At gøre gode sager dårlige. Det formår Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Nu drejer det sig om den tilsyneladende prisværdige LøkkeFond, som Løkke i 2012 stiftede for udsatte drenge. Mystikken om fonden og dens jagt på skjulte indtægtskilder omfatter senest et salgsfremstød foretaget af den danske ambassadør i Sverige.
Til Løkkes tidligere fordærvelser af gode sager hører, at han i 2014 fik sit formandskab for den sydkoreansk-stiftede internationale grønne fond, Global Green Growth Institute, GGGI, til at handle om sit eget forbrug af en million kr. til flyture på første klasse, luksushoteller og limousiner.
Før den tid satsede Løkke i 2002 som sundhedsminister på det prisværdige i at nedbringe ventetiden på landets sygehuse. Det skete ved hjælp af en pulje på 1,5 milliarder kr., der blev døbt ’Løkkeposen’. Forløbet endte som en heftig diskussion af, om Løkke havde brugt sin pose til at overbetale landets privathospitaler.
Nu er den gal igen. Denne gang altså med LøkkeFonden. Den blev stiftet af Løkke i hans oppositionstid, i 2012, med det erklærede formål:
»At hjælpe drenge på kanten ind i fællesskabet.«
Det har givet anledning til kraftig kritik, at erhvervskredse – herunder de såkaldte ’kvotekonger’ på den jyske vestkyst – har kunnet købe sig til statsministerens opmærksomhed og tilstedeværelse ved at yde donationer til fonden. Løkke har anført, at fonden hører under hans privatliv, og at han har overladt formandsposten til sin hustru Sólrun. Ikke desto mindre optrådte Løkke i prominent nærhed af sin hustru, da hun den 21. januar i år på et ’torskegilde’ i Thyborøn modtog et beløb på 372.829 kr., indsamlet med klækkelige bidrag fra kvotekonger.
Ny afsløring
På det seneste har forbilledlig journalistik i Weekendavisen afdækket, at det ikke bare er med hensyn til indsamlinger, at LøkkeFonden kan have etiske problemer. Fonden står også for en kommerciel virksomhed, som den gør sit bedste for at skjule. I sit regnskab har fonden som »øvrige donationer« gemt indtægter på omkring tre millioner, der kommer fra fem kommuner som betaling for konsulentydelser.
Det fremgår ikke af LøkkeFondes hjemmeside, at konsulentydelser er noget, kommunerne bliver faktureret for. LøkkeFonden har officiel status som almennyttig ikke-erhvervsdrivende fond, og man må få det indtryk, at fonden vederlagsfrit stiller sine ydelser til rådighed for kommunerne.
At fonden har ønsket at holde de betalte kommunale beløb hemmelige, forklarer dens direktør, Frederik Meyer, med »konkurrencemæssige hensyn«. Men hvem konkurrerer LøkkeFonden med? Skoler? Private konsulentfirmaer?
Mystikken om LøkkeFondens virksomhed er øget, efter at Weekendavisen har berettet, at den danske ambassadør i Sverige, Ove Ullerup, har skrevet til 33 svenske borgmestre og anbefalet dem at bruge Løkkefonden. I samme brev – med dansk våbenskjold – skriver ambassadøren: »Den 20. november 2017 arrangerede Danmarks ambassade sammen med Kommunförbundet Skåne, Københavns Kommune, Løkkefonden og Malmø Byråd en konference i Malmø.«
Efterfølgende har Københavns Kommune benægtet at have været medarrangør. I et brev til Weekendavisen har ambassadøren erklæret, at ambassaden ikke var ansvarlig for konferencen. Hvad han senere har ændret til, at den ikke var ansvarlig for konferencen, men dog med til at arrangere den. Man aner en embedsmand i knibe.
Overdrivelse
Med i billedet hører, at ambassaden i sin markedsføring af LøkkeFonden har gengivet Fondens påstand om, at drengenes tougers deltagelse i LøkkeFondens aktiviteter løfter dem med »2,5-3 skoleår«.
Ambassaden henviser til, at disse tal kommer fra DPU ved Aarhus Universitet. Her siger institutleder Claus Holm dog, at »det må bero på en klar misforståelse«.
I forbindelse med det svenske fremstød er det også kommet frem, at bureauet Implement Consulting Group i København i en række sammenhænge står som LøkkeFondens praktiske aktør – og bliver betalt herfor. Løkkefonden omtaler ikke Implement Consulting Group nogen steder, og Implement nævner kun fonden i en parentes på sin hjemmeside.
Hvorfor alt dette hemmelighedskræmmeri? Og hvorfor skal et tilsyneladende respektabelt socialt initiativ fra Lars Løkke drejes til en kommerciel indtægtskilde? Og kan landets statsminister overhovedet lægge navn til det sammensurium, der synes at have udviklet sig? Fra folketingsmedlemmer er stillet spørgsmål om kvotekongers køb af adgang til statsministeren, men omkring LøkkeFonden kalder en række andre spørgsmål på at blive rejst af en kritisk opposition.
Udover de i artiklen nævnte interessekonflikter, er der også mærkværdige sammenfald mellem de kommuner, der har indkøbt konsulentydelser af Løkkefonden, og de kommuner der har fået 'indflyttet' statslige arbejdspladser.
Der kunne også spekuleres over, hvordan det kan være at en så succesrig pædagogisk metode der angiveligt løfter drenge 2 1/2 til 3 skoleår, ikke søges implementeret som undervisningsmodel i Folkeskolen?
Man kan så forstå, at fortræffeligheden af resultaterne er mere end en kende overdrevne.. Og der er jo heller ikke noget profitabelt afkast ved den manøvre.
At nu den danske ambassadør i Sverige er blevet afsløret i forretningsfremstød over sundet, er i bedste forstand pinligt, i værste fald en kæmpe interessekonflikt.
Hvem undersøger sager som disse i Danmark?
Ombudsmanden?
Hvad sker der egentligt med at de fakture skatteyderne for konsulent bistand, og bogføre det selv som ikke skattepligtig donation?
Artiklen har været i Weekendavisen for nylig, som borede i sagen. Der har så været" samråd" herom også sidste onsdag i Folketingets spørgetid. Det er skræmmer mig er Løkkes helt utrolige frækhed/ frimodighed og ingen blusel overhovedet, at han er statsminister når det passer ham og privatperson når det passer ham, alt vurderet i eget kram. Og hver gang bruger han lang tid til at fortælle om sin fond, han bruger den kommercielt til at få fokus på egen person og egen såkaldt godgørenhed. Det går ikke at lege med embedet på den måde. Jeg fatter ikke medierne accepterer det.
Det kan godt være, Løkke gør en god sag dårlig, men uden hjælp fra pressen ville det aldrig lykkes for ham.
Siden Løkke startede sin politiske karriere, han han snydt og svindlet i hvert eneste embede har har haft. Startende med at Venstres ungdomsafdeling og deres daværende formand Lars Løkke hyrede Hanne Boel til at spille til deres årsmøde, Boel med band blev aldrig betalt og LLR undskyldte sig med at han var under 18 år gammel da han underskrev.
Et link til ovenstående påstand.
https://www.b.dk/politiko/loekke-snoed-hanne-boel-30.000-kr
@Helle Walther
Det der skræmmer mig mest, er hvor den manglende reaktion fra andre betalte ansvarlige, her i landet, bliver af.
Er det ikke sådan, at er de ikke imod korruption, bedrag og svindel, at så er de nok selv for det?
Den lykkelige fortælling om Danmark som verdens mindst korrupte land har fået nogle alvorlige hug på det seneste.. Spørgsmålet er, om det er fordi korruptionen faktisk er stigende i disse år, eller om det altid har været sådan, men at man bare ikke har talt højt om det?
Om ikke andet udstiller de mange skandaler om Løkkefonden og alle de andre, at man - såfremt man sidder højt nok på strå - kan tillade sig næsten alt, uden det har nævneværdige konsekvenser.
IC@ Jeg har fulgt Løkke som politiker hele hans liv, er opvokset i hans eget område. Og selv om opposition S SF Ø, kalder til samråd, så nægter han at komme, eller kommer og er så fræk, at man selv skal være en gadedreng for at modsvare ham og hans retorik. OG det værste er ,at diverse kommentatorer, Hans Engell især, f. eks beundre det. De mandlige kommentatorer beundrer ham for hans frækhed og måde at tryne eller tale ned til andre på. Thorning kunne give ham svar på tiltale, men Mette F er for pæn her. Han har for let spil ind i mellem enig.
IC@ Så længe DF får hvad de vil have , og bakker VLAK op, så sidder de der, med ham ved roret. Desværre.
Et pensionistægtepar som jeg kender, bor i socialt rækkehusbyggeri her i kommunen. Bebyggelsen, der er fra beg. af 70'erne, skal have nye tage, og forbedret fundamentet. Afd.bestyrelsen søger Landsbyggefonden for at få den støtte, boligselskaber vanligvis får ved større renoveringer.
I Fonden får de at vide, at man pt. ikke vil yde støtte med større beløb pga. "politisk usikkerhed".
Dette kan vist kun tolkes (?) som at Fonden ikke ved hvor mange penge regeringen vil hente i Landsbyggefonden til finansiering af sit ghettoudspil-
Hvis ikke der kan ydes støtte til det nævnte sociale byggeri til tage og fundering, så vil huslejen stige fra ca. 6.000 kr. til ca. 10.000 kr. - og da der er tale om et byggeri, hvor der bor en del mindrebemidlede ældre, så vil de have svært ved at klare både huslejen og dagen og vejen,
Nogle vil endda være tvunget til at flytte.
Hvorhen Dansk Folkebedrag, der jo er med til bære ghettoplanen frem til vedtagelse..
Som det en engang stod på en BT-spiseseddel fra 00'erne: Pia plukker de gamle - og det gør hun og hendes parti fortsat.
Hvis flere med de historier ville gå til medierne var det et skridt på vejen. VLAK behøver jo ikke noget godt valg tværtimod , så vi får ny regering. Løkke og co er på galt spor også her mht til direkte tyveri af andre folks penge. Der skal findes alternativ løsning. Privatskolerne tilskud der lige er højnet modsat folkeskolens, man kunne højne cigaret afgiften, og andre har sikket mange andre gode ideer til, hvordan det kunne finansieres.
sikkert ups.
Vigtig leder. Tak.
kære Helle Walther - Du bekender dig jo til Socialdemokratiet, kan du så gøre rede for hvorvidt dit parti - i tilfælde af et regeringsskifte 1) vil skrotte Løkkes ghettoplaner, og 2) holde nallerne fra Landsbyggefonden?
Vi er en stor del af Danmarks befolkning der bor i almennyttige boliger, hvorfor er der ikke mere modstand, når vores penge inddrages fra Landsbyggefonden?
Lars Bo Jensen Bl.a. fordi mange - også blandt de, der bor i alment byggeri - synes, at forbud mod burkaer er vigtigere.
Almindelig sund fornuft siger fra mht at bruge penge fra Landsbyggefonden og jeg anser Mette F for yderst fornuftig. Garantier skal man aldrig give, men jeg mener, det er det sidste hun finder på. Jeg vil droppe det grimme navn ghetto først, og så evaluere på allerede i gangværende projekter med succes i de større S byer, Det tror jeg Mette F også påtænker. Men noget skal gøres og med balance og fornuft det har det parti du omtaler.