Læsetid: 5 min.

Socialpolitikken er blevet klemt, erkender både V og S

Vi ved for lidt om, hvad der faktisk virker på socialområdet, fordi socialpolitikken er kommet i klemme i beskæftigelsesindsatser og manglende erfaringsudveksling på tværs af kommuner, peger eksperter på. Den kritik er socialordførere fra både V og S enige i
Alt for ofte oplever socialt udatte, at de bliver et sagsnummer i mødet med myndighederne og ikke et individuelt menneske.

Alt for ofte oplever socialt udatte, at de bliver et sagsnummer i mødet med myndighederne og ikke et individuelt menneske.

Sigrid Nygaard

9. april 2018

Socialpolitikken har alt for længe stået i skyggen af politikområder som beskæftigelse, uddannelse, sundhed og arbejdsmarked.

Konsekvensen af, at socialpolitikken er blevet et overset politikområde, er indsatser uden et klart socialpolitisk mål. Man har ikke formuleret, hvad det selvstændige succeskriterium for socialpolitikken er.

Derfor skal der laves ensartede og systematiske målinger af, hvordan de indsatser, som man gennemfører på det socialpolitiske område, rent faktisk virker over for de borgere, som man gennemfører dem for.

Det er budskabet fra Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik, Mette Wier, prodekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, og Lisbeth Pedersen, forskningschef i VIVE, i en kronik i lørdagens Information.

Vi bør forvente af socialpolitikken, at den hjælper mange af dem, der har det svært; anbragte børn, børn og unge med ADHD og autisme, voksne med psykisk sygdom og de fysisk og psykisk handicappede

Socialpolitisk skal man turde sige højt, at en tilladt ambition også kan være, at vi bare giver folk nogle mere tålelige livsvilkår, end dem, de ville have, hvis vi ikke havde en socialpolitik:

»Ligesom man siger, at sundhedspolitikken skal gøre livskvaliteten højere – kan man så tillade sig at sige, at det skal socialpolitikken også?« spørger Niels Ploug, da Information taler med ham.

Ja, mener både socialordføreren for Venstre, Carl Holst, og Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Det er meget præcist, og jeg kan egentlig ikke formulere det bedre i en sætning. For det er jo det, det handler om,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Og det er en berettiget kritik, medgiver Carl Holst. Der har været initiativer i socialpolitikken, hvor der ikke har været mål og retning. Ikke på grund af ondskab, men på grund af manglende faglig evidens. Men det er noget, regeringen er i gang med at gøre noget ved, siger han.

»Det er rigtigt, at vi har haft et politisk efterslæb på, om socialpolitikken har været funderet i data. Men vi er godt i gang,« siger han og henviser til, at der sidste år blev der givet knap 10 millioner af satspuljemidlerne til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Udsatte bliver for ofte et sagsnummer

SØM-modellen »er et understøttende redskab til at fremme og styrke dialogen om investeringer i forebyggelse og vidensbaserede sociale indsatser,« oplyser Socialstyrelsen. Den kan altså bruges til at danne et fælles vidensgrundlag om, hvilken effekt en socialpolitisk indsats har, på tværs af kommunerne.

Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at det er »utrolig rigtigt« at socialpolitikken har stået i skyggen af andre politikområder.

»Det beskæftigelsessigte, som er sket over de sidste par årtier, har været meget rigtigt. Men nu tror jeg så bare, at vi er røget så langt over i den grøft, at vi har fået klemt socialpolitikken,« siger hun.

»Man har organiseret sig på en måde, hvor folk, der ikke er i nærheden af arbejdsmarkedet, primært ligger under beskæftigelsesministeriet område. Og det er jeg ikke sikker på, jeg synes er smart,« siger hun.

Alt for ofte oplever social udsatte mennesker at de bliver et sagsnummer i mødet med myndighederne, og ikke et individuelt menneske. Vi skal have endnu bedre viden om, hvad der virker. Og så lave tilpasningen med udgangspunkt i det, mener han. For der skal være både mål og retning på socialpolitikken, mener Carl Holst.

»For det er forfærdeligt, når der findes eksempler på en velmenende socialpolitisk indsats, som enten ikke har været til gavn, eller som har været direkte skadelig,« siger han.

På et tidspunkt var socialpolitik kun noget, der foregik socialpolitisk. Men socialpolitik er også social mobilitet, at man får en uddannelse, kommer ud i arbejdsfællesskabet. Og derfor må socialpolitik ikke stå alene. Omvendt må det ikke være sådan, at vi slet ikke taler om socialpolitik, men kun om beskæftigelses- eller uddannelsespolitik.

»Vi skal være bedre til at tage individuelle hensyn og spørge: Hvad vil du gerne? Og hvad kan du? I stedet for at tro, at man kan have en one size fits all-løsning,« siger Carl Holst.

For langt de flestes vedkommende er det da også rigtigt, at man har det mål, at de på et tidspunkt skal være en del af arbejdsmarkedet, mener Pernille Rosenkrantz-Theil:

»Men vi skal også huske på, at det er de færreste, der lider af senfølger efter eksempelvis seksuelt misbrug, som sætter sig og siger det til en jobkonsulent. Og hvis den eneste adgang til systemet er en jobkonsulent, så vil der være nogle af de egentlige årsager til, at man har svært ved at bide sig fast i arbejdsmarkedet, som aldrig kommer frem. Heller ikke selvom jobcenterets indsats er helhedsorienteret. Og så rammer vi simpelthen ved siden af skiven,« siger hun.

Der mangler vidensopsamling

Årligt bruges der over 40 mia. på det socialpolitiske område, som er det største offentlige udgiftsområde. Men ikke desto mindre er der alt for lidt vidensopsamling af, hvilke sociale indsatser, der virker og hvordan. Vi ved simpelthen ikke nok om, hvad der virker, siger Niels Ploug.

»Sagen er, at der i for lille udstrækning er erfaringsopsamling og erfaringsudveksling, fordi man gør det på hver sin måde. Det skal man have kommunerne med på,« siger han.

Det er man begyndt på, for det har været en del af de sidste to regeringsgrundlag, og det er Niels Ploug positiv overfor. For det betyder, at vi nu begynder vi at vide noget på individniveau om de borgere, som er omfattet af de foranstaltninger, som er dækket af serviceloven på det sociale område. Det gjorde man ikke før.

Den systematik har man haft på sundhedsområdet længe, og det betyder, at behandlingsmetoder ikke kan gennemføres uden forskningsmæssig evidens. Samme systematik mangler i nogen udstrækning på det sociale område, siger Niels Ploug.

Socialpolitisk skal man anerkende, at der findes mennesker, som på grund af den situation, de er i – med den baggrund, uddannelse, sygdomsbillede osv. – aldrig kommer hundrede procent ind på arbejdsmarkedet. Og det har ikke været sagt klart i dansk kontekst i lang tid, siger Niels Ploug:

»I dag hersker der en opfattelse af, at man med beskæftigelsesindsatsen skal gøre de trekantede og de runde lige så firkantede som alle andre. At sandheden for mange personer kan findes et sted midt imellem, er man gået bort fra,« siger han.

Serie

Hvorhen, socialpolitik?

Det herskende socialpolitiske paradigme er nået til vejs ende, mener eksperter. Beskæftigelsen boomer, men mentalt har vi det dårligere. Spørgsmålet er, hvordan socialpolitikken bringer os videre. Det sætter Information fokus på.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • Arne Thomsen
Annika Hermansen og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Er der nogen af disse formodentligt velmenende hattedamer (m/k) som har forsøgt at sætte sig ind i, hvordan mennesker opfatter og reagerer på at blive objektificerede i den grad,
som den evidenshungrende opmærksomhed lægger op til?

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Michael Waterstradt, Michael Borregaard, Bo Klindt Poulsen , Carsten Munk, Werner Gass, Heidi Larsen, Christian Lucas, Steen K Petersen, Ivan Mortensen, Arne Lund, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Brian W. Andersen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, der skal ikke laves målinger, der skal genindføres en moral, der sætter mennesket over alt og ikke gør det til et middel. Så går det hele af sig selv.

Lillian Larsen, Charlotte Ardal, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Ann Thomsen, Bo Klindt Poulsen , Britta Dueholm, Anne-Marie Paul, Werner Gass, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Lund og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og det er jo ikke rigtigt, at man er gået bort fra det - tværtimod har man nidkært jagtet en endog stærkt begrænset arbejdsevne hos folk, der ikke er på arbejdsmarkedet af mangfoldige årsager.
Man har gjort det private offentligt, fordi man har gjort offentlig indsats aktiv i stedet for at lade den opfylde sit formål i borgerens interesse i baggrunden af borgerens private og offentlige liv: det offentlige er gået fra at være den støtte, den enkelte i påkommende tilfælde i en mangfoldighed af situationer kan regne med, til at være en moderne udgave af ridefogeden, der betragter borgeren som en produktionsenhed i samfundets hjul. Og det meget nemt: vi skal bort fra denne udvikling - og i det hele taget bort fra denne rolle, som politikere og embedsmænd over årene har udviklet det offentlige til.

Lillian Larsen, Charlotte Ardal, Kim Folke Knudsen, lars søgaard-jensen, Anne Mette Jørgensen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Dueholm, Anne-Marie Paul, Egon Stich, Werner Gass, Ebbe Overbye, Christian Lucas og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Den erkendelse kommer lige lovlig sent for Sossernes vedkommende. De kunne jo have taget fat på udfordringen da Thorning havde magten, og rettet op på det. I stedet indsattes Mette Frederiksen som ridefoged, og hun opfandt som bekendt sengepraktikken og andre nederdrægtigheder.
Miseren begyndte da Fogh kom til i 2001, og hvor VK mere eller mindre nedlagde Socialministeriet, og overførte sagsområderne til Beskæftigelsesministeriet med Venstres over-alfahan, Claus Hjort Frederiksen i spidsen. Nu havde folk ikke længere helbreds-, eller lign. problemer. Nej, de skulle bare ha' et arbejde, så blev de raske igen, lød det. Det viste sig naturligvis, at være løgn og bedrag, men se om Folketingsflertallet er blevet klogere.
Denne holdning har bombet dansk socialpolitik tilbage til om ikke Steinckes tid, så dog noget der ligner. Hvor Socialministeriet før var ét af de allervigtigste ministerier med ét de største budgetter på finansloven, så blev det reduceret til et ressortministerium på linie med kultur og boliger.
Fint nok hvis Sosserne omsider får fingeren ud, men er det den kommende valgkam, der får partiet til at besinde sig?

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-Marie Paul, Eva Bertram, Werner Gass, Heidi Larsen, Christian Lucas og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Man siger bedre sent end aldrig men....sorry, no sale før jeg ser noget reelt. Når jeg tænker på hvordan Carsten Koch udvalgets anbefalinger blev sendt direkte i skraldespanden er det svært at forvente noget af den nuværende New Public Management maskine.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Arne Lund, miseren begyndte et år inde i Nyrups regeringstid og har udartet lige siden i en sløret besværgelse om at skære ned på velfærden for at bevare den.

Charlotte Ardal, Kim Folke Knudsen, lars søgaard-jensen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

At sige der ikke findes undersøgelser, der viser, hvordan man skal gå frem er simpelthen ikke sandt. Men en undersøgelse til kan jo altid fjerne fokus fra det egentlige, nemlig menneskeværdet og respekten for det enkelte menneske som et subjekt

Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Før 1990’erne brugte man offentlige ressourcer på at give de ledige deres bistandshjælp. Siden slutningen af 1990’erne og op gennem 2000’erne har man derudover brugt tid og ressourcer på at forsøge at få flere i job. Uden held.

Konklusionen bag sandheden som er den, at man generelt har fejlet i næsten 30 år er, at de arbejdsløse bruges ligesom indvandre som lynafledere for det mere vigtige spørgsmål: Hvad er at fare vel? I stedet for dette essentielle spørgsmål indføres den ene småjustering efter den anden af de siddende regeringer, og tiden har fortalt det, at det som generelt adskiller V og S er spørgsmålet om starthjælpen – og kontanthjælpsloftet. På alle andre leder og kanter (mis)bruges forskningen om hvad der fungerer over for de stærke ledige til at blive trukket ned over ørerne på de svage ledige.

Og så længe der ikke kommer et større ramaskrig i befolkningen, vil politikerne forsætte med dette, mange af dem er simpelthen afhængige af at bruge de ledige som lynafledere, for at få stemmer samt for at skjule egen inkompetence(r). Inkompetencer som tydeligt skinner igennem specielt når det kommer til det sociale område.

Charlotte Ardal, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Når det kommer til stykket, er både eksperterne og politikerne meget enige omkring hvad de vil gøre på dette område: De vil fjerne alle penge fra de socialt udsatte, og give dem til de øvre samfundslag, som både eksperterne og politikerne er en del af. De vil sanktionere og privatisere; pengene som skulle gå til de socialt udsatte går til private aktører, det har udviklet en storindustri.

Den ydmygende sanktionerende sociale kontrol og fattigdomsskabelsen er udviklet for at fjerne pengene fra bunden af samfundet, og pengene havner hos virksomhederne, det er ikke tilfældigt. Følgende link viser tydeligt den reelle førte anti-sociale nedskærings-politik: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Konsekvensen af, at socialpolitikken er blevet et politikområde hvor nedskæringer kan omsættes til skattelettelser til de rige, er indsatser med et klart neoliberalt mål; nedskæringer for dem i bunden af samfundet og skattelettelser til dem i toppen. Der er givet 52 mia. kr. i skattelettelser de sidste 15 år. De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. Den samlede markedsværdi af børsnoterede danske aktier er siden begyndelsen af 2012 steget med 1.383 mia. kr. At der ikke er penge er løgn og latin, nettoformuen er på 3.600 mia. kr.

I alt er der fjernet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007, og der er blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne siden 2010. Samtidigt med at der pumpes milliarder ud på reklamer hvert år, får de fattige, de udviklingshæmmede og de ældre mindre del i goderne hvert år. Uligheden stiger massivt i disse år, 60.000 børn lever nu i ydmygende fattigdom, udelukkende fordi de regeringsbærende partier har lovgivet om det.

Derfor skal der laves ensartede og systematiske målinger af, hvor mange penge der er fjernet fra de socialt udsatte, og derefter skal pengene alle sammen betales tilbage, se det er socialpolitik der rent faktisk virker, for de borgere som man gennemfører den for.

Det er budskabet fra de socialt udsatte; anbragte børn, børn og unge med ADHD og autisme, voksne med psykisk sygdom og de fysisk og psykisk handicappede, i en kommentar i mandagens Information:

Vi bør forvente af socialpolitikken, at den hjælper mange af dem, der har det svært, vi bør forvente at den er social, og vi bør forvente at indkomsterne i bunden af samfundet bliver bragt op på et rimeligt niveau, i et land som har en så absurd velstand, i et af verdens rigeste lande.

Vi skal genindføre social retfærdighed. Vi skal pumpe pengene ind i bunden af samfundet, den ene procent i toppen har fået nok. Vi skal dele magten i samfundet på en mere anstændig og fair måde.

En retfærdig socialpolitik handler om at alle skal have en anstændig indkomst. Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et halvt år skal ALLE op på en anstændig levestandard.

De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau som er til at leve for i et land med høje huslejer, og der skal bygges almene boliger til en husleje som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genindføres.

Der er brug for alle som har hjertet med, til at mobilisere en folkelig protest mod den nuværende udvikling. Det er bare at melde sig ind i de sociale modstandsbevægelser, på de sociale medier. Der er brug for skribenter som, kan tale de fattiges sag i Danmark og kritiserede blå bloks nedskærings rædsels-regime. Men vi behøver ikke eksperter til at vildlede befolkningen, eksperterne der siger at de ved for lidt om, hvad der faktisk virker på socialområdet. Der skal ikke pumpes flere penge ud til konsulentvirksomheder som dem der formulerede lovene om førtidspension og fleksjob.

Lillian Larsen, Charlotte Ardal, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen :
"Der har været initiativer i socialpolitikken, hvor der ikke har været mål og retning. Ikke på grund af ondskab, men på grund af manglende faglig evidens."

Selvfølgelig ved man hvad der virker. Det har socialrådgivere, interesseorganisationer og ofrene selv råbt op om lige siden den sygeste lov om fleksjob- og førtidspensionsreformen blev vedtaget af SSFR-regeringen med støtte fra V, K og LA i 2013.

Og naturligvis har der været tale om rendyrket ondskab - også kaldet ideologi - når man i så lang tid har siddet nødråbene fra de ramte overhørige, og sprøjtet det ene opstyltede beskæftigelses-effekt tal ud efter det andet, der skulle bevise, at indsatsen netop virkede efter hensigten.

Der har helt fra begyndelsen været kalkuleret med besparelser på det sociale område, om såkaldt 'kvantitativ målstyring' af tilkendelse af førtidspension, der har medført en hidtil uset erodering af retsprincipperne for socialt udsatte mennesker og deres børn, hvor Ankestyrelsen har givet kommunerne fripas til ulovlig forvaltning.

Man forsøger nu at legitimere denne praksis ved at påstå, at man mangler evidens på området. Det skal så også bane vej for den nye databeskyttelseslov, der i realiteten er fordrejet så meget at den retteligt burde kaldes DATAUDNYTTELSESLOVEN.

Med denne lov bliver det pludselig muligt at samkøre personlige oplysninger og registre i et langt større omfang end hidtil. Hvilket vil gøre alle borgere fuldstændig transparente for myndighederne.

Med tanke på hvad der allerede foregår af åbenlyse ulovligheder, (bl.a. sessionslogning og opbevaring af oplysninger i PET) er det et skræmmende perspektiv.

Her følger en række artikler fra Avisen.dk, der dokumenterer myndighedernes faktiske viden på det sociale område:

Af forfatter og blogger Lisbeth Riisager Henriksen :

"Blogger: Reformen af førtidspension satte måltal over mennesker", 22. Januar 2018
(Om kvantitativ målstyring af tilkendelse af førtidspension og eroderingen af retsprincipperne >
BESPARELSER)
Link:
https://www.avisen.dk/blogger-reformen-af-foertidspension-satte-maaltal-...

"Blogger: Reformpolitikken over for syge er ren ideologi", 10. Februar 2018
(Reformen er langt hen ad vejen mere ideologi end realisme. PRÆCISERING AF LOVGIVNING)
Link:
https://www.avisen.dk/blogger-reformpolitikken-over-for-syge-er-ren-ideo...

"Blogger: Social- og beskæftigelsespolitikken er direkte sundhedsskadelig", 2. Februar 2018
(Om overrulingen af lægeskønnet i forbindelse med statens krav om færre tildelinger af førtidspensioner)
Link:
https://www.avisen.dk/blogger-social-og-beskaeftigelsespolitikken-er-dir...

Af medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune for Enhedslisten Ulf Harbo :

"De syge må klare sig selv - til de ligger i rendestenen med deres familie", 7. Januar 2018
(Om lønmodtagere der havner i langvarig sygdom)
Link:
https://www.avisen.dk/de-syge-maa-klare-sig-selv-indtil-de-selv-og-deres...

"Blogger: Der findes en kamp der er vigtigere end de offentligt ansattes", 3. April 2018
(Om manglende sikkerhedsnet for syge og nedslidte)
Link:
https://www.avisen.dk/blogger-der-findes-en-kamp-der-er-vigtigere-end-de...

"De røde og fagforeningerne står på kviksand", 3. November 2015
(Om Socialdemokratiets og fagforeningernes ligegyldighed overfor folk ramt af sygdom)
Link:
https://www.avisen.dk/de-roede-og-fagforeningerne-staar-paa-kviksand_353...

Torben K L Jensen, Hans Larsen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Heidi Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese - Nu du gør obs på det - kan godt erindre, at det under Nyrup blev betydeligt vanskeligere, at få tildelt førtidspension, men . og det er her min hukommelse glipper - var forringelserne og nedskæringerne nu så systematiske og omfattende, som de blev da Fogh kom til?

Lise Lotte Rahbek

Arne Lund
Det var Nyrup, der indførte 'aktiverings'regler for arbejdsløse, som betød, at arbejdsløse skulle yde for at modtage hjælp. https://www.dr.dk/nyheder/politik/baggrund-saadan-blev-uendelige-dagpeng...
Fogh Rasmussen benyttede sig bare af muligheden for at sparke hårdere til de mennesker, som arbejdsmarkedet ikke ønsker.

Arne Lund, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek og andre:

Nej, det gjorde Fogh og Lykketoft faktisk ikke; dengang førte man nemlig en aktiv arbejdsmarkeds-politik; denne politik førte faktisk til, at jeg efter 6 ½ års arbejdsløshed, fik mit første arbejde som indvandrerlærer. Netop fordi man dengang i 1990erne tog udgangspunkt i folks egne ønsker og kvalifikationer, og omskolede og uddannede dem i de fag, hvor man troede, forventede, eller vidste, der blev brug for arbejdskraft i de kommende år (i 1990ernes slutning altså) :)

Og mener du - og alle I andre herinde - at man skal kunne være på dagpenge uendeligt? Det mener jeg altså ikke, at man hverken kan, skal eller bør være....

Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår din indvending.
Er du uenig i, at Nyrup indførte aktiverings-begrebet som dybest set sætter ikke-aktiverede arbejdsløse i et dovenskabs-lys?

Arbejdsløshedspolitikken i 90'erne havde et ønske om at opkvalificere de arbejdsløse.
Det er forsvundet helt nu siden 90'erne.
Er du uenig i det?

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hovsa Jeg glemte at spørge hvad du så mener skal ske med mennesker, som arbejdsmarkedet ikke vil gøre brug af?

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ingen fik uendelige dagpenge, siden 1986 blev man tilbudt et job indenfor sit organisationsområde efter et års ledighed. Der var dermed en vis sikkerhed for, at folk løbende holdt sig i kontakt med deres faglige miljø og dermed bevarede deres attraktion for arbejdsgiverne.
Der var helt sikkert gode ting ved den nyrupske efteruddannelsespolitik, men den var også begyndelsen på den perversion, der har bredt sig, hvor man afskriver faglighed og kompetence og tvinger folk over i andre erhverv, fremfor som samfund at satse på de ting, man rent faktisk har skabt professionel indsigt i.
Eller, som vi sagde dengang: det er også en faglig kompetence at være ufaglært, der skal give fortrinsret til ufaglært arbejde.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

De etablererede partier har travlt minus Enhedslisten og Alternativet med stille sig op en gang om året og fortælle om deres helt enestående sociale sindelag, når de deler ud af Satspuljen til alle de stakkels borgere, f.eks misbrugere, psykisk syge med mere.

Der er ikke et øje tørt og vi skal have fat i mindst en stak hvide lommetørklæder, for at tørre øjnene efter alle de fantastiske initiativer, som satspuljepartierne har travlt med at rose sig selv for.

Men hvem finansierer satspuljen: Finansloven, os alle sammen, de økonomisk velstillede over skatten ?

Nej den betales af modtagerne af sociale ydelser selv ved, at deres ydelse prisreguleres lavere end ellers.

Hunden fodres med sin egen hale, medens satspuljens tilhængere holder foredrag om deres enestående interesse for de socialt udsatte og deres sociale sindelag.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En ekstra bemærkning til satspuljen. Der nedlægges næsten ligeså mange fantastiske initiativer hvert år som der oprettes med stor fanfarer - nedlæggelser tales der bare ikke om.

PS: hørte økonomi og indenrigsministeren i P1's "Spørg regeringen" glad fortælle om den her i avisen omtalte hjemløse mand, der med gadejuristens hjælp søgte førtidspension og først fik den godkendt få dage før sin død - var årsagen til forslaget om skattefrihed op til en hvis grænse for at hjemløse kunne tage små jobs uden at skulle trækes i skat. Ja Simon Emil Amisbøl Bille (eller hvordan det staves) var meget begejstert over gadejuristen - hun havde vist også været med til landsmødet. Han glemte dog at fortælle at gadejuristen kom på Folketingets dagsorden pga Line Barfoeds anbefalinger - så drillede Folketinget EL ved at gadejuristen kom med under Satspuljen og ikke på Finansloven.

Dorte Sørensen

Når både S og V's socialpolitiske ordfører er enige i -"Socialpolitisk skal man turde sige højt, at en tilladt ambition også kan være, at vi bare giver folk nogle mere tålelige livsvilkår, end dem, de ville have, hvis vi ikke havde en socialpolitik" - hvorfor bliver partierne i Folketinget så ved og ved at forringe disse menneskers livsvilkår????
Hvorfor begynder de ikke med at udskille socialpolitikken fra beskæftigelsen (og hvorfor bliver Beskæftigelsesministeriet så ikke igen til Arbejdsmarkedetsministeriet?

Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar