Læsetid: 5 min.

S: Renoveringen i Tingbjerg viser en sidste rest af et klassesamfund

Københavns Kommune har forsømt sin tilsynspligt, og ministeren bør skærpe reglerne, så lejere fremadrettet er bedre beskyttet. Det mener S og R efter Informations afdækning af en renovering i Tingbjerg, hvor beboerne blev udsat for asbest
Flere beboere i Tingbjerg har i dag udviklet forskellige astma- og lungesygdomme efter en renovering på grund af omfattende skimmelsvamp. Derudover blev beboerne i lang tid nægtet genhusning.

Flere beboere i Tingbjerg har i dag udviklet forskellige astma- og lungesygdomme efter en renovering på grund af omfattende skimmelsvamp. Derudover blev beboerne i lang tid nægtet genhusning.

Sigrid Nygaard

5. april 2018

Da lejerne i fire boligblokke i boligselskabets FSB’s afdeling i Tingbjerg fik at vide, at der blev asbestsaneret i deres køkkener, var saneringen for de flestes vedkommende allerede et overstået kapitel.

Beboerne var ikke blevet genhuset og havde dermed intetanende opholdt sig i deres lejligheder, mens ventilationskanaler, der indeholdt asbest, blev fjernet. Og ikke nok med det, så nedlagde Arbejdstilsynet, kort inden beboerne blev orienteret om asbesten, et såkaldt strakspåbud, fordi asbestarbejdet havde været i strid med arbejdsmiljølovgivningen.

Boligordfører for Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, kalder forløbet for »beskæmmende« og FSB’s hensyntagen og ageren over for beboerne for »arrogant«.

»Den her sag viser en sidste rest af et klassesamfund, som jeg egentlig troede var fortid. Det er ubegribeligt, at man ikke har taget klagerne mere alvorligt, når beboerne er blevet udsat for asbest og skimmel. Det her er foregået på en fuldstændig uacceptabel måde i forhold til, hvad den almene boligsektor ellers er kendt for,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Olsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Kim Folke Knudsen
Thomas Olsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Godt at se, at Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre tager denne sag op. Det er kommunens tilsyn der skal kigges på. Der skal indføjes bestemmelser om forstærket kommunalt tilsyn, når et renoveringsprojekt omfatter sanering af asbest. Der skal sikres ordentlige og anstændige rammer omkring den midlertidige genhusning. Der er nogen medarbejdere i projektet, som har arbejdet under uforsvarlige vilkår tyder beskrivelsen på. Hvad med deres sikkerhed og arbejdsmiljø ?

Nu glæder jeg mig til at høre VLAK-Regeringen og DF´s kommentarer til denne renoveringsskandale. Regeringen kan jo fremsætte et forslag om skærpet tilsyn, da der ser ud til at være flertal med S og RV. Hvad mener DF og VLAK Regeringen om Tingbjerg sagen ?

FSB Hvor bliver den uforbeholdne undskylding til Jeres beboere af ?

Hellere klog af skade end tonedøv.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Udtalelsen fra den socialdemokratiske ordfører Kaare Dybvad om, at han troede klassesamfundet var afskaffet, illustrere meget tydeligt, hvor langt Socialdemokratiet har fjernet sig fra virkeligheden.

Vi fra de lavere klasser og virkeligheden kan forsikre Socialdemokratiet om, at klassesamfundet er langt mere inhuman og ulige, end det har været siden 2. Verdenskrig.

Og klassekampen - jo, det er rigtig, at den føres KUN af den kapitalistiske klasse. Vi lavere klasser har - selvom vi numerisk er langt de fleste - ikke megen repræsentation i de såkaldte repræsentative politiske organer, hvilket vi i særlig grad kan takke Socialdemokratiet og SF for.

Men måske er der noget i gære?

Herdis Weins, John S. Hansen, Torben Skov, Thomas Olsen, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Cristina Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Administrerende direktør Bjarne Larsson fra FSB siger i en kommentar, at »til trods for, at vi synes, sagen er blevet fremstillet ensidigt, vil jeg på FSB’s vegne gerne dybt beklage hele forløbet over for de beboere, der har været berørt. Vi har taget konsekvensen og lavet gennemgribende ændringer i vores information til vores beboere i renoveringssager.

Er det at tage konsekvens, at FSB ændrer deres informationsstrategi???
Det er sørme nemt at føre klassekamp nu om dage, når bare toppen lover at ændre i informationsakterne, så er alt jo godt igen..

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En sidste rest?! De er tindrende vanvittige - klassesamfundet har ikke været mere fremherskende i 100 år end nu!

John S. Hansen, Torben Skov, Thomas Olsen, ulla enevoldsen, Jacob Mathiasen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Anders Lund anbefalede denne kommentar

Sidste rest?! :p Hvis side står S på - ikke arbejdernes, i alt fald, eller for den skyld borgernes. Måske djøffernes? Skattelybrugernes? Svinenes? Ikke min. Desværre.

John S. Hansen, Kristen Carsten Munk, Torben Skov, Thomas Olsen, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Få nu snakket med Morten Kabell. Den lille mands uforfærdede værn. Hans indsats for beboerne er et godt eksempel på hvor omsorgsfuld EL er for de svageste borgere helt forskellig fra de onde socialdemokrater. Ikke sandt!

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Så kom det endeligt frem.
Artikelserien handlede selvfølgelig om klassekamp og nedladenhed overfor indvandrere.
Renoveringsudfordringerne var blot en stråmand.
Den lille detalje er blot, at det er beboerne der selv skal betale for ALLE udgifter i forbindelse med renoveringen. Selvfølgelig.
Der er jo ingen andre at sende regningen til.
Så genhusninger og andet dejligt har som konsekvens - øget husleje.
Det er så nemt at kræve alt muligt - hvis andre betaler.
At ombygningen så kunne være formidlet bedre er så en anden snak.

Eva Schwanenflügel

Ole Birk Olesen (LA) siger :
"Derudover har kommunen også efter byfornyelsesloven pligt til at føre tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke er sundhedsfarlige og brandfarlige. Tilsynet omfatter alle boliger uanset ejerform. Der er altså allerede i lovgivningen en lang række tilsynsforpligtelser, som kommunerne skal leve op til, og jeg ser derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for at skærpe reglerne,« skriver boligministeren."

Til gengæld siger Ida Auken (R) :
"Lige nu findes der kun regler for, hvad håndværkere må udsættes for – ikke hvad beboere må udsættes for. Måske bør asbestlovgivningen laves om, så det ikke længere er lovligt for personer at bo i en lejlighed, hvor der asbestsaneres."

Begge dele er reelle, men modsatrettede regler.
Og forløbet i Tingbjerg viser med al ønskelig tydelighed, at de burde strammes op.
Det er en ommer, Ole Birk Olesen.
Og Københavns kommune burde skamme sig over forløbet, især Miljø- og teknikforvaltningen med daværende borgmester Morten Kabel (Ø) i spidsen.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Thomas Olsen, jens peter hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Tak til Information for at holde gryden i kog. Socialdemokraternes ageren hund i et spil kegler med deres kommentar lader vi lige stå et øjeblik.
I det hele taget har tavsheden i denne sag nærmest været larmende, såvel mediemæssigt som og måske især politisk. Kom nu ud af busken, husk alle skåltalerne om åbenhed og transperens og retfærdighed for såvel Loke som Thor

Steffen Gliese, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Vanviddet har sine årsager, hvori klassernes demografi og geografiske fordeling har en stor betydning for dets udbredelse. Den traditionelle arbejderklasse er skrumpet meget ift. tidligere og har afgivet mange "medlemmer" til klasserne over og under.

57% af Danmarks borgere ejer hver især som minimum deres egen bolig og hovedparten af disse har også ejerskab i produktionsapparatet. Nogle kun indirekte igennem opsparinger og andre igennem investeringer og direkte ejerskaber. Flertallet af alle disse danskere er anden eller tredje generations ejere. Tilsammen udgør disse en nedre og øvre middelklasse, samt eliten, selvom nogle af dem arbejder i jobs, der traditionelt anses som typiske for arbejderklassen.

Nedenunder disse har vi den tilbageværende arbejderklasse, som i dag er på ca. 29%. De ejer ikke andet end sig selv, deres arbejdskraft og måske en bil til at fragte deres arbejdskraft omkring med. Ca. halvdelen af disse bor i de pænere lejeboliger og kvarterer. Det dem der er de stærke i klassen og som har det økonomiske råderum og sociale mobilitet til at flytte væk fra et boligområde, der kommer under belastning.

Nederst har vi en underklasse på ca. 14%. Det er hernede, hvor et hvilket som helst tag over hovedet er eneste tag over hovedet, hvor boligløshed og hjemløshed er meget virkelige trusler og hvor et boligskifte meget ofte er lig med en gæld, der er hård og vanskelig at afdrage. De knapt 3% af befolkningen, der hører under Aktivlovens ydelser, er alle med i denne klasse.

Pointen i at opremse klassernes størrelse, er deres betydning for danskernes (og især flertallets) opfattelse af samfundet, der for alle dannes af den kontekst de oplever deres omgivende samfund i. Dette har mange ansigter og først for ligger at det bestemmende flertal i dansk demokrati, er de klasser, som ikke kender socialøkonomisk nød på egen krop. De er nødt til at tage fantasien i brug for at forestille sig hvad den er og gætte sig til hvordan de selv ville handle, hvis konfronteret med den. Til brug for dette har de kun egne erfaringer, tillært viden fra uddannelse og mediernes rapporteringer.
Det er præcis her at det hele går galt, fordi uligheden klasserne imellem også er afspejlet i uddannelse og arbejde. Det er de 57% der igennem demokratisk flertal bestemmer indholdet på uddannelserne, så de eksisterende forestillinger og gætværk bliver bestemmende for hvilken tillært viden, der gøres almen til brug for næste generations forestillingsevne og vi har allerede haft generationsskifte i denne proces. Hertil skal også lægges den stigende tendens til informationsbobler og kulturbobler i samfundets forskellige klasser.

Næste afgørende lag i problemudviklingen sker på arbejdsmarkedet. Ca. 80% af danske journalister og mediefolk kommer fra de 3 klasser, der udgør de øverste 57%. For politikeres vedkommende er det over 75%. Samme baggrund er gældende for over 75% af underviserne i det danske uddannelsessystem og hvis vi kigger på de almennyttige boligforeningers ansatte i administrationen, så er tallet næsten oppe på 90%. For sidstnævnte er det værd at bemærke at det er disse mennesker, der styrer hvilke informationer, der gøres tilgængelige for beboerdemokratierne og hvordan, samt varetagelsen af økonomien i foreningerne.

Nutidens arbejderklasse og især underklassen er fanget bag en informationskløft, hvor deres viden og erfaringer bliver isoleret fra beslutningstagere alle steder i samfundet. Jeg har selv årtiers erfaring på det boligsociale område og det eneste bemærkelsesværdige jeg ser ved asbestskandalen i Tingbjerg, er at den blev opdaget og nåede til tops i den offentlige debat. Som en renoveringssag i den almennyttige boligsektor adskiller den sig ikke nævneværdigt fra mange andre af de renoveringer jeg personligt har set. Genhusninger under renoveringer er skyet som pesten i det almennyttige pga. deres økonomiske omkostningsniveau på et boligområde, der er lovforpligtet til at være landets billigste, og de er lette at tale sig udenom:
En køkkenrenovering der tager over 14 dage for den enkelte beboer? Ikke noget problem, fordi "man" spiser bare ude eller bestiller take-out imens den står på.
En udskiftning af isolering og en tagrenovering midt i vintermånederne, så beboeren kun har et par gipsplader og presenninger imellem sig selv og frostgrader? Ikke noget problem, fordi "man" tager enten på ferie eller fyrer ekstra op for varmen.
Udskiftning af vinduer og døre? Ikke noget problem, fordi "man" flytter bare alle møbler og egendele 3 meter væk fra alle vinduer og døre, så håndværkerne kan komme til (Prøv lige den i en 25-40m2 et eller to-værelses).
Og ved alt dette, hvad så med støjen fra borehamre og andet maskinværktøj fra kl.7 hver morgen og op til 10 timer pr. dag hvis håndværkerne kommer bagud på akkorden? Ikke noget problem, fordi det kun tager kort tid at renovere en bolig, så støjen regnes for forbigående (I en større boligblok er "forbigående" ca. 400-600 timers støj hen over 2-3 mdr.).
Alle disse ting er ikke noget problem, hvis man bor i et nogenlunde rummeligt enfamilieshus med en nogenlunde rummelig økonomi, hvilket er den private/personlige referenceramme hos de fleste af de mennesker, der styrer information og økonomi i boligforeningerne.
For beboere i almennyttige boliger og især de økonomisk svageste blandt dem, der bor i belastede boligområder, er det reelle problemer, der skubber dem endnu længere ned ad ulighedsstigen og som direkte skader deres helbred. Hver eneste dag året rundt bor, lever, spiser og sover nogle af landets fattigste borgere helt ubeskyttet lige der, hvor håndværkere går rundt iført høreværn, åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og beskyttende tøj efter krav fra Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet. Dette er så normalt at ikke en (og ikke engang beboerne selv) løfter et øjebryn.

Det er vanvid, men det er først og fremmest blindhed, uvidenhed og dagligdag i dagens Danmark.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Når jeg høre mine skattekroner går til chikane af wihistelblowers og folk der benytter deres, for Danmark så vigtige, ytringsfrihed, så har jeg sgu min tvivl om vi virkelig er på vej mod at slippe af med klasse samfund!

https://www.bt.dk/blogs/kim-er-paa-kontanthjaelp-og-fik-et-chok-jeg-modt...
Jeg håber Information har journalister ude ved den demonstration.- Ville ønske jeg selv kunne ha kommet frem.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Brian W. Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Ærlig talt, hvorfor snakker vi mere og mere om klasse samfund, hvis historien er at der bliver mindre og mindre?
Blev der ikke for så længe siden udtalt "der er plads til mere ulighed"?
Så hvorfor er historien at det vi ser er mindre?

Lise Lotte Rahbek

Brian W
Det er sådan, som du beskriver.
Jeg står selv i situationen lige nu, hvor der har været nedbrydning og byggeri lige over min lejlighed i tagetagen i nu 3 måneder. Det har været koldt (ned til 13 grader), jeg aner ikke hvad min varmeregning kommer til at lyde på, min mentale tilstand er påvirket af støj fra 7 - 16 hver dag... men jag her ikke noget alternativ bosted. Det er vel at mærke i den private boligudlejning.

"Bare ærgerligt, lille de. Vi skal tjene penge og at du brokker dig, skal vi ikke reagere på"
Lorteklassekamp!

Ib Christensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har aldrig været mindre vigtigt at tjene penge i samfundet, og alligevel går alting op i det - så meget, at de regler, der tidligere regulerede alle disse forhold til beboernes bedte, er forsvundet i liberalisering. Det går for at være rationelt, men det er det stik modsatte, det er ubegavet og fuldkommen blottet for ræsonabel prioritering i et højt udviklet samfund med uendelige ressourcer.