Læsetid: 8 min.

Overenskomstforhandlingerne er forbi. Hvad skal fagbevægelsen tage med sig videre?

Gennem lange dage og nætter er solidariteten i fagbevægelsen blevet testet i forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte. Information har spurgt politikere og fagligt aktive, hvad fagbevægelsen skal tage med sig videre efter de netop overståede forhandlinger
Gennem lange dage og nætter er solidariteten i fagbevægelsen blevet testet i forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte. Information har spurgt politikere og fagligt aktive, hvad fagbevægelsen skal tage med sig videre efter de netop overståede forhandlinger

Jakob Dall

1. maj 2018

Tømreren: »Man vandt sindssygt meget på at stå sammen«

»Forløbet under overenskomstforhandlingerne har vist, at fagbevægelsen er kæmpestor, levende og stærk. Der er virkelig mange kræfter, der kan mobiliseres i hele landet. Det er sindssygt imponerende, hvad de offentligt ansatte har mobiliseret.«

Sådan lyder det fra Helga Mathiassen, der er tømrer og aktiv i 3F.

Hun synes, »det har været helt vildt fedt som privatansat at kunne støtte op om sammenholdet på tværs af faggrupper«.

»Den styrke synes jeg, man kan lære noget af. For vi kæmper den samme kamp for nogle rimelige arbejdsvilkår.«

Men der er også især én stor skuffelse.

»Det er ret katastrofalt, at lærerne ikke fik en aftale. Det billede, der står tilbage, er, at rigtig mange af dem, der har stået dag og nat foran Forligsinstitutionen og kæmpet sammen på tværs af faggrænser, føler, at man har svigtet det fællesskab, man sagde, man ville stå sammen om.«

Det svækker fagbevægelsen, at der er en gruppe, som føler sig så kørt over, som lærerne gør igen, påpeger hun.

»Alle tænker: ’Kan det være vores faggruppe næste gang?’ Man skal ikke undervurdere, hvor meget usikkerhed og ærgrelse det skaber.«

Men når det er sagt, så har man stadig bevist, hvor meget der er at vinde ved at stå sammen, fordi arbejdstagerne endte med at få mere, end der var lagt op til, mener hun:

»Også selv om der kom nogle sprækker i musketereden til sidst.«

Resultatet skyldes ikke kun musketereden, men også de mange offentligt ansatte, der skabte en »fantastisk kampagne og viste, at de er parate til at slås for ordentlige arbejdsvilkår og velfærdssamfundet,« siger Helga Mathiassen.

»Det handler ikke kun om det strategiske i et indgå en aftale. Det handler også om ikke at skuffe alle dem, der føler, at vi lovede hinanden at stå sammen, og så var der nogle, der ikke kom med,« siger hun.

– Hvad kan fagbevægelsen tage med videre?

»Jeg håber, at man ved overenskomstforhandlingerne på det private område kan lære af, at man bliver stærk af at stå sammen. Rigtig mange af os på det private arbejdsmarked håber, at vores forhandlere kan lave noget lignende og stå sammen i toppen. Det har vi savnet de sidste år. For alle vi ’almindelige’ medlemmer kan godt finde ud af at holde sammen på tværs af faggrænser,« siger Helga Mathiassen.

Socialdemokraten: »Fagbevægelsens mobilisering har været afgørende«

Mattias Tesfaye, medlem af folketinget for Socialdemokratiet, bifalder resultatet af overenskomstforhandlingerne og kalder det »tiltrængt«, at de lavestlønnede ser ud til at have fået det største økonomiske løft.

Han mener, at forhandlingsforløbet har været mere dramatisk end normalt, og at diskussionerne mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne polariseres, når der slipper oplysninger ud fra forhandlingslokalet:

»Kommunikationen i sådanne forhandlingsforløb plejer at være mere kontrolleret på begge sider af bordet. Når tingene slipper ud i medierne og bliver mere offentlige, lægger det et stort ansvar over på dem, der skal lave kompromiserne. Omvendt kan det også være positivt, fordi det er med til at skabe aktivitet og engagement i både fagbevægelsen og befolkningen som helhed,« siger Mattias Tesfaye.

– Hvordan synes du, fagbevægelsen som helhed står efter forhandlingerne?

»Jeg har en oplevelse af, at hele forløbet slutter godt, og at fagbevægelsen er kommet styrket ud af det. Jeg oplever, at den interne solidaritet blandt de offentligt ansatte på tværs af forskellige fag er blevet styrket. Den mobilisering, der har været i de offentligt ansattes fagforeninger, har overrasket både dem selv og arbejdsgiverne, tror jeg. Det har været afgørende for forløbet og resultatet,« siger Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer og medlem af 3F.

Han mener, man skal passe på med at konkludere, om fagbevægelsen skal ændre retning på baggrund af de netop overståede forhandlinger, selv om det har været et »specielt forhandlingsforløb«.

»Jeg tror, at alle, der har været med i forløbet eller fulgt det, har været opmærksomme på, hvor stor skade det ville påføre det danske samfund, hvis man endte med ikke at indgå nogen aftaler. Fagbevægelsens styrke har i over 100 år været, at man var bevidst om sine egne interesser, men samtidig anerkendte, at der sidder nogle på den anden side af bordet. På samme måde har arbejdsgiverne aldrig lagt skjul på deres interesser, men de har samtidig anerkendt fagbevægelsen som legitim institution. Sådan er det stadig,« siger Mattias Tesfaye.

Sygeplejersken: »Fagbevægelsen er nødt til at kunne brøle endnu højere«

Leila Lind, der er operationssygeplejerske på Herlev Sygehus, mener, at overenskomstforhandlingerne har være »lange« og »hårde«. Hun synes, at arbejdsgivere har været for ufleksible og ærgrer sig over, at forhandlingerne fra medarbejdernes side endte med at handle om damage control:

»Jeg synes, der mod slutningen var fokus på at begrænse skaderne, og det er problematisk, når det drejer sig om overenskomstforhandlinger i et sundt velfærdssamfund som det danske,« siger Leila Lind.

Hun mener dog, at fagbevægelsen kommer styrket ud forhandlingsforløbet, og at det er opmuntrende at opleve, hvordan de forskellige faggrupper har stået side om side foran forligsinstitutionen. Særligt engagementet blandt hendes yngre kolleger har givet grund til optimisme. Leila Lind mener, at de har fået øjnene op for vigtigheden af at være medlem af en fagforening:

»Jeg har oplevet, at flere og flere fra de yngre generationer har opdaget, hvad solidaritet betyder. Selv de unge mennesker, der måske føler, at de har styr på det meste, opdager, at de har brug for fællesskabet, når situationen spidser til,« siger Leila Lind.

– Hvad mener du, fagbevægelsen tager med sig fra overenskomstforhandlingerne?

»Jeg tror, den nylige sammenlægning af FTF og LO skal ses som et udtryk for, at man er nødt til at kunne brøle endnu højere, når man oplever så massiv modstand fra arbejdsgiverne, som vi oplevet nu, og lærerne oplevede tilbage i 2013,« siger Leila Lind.

Hun understreger, at det har været vigtigt at være solidarisk med lærernes ønske om en arbejdstidsaftale, selv om det endelige forlig kun indeholdt løftet om nedsættelsen af en kommission, der skal skal se nærmere på lærernes arbejdstid: 

»Jeg har en kraftig idé om, at sygeplejerskerne kunne stå som en af de næste i rækken af faggrupper, som man ønsker skal være mere fleksible. Jeg synes, jeg repræsenterer et fag, der i forvejen hører til blandt de mest fleksible på det offentlige arbejdsmarked.«

Forskeren: »Vi har ikke set lignende i 40 år«

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet blev der vendt op og ned på mange ting ved overenskomstfornyelserne, og det gjorde dem historiske og meget interessante.

»En af de væsentligste ting er lønmodtagernes sammenhold. Men selvfølgelig også at man har stået med det ene ben i en storkonflikt af historisk størrelse. Vi har set ting ved disse forhandlinger, som man ikke har oplevet i de 40 år, hvor man har forhandlet overenskomst i den offentlige sektor,« siger han.

Desuden har stat, regioner og kommuner været i Forligsinstitutionen på samme tid, og regionerne lavede det første gennembrudsforlig. Det er interessant, og det er heller aldrig sket før, siger han.

– Hvordan kom fagbevægelsen ud af de fem måneders stridigheder?

»Kigger vi på de krav, som man gik ind med, så vil jeg sige, at fagbevægelsen er kommet ganske fornuftigt ud af det,« siger han. Men han fremhæver særligt én knast – lærernes arbejdstidsaftale.

»Spørgsmålet om lærerne blev løst i den forstand, at man indgik forlig. Men man har ikke fået en arbejdstidsaftale. Det harmonerer ikke ret godt med det, vi forbinder med den danske model, når så stor en lønmodtagergruppe har noget så vigtigt som deres arbejdstid reguleret med en lov og ikke med en overenskomst,« siger han.

– Hvad kan fagbevægelsen tage med sig videre?

»Forløbet viser, at der er en vilje og en evne til at stå sammen på lønmodtagersiden, som vi heller ikke har set før. I hvert fald ikke i den offentlige sektor. Og det, at man i højere grad kan nå nogle resultater, hvis man står skulder ved skulder, kan man tage med sig videre og bygge på,« siger Laust Høgedahl.

»Man er kommet over de interne problemer og rivaliseringer,« siger han og peger på, at vi »til historieskrivningen« skal have analyseret forløbet i dybden for at kunne svare præcist på, om musketereden blev lagt i graven, da LO-gruppen lavede delforlig på regionernes område – eller om man rent faktisk er »kommet længere med solidaritetspagten, end man havde drømt om«.

Vi taler ofte om fagbevægelsens udfordringer i forbindelse med 1. maj, peger han på. Men her skal vi bare huske, at vi sammen med Sverige og Finland har en af de højeste organisationsgrader i hele verden.

»Det kan godt være, at fagbevægelsen er udfordret og udsat for medlemstab, men vi har stadig en af verden stærkeste fagbevægelser, og den spiller en afgørende rolle i politikudviklingen og reguleringen af løn- og arbejdsvilkår,« siger Laust Høgedahl.

DF’eren: »Der er behov for mere armslængde i forhandlingerne«

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl mener, at overenskomstforhandlingerne har vist et stærkere fællesskab i fagbevægelsen end tidligere set:

»Jeg synes, det har været befriende at se en fagbevægelse, der har forsøgt at koordinere tingene og sætte sig igennem. Det er evnen til at koordinere på tværs af de forskellige grene af fagbevægelsen, der er afgørende for, hvor nemt den har ved at komme igennem med sine krav,« siger Kristian Thulesen Dahl, der dog ærgrer sig over, det ikke lykkedes at nå til enighed om lærernes arbejdstid.

Partiformanden har ved flere lejligheder blandet sig i overenskomstdebatten til fordel for lærerne og tilkendegivet, at han mener, at arbejdsgiverne skulle være imødekommende. Han håber, at der kommer en aftale på arbejdstidsspørgsmålet inden 2021.

»Jeg havde gerne set, at der var landet en aftale. Tre år er lang tid at skulle gå og vente for lærerne.«

Alt i alt mener Kristian Thulesen Dahl dog, at fagbevægelsen har optrådt samlet, når man sammenligner med tidligere overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

»Det har være tydeligt, at arbejdsgiverne har forsøgt at bringe de puljer i spil, der kunne sprænge musketereden tidligere. Det er ikke lykkedes, og det fortæller noget om fagbevægelsens styrke,« siger han.

– Hvordan ser fremtiden ud for den danske fagbevægelse set fra Christiansborg?

»Vi har ved de her forhandlinger fået bekræftet, hvad vi vidste på forhånd – nemlig at det kan være op ad bakke for den offentlige del af fagbevægelsen at skulle forhandle overenskomster over for regioner, kommuner og stat, der i sidste ende har mulighed for at gå i Folketingssalen og lave et indgreb,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, det vil være hensigtsmæssigt at gå modellen efter i sømmene og få en diskussion om, hvorvidt man kan få en mere ligeværdig forhandlingssituation på det offentlige område.

»Der er behov for mere armslængde. Der er flere, som undervejs i forhandlingerne har hvisket os politikere i ørerne, at de synes, vi skal kigge mod Sverige og Norge, hvor de har nogle måder at gribe forhandlingerne an på, der er bedre end dem, vi bruger i Danmark.«

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu