Læsetid: 4 min.

Pape vil ikke rokke ved Tibetkommissionens konklusioner

Selv om Tibetkommissionen ikke har haft adgang til mails fra tidligere ministre, embedsmænd og højtstående politiledere, er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved kommissionens konklusioner, mener justitsministeren
Søren Pape Poulsen (K) var torsdag kaldt i samråd for at redegøre for københavnske politichefers sletning af mailkonti i Tibet-sagen.

Søren Pape Poulsen (K) var torsdag kaldt i samråd for at redegøre for københavnske politichefers sletning af mailkonti i Tibet-sagen.

Tariq Mikkel Khan

20. april 2018

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ser ingen grund til at tvivle på Tibetkommissionens beretning.

Det til trods for, at DR i den seneste måned har afdækket, at kommissionen ikke har haft adgang til at læse mails fra fem ledende medarbejdere i Københavns Politi samt en række tidligere ministre og embedsmænd.

»Jeg har meget svært ved at se konkrete indikationer på, at der skulle være slettede mails, der indeholder væsentlige nye oplysninger, der kan formodes at ændre på resultatet af den grundige kommissionsundersøgelse,« sagde ministeren under et samråd torsdag.

Her var han indkaldt for at svare på, hvorfor Københavns Politi har slettet fem ledende medarbejderes mailbokse, efter Tibetkommissionen var blevet nedsat. Forklaringen var ifølge ministeren ganske enkelt, at Rigspolitiet indtil for nylig automatisk har slettet afgående medarbejderes mailkonti 30 dage efter deres aftrædelse.

Tibetkommissionen konkluderede kort før jul, at der ikke er grundlag for at antage, at ledelsen i Københavns Politi eller ansatte eller ministre i Justitsministeriet, Statsministeriet og Udenrigsministeriet skulle have kendt til ulovlige ordrer i Københavns Politi under officielle kinesiske besøg i 2012 og 2013.

Ordrene gik på, at demonstranter skulle gemmes af vejen og have konfiskeret tibetanske flag.

Kommissionen har placeret ansvaret for ordrene hos to mellemledere i Københavns Politi.

Også ministre

Siden har DR-programmet P1 Orientering afdækket, at fem politilederes mailkonti er blevet slettet og derfor har været utilgængelige for kommissionen.

Onsdag aften afslørede P1 Orientering så, at kommissionen heller ikke har haft adgang til mailkonti tilhørende en række tidligere embedsmænd og ministre. Det skyldes, at Udenrigsministeriet og Statsministeriet ikke har foretaget en søgning i alle mails, men kun har bedt de embedsmænd, der stadig er ansat, om at undersøge deres egne mailbokse.

Statsministeriet har desuden kun sendt mails til kommissionen, der er journaliseret og dermed gemt for eftertiden. Men som Tibetkommissionens formand Tuk Bagger har sagt til P1 Orientering:

»Hvis man har noget at skjule, så journaliserer man det vel ikke.«

Historierne fra DR har sat spørgsmålstegn ved, om kommissionens beretning bygger på et tilstrækkeligt grundlag, når kommissionen ikke har haft adgang til mails fra en lang række nøglepersoner.

Mails fra ministre

Retsordførere Rosa Lund (EL) og Josefine Fock (Alt) spurgte under samrådet Søren Pape Poulsen, om han var tilfreds med kommissionens beretning, og om han ville gøre mere for at finde frem til de mails, som kommissionen ikke har haft adgang til.

Ministeren afviste at kommentere kommissionens arbejde, da den er en uafhængig myndighed, og han understregede samtidig, at en undersøgelseskommission har »ganske vide beføjelser«.

Myndigheder har pligt til at udlevere materiale, herunder mails, til en undersøgelseskommission, og kommissionen kunne ifølge ministeren selv have bedt Københavns Politi om at genskabe slettede mails, hvis den mente, at de kunne gemme på noget interessant.

»Er kommissionen ikke tilfreds med det materiale, man får, så kan man vende tilbage til myndigheden og få yderligere materiale eller bede om selv at få adgang til myndighedens dokumenter,« sagde han.

Ministeren ville heller ikke kommentere, om der efter DR’s afsløringer stadig er grundlag for at fritage ledelsen i Københavns Politi for ansvar.

»En undersøgelseskommission er en uafhængig myndighed, der selv tilrettelægger sin undersøgelse inden for rammerne af kommissoriet, og derfor kan jeg jo ikke gå nærmere ind på det,« sagde Søren Pape Poulsen.

Han ville ikke udtale sig om Statsministeriets og Udenrigsministeriets kommunikation med Tibetkommissionen.

Om Justitsministeriets samarbejde med kommissionen afslørede han dog, at ministeriet – modsat Statsministeriet og Udenrigsministeriet – har søgt i både tidligere og nuværende ansattes mails, og at søgningerne også har omfattet tidligere ministre.

Justitsministeriet har derfor afleveret mails fra de tidligere ministre Karen Hækkerup, Mette Frederiksen og Søren Pinds mailkonti til Tibetkommissionen, mens der ikke er blevet fundet noget af relevans i tidligere justitsminister Morten Bødskovs mailboks. Det var ellers ham, der var minister under begge de kinesiske besøg, hvor politiet ifølge Tibetkommissionen knægtede demonstranters ytringsfrihed.

Minimal chance

Søren Pape afviste, at det skulle være et generelt problem, at offentligt ansatte ikke journaliserer mails korrekt, og at der dermed skulle kunne skjule sig noget i ikkejournaliserede mails.

»Vi går ud fra, at medarbejderne selvfølgelig journaliserer de ting, de skal på sagerne, korrekt. Det er vi jo nødt til at gå ud fra i hele det offentlige system, ellers bliver det jo svært, det her.«

Søren Pape Poulsen havde inden samrådet indhentet en vurdering fra Rigspolitiet af, hvorvidt det vil være muligt at genskabe de slettede mails i Københavns Politi.

I svaret står der, at der er en »teoretisk« mulighed for at genskabe mailene, men at den er »minimal«. Forklaringen er, at politiets mails gemmes på en server, hvor data løbende overskrives. Jo længere tid der går, des sværere bliver det at genskabe slettet data.

SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen ville vide, om Søren Pape Poulsen kunne indhente en teknisk vurdering fra en uvildig ekspert uden for politiet til at vurdere, hvilken mulighed der er for at genskabe de slettede mails.

Til det svarede ministeren, at han gerne ville prøve at komme med et tydeligere skriftligt svar, men at han generelt har tillid til politiets vurdering, selv om politiet er »part« i sagen.

Historien om de slettede mails i politiet har fået Justitsministeriet til at tage initiativ til at lave generelle retningslinjer for, hvordan statslige myndigheder opbevarer og sletter mails.

Rigspolitiet sletter nu ikke længere fratrådte medarbejderes mails efter 30 dage, men gemmer dem nu indtil videre i et år.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Chr. Pedersen

Hele sagen er efterhånden blevet meget uværdig for et samfund, som kalder sig en "demokratisk retsstat". Efter et stort kommissionsarbejde er der vel tilbage at konkludere, at politiet som etat ikke har kunnet bidrage med noget som helst, der belyser, hvorfor politiet ikke kunne holde sig indenfor landets grundlov, men med fuldt overlæg og andeles aktivt modarbejdede borgernes grundlovssikrede rettigheder. Hele embedsstanden i både politi og justitsministerium har ikke på nogen som helst måde formået at placere et ansvar for politiets ulovligheder, hvorfor vi som borgere i en ikke demokratisk retsstat kun have den største mistillid til politi og embedsværkerne. De har for længst valgt side. Sammen med justitsministeren har de valgt, at det er politiets ret at begå grundlovsstridige ulovlighederfor, og som politiet ikke behøver tager et ansvar for. De implicerede i sagen, mellemledere, betjente, embedsværker, burde simpelthen ikke kunne fortsætte i politiet. De har vist sig som helt uduelige og helt ubrugelige til at forsvare borgernes demokratiske rettigheder. Det politi, der om nogen burde forsvare den demokratiske retsstat, opererer hellere på det, som de derved også har valgt. Politistaten. At så en leder et sted undskylder, er da meget godt, men de grundlovsstridige ordre blev givet, og ordrene blev fulgt. Det kan de implicere ikke rende fra. De valgt politistatsmetoderne. Derfor bør de efterfølgende ikke kunne fortsætte i et politi, der om nogen burde have det som deres solide fundament at forsvare grundlovssikrede rettigheder, ikke bryde dem. Det burde være første læresætning på politiskolen. Det kunne være, at politietaten trænger til at få politiuddannelsen udsat for en undersøgelse også. Alle andre end politiet får at vide, at de ikke gør deres arbejde ordentligt, lærere, pædagoger, sygeplejerske, læger, borgerservice, skat, enhver. Men ikke politiet. Intet om dets uddannelse, indhold og metoder. Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok.