Læsetid: 5 min.

Social slagside: Kortuddannede kvinder testes sjældnere for livmoderhalskræft

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at særligt kvinder med en kort uddannelse, immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme ikke bliver screenet for livmoderhalskræft. Der er behov for handling, siger sundhedsministeren
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at særligt kvinder med en kort uddannelse, immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme ikke bliver screenet for livmoderhalskræft. Der er behov for handling, siger sundhedsministeren

Jakob Dall

30. april 2018

Screeningprogrammet for livmoderhalskræft rammer socialt skævt, viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse.

Organisationen har set nærmere på kvinder i aldersgruppen 23-49 år, der har modtaget en invitation til screening, men ikke reageret på den. Og her viser det sig, at mens færre end hver tiende kvinde med længere uddannelse inden for gruppen ikke er blevet screenet, så er det næsten hver fjerde kvinde med en kort uddannelse, der ikke er blevet screenet.

Disse kvinder risikerer derfor i højere grad at blive syge af den dødelige kræftform.

Det samme billede tegner sig for både kvindelige immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme, ligesom kvinder med lav indkomst i højere grad udebliver fra screeningerne, end kvinder med høj indkomst.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener i kølvandet på undersøgelsen, at en styrket indsats er »afgørende«:

»Vi skal have flere kvinder til at deltage i screeningsprogrammet, og her har vi særligt fokus på gruppen af kvinder med mindst ressourcer. For det er alvorligt, at hver fjerde kvinde i den gruppe ikke bliver screenet for livmoderhalskræft,« skriver sundhedsministeren i en mail til Information.

De nye fund bekymrer også Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

»Vi bliver nødt til at reagere. Ellers risikerer vi, at et træk på skulderen er det eneste, der sker. Og så når vi ikke de her kvinder, som i forvejen er sårbare,« siger han.

Derfor vil han nu stille spørgsmål til sundhedsministeren om, hvad hun præcis vil foretage sig i sagen.

Ulighed i sundhed

Omkring halvdelen af de kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft, er ikke blevet screenet regelmæssigt for celleforandringer. Og det kan få alvorlige konsekvenser: Opdager man celleforandringer i et tidligt stadie, kan de nemmere behandles, mens risikoen øges for, at man udvikler livmoderhalskræft, hvis ikke de bliver opdaget.

De nye resultater bekræfter et generelt billede af en social skævhed i brugen af forebyggende sundhedsydelser – selv om alle principielt har lige adgang. Det mener professor emeritus ved Københavns Universitet Finn Diderichsen, der har forsket i ulighed i sundhed:

»Hvis ikke man gør noget fra systemets side, bidrager det altså til den ulighed, som man samtidig siger, man vil gøre noget ved.«

Finn Diderichsen peger på, at kortuddannede og udsatte kvinder i forvejen er mere udsatte for kræft end andre.

»Risikoen for at få livmoderhalskræft og andre gynækologiske kræftformer er højere blandt kvinder med kort uddannelse og små indkomster. Og når man så har fået sygdommen, er chancen for at overleve også skævt fordelt,« siger han.

Generelt har gruppen dårligere helbred, og faktorer som hårdt arbejdsmiljø, stress, rygning og alkohol spiller en rolle i forhold til de lavere overlevelseschancer blandt mennesker med korte uddannelser og små indkomster, forklarer professor Finn Diderichsen.

Rammer socioøkonomisk skævt

Louise Thirstrup Thomsen, der er postdoc ved afdeling for Virus, Livsstil og Gener hos Kræftens Bekæmpelse og en af forskerne bag den nye undersøgelse, forklarer, at hvis man følger alle dem, der blev inviteret til screening i perioden 2008-2009, så er der 2,5 gange større risiko for, at dem med kort uddannelse ikke blev screenet, sammenlignet med dem, der har en længere uddannelse.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle danske kvinder i alderen 23-64 år bliver screenet for livmoderhalskræft hvert tredje eller hvert femte år. Bliver man ikke screenet for celleforandringer inden for den anbefalede periode, får man en invitation.

I løbet af 2008 og 2009 blev omkring 470.000 kvinder mellem 23 og 49 år inviteret til screening. Blandt disse kvinder meldte lidt over 10.000 kvinder sig aktivt fra, mens flere end 63.000 kvinder ikke reagerede på invitationen.

Der er omkring 400 nye kræfttilfælde om året, og hvert år dør omkring 100 kvinder af sygdommen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

»Målet er at få 85 procent af danske kvinder i alderen 23-64 år screenet. Det er standarden i det, der hedder kvalitetsdatabasen for livmoderhalskræftscreening. Den når vi ikke, for lige nu ligger den på omkring 75 procent. Og det, vi nu kan se, er, at udover, at vi ikke når det mål, så fanger vi socioøkonomisk skævt,« siger Louise Thirstrup Thomsen.

Hun peger på, at den sociale skævhed i kræftbehandlingen bryder med det bærende princip i sundhedsvæsnet om, at der skal være lige adgang til sundhed.

Behov for nye tiltag

Et af studiets andre fund er, at kvinder med skizofreni har 1,3 gange højere risiko for ikke at deltage, selv efter at der er taget højde for de socioøkonomiske faktorer.

Det vil sige, at hvis man sammenligner en kvinde med skizofreni med en, der ikke har skizofreni, men i øvrigt har samme uddannelsesniveau, indkomst og alder, så har kvinden med skizofreni 1,3 gange højere risiko for ikke at blive screenet, forklarer Louise Thirstrup Thomsen.

»Det er måske ikke så overraskende, men den kvinde har formodentlig brug for nogle andre tiltag end bare at få et brev ind af døren. Netop fordi hun tilhører en gruppe, der slås med mange andre vanskeligheder,« siger hun.

For at nå særligt de kortuddannede og udsatte kvinder kan der således være brug for at lave andre tiltag, der gør det enklere at blive screenet, mener Louise Thirstrup Thomsen. I 2017 blev det muligt for kvinder i blandt andet Region Hovedstaden selv at tage en prøve fra livmoderhalsen derhjemme ved hjælp af et testkit, som man får tilsendt med posten og sender til hospitalet, der så tester prøven for HPV-virussen, som forårsager livmoderhalskræft.

Forskerne bag undersøgelsen peger på, at lignende muligheder kan være en del af løsningen for at nå flere kvinder, end screeningprogrammet gør i dag, hvor man selv skal kontakte sin læge og få en tid til en screening.

Minister: Flere kvinder skal screenes

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver i en mail til Information, at det er »alvorligt, at hver fjerde kvinde i den gruppe ikke bliver screenet for livmoderhalskræft«.

Derfor skal indsatsen styrkes, så flere kvinder bliver screenet:

»Vi ved jo, at det kan redde liv,« konstaterer hun.

»Derfor bidrager den her undersøgelse med vigtig og værdifuld viden, som kan være med til at målrette tilbuddene og øge deltagelsen blandt kvinder med anden etnisk baggrund, kvinder med psykisk sygdom og kvinder med kort uddannelse.«

Ministeren peger på, at der er afsat midler til indsatsen med kræftplan IV, og at Sundhedsstyrelsen er på vej med anbefalinger til at sikre »bedre deltagelse«.

Serie

Hvorhen, socialpolitik?

Det herskende socialpolitiske paradigme er nået til vejs ende, mener eksperter. Beskæftigelsen boomer, men mentalt har vi det dårligere. Spørgsmålet er, hvordan socialpolitikken bringer os videre. Det sætter Information fokus på.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kirstine Rosenberg

Igen og igen fokuseres der på KRIGEN mod kræft og ikke på ÅRSAGERNE.
Vores samfund er fuldstændigt kørt af sporet, vi har bl.a. sprøjtemidler i grundvandet, zink i vandløbene, hormoner i naturen efter bl.a. kvinders brug af hormon-præventionsmidler og alle de plastdimser vi producerer og smider væk, vi har et overbestrålet samfund fra 2G, 3G, 4G og, hvis ikke vi får stoppet det, 5G der ødelægger dyr, vores DNA og meget mere, vi har højspændingsledninger som motorveje tværs gennem Danmark, vi har masser af folk med ADHD og alle mulige andre forkortelser jeg aldrig havde hørt om for 20 år siden, - OG så er politikernes bud at flere skal screenes!!!
Hvorfor ikke bare amputere kvinders underliv og lave en gang petriskål-unger som jo alligevel er så populært i dette ufrugtbare land. Nej tak, siger jeg!
Kom dog i gang med at stoppe den vanvittige udvikling vi er kørt ind på, - læs fx her om vores afsporing: https://feltmester.wordpress.com/vores-naturlige-felt/

Lillian Larsen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Et alternativ kunne være også at screene drenge og mænd for HPV. Som bærere og viderebringere af virus indgår de også i ligningen.

Overskriften - og artiklen - er totalt tendentiøs! Med den vinkel, historien og overskriften har fået, ville problemet være løst, hvis man afskaffede screeningstilbuddet - og det er vel næppe det nogen foreslår?

Lise Lotte Rahbek

Er det mon faldet sundhedsmyndighederne ind, at kortuddannede, fattige, overadministrerede kvinder og andre mennesker ikke orker at skulle bruge bekymringsenergi på at få bestilt tid, få taget en test, vente på at få svar med alle de overvejelser og energi, det trækker på en i forvejen trængt person?

Jeg har selv frameldt alle screeninger. Jeg magter det simpelthen ikke. Der er så meget andet at bekymre sig om.

Anne Schøtt, Lillian Larsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek, Danmark er jo heldigvis et liberalt land, hvor det står folk frit for at ryge og drikke - og at afstå fra at benytte sig af tilbudte screeninger og undersøgelsestilbud. På samme måde er det ikke noget krav, at man spiser økologisk og møder op i et fitnesscenter 3 gange om ugen.

Af den grund skal borgernes frihed ikke beskyldes for at have social slagside! Det er et frit og oplyst valg.

Lise Lotte Rahbek

Winther
Det står også enhver frit for uanset klassetilhørsforhold at benytte sig af muligheden for bo på gaden. Det er et frit og oplyst valg. Hvorfor det hovedsageligt er er fattige mennesker med seriøse problemer som benytter sig af muligheden er jo nærmest bizar.
Hvis nogen mangler brød, kan de jo spise kage.

Ebbe Overbye, Flemming Berger, Brian W. Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alle disse kræftpakker, screeninger og what not stjæler i virkeligheden opmærksomheden på hvad der faktisk foregår i sundhedssystemet.

Alt for megen tid går med uendelige tidsbestillinger i forskellige afdelinger, for der "tjenes" på de kvantitative mål fremfor de kvalitative.

Ofte aflyses tider, selvom patienter er mødt op til undersøgelse, for det "tæller" som en behandling at folk er set, istedet for en aflysning.

Journaler forsvinder og/eller forbyttes i de overbebyrdede elektroniske systemer, der ofte er ganske dysfunktionelt opbygget.

Dokumentationskrav vejer tungere end helbredelse fra sygdom.
På ganske almindelige specialistundersøgelser kan der være over et års ventetid, så patienter henvises til privathospitaler for at overholde behandlingsgarantien.

Det glemmes også, at for lavtlønnede og ledige på dagpenge og kontanthjælp, er den offentlige transport også blevet meget dyr og forringet, med mange nedlagte busruter. Guderne forbyde, at man skulle have behov for en taxa, det er helt udenfor rækkevidde. Glem Movia og andre med deres flex-trafik ordninger, noget mere bøvlet findes ikke at snøvle sig rundt i.

For folk med begrænset økonomi og uden egen bil er det simpelthen la-la-land at begive sig ind i det danske sundhedssystem.
Mon ikke det hellere var her man burde satse på forbedringer?

Det ville ej undre om man iværksatte bødestraffe for kvinder der ikke mødte op til screeninger, det er jo ligesom tidens trend.. Eller hvad med fængsel? Så sku' de faneme nok blive undervognsbehandlet, sku' de !!

Jette Randrup, Lillian Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Lise Lotte Rahbek

Rig/fattig... ?

Hm.... et menneske, der havner i den sørgelige situation, at vedkommende kun kan overskue at leve på gaden, har nok under alle omstændigheder oplevet en social deroute f.eks. på grund af misbrug. Så kan det jo godt være at udgangspunktet var som rig. Det skurrer skævt på mig, at opfatte dette som klassekamp; i min optik handler det om nogle mennesker, der kræver en speciel indsats, fordi de har nogle specielle problemer, der ikke kan løses ved f.eks. at fordoble deres sociale ydelser.

Lise Lotte Rahbek

Rikke Nielsen
fedt. Du har ressorcerne til at tale klasse-forskelle ned.
Det er meget overskudsagtigt.
Klap dig selv på ryggen, når du deltager i dine næste screeninger.

Kirstine Rosenberg

Endnu et (gammelt) eksempel på hvor "godt" det er med alle de såkaldt "forebyggende" undersøgelser for kræft:
»Om man undersöker 2 000 kvinnor med mammografi regelbundet i 10 år, kommer 1 av dem att ha nytta av mammografin, eftersom hon kommer att undgå att dö av bröstcancer. Samtidigt kommer 10 friska kvinnor av de
2 000 deltagarna på grund av mammografin att få diagnosen bröstcancer och bli behandlade i onödan«
“En europeisk studie som publicerades 2012 fann att när de som hade genetiska anlag för bröstcancer (mutation BRCA1 eller BRCA2) utsattes för diagnostisk strålning före de fyllt trettio år så ökade deras risk för bröstcancer med 90 procent. Studien fann också att upprepad mammografi innan trettio års ålder ökade risken med 43 procent. I själva verket var en enda mammografi innan trettio år fyllda, för de med BRCA1 mutation, associerad med en ökad risk."
Kilde: http://www.thenhf.se/gotzsche-basta-metoden-att-minska-antalet-kvinnor-s...