Læsetid: 4 min.

Pape vil ikke rokke ved Tibetkommissionens konklusioner

Selv om Tibetkommissionen ikke har haft adgang til mails fra tidligere ministre, embedsmænd og højtstående politiledere, er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved kommissionens konklusioner, mener justitsministeren
Søren Pape Poulsen (K) var torsdag kaldt i samråd for at redegøre for københavnske politichefers sletning af mailkonti i Tibet-sagen.

Søren Pape Poulsen (K) var torsdag kaldt i samråd for at redegøre for københavnske politichefers sletning af mailkonti i Tibet-sagen.

Tariq Mikkel Khan

20. april 2018

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ser ingen grund til at tvivle på Tibetkommissionens beretning.

Det til trods for, at DR i den seneste måned har afdækket, at kommissionen ikke har haft adgang til at læse mails fra fem ledende medarbejdere i Københavns Politi samt en række tidligere ministre og embedsmænd.

»Jeg har meget svært ved at se konkrete indikationer på, at der skulle være slettede mails, der indeholder væsentlige nye oplysninger, der kan formodes at ændre på resultatet af den grundige kommissionsundersøgelse,« sagde ministeren under et samråd torsdag.

Her var han indkaldt for at svare på, hvorfor Københavns Politi har slettet fem ledende medarbejderes mailbokse, efter Tibetkommissionen var blevet nedsat. Forklaringen var ifølge ministeren ganske enkelt, at Rigspolitiet indtil for nylig automatisk har slettet afgående medarbejderes mailkonti 30 dage efter deres aftrædelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Chr. Pedersen

Hele sagen er efterhånden blevet meget uværdig for et samfund, som kalder sig en "demokratisk retsstat". Efter et stort kommissionsarbejde er der vel tilbage at konkludere, at politiet som etat ikke har kunnet bidrage med noget som helst, der belyser, hvorfor politiet ikke kunne holde sig indenfor landets grundlov, men med fuldt overlæg og andeles aktivt modarbejdede borgernes grundlovssikrede rettigheder. Hele embedsstanden i både politi og justitsministerium har ikke på nogen som helst måde formået at placere et ansvar for politiets ulovligheder, hvorfor vi som borgere i en ikke demokratisk retsstat kun have den største mistillid til politi og embedsværkerne. De har for længst valgt side. Sammen med justitsministeren har de valgt, at det er politiets ret at begå grundlovsstridige ulovlighederfor, og som politiet ikke behøver tager et ansvar for. De implicerede i sagen, mellemledere, betjente, embedsværker, burde simpelthen ikke kunne fortsætte i politiet. De har vist sig som helt uduelige og helt ubrugelige til at forsvare borgernes demokratiske rettigheder. Det politi, der om nogen burde forsvare den demokratiske retsstat, opererer hellere på det, som de derved også har valgt. Politistaten. At så en leder et sted undskylder, er da meget godt, men de grundlovsstridige ordre blev givet, og ordrene blev fulgt. Det kan de implicere ikke rende fra. De valgt politistatsmetoderne. Derfor bør de efterfølgende ikke kunne fortsætte i et politi, der om nogen burde have det som deres solide fundament at forsvare grundlovssikrede rettigheder, ikke bryde dem. Det burde være første læresætning på politiskolen. Det kunne være, at politietaten trænger til at få politiuddannelsen udsat for en undersøgelse også. Alle andre end politiet får at vide, at de ikke gør deres arbejde ordentligt, lærere, pædagoger, sygeplejerske, læger, borgerservice, skat, enhver. Men ikke politiet. Intet om dets uddannelse, indhold og metoder. Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok.