørelser. En søgning i Nævnets sagslister synes at bekræfte, at asylafslag i stigende grad begrundes med, at afghanere kan opholde sig sikkert i andre dele af deres hjemland end der, hvor de kommer fra.

Af de sager, Flygtningenævnet behandlede i 2017, blev muligheden for et internt flugtalternativ brugt som et argument i næsten fire gange så mange afgørelser som året før. I otte ud af ti sager fastholdt Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering: at asylansøgeren vil være i sikkerhed i andre dele af hjemlandet.

Omgørelsesprocent for afghanske asylsager

  • 2007: 33
  • 2008: 21
  • 2009: 26
  • 2010: 24
  • 2011: 25
  • 2012: 21

Ingen kommentar fra Nævnet

Flygtningenævnet har ikke ønsket at udtale sig om udviklingen i de afghanske asylsager. Sekretariatschef Stig Torp Henriksen mener ikke, at Nævnet »har det fornødne grundlag til at kommentere udviklingen«. Men han gør opmærksom på, at der er en forskudt sagsbehandlingstid. For eksempel kommer sager, der behandles af Udlændingestyrelsen i 2017 typisk først for Flygtningenævnet i 2018.

Stig Torp Henriksen oplyser desuden, at omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet generelt ligger omkring 20 procent, og at der derfor er tale om en »statistisk teknikalitet«, når den for 2017 er 18 procent.

De sidste ti år har omgørelsesprocenten dog været højere end i 2017.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet: Første og anden instans

  • Udlændingestyrelsen har det første ord i asylsager, men ikke det sidste
  • Hvis en asylansøger har fået afvist sin ansøgning i Udlændingestyrelsen, har han eller hun en automatisk retsgaranti
  • Det vil sige, at sagen bliver behandlet af Flygtningenævnet, som er et domstolslignende organ med en dommer i spidsen
Brødrene Naseri blev genforenet for snart to år siden efter at have været adskilt i seks år. I modsætning til sin lillebror har Popal, der kom til Danmark i 2010, fået asyl.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christel Gruner-Olesen
Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter henning

hvis vi i de nordiske lande havde været solidarisk med Sverige og Tyskland så havde vi måske kunnet være et godt forbillede for andre eu lande. vi har især med fogh et stort medansvar for krigene i Mellemøsten og dermed flygtninge fra området.hvis det økonomiske opsving varer ved - får vi brug for deres arbejdskraft. i øvrigt synes jeg at vi svigter det nordiske samarbejde.
med fredelig hilsen peter henning Helsingør fredsvagt

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Arne Lund, Eigil Thomassen, Carsten Nørgaard, Diego Krogstrup og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Og samtidig er der netop nu et flertal i Rigsdagen i Sverige for at give de afviste unge en ny mulighed for at blive i Sverige. Og denne mulighed ser ud til at være permanent.

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tvangsudsendelser er i alle tilfælde under enhver kritik.
Når folk hellere vil dø end at sendes tilbage til Afghanistan, siger det temmelig meget om deres desperation.
Den aftale der er lavet med de afghanske 'myndigheder' er pro forma, idet der slet ikke kan garanteres for nogensomhelst sikkerhed.
Udvisningspolitikken er en skændsel for Danmark.

Kim Folke Knudsen

Den rige Verdens største problem er antallet af fødte børn pr. familie og den støt stigende levetid blandt befolkningen. Antallet af fødte børn er for lavt og levetiden bliver højere og højere.

En dårlig nyhed og en god nyhed for os alle.

Løsning Indvandring og integration således at vores unge afghanere bliver et aktiv for Danmark og den arbejdskraft samt medborger, der kan være med til at løse de to ovenstående udfordringer.

Som kun DF tilsyneladende ikke har erkendt.