Læsetid: 4 min.

Har de offentligt ansatte også deres betalte spisepause i 2030?

OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige
OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige

Sille Veilmark

9. april 2018

Man kan kalde det et skræmmebillede eller en mytologi. Men blandt de offentligt ansatte er frygten for, at den tur, lærerne fik ved lockouten i 2013, nu er kommet til dem, helt reel. Og det handler ikke kun om, at lærerne dengang blev trynet med et indgreb, der ophøjede arbejdsgivernes krav til lov.

Det er også de forringede arbejdsvilkår, som lærerne kæmper for at få lavet om ved de igangværende forhandlinger i Forligsinstitutionen, sygehuspersonalet mener kan blive et fremtidigt vilkår for dem, hvis arbejdsgiverne får deres vilje.

Den oversete uenighed

Ud over de tre stridspunkter: løn, en arbejdstidsaftale for lærerne og den betalte spisepause, som ligger på forligskvinde Mette Christensens bord og venter på de nye forhandlinger, hun indkaldte kommuner og regioner til lørdag, er der nemlig en fjerde og mere overset uenighed.

Den går på regionernes ønske om, at læger og sygeplejersker skal kunne kaldes på arbejde på afdelinger i en hel region i stedet for som i dag på bare et sygehus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Troels Ken Pedersen
lars søgaard-jensen, David Zennaro, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

Nøglen Ligger hos S vil de hjælpe sofie med at tryne lønmodtagere eller tør de stå vagt om den som for lavere løn end dem selv!!!!!!!!!

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, i 2030 har de fri til middag.

Dorte Haun Nielsen, Kim Folke Knudsen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der hersker en religion, der tillægger 'ledere' alle mulige magiske egenskaber, når det gælder om at drive 'virksomhed'. Surprise, de besidder ikke den form for evne, og de trolddomsbøger, de tyr til for at blive 'klogere', er netop illusionsnumre.
Den offentlige sektor i Danmark fungerede med et tjenestemandssystem, der i høj grad ligestillede lederen med de ansatte, og det gav ansvar og samarbejde og konkrete løsninger på faktiske problemer. Ikke som nu magiske løsninger på illusoriske problemer.

Lillian Larsen, Egon Stich, Vibeke Hansen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, David Zennaro, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Socialdemokratiet står vagt om den danske model, det burde de populistiske partier også gøre. Det er alt for billigt, at forsøge at score point ( stemmer) på at blande sig. Hvis det skal være nødvendigt, skal den danske model laves om. Og klart lønmodtagerne så vel som private bør have en betalt frokost pause. Hvor mange på arbejdsmarkedet har fred og ro i deres pause, mens de spiser, ikke de offentligt ansatte i alt fald, de er på fra de kommer til de går hjem. Lærerne er.
Og de private, det burde være en selvfølge. at deres frokost pause indgår i deres ansættelseskontrakter.
At skose Mette F, fordi S borgmestre som regeringsdueligt parti og vant til at tage ansvar, stemmer for den mulighed en lockout er. Sådan er den danske model, og kan man ikke acceptere det, må man lave modellen om. Alt andet er populisme og øregas.

Eva Schwanenflügel

Én for alle - og alle for én.
Det er musketer-eden.
Den er det eneste værn mod yderligere forringelser på det offentlige område.
Hold fast derude !!

Steffen Gliese, Egon Stich, Steen K Petersen, Peter Hansen, Kim Folke Knudsen, lars søgaard-jensen, Helle Walther, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reelt er det gratis synspunkt jo at 'gå ind for den danske model' - for hvis løn i stedet skulle fastsættes ved lov, ville det give Socialdemokratiet enorme problemer med at imødekomme deres vælgere.

Peter Hansen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Den danske model har spillet fallit, for der er virkelig mange mennesker, som arbejder uden overenskomst. Og der bliver bare flere og flere.

Steffen Gliese, Steen K Petersen, Peter Hansen, Kim Folke Knudsen, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jo men så må man jo ændre det, hvis fagforeninger og arbejdsgiverne og deres medlemmer er enige. Det tror jeg ikke, de er. Jeg bryder mig ikke om gule fagforeninger, eller folk der arbejder uden overenskomst. Hvis man vil have de fordele fagforeningerne, de røde, giver deres medlemmer, må man arbejde for det.

Jesper Frimann Ljungberg

Som min kone bemærkede det.. hvis man afskaffede den betalte frokostpause på f.eks. sygehusene ville det betyde, at der skulle ansættes 10-15% flere medarbejdere. Og hvor får man lige dem fra, når der er mangel på sundhedspersonale.

Ja der er da grupper hvor man godt kan sige.. jaaa.. men så arbejder man reelt kun 34.5 timer. Men for rigtig rigtig mange faggrupper, der er man altså på arbejde også i sin frokostpause.

// Jesper

Steffen Gliese, Steen K Petersen, Peter Hansen, Kim Houmøller, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nej.
I 2030 er Anders Samuelsen 'statsminister' (og trods at Staten er afskaffet i 2030 tjener han møgkassen) og alle mennesker er totalt frie i 2030 og for at undgå trafikpropper ejer alle selv deres helt egen Helsingørmotorvej hver især.
6,5 millioner Helsingørmotorveje som alle selv har bygget uden at holde pause og uden hjælp fra NOGEN!
Jeg ønsker mig en boreplatform i julegave i 2030.

Anne Mette Jørgensen

Jeg fatter ikke hvad betalt spisepause er.
I 1971 på Vangede Børnehospital havde vi 29 min. pause. 5 min. til kantinen, 5-10 min i kø og så skynde sig tilbage inden de 29 min. var gået. Fik aldrig spist op.
Siden hen i pædagogisk arbejde pause, men blev ofte afbrudt og maden måtte vente.
I mange år på bocenter var spisepause i fred en luksus, og ofte var der telefonopkald, beboere som var i krise og eller en leder der lige skulle tale med en.
Jeg har aldrig oplevet det jeg opfatter som pause. At der muligvis andre steder i det off. er fred og ro til spisepause er muligt. Jeg har bare aldrig oplevet det, som noget man kunne regne med.
I overenskomsterne står der jo, at man skal stå til rådighed og kalde det pause er en sandhed med modifikationer.

Dorte Haun Nielsen, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Dengang jeg var offentligt ansat havde vi også betalt spisepause. Tilgengæld skulle jeg stå til rådighed i den, hvis en borger kom forbi med en forespørgsel som jeg var den der skulle svare på. Så jeg fik ikke altid en pause, især ikke hvis den ikke kunne flyttes grundet møder eller lign.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Peter Hansen, Dorte Sørensen, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Spørgsmålet om en frokostpause i år 2030 er forkert stillet. Det handler ikke om kun om betalte spisepauser. Det handler om, at vilkårene for at være ansat i den offentlige sektor efterhånden ikke er attraktive.

Lovprisningen af den danske model ? Holder den i realiteternes verden har vi Europas bedste arbejdsmarked ?

I gamle dage kunne du foretage et reelt valg. I den private sektor var der højere løn men til gengæld en højere risiko, for at din arbejdsplads kunne blive nedlagt. I den offentlige sektor var der lavere løn men til gengæld større sikkerhed i ansættelsen.

Hvordan er arbejdsforholdene i den private sektor nu ?

I den offentlige sektor er en ansættelse lig med at du skal tage højde for følgende forhold.

1. Bliver din arbejdsplads flyttet flere gange rundt i landet.

2. Hvis -2% budgetterne bliver en permanent tilstand, så bliver hvert år til et spørgsmål om, hvilken af mine kolleger skal nu ud af vagten, og hvor længe går der inden min stilling nedlægges.

3. De små personalegoder f.eks en betalt frokostpause, en betalt fridag Juleaften med mere forsvinder.

4. Lønnen i forhold til arbejdsindsatsen svarer den til lønvilkårerne i tilsvarende private stillinger.

Hvis de overvejelser bliver dominerende, så kan det blive meget svært fremover at tiltrække nye medarbejdere til den offentlige sektor. Hvis rekrutteringsgrundlaget ryger så smitter det af på den faglige viden og serviceniveauet og i sidste ende på skatteydernes vilje til at betale for de her ydelser.

Ingen vil jo kunne forstå, hvorfor de skal betale 40% i skat for " En Farvelfærdsstat ", som ikke fungerer og er fyldt med historier om omsorgssvigt, dårlig økonomistyring og manglende overholdelse af planer og løfter.

Derfor er perspektiverne i denne Overenskomstforhandling et spørgsmål om, hvorvidt vi ønsker at have en Velfærdsstat i år 2030 eller om vi alternativt må indstille os på, at ydelserne fremover bliver bestyret af private selskaber mod brugerbetaling.

Dette perspektiv passer fint sammen med det nuværende blå - sorte borgerlige flertal. En nedslidt offentlig sektor uden en fremtid er det ideelle grundlag til at kræve privatisering af ydelser på.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Sune Keller, Peter Hansen, Dorte Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg syntes faktisk. at alle skal have betalt pauser efter et bestemt antal arbejdstimer - også på det private område. Og så skal de også have betalt mad præcis som alle skolebørn får det..

Jeg bor i en del af året i et land, der stort set på alle områder ligner Danmark. Og her er ovennævnte forhold obligatoriske. Bygningsarbejdere og andre uden fast arbejdssted får f.eks. betalt pause med mad på en nærliggende restaurant.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Man har betalt frokostpause hvis arbejdsgiveren har behov for at at man kan tilkaldes i sin pause. Man kan derefter tilkaldes til arbejdet så ofte arbejdsgiveren ønsker det. Også så det overtræder diverse love om arbejdstid. Hvis arbejdsgiveren ikke har behov for at medarbejderen kan tilkaldes, har man ikke betalt frokostpause.

Betalt frokostpause er en ledelsesbeslutning om arbejdets gennemførelse og afvikling. At medtage dette i en overenskomstforhandling svarer til at man forlanger 6,75% i lønforhøjelse.

Alle bør da have betalt frokostpause, da man mere eller mindre altid står til rådighed når man er på arbejdspladsen.

Reelt befinder de fleste sig jo i dag 40+ timer på deres arbejdsplads, det vil da være en god målsætning, at få arbejdstiden reelt sat ned til 37 timer på arbejdspladsen, og gerne lavere.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"Alle bør da have betalt frokostpause, da man mere eller mindre altid står til rådighed når man er på arbejdspladsen."

Nej. Og forskellen er at din arbejdsgiver ingen instruktionsbeføjelser har i din pause.

Steffen Gliese

Vi går imod, at det, der i dag fremstilles på det private arbejdsmarked, kan automatiseres, mens det, der foregår på det offentlige i højere og højere grad kræver menneskelig tilstedeværelse.
I 2030 vil der ikke være et privat arbejdsmarked, for der vil ikke være behov for den type dobbeltproduktion, som 'konkurrence' forudsætter. I 2030 vil størstedelen af imødekommelse af materielle behov foregå ved en direkte digital bestilling til 3D-printercenteret, der efter en kort ventetid vil udbringe det bestilte, om det så er en ny seng, tilpasset den enkeltes krop eller et hus, konstrueret efter beboerens behov og smag.
Den afgørende forskel bliver, at det samfund ikke behøver en konstant udvikling af nye produkter for at holde et forbrug i gang og sikre arbejdspladser, for det er ikke arbejdet, der skaber de materielle værdier længere. Der er heller ikke længere en fysisk begrænsning i fremstillingshastigheden, som mennesket forårsager.

Michael Pedersen

Hvor mange år har du arbejdet i en virksomheder, der producerer varer og serviceydelser til det ikke-offentlige, Gliese?

"Som min kone bemærkede det.. hvis man afskaffede den betalte frokostpause på f.eks. sygehusene ville det betyde, at der skulle ansættes 10-15% flere medarbejdere. Og hvor får man lige dem fra, når der er mangel på sundhedspersonale."

Det kan jeg heller ikke forestille mig at der er nogen der vil foreslå. Det er de ansatte i centraladministrationen der har mobiliseret alle de andre for at de i centraladministrationen kan beholde deres betalte frokoster, selvom alle ved at det ikke er nødvendigt. Dejlig og rart for alle de der arbejder der, men komplet unødvendigt.