Læsetid: 5 min.

SF vil gøre tandlæge, psykologhjælp og fysioterapi gratis

Brugerbetaling skaber et ulige sundhedssystem. Derfor vil SF udfase egenbetaling til tandlæge, fysioterapi og psykologhjælp og reducere udgifter til medicin for socialt udsatte. Resten af oppositionen er positivt stemt, men skyder finansiering ned
’I Danmark bryster vi os af, at vi har et gratis sundhedssystem. Men det er bare ikke virkeligheden for alle. Der er stor forskel på om man har råd til at gå til tandlæge, om man har råd til at gå til fysioterapeut, og om man har råd til at betale for medicin,’ siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

’I Danmark bryster vi os af, at vi har et gratis sundhedssystem. Men det er bare ikke virkeligheden for alle. Der er stor forskel på om man har råd til at gå til tandlæge, om man har råd til at gå til fysioterapeut, og om man har råd til at betale for medicin,’ siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Peter Nygaard Christensen

14. april 2018

Hvis man brækker benet eller får en alvorlig kræftsygdom, kan man få behandling på et hospital uden selv at hive penge op af lommen.

Men har man brug for at gå til tandlæge, fysioterapeut eller psykolog, kan man gå derfra med en stor regning.

Det fører til en social ulighed i sundhedssystemet, og det vil SF gøre noget ved. SF foreslår derfor op til partiets landsmøde i weekenden en gradvis udfasning af brugerbetaling på tandlæge, psykologhjælp og fysioterapi samt et større medicintilskud til socialt udsatte. Partiet vil desuden have lavet en analyse, som viser, hvordan brugerbetaling påvirker folks valg i sundhedsvæsenet.

»I Danmark bryster vi os af, at vi har et gratis sundhedssystem,« siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

»Men det er bare ikke virkeligheden for alle. Der er stor forskel på om man har råd til at gå til tandlæge, om man har råd til at gå til fysioterapeut, og om man har råd til at betale for medicin.«

Partiet henviser til en tabel fra Sundhedsministeriet, der viser, at det vil koste 13,5 mia. kr. helt at afskaffe brugerbetalingen på de nævnte områder, hvis man tager udgangspunkt i udgifterne fra 2013.

Sundhedsministeriet oplyste ellers i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg tidligere i år, at tabellen indeholder fejl og derfor ikke er retvisende. Alligevel antager SF, at de 13,5 mia. er nogenlunde korrekt.

For at gøre afskaffelsen af brugerbetaling mere spiselig foreslår SF en gradvis udfasning, hvor man i første omgang fokuserer på tilskud til unge og socialt udsatte.

Partiet vil afsætte henholdsvis 250 mio., 500 mio., 750 mio. og til sidst 1 mia. kr. i de første fire år til udfasning af brugerbetaling. Halvdelen af pengene skal findes gennem ubrugte midler i satspuljen, og den anden halvdel gennem det økonomiske råderum, som er det forventede overskud på statens budget.

SF foreslår seks steder, hvor man i første omgang kan bruge pengene.

For eksempel skal det være gratis for 18-24-årige at gå til almindeligt tandlægetjek, ligesom det skal være muligt for alle at få tilskud til behandling af aggressive tandsygdomme. Partiet vil også gøre det gratis for 18-24-årige med lav indkomst at gå til psykolog. Desuden vil partiet have lavet en analyse, som undersøger, om brugerbetaling fører til, at folk fravælger nødvendig behandling, fordi de ikke har råd.

Ikke realistisk

Mængden af ubrugte midler i satspuljen er afhængig af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Men SF mener, at det nuværende økonomiske opsving gør det realistisk at finde så store beløb i puljen i de kommende år.

SF har dog ikke regnet ud, hvor mange penge det faktisk vil koste at gennemføre de seks punkter i partiets udspil. Men SF har vurderet, at en mia. kr. efter fire år er et godt kompromis mellem, hvad der kan rykke noget, og hvad der er politisk muligt.

Sådan vil SF begynde at afskaffe brugerbetaling i sundhedsvæsenet

  • Mindsket brugerbetaling på lægehenvist fysioterapi.
  • Regulering af medicintilskuddet til fordel for socialt udsatte og lavtlønnede.
  • Gratis forebyggende tandlægebehandling – i første omgang til 18-24-årige.
  • Fuldt tilskud til aggressive tandsygdomme.
  • Gratis psykologhjælp til 18-24-årige med lav indkomst og tilskud til angst og depression for alle aldersgrupper.
  • En analyse, der viser, hvordan brugerbetaling påvirker folks valg i sundhedsvæsenet.

De øvrige partier i oppositionen vil gerne være med til at udfase brugerbetaling på sundhedsydelser. Men hverken Socialdemokratiet, De Radikale, Alternativet eller Enhedslisten vil binde sig til at finde pengene i satspuljen. Hvis pengene skal findes der, kræver det, at alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten – der ikke er med i aftalen om satspuljen – går med til det.

»Det er ikke realistisk,« mener Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

Alternativets sundhedsordfører Pernille Schnoor kalder det »problematisk« at tage pengene fra satspuljen, som typisk uddeles til projekter og forsøg til gavn for socialt udsatte. Hun understreger desuden, at der allerede i dag findes tilskudsordninger, som kan hjælpe folk med lave indkomster med at betale sundhedsydelser.

Sundhedsordfører Stine Brix (EL) er positiv over for forslaget. Men hun er også kritisk over for ideen om at hente pengene fra satspuljen. Hun mener desuden, at udfasningen af brugerbetaling godt kunne gå »lidt hurtigere«, end SF lægger op til. Hun foreslår, at en ny regering tilbageruller nogle af den nuværende regerings skattelettelser og bruger pengene på at afskaffe brugerbetaling i sundhedsvæsenet.

Hvis udfasningen af de 13,5 mia. kr., som SF regner med, skal finansieres med en kvart mia. kr. om året, som partiet lægger op til, vil brugerbetalingen først være fuldt udfaset om 54 år.

– Er det ikke en lidt lang tidshorisont at arbejde med, hvis I gerne vil gøre op med social ulighed i sundhedsvæsenet?

»Jo, det er det da,« siger Pia Olsen Dyhr.

»Jeg ville ønske, at vi kunne gøre det endnu hurtigere. Men vi skal også finde pengene til det. Nu har vi fundet en mia., og det er et skridt på vejen.«

Social slagside

SF henviser i sit udspil til en undersøgelse fra Fagbladet 3F, der blandt andet viser, at 40 pct. af dem med en indkomst under 199.000 kr. har undladt at gå til tandlæge, mens 21 pct. i samme indkomstgruppe har undladt at købe medicin pga. deres økonomi.

Blandt folk med en indkomst over 400.000 har 19 pct. undladt at gå til tandlæge, mens kun tre pct. har prøvet at undvære medicin.

SF vil med sit udspil regulere medicintilskuddet sådan, at de første 1.000 kroners egenbetaling spredes ud over året til en månedlig betaling – stadig med ret til tilskud. På længere sigt vil partiet give større tilskud til socialt udsatte. Det skal forhindre, at folk undlader at købe medicin, fordi de ikke har råd.

Undersøgelsen ’Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne’, som Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden udgav i marts 2018, viser, at særligt unge, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fravælger medicin og tandlægebesøg.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen og et forskningsprojekt fra Rigshospitalet viser desuden, at psykiske lidelser som angst og depression er et stigende problem – særligt blandt børn og unge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der for tiden er i Asien.

Danske Regioner foreslog i marts, at man indfører gratis psykologhjælp til alle. Dengang sagde sundhedsministeren til Jyllands-Posten, at hun anerkender det stigende problem med psykiske lidelser, og at regeringen har afsat 200 mio. kr. til området over de næste fire år. Men hun sagde samtidig, at forslaget om gratis psykologhjælp til alle »lyder dyrt«.

1. juli begynder en ny forsøgsordning, som giver gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 20 år i perioden 2018-2021. I dag skal unge selv betale 40 pct. af udgifterne til psykologhjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer