Læsetid: 2 min.

Søren Pinds ministerium får hug fra ombudsmanden

Det var ’særdeles kritisabelt’, at Uddannelses- og Forskningsministeriet udsatte en besvarelse af Informations aktindsigt om deponering af atomaffald, indtil regeringen kunne præsentere sit eget oplæg til en langsigtet løsning, skriver ombudsmanden
Uddannelses- og Forskningsministeriet har forklaret over for ombudsmanden, at den udsatte besvarelsen af Informations aktindsigt på grund af den »politisk meget følsomme karakter af sagen om deponering af dansk atomaffald«. Men det er ikke en gyldig grund, fastslår ombudsmanden nu.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har forklaret over for ombudsmanden, at den udsatte besvarelsen af Informations aktindsigt på grund af den »politisk meget følsomme karakter af sagen om deponering af dansk atomaffald«. Men det er ikke en gyldig grund, fastslår ombudsmanden nu.

Marie Hald

4. april 2018

Søren Pinds Uddannelses- og Forskningsministerium får nu alvorlig kritik fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en klagesag, som Information har rejst sidste efterår.

Ombudsmanden skriver nemlig, at ministeriets handlemåde har været »særdeles kritisabel«, »uberettiget« og »i strid med helt grundlæggende hensyn og formål bag aktindsigtsreglerne«.

Kort fortalt forhalede Søren Pinds ministerium besvarelsen af en aktindsigt for selv at kunne præge den offentlige debat ved samtidig at kunne fremlægge regeringens forslag til, hvad der skulle ske med det radioaktive atomaffald fra Risø.

Sagen drejer sig om en afrapportering fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som var nedsat i 2015, og som skulle komme med forslag til atomaffaldets fremtidige deponering. Netop i foråret og sommeren 2017 var der stor opmærksomhed om, hvad arbejdsgruppen ville nå frem til – om den ville pege på et mellemlager, sådan som flere borgergrupper ønskede det, eller forslaget ville være en endelig deponering et sted i Danmark.

Arbejdsgruppen var færdig med sin rapport i april 2017, og fire måneder senere begærede Information så aktindsigt i, hvad arbejdsgruppen var nået frem til.

I første omgang sendte ministeriet den 8. september 2017 et foreløbigt svar om, at det »på grund af sagens kompleksitet« ikke var muligt at besvare aktindsigten før efter endnu syv arbejdsdage. Først den 19. september – samtidig med at regeringen selv offentliggjorde rapporten og fremkom med sit eget forslag til, hvad der skulle ske med atomaffaldet – fik Information svar på aktindsigten.

’Bevidst beslutning’

Som ombudsmanden skriver, traf ministeriet »en bevidst beslutning om at udsætte besvarelsen«, selv om sagen var klar til afgørelse, og selv om Information havde ret til indsigt i afrapporteringen. Ministeriet har forklaret over for ombudsmanden, at den udsatte besvarelsen af Informations aktindsigt på grund af den »politisk meget følsomme karakter af sagen om deponering af dansk atomaffald«.

Men det er ikke formål, som der tages hensyn til i offentlighedsloven. Tværtimod understreges det for det første i såvel den gamle som den ’nye’ offentlighedslov, at aktindsigter skal besvares snarest muligt, for at befolkningen derved kan orienteres om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning. Og for det andet fremgår det af flere kommenterede udgaver af offentlighedsloven, at besvarelser af aktindsigter ikke kan udsættes under henvisning til, at det måtte anses for uhensigtsmæssigt for en regering eller en minister, at en sag via pressen gøres til genstand for offentlig omtale.

Ombudsmandens undersøgelser af sagen viser da også, at det ikke var korrekt, når ministeriet i første omgang skrev, at sagen var så kompliceret, at en besvarelse ville trække ud. Tværtimod blev ministeriets juridiske overvejelser »afsluttet umiddelbart efter«, at ministeriet havde sendt det foreløbige svar til Information.

Ombudsmanden har gjort såvel Folketingets Retsudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalget samt Søren Pind opmærksom på sin kritik. »Ministeriet tager kritikken til efterretning og beklager forløbet i den konkrete sag, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind«, skriver ministeriet i en mail til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • David Zennaro
  • Ole Frank
  • Thomas Olsen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
Flemming Berger, David Zennaro, Ole Frank, Thomas Olsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Information! Tak for at følge sagen og tak for at lave kritisk journalistik!

Sagen om et slutdepot for det danske radioaktive affald har siden 4.5. 2011, hvor planen blev offentliggjort, været præget af myndighedernes arrogance og forsøg på at holde oplysninger tilbage for offentligheden. Ingen steder har borgerne kunnet henvende sig for uvildig rådgivning.

På trods af art. 10 i et EU direktiv fra 19.7.2011:

"Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser."

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:199:0048...

1.4.18 bragte Politiken mikrofonholderinterviews med bl.a. nogle af de tidligere ansvarlige ministre: Helge Sander (V) og Astrid Krag (dengang SF nu S).

Astrid Krag kommer med en opsigtsvækkende udtalelse:

Hun mener ikke, at ministre og borgmestre skal være en del af en slutdepotproces for atomaffald!

Politiken skriver: Astrid Krag husker høringen og oplevelsen har fået den tidligere sundhedsminister til at indse, at sager som disse bør fjernes fra politikernes bord.

"I bund og grund er det helt forkert, at der skal sidde ministre og borgmestre og være rodet ind i det her. Det er følelsesladet og for symbolsk. Hvis du spørger mig, er det ikke et politisk spørgsmål. I virkeligheden er det landets førende eksperter, som bør tage stilling til, hvor Danmarks atomaffald bør ligge. Hvis nu alle vidste og anerkendte, at det burde være eksperternes beslutning, så ville det slet ikke tage så lang tid som det har gjort", siger hun. Citat slut.

-- Dette er en rystende og afslørende udtalelse, en minister der prøver at slippe for sit ansvar! Det forklarer, hvorfor atomaffaldssagen under Astrid Krag trak i langdrag. Fra udlandet bl.a. Belgien ved man, at slutdepotsager for atomaffald uden borgerinddragelse trækker i langdrag og må gå helt om. I Sverige og i Frankrig har kommuner vetoret i forb. med slutdepoter med atomaffald.

Jeg er igang med at kommentere på Politikens interviews med Astrid Krag, borgmester i Roskilde Joy Mogensen (S) og Helge Sander (V):

https://atomposten.blogspot.dk/2018/04/politiken-og-atomaffaldet-2-astri...
https://atomposten.blogspot.dk/2018/04/politiken-og-atomaffaldet-3-joy_3...
https://atomposten.blogspot.dk/2018/04/politiken-og-atomaffaldet-1-helge...

Flemming Berger, Ole Frank, morten rosendahl larsen, Gert Romme, Roselille Pedersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Jamen, det har alle ministre da lært af Claus Hjort Frederiksen.
Jesper Tynell fik Gavlingprisen for at have afsløret alle Claus Hjort Petersens løgne overfor Folketing og offentligheden.

Men politikerne havde heller ikke her nosser til at forsvare de demokratiske spilleregler. Så Claus Hjort Frederiksen blev læremester for ministrene fremover.

jørgen djørup, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, David Zennaro, Ole Frank, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Tommy Clausen, Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen :
"Ministeriet tager kritikken til efterretning og beklager forløbet i den konkrete sag, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind«, skriver ministeriet i en mail til Information."

Og mere sker der ikke i den sag. Ikke engang en undskyldning.
Hvad betyder Ombudsmandens opfattelse efterhånden? Der er ingen konsekvenser for ministrene, og det udnytter de til fulde.
Bananstat !!

Lillian Larsen, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Jeppe Petersen, Ole Frank, Thomas Olsen, Frede Jørgensen, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Roselille Pedersen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, lars jørgensen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Anne Albinus tak for dit indlæg - bare en bemærkning
I mine øjne var det måske det mest fornuftige Astrid Krag nogen sinde har sagt--
"I bund og grund er det helt forkert, at der skal sidde ministre og borgmestre og være rodet ind i det her. Det er følelsesladet og for symbolsk. Hvis du spørger mig, er det ikke et politisk spørgsmål. I virkeligheden er det landets førende eksperter, som bør tage stilling til, hvor Danmarks atomaffald bør ligge.--" - hvorfor ikke stole på eksperterne og placerer affaldet på det mest egnede sted. - hvis det var sket havde "vi" sluppet for det "hunde slagsmål" for at undgå affaldet.

@Dorte Sørensen, S/SF’eren Astrid Kraghs udtalelse er udtryk for ansvarsforflygtigelse i allerværste grad. Det er rystende, at en politiker kan finde på at udtale sig sådan. Hvis det er hendes holdning, så fatter jeg ikke, hvad hun vil og kan bidrage end i politik!

Der findes massevis af emner, man efter samme argumentation burde overlade til “eksperter”. Jeg nævner i flæng: uddannelsespolitik, skat, sundhedspolitik, udenrigspolitik, erhvervspolitik, retspolitik, beskæftigelsespolitik, trafikpolitik, finanspolitik osv., osv.

På den måde kunne politikerne på Christiansborg og uden i landet slippe for at tage stilling til vanskelige og konfliktfyldte spørgsmål og kun beskæftige sig med ligegyldigheder og politiske skåltaler. Men det er Astrid Kragh jo også bedst til!

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Jeppe Petersen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jens Winther
Jeg har hørt Astrid Krag udtale sig dumt mange gang og derfor mener jeg at det er befriende og til samfundets bedste, at politikerne er mere tilbøjelig til at tage eksperternes råd og vejledning alvorligt og ikke bare plukke lidt hist og her efter hvad der fremmer deres egene interesser og ikke til samfundets bedste.

Hej Dorthe, du skriver:
"hvorfor ikke stole på eksperterne og placere affaldet på det mest egnede sted. - hvis det var sket havde "vi" sluppet for det "hunde slagsmål" for at undgå affaldet."

Hvis det "hundeslagsmål" ikke havde fundet sted, havde vi stået med et slutdepot, der var blevet en miljømæssig katastrofe, for udsivning kan if. COWIs forstudiet fra maj 2011 ikke undgås. Planen blev kritiseret sønder og sammen af udenlandske eksperter og af nabolande i ESPOO høringen.

Jeg uddyber her på min blog, hvorfor Astrid Krags udtalelse - som Jens Winther rigtigt siger er "ansvarsforflygtigelse i allerværste grad" - :

https://atomposten.blogspot.dk/2018/04/politiken-og-atomaffaldet-2-astri...

Kort fortalt:

Offentligheden SKAL inddrages jf det EU direktiv, jeg henviste til ovenfor.

Borgmestrene og deres forvaltninger er blevet meget dårligt behandlet.

To gange indrømmede den ansvarlige seniorkonsulent fra GEUS (den eneste der if. ham må udtale sig fra GEUS) på et møde i Dansk Geologisk Forening i marts 2013, at man kunne have informeret bedre. Han sagde, at man ikke havde tænkt på at underrette kommunerne inden den 4. maj 2011, hvor slutdepotplanen blev offentliggjort.

Han fortalte småsmilende og stolt om et møde med de 5 borgmestre: "De 5 borgmestre fik ingenting. Jeg fik tilsagn om at komme videre med mit arbejde" (I forb. med boringerne).

Der er sket mange mærkelige ting i atomaffaldssagen, bl.a har COWIs anbefalinger fra 2002 været gemt af vejen: https://atomposten.blogspot.dk/2017/06/atomaffald-cowis-anbefalinger-fra...

Da jeg anbefalede Danske Dekommissionering at lægge Cowis anbefalingerr fra 2002 under fanen "publikationer" på deres hjemmeside, blev jeg venligt inviteret på besøg hos dem for at bladre i gamle dokumenter og sige, hvad jeg syntes, de skulle lægge online.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Anne Albinus tak for dit indlæg - du er meget mere inde i sagen her end jeg.
Min bemærkning gik nu mere generelt, hvor jeg mener at politikerne ikke høre efter eksperterne og "kun" træffer deres beslutninger - (som "vi" alle skal leve med og tage følgerne af) - mere efter deres egne interesser og ikke for hele samfundets bedste.

Mht. atomaffaldet så var Roskilde/Risø et meget dårligt sted at bevare det på - men nu skal det blive der i mange år. Skal det virkeligt være til miljøets og samfundets bedste.

Vi er ikke uenige i at alt SKAL lægges åbent frem så befolkningen og lokal samfundet føler sig tryg ved beslutningerne og ikke snyd samt have mulighed for at blande sig i debatten og helst også i beslutningerne. Men et flertal af Folketingets politikker er desværre gået den modsatte vej med mere og mere lukkethed og ukorrekte oplysninger og ukorrekte rapporter med tavshedspligt til forskerne. Det var mere det jeg var imod, at politikkerne så stort på råd og vejledning fra eksperterne.
mvh.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen,
Også tak for dit ;-) Jeg læser gerne det du skriver.

Alle kan udtale sig om atomaffaldssagen, for som en svensk strålingsekspert skrev til mig: det er først og fremmest et etisk problem.

Ja, Roskilde var ikke med blandt de i 2011 udpegede steder til at grave affaldet ned, dvs. i et såkaldt slutdepot, men pt. er der et såkaldt mellemlager på Risø, og flere på Risø har gennem årene sagt: at affaldet godt kan forblive der på mellemlager i mange årtier endnu - uden helsefysiske problemer (minihøring 2005). Jeg har samlet udtalelserne her: https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/home/affaldetpaarisoe

Men et nyt langtidsmellemlager lidt højere beliggende inde i landet - stadig tæt på forskerne i DTU Nutech som nu - er en bedre ide. Bygningerne vil sikre opbevaringen af affaldet bedre, og et nyt mellemlager kan ligesom det hollandske langtidsmellemlager COVRA.nl blive et sted, hvor offentligheden oplyses om radioaktiv stråling, hvor der holdes koncerter, kunstudstillinger mm.

Det er ikke politikerne i Folketinget, der har været lukkede. Men det er de ansvarlige ministerier, Dansk Dekommissionering (der opbevarer affaldet), Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed SIS.dk (der skal være uafhængig tilsynsmyndighed) og GEUS, der har været lukkede.

Siden maj 2012 hvor jeg startede med at følge sagen, har jeg fra ovennævnte stort set KUN fået COPY-PASTE svar fra gamle rapporter.

Jeg ved fra fortrolig kilde, at man regnede med på DD, at slutdepotet ville gå i glemmebogen.

Men de borgergrupperne i de 5 udpegede kommuner har vist, at de kunne sætte sig ind i håndtering af radioaktivt affald og dets opbevaring og komme med alternativer, støttet af udenlandske eksperter, der gratis har brugt megen tid på at besvare de mange spørgsmål.

- Mht om politikerne har set stort på råd og vejledning fra de danske eksperter, så tror jeg, at politikerne er blevet mere usikre, jo mere de har hørt, og har indset, at affaldet ikke kunne graves ned så hurtigt som nogen ønskede det.

Som jeg har nævnt tidligere, kan den nuværende situation med det nye Beslutningsforslag 14.3.18 MÅSKE også skyldes, at EU-Kommissionen pt. undersøger, om der er sket traktatbrud i atomaffaldssagen.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Svend Elming anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen, jeg er helt enig i, at Astrid Kragh har udtalt sig besynderligt en lang række gange - og jeg er også helt enig i, at politikere skal gøre brug af rådgivning fra uvildige eksperter. Og gerne flere eksperter. Selv eksperter er ikke altid helt enige og deres svar er ofte meget stærkt påvirkede af - og påvirkelige af - hvordan spørgsmålene stilles (noget politikere desværre sjældent er opmærksomme på), fordi eksperter er meget stringente i deres tænkning og deres formuleringer.

Problemet i denne sag er imidlertid et helt andet, nemlig at Astrid Kragh vil overlade beslutningen til eksperter. Og den er helt gal - bl.a. af de årsager, jeg har nævnt ovenfor. Og hvordan vil man afgøre, hvilke eksperter, der skulle træffe beslutningen og på hvilket grundlag?

Astrid Kragh er - også her - totalt på vildspor!