Interview
Læsetid: 3 min.

Sygeplejerske: »Du kan tro, jeg kan forklare, hvorfor lærernes arbejdstid er vigtig«

Der er selvfølgelig nogle, der har interesse i at isolere lærerne som de eneste, der står imellem Danmark og en storkonflikt, mener operationssygeplejerske Leila Lind. Fagbevægelsen mister troværdighed, hvis de ikke står sammen til det sidste, siger hun
Leila Lind er fortsat parat til at gå på gaden for, at lærerne skal få en arbejdstidsaftale i stedet for den lov, der nu regulerer deres arbejdstid.

Leila Lind er fortsat parat til at gå på gaden for, at lærerne skal få en arbejdstidsaftale i stedet for den lov, der nu regulerer deres arbejdstid.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
20. april 2018

For præcis en måned siden besøgte Information operationssygeplejerske Leila Lind på Herlev Sygehus for at høre hendes mening om de overenskomstforhandlinger, der senere gik så meget i hårdknude, at forligsmanden har forlænget forhandlingerne i to omgange.

Dengang var spørgsmålet, hvor langt solidariteten mellem de forskellige faggrupper egentlig rakte. Om Leila Lind og hendes kolleger var parate til at strejke for, at lærerne fik en arbejdstidsaftale i stedet for en lov og bedre arbejdsvilkår.

Siden er det spørgsmål kun blevet mere relevant. Og fredag skal den såkaldte musketéred, som har bundet fagforeninger sammen siden forhandlingernes start, stå en sidste prøve, når arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne endnu engang tropper op til det, der formentlig bliver endnu et højspændt maratonmøde i Forligsinstitutionen.

Leila Lind var parat til at gå på gaden for lærerne dengang. Og det er hun stadig, selv om det forlyder i medierne, at arbejdsgiverne har givet sig noget på fagforeningernes krav til lønnen.

»Det er jeg selvfølgelig. Som organisationer gik vi samlet ind i det her, for det er åbenbart måden i år for overhovedet at få arbejdsgiverne til at tage os alvorligt. Så er vi nødt til at stå sammen. Og så bliver vi jo ikke taget alvorligt, hvis vi holder op med at stå sammen, hvis nogen af os får det, som vi vil have det, og så smutter og lader resten stå alene,« siger Leila Lind, der også er tillidsmand.

Hun nævner også, at det stadig er et kardinalpunkt, at lærerne får en arbejdstidsaftale i stedet for en lov.

– Kan der ikke være varierende grader af, hvad en enkelt faggruppe må stille sig tilfreds med?

»I kompromissets navn skal vi alle give og tage. Men at fratage en helt gruppe muligheden for at forhandle synes jeg ikke hører under ’varierende grad’. Det handler om noget helt grundlæggende i den danske model.«

Leila Lind oplever heller ikke, at lærernes arbejdstid »isoleret er den sidste knast«, der står i vejen for en aftale, så Danmark undgår en lammende storkonflikt.

»Der er mange andre ting. Men det bliver selvfølgelig fremstillet sådan, fordi nogen har interesse i at hive lærerne frem som en enkelt gruppe. For når vi taler om f.eks. spisepause, så er der mange flere grupper, som er blandet ind i det. Lærernes arbejdstidsaftale er helt isoleret, og det var også der, de stod så alene i 2013. «

– Kan du forklare, hvorfor det er så vigtigt med lærernes arbejdstid, at Danmark skal ud i en storkonflikt? Det skal du jo, hvis I skal ud i en samlet strejke?

»Det kan du tro. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis det lykkedes arbejdsgiverne at fastholde, at lærernes arbejdstid er reguleret ved lov i stedet for ved en aftale, så vil den næste store – og lidt besværlige gruppe i arbejdsgivernes øjne – gruppe, som står for skud, være sygeplejerskerne. Så kommer vi også ud i en årsnorm som lærerne og vil ikke være garanteret et arbejde på én bestemt afdeling. Så kan det blive i et speciale, og i det speciale, jeg arbejder, er der tre afdelinger på Sjælland. Så kan jeg blive sendt på Rigshospitalet, hvis der pludselig er sygdom blandt sygeplejerskerne der, eller til Roskilde med en uges varsel,« siger Leila Lind med henvisning til arbejdsgivernes krav om øget fleksibilitet blandt sygehuspersonalet.

»Det er ikke et scenarie, jeg kan se hverken mig eller mit privatliv fungere i. Og jeg kan i øvrigt heller ikke se, at det er særlig patientsikkert. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i den lov, lærerne arbejder under, så det vil jeg gå ud og stå ved siden af lærerne og forklare,« siger Leila Lind.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Bisgaard Jensen

Dejligt med en fagligt engageret sygeplejerske, som holder fast i det helt centrale tema. Siden hvornår er det blevet fy-fy at forlange og forvente at en overenskomst naturligvis indeholder en aftale om arbejdstid?
Lærerne fik kniven sidst gennem et lovindgreb, og mange andre faggrupper venter bare på, at det snart bliver deres tur til at arbejde efter lov og ikke overenskomst.
Sagen er naturligvis principiel hvad enhver med tilknytning til arbejdsmarket bør kunne forstå, i stedet for at være optaget at skabe spittelse og bekymre sig om at ferien kunne ryge i vasken.
Hvorfor giver arbejdsgiverne sig ikke her? Naturligvis fordi det ikke handler om løn eller spisepause, men i stedet om, hvordan arbejdskraften kan udnyttes yderligere med nye normer for tid, arbejdstilrettelæggelse, afspadsering og overtidsbetaling og i sidste ende fuld flexibilitet fra arbejdsgiverside i hvordan arbejdstiden udmøntes.
Så hold fast, det er det eneste der aftvinger respekt i den nuværende situation. Lokale aftaler kan være meget godt men rammerne herfor skal naturligvis ligge i overenskomsten.

Kjeld Hansen, John Poulsen, Vivi Rindom, Erik Jakobsen, Flemming Berger, Ulla Søgaard, Steen K Petersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard. Hvis så mange kommuner har klaret problemet, så må det vel være arbejdsgiver der se stejl, og uden for overenskomst rækkevidde!
Solidaritet handler vel om ikke lade de få sejle i egen sø.

Niki Dan Berthelsen, Erik Jakobsen, Colin Bradley, Anders Hede, Ulla Søgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Bo Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Operationssygeplejerske Leila Lind :

"Så kan jeg blive sendt på Rigshospitalet, hvis der pludselig er sygdom blandt sygeplejerskerne der, eller til Roskilde med en uges varsel,« siger Leila Lind med henvisning til arbejdsgivernes krav om øget fleksibilitet blandt sygehuspersonalet.

»Det er ikke et scenarie, jeg kan se hverken mig eller mit privatliv fungere i. Og jeg kan i øvrigt heller ikke se, at det er særlig patientsikkert."

Det er derfor ALLE borgere bør være solidariske med de offentligt ansatte, for når Moderniseringsstyrelsen og andre vil skære ned på den enkelte faggruppes norm med salami-metoden, så går det i sidste ende ud over den enkelte patient, klient, elev eller institutionsbarn.
Udover at det naturligvis er fuldkommen utilbørligt, at de ansattes familieliv og psykiske helbred smadres på bekostning af såkaldt 'fleksibilitet'.
Selvfølgelig skal alle faggrupper have en overenskomst, er det ikke derfor Den Danske Model hyldes med nærmest religiøs feber?

anne-marie sindrup rix, John Poulsen, David Breuer, Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Reglerne for lærerne, der blev ophøjet til lov ved sidste overenskomst, er kontraproduktive, tåbelige. ødelæggende og diverse flere negative verber.

Disse regler skal sløjfes igen, til gavn for børn af sygeplejersker, ingeniører og alle mulige andre førældre og derfor til gavn for Danmark.

Hele Danmark bør stå solidarisk med lærerne.

Colin Bradley, Anders Hede og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Jeg er gået hen og blevet helt venstreorienteret, hvad det så end er, det er i hvert fald ikke socialdemokratiet, for de var fødselshjælpere til denne kamp mod offentlig ansatte. Jeg er stadig modstander af indvandring og tilhænger af personlig frihed, cannisbislovliggørelse etc, men at se hvordan store grupper af offentlig ansatte foruden moderniseringsstyrelsen 2 procent krav hvert år oveni vil forringe arbejdsvilkårene er beskæmmende. Vi er så rige, men vi skal åbenbart stresse og jage os ihjel. Det er håbløst. Ned med arbejdstiden, ned med arbejdsmængden. Jeg er knap så optaget af lønnen, men giv dog folk ordentlige arbejdsvilkår, fjern de kolde hænder, der skal kontrollere og forstyrre.

Dennis Nørmark har ramt plet med sin bog, med tanke på den effektivisering der er fulgt med robotter og digitalisering burde vi have langt kortere arbejdstid nu. Den kamp gik i stå i 80erne - i stedet har vi fået et enormt lag af mennesker der ikke producere, men bare skal kontrollere de harme hænder, og det til højere løn. Det er helt væk.

Det bliver umuligt for mig at finde et parti at stemme på. Jeg har 20år på blå blok bag mig, mest pga indvandringsspørgsmålet, men min stemme vil lande på det parti der både kan addressere og begrænse indvandring men også kæmpe for at vi alle kan få bedre arbejdsforhold og mindre kontrol. Det udelukker alle aktuelle partier som jeg ser det. Vestre, konservative og Socialdemokratiet er blevet mine hadepartier idet de er de største fortalere for denne forfærdelige moderniseringsstyrelse.

Jeg har lidt et håb om konflik, og hvis de offentlige så jordes, så er det ud af aftalen fra 1899 og gøre livet så surt som muligt for alle regeringer indtil fornuften vender tilbage

Colin Bradley

Leo Nygaard har vist ikke engang læst artiklen hvori Operationssygeplejerske Leila Lind ellers meget fortræffeligt forklarer så en baby kan forstå det, hvorfor det er så vigtigt at fagbevægelsen står sammen om at støtte lærerne. Det er det fordi (som det må efterhånden være klar for alle) at KL og moderniseringsstyrelsens angreb på lærerne ikke blot er et angreb på lærerne. Det er en pilot prøve for et projekt som til sidst skal kvæle livet af hele den offentlige sektors ansattes autonomi og styrke til at forhandle som ligeværdige partner i det danske velfærdsprokektet. Indtil de kan anskaffe robotter til at tage de offentlige ansattes arbejde til en brøkdel af pengene, vil de presse så langt som muligt for at få de offentlige ansatte i stedet til at agere som arbejdsrobotter. Der er nærmest ingen grænser for hvor kynisk og umenneskelig de ville blive fordi der er en skyggeside til alt det her der hedder at opsvinget løber snart ind i problemer fordi den private sektor ikke kan skaffe arbejdskræfter nok, så det gør egentlig ikke noget hvis de presser så hårdt at en betragtelig antal offentlige ansatte vælger at sige op og søge over i det private.
Tænk at man kunne komme med et krav om at en hele dansk Region er dit arbejdsplads, så du ikke ved fra den ene dag til den anden om du skal tage bussen eller køre 75 km på arbejde i morgen. Og det kalder man - gu hjælp' mi' - med poker fjæs 'modernisering' og effektivisering, som i virkeligheden ville være historisk regrediering til en tilstand 70 år tilbage i tid set med samfundsvilkårlige øjne. Selvfølgelig skal man bekæmpe sådanne idioti - vi har virkelig ingen valg.

Steen K Petersen, Niki Dan Berthelsen, Eva Schwanenflügel og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

. . . og vi skal stå sammen om at bekæmpe det!!

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Leo kernen er jo at hvis man ikke står sammen, så står man svagere. Det kan godt være at det er "træls" i din optik at man ikke bare lige finder ud af det hver især - men problemet er at man har set i tidligere forhandlinger at enkelte grupper er blevet udvalgt til "effektiviseringer" - fx tvang man også gymnasielærerne til noget lignende inden man tog kampen med folkeskolelærerne.

Dertil kommer måden man har snakket om offentlige ansatte, både det gamle billede af at de er dovne og ineffektive, så man kan indføre "effektiviseringer", både i form af digitaliseringer (ofte fejlslagne) og sparekrav (mange har skulle finde 2% i budgettet hvert år, såvidt jeg husker).

Så nej det er ikke éns for alle - man forhandler nok også for de enkelte faggrupper - forskellen er nu at ingen siger ja tak fra fagforeningernes side, før alle kan sige ja tak - det er deres sidste chance for at sætte hårdt imod hårdt - og de udviser derved noget jeg ikke har set længe i dansk politik - solidaritet.

De er solidariske fordi at selvom nogen måske nemmere "får deres på det tørre" - så siger de fra overfor arbejdsgiverne indtil andre også er sikret deres rettigheder - de tager altså en kamp de ikke behøver for at sikre sig selv - men de tænker på andre end sig selv.

Jeg deler ikke din holdning med at det er det store hele nok skulle gå, jeg kan ikke se hvordan man kan læse det ud fra tidligere hændelser.

Og jeg er også enig i at man ikke forhandler om kerneproblemet i den offentlige sektor - de såkaldte effektiviseringer. Men det er mit håb at man ud fra disse forhandlinger vil komme til at se de offentlige ansatte i et bedre lys og at man fra vælgernes side og dermed også fra politikernes side vil til at tage de offentlige ansatte alvorligt. Sørge for at man både arbejder effektivt, men også fagligt forsvarligt, under fornuftige forhold og en god driftsøkonomi.

Det er faktisk sådan at man efterhånden også i det private er ved at indse at man skal have glade medarbejdere, vise dem tillid, stole på deres faglighed og dermed lade dem selv løse de udfordringer der er. Så vil de selv byde ind med de mest effektive og sikkert også økonomiske løsninger.

Det er så ikke det man byder de offentlige ansatte, men jeg håber virkeligt, at det man står sammen nu - gør at nogen vågner op og starter en ny tendens med "moderne" ledelse i det offentlige.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@Niki Dan Berthelsen
"Det er faktisk sådan at man efterhånden også i det private er ved at indse at man skal have glade medarbejdere, vise dem tillid, stole på deres faglighed og dermed lade dem selv løse de udfordringer der er. Så vil de selv byde ind med de mest effektive og sikkert også økonomiske løsninger. "
Jeg tror faktisk det private arbejdspladser længe har været foran hvad det her angår. Det er - ironisk nok - 'moderniseringsstyrelsen' - der har valgt denne antikverede model efter anbefalinger af amerikanske konsulent firmaer som McKinsey.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Hvem herinde ville/kunne leve med at deres arbejdsgiver pludselig annoncerer at nu er du ikke længere ansatte på denne eller denne afdeling i denne eller anden by, men derimod på alle afdelinger i en areal der dækker 13000 kvadratkilometer, som du med mindre end et døgns varsel kan blive sendt ud til for at dække mangler i arbejdsstyrken der tilfældigvis kan opstå? Det er så horribel man er nødt til at knibe sig selv for at være sikker på man ikke bare drømmer en ond drøm når man læser sådan noget.

Kjeld Hansen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar