Læsetid: 5 min.

Tænketank: EU-modstanden i Danmark er blevet højreorienteret

Dansk EU-modstand i Europa-Parlamentet er i dag i udpræget grad repræsenteret ved Dansk Folkeparti og højrefløjen. Sådan var det ikke tidligere, hvor EU-skeptikere stemte til venstre, lyder det i en ny analyse fra Tænketanken Europa
Særligt to forhold bliver afgørende for, om udviklingen mod højre blandt EU-skeptikerne fortsætter eller aftager. Dels kan det få betydning, at Enhedslisten for første gang stiller op som selvstændigt parti og ikke som en del af Folkebevægelsen mod EU. Derudover bliver det udslagsgivende, om Dansk Folkeparti formår at fastholde deres store tilslutning, efter at partiets helt store stemmesluger ved sidste valg, Morten Messerschmidt, har erklæret, at han ikke genopstiller.

Særligt to forhold bliver afgørende for, om udviklingen mod højre blandt EU-skeptikerne fortsætter eller aftager. Dels kan det få betydning, at Enhedslisten for første gang stiller op som selvstændigt parti og ikke som en del af Folkebevægelsen mod EU. Derudover bliver det udslagsgivende, om Dansk Folkeparti formår at fastholde deres store tilslutning, efter at partiets helt store stemmesluger ved sidste valg, Morten Messerschmidt, har erklæret, at han ikke genopstiller.

Thomas Lekfeldt

19. april 2018

Ved europaparlamentsvalget i 1994 tegnede Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen sig for næsten ni ud af ti EU-skeptiske stemmer. 20 år senere, ved 2014-valget, gik mindre end en fjerdedel af de EU-skeptiker vælgere til partier på venstrefløjen.

De øvrige tre fjerdedele gik til Dansk Folkeparti, der over de seneste to årtier har været med til at gøre den danske EU-skepsis blandt vælgere til et udpræget højrefløjsfænomen. Det viser en kortlægning, Tænketanken Europa har lavet over vælgerfordelingen ved de seneste fem EP-valg blandt de traditionelt EU-skeptiske partier: Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet, JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

Ifølge Catharina Sørensen, der er forskningschef ved Tænketanken Europa, er højredrejningen først og fremmest udtryk for en mangeårig udvikling, hvor EU er gået fra primært at være et handelsbaseret fællesskab til også at være et fællesskab, der beskæftiger sig med sociale tiltag og omfordeling:

»Det er områder, der typisk ligger venstrefløjsvælgere mere på sinde. Det betyder, at den vælgergruppe generelt er mindre skeptiske over for EU end tidligere«, siger Catharina Sørensen.

»Samtidig er nogle af de emner, som folk er mest bekymrede for i EU-debatten, om Danmark mister suverænitet, og hvor mange indvandrere, der kommer til landet. De to bekymringer har højrefløjsskeptikere formået at adressere,« forklarer hun.

Pragmatisk forhold til EU

Analysen er i tråd med et tidligere studie fra Tænketanken Europa, der peger på, at modstanden mod EU er aftagende over hele det politiske spektrum – undtagen på den yderste højrefløj.

Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i valgdeltagelse, mener, at den faldende opbakning til JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er udtryk for, at danskerne med årene har fået en mere pragmatisk holdning til det europæiske projekt. Det gælder også blandt traditionelt EU-kritiske partier i Folketinget:

»I 90’erne var der en lang række polariserende folkeafstemninger om EU-anliggender, der betød, at partierne og bevægelserne generelt havde et mere sort-hvidt forhold til det europæiske fælleskab. Siden da har partierne flyttet sig i en mere pragmatisk retning. Eksempelvis var SF tidligere et meget EU-skeptisk parti, mens det i dag er overvejende positivt stemt. Selv Dansk Folkeparti går langt hen ad vejen ind for dansk medlemskab, de ønsker bare at begrænse EU’s indflydelse til bestemte politikområder«, siger han.

På trods af at de danske vælgere særligt efter Brexit synes at være blevet mindre EU-skeptiske end tidligere, understreger Kasper Møller Hansen, at der fortsat hersker modstand mod EU hos vælgerne i de gamle, EU-positive partier.

»Man skal ikke glemme, at der også blandt vælgerne hos partier som Socialdemokratiet og Venstre stadig er en vis skepsis omkring det europæiske projekt. Der er en tendens til, at partierne er mere EU-positive end deres vælgere,« siger Kasper Møller Hansen.

Folketinget som stempelkontor

I analysen peger Tænketanken Europa på, at særligt to forhold bliver afgørende for, om udviklingen mod højre blandt EU-skeptikerne fortsætter eller aftager ved europaparlamentsvalget næste år. Dels kan det få betydning, at Enhedslisten for første gang stiller op som selvstændigt parti og ikke som en del af Folkebevægelsen mod EU. Derudover bliver det udslagsgivende, om Dansk Folkeparti formår at fastholde deres store tilslutning, efter at partiets helt store stemmesluger ved sidste valg, Morten Messerschmidt, har erklæret, at han ikke genopstiller.

Ved valget i 2014 opnåede Dansk Folkeparti over en fjerdel af stemmerne. Partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener, i tråd med Tænketanken Europa, at udviklingen over de sidste 20 år afspejler en større EU-skepsis på den borgerlige fløj end tidligere:

»Folk har fået øjnene op for, at Folketinget bliver afklædt og ender som et stempelkontor for EU, hvis udviklingen i retning af mere integration med EU fortsætter«, siger Kenneth Kristensen Berth,

»Jeg tror, vi i Dansk Folkeparti er lykkedes med at illustrere, at det, der foregår i EU’s institutioner, er, at der træffes beslutninger hen over hovedet på den danske befolkning«.

EL: Uholdbar analyse

Tænketanken Europa betegner udviklingen fra venstre mod højre i vælgernes EU-skepsis som et »jordskred«. Magtforholdet mellem højre og venstre tippede ifølge tænketanken ved europaparlamentsvalget i 2009, hvor Dansk Folkeparti opnåede stor fremgang, mens JuniBevægelsen gik tilsvarende tilbage. Junibevægelsen, der i 1992 udsprang af Folkebevægelsen mod EF, var i sine indledende leveår modstander af Danmarks medlemskab, men indtog senere en mere moderat EU-kritisk position.

Af samme årsag kan man ikke rubricere JuniBevægelsen som et EU-modstanderparti, påpeger Enhedslistens nuværende EU-ordfører, Søren Søndergaard. Han har set på tænketankens tal og mener ikke, de kan bruges til at sige, at opbakningen til de EU-skeptiske partier »har flyttet sig markant fra venstre mod højre«, som tænketanken anfører.

»Jeg er bestemt ikke overbevist. Man kan jo også læse ud af analysens tal, at jo mere positiv, Junibevægelsen blev over for EU, for hvert valg der gik, desto færre stemmer fik de. Det er jo en anden historie end den, Tænketanken Europa fortæller,« siger Søren Søndergaard, der heller ikke forstår, at Folkebevægelsen mod EU i analysen er kategoriseret som et venstrefløjsparti. Tænketanken Europa skriver, at Folkebevægelsen, ligesom JuniBevægelsen, »typisk har hentet stemmer hos skeptiske vælgere på den politiske venstrefløj, men som Søren Søndergaard siger:

»Folkebevægelsen har altid samlet EU-modstandere fra venstre, midten og til højre. Det, der samlede vælgerne, var en overordnet kritisk holdning til EU,« siger Søren Søndergaard, der selv sad i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 2007 til 2014.

– Dansk Folkeparti har med en EU-skeptisk linje haft stor opbakning ved de seneste europaparlamentsvalg. Er det ikke et udtryk for den højredrejning i EU-skepsissen, som Tænketanken Europa beskriver?

»Man skal huske, at Dansk Folkeparti går ind for fortsat dansk EU-medlemskab. Og de er ikke alene om at mene, at flere politikområder, blandt andet flygtningepolitikken, ikke skal dikteres af EU. Det mener Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen også,« siger Søren Søndergaard.

Catharina Sørensen anerkender, at det kan diskuteres præcis hvor, de enkelte partier placerer sig i det politiske spektrum, og at de hårde modstandsbevægelser altid har trukket stemmer på tværs af den politiske midte i EU-spørgsmål.

»Når det er sagt, er det nu en helt almindelig opfattelse, at JuniBevægelsen og Folkebevægelsen har været placeret på den politiske venstrefløj. Enhedslisten har jo selv indtil for nyligt været repræsentereret i Europa-Parlamentet gennem Folkebevægelsen,« siger Catharina Sørensen.

»Og at JuniBevægelsen gradvist nedtonede sin EU-modstand hænger nok nærmere sammen med, at vælgerne flyttede sig i en mere positiv retning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

»Man skal huske, at Dansk Folkeparti går ind for fortsat dansk EU-medlemskab. Og de er ikke alene om at mene, at flere politikområder, blandt andet flygtningepolitikken, ikke skal dikteres af EU. Det mener Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen også,«
citat Søren Søndergaard.

Vi har takket være Holger K. vores kornfede retsforbehold -
og lader gerne de andre 27 selv rode med alle de flygtninge og indvandrere.

Det tjener os slet ikke til ære.

David Zennaro, Jørgen Wassmann, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Carsten Nørgaard, Carsten Munk og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er jo noget af et paradoks, at vi gamle eu-modstandere i dag må takke for at vi er medlemmer af EU. Med de regeringer vi har haft de senere år, kan vi åbenbart takke EU for, at vores natur og miljø ikke er fuldstændig smadret i vækstens navn.

Kim Folke Knudsen, Vibeke Hansen, Thomas Andersen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Hilbert Larsen, Katrine Damm, Carsten Nørgaard, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Begreberne højre og venstre har længe været på vild flugt fra virkeligheden, ikke mindst når man ser og kvalmes over mediernes sterotype fremstilling. I virkeligheden handler det jo blot om, hvorvidt man mener, at den danske befolkning selv skal beslutte, hvordan samfundet oog fremtiden skal indrettes. Der er naturligvis fordele ved at være medlemmer af det nye Europa, som Arne Wurgler sang sig hæs om for en menneskealder siden --- fordele på kort sigt. På lidt længer sigt foretrækker jeg dog, at vi bevarer demokratisk råderet og dansk tradition. Skulle det være højreorienteret? Tja!

Som det hedder med et spansk ordsprog: Den, der betaler musikken, bestemmer, hvornår der skal danses.

Bør Information - og de øvrige danske medier - ikke indføre en fornuftig regel fra den amerikanske presse: Oplyse om, hvem der betaler for den citerede tænketanks arbejde.

Hilbert Larsen

Ganske logisk, da vores borgerlige regering er til fare for klima, miljø og natur - her er EU i dag sikkert mere på linje med vælgernes ønsker (minus LA og DF).

jens peter hansen

Venstrefløjen råbte på tyskerhad, angst for det katolske Sydeuropa og fremhævede det frie og progressive Daaanmark. Her var de helt på linje med højskolebevægelsen og hvad der dengang var det yderste højre, som ny fascisterne i Italien og le Pen i Frankrig. SF er efter Edinburgh-aftalen i 1993 blevet tilhængere af EU. Nu venter de fleste bare på at det går op for EL, at der en verden uden for cafeerne i København K. og ejerlejlighederne i cykelbyen København.

Kim Folke Knudsen, Jørgen Larsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Tænketanken Europa skulle måske hellere fokusere på de godt 50 % af den danske vælgerbefolkning, som altid stemmer nej til de neoliberale EU-politikker som Tænketanken Europa ellers altid anbefaler. Venstre- som højreorienterede....

Torben Lindegaard

@Jan Skovgaard Jensen

Jeg hører til den anden del af befolkningen, der altid stemmer JA.

Dog ikke sidste gang, hvor vi stemte om tilretning af Retsforbeholdet.

Det var godt nok for meget en krejler tilretning - en nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning, citat Erik Boel - så det blev et NEJ.
Efterfølgende er beslutningen, at jeg vil stemme JA til total ophævelse af de 4 undtagelser - gerne et af gangen - og NEJ til alle forsøg på tilretninger.

Det er blevet fremhævet, at så bliver det vist svært, at få ændret de 4 undtagelser - og en ophævelse er åbenbart umulig.
Fint, så beholder vi de 4 undtagelser til evig skamstøtte over Holger K.

Kim Folke Knudsen

Det er en skør diskussion for og imod EU. For hvad er det, som er udenfor EU ? Er der nogen der kan svare mig på det spørgsmål ?

Vi kunne ligeså stemme om at afskaffe arbejdsgiverne ? De er også stygge til tider, de handler også hen over hovedet på medarbejderne eller borgerne ? De er også styret af markedet ligesom modstanderne bebrejder EU for at være styret af det frie marked. Hvad er så alternativet til afskaffelsen af arbejdsgiverne ?

Når jeg ser rundt i Europa, så ser jeg et utal af udfordringer, som kun kan løses landene imellem og ikke af hvert land for sig: Eksempelvis flygtningekrise, klimakrise, anvendelse af vores energi, arbejdsløshed, trafik og infrastruktur med videre.

Hvis vi så lader de nye højrebevægelser overtage løsningen af de spørgsmål, så kan vi sætte et råd sammen af Marine Le Pen, Geert Wilders, Nigel Farage ( indtil GB er ude ), Viktor Orban, med flere, som så skal bidrage til en rigtig anti EU løsning. Hvorledes skal det ske ?

Hver med sin egen nationale kæphest skal løbe om kap med alle de andres nationale kæphest og måske bejle til Donald Trump, for den er bedst venner med USA, den har magten. Det bliver et morsomt væddeløb, hvor der forhåbentligt ikke vælter for mange heste på en gang.

Ja det bliver et nydeligt selskab fuld af konstruktive løsninger på klima, flygtninge, miljø, energi og transport.

Jeg forstår simpelthen ikke den eufori, som omgiver EU modstanderne, når de begejstret beskriver, at så får vi selvbestemmelse, når vi har meldt os ud af EU.

Et lille land på egen hånd uden de store naturressourcer og uden en stor hær. Hvordan skulle vi kunne gøre os gældende helt alene uden allierede. Vil det gå ligesom med tyngdekraften, at den kan vi bare ophæve, kan vi ligeså ophæve markedskræfterne og så er Danmark helt udenfor et økonomisk konkurrencepres udenfor EU ?

Nej det kan vi ikke. 1930´ernes Europa viser et Danmark uden allierede, som var dybt afhængig af omgivelserne, der blev mere og mere totalitære og fjendtligt stemt overfor vor nation.

Derfor siger jeg. Jeg må leve med de skæve agurker, parlamentet der flytter rundt mellem Bruxelles og Strasbourg indtil, jeg som vælger kan ændre EU indefra, men mit EU det vil jeg til enhver tid kæmpe for, at det består i fremtiden.

JA TIL FORTSAT DANSK EU MEDLEMSKAB

Kim Folke Knudsen

»Folk har fået øjnene op for, at Folketinget bliver afklædt og ender som et stempelkontor for EU, hvis udviklingen i retning af mere integration med EU fortsætter«, siger Kenneth Kristensen Berth,

For mig at se er de eneste som bliver afklædt for tiden de flygtninge, som formaster sig til at møde op ved den danske grænse. Med DF´s utallige forslag til flygtningestramninger kan jeg ikke genkende billedet af en hel masse nationale forslag, som bliver afvist og blokeret af EU.

»Jeg tror, vi i Dansk Folkeparti er lykkedes med at illustrere, at det, der foregår i EU’s institutioner, er, at der træffes beslutninger hen over hovedet på den danske befolkning«.

Du finder næppe en demokratisk forsamling, hvor der ikke er et flertal og et mindretal. Mindretallet vil ofte kunne føle sig kørt over af flertallet. Det er ikke et specielt EU problem. DF kunne spørge de ledige danskere, om de føler sig kørt over af den arbejdsmarkedslovgivning, som DF har lagt stemmer til ? Spørg de ledige selv DF ? jeg glæder mig til at høre deres svar.

Måske er der nogen danske borgere, som kan føle sig kørt over af kommunen i en lokalplansag f.eks om udvidelse af svinebesætninger eller nyt byggeri.

Der er sikkert nogen kommuner og deres lokale styre, som føler sig kørt over af Folketinget, når de lovgiver om bloktilskud, placering af statslige arbejdspladser, forsvarets kaserner og lignende.

Det er demokratiets vilkår. Det har ikke noget at gøre med et for eller imod EU.

Det er blevet meget smart med udtrykket. Jeg er EU skeptiker. Kunne jeg få en definition på en EU skeptiker. Hvad er EU skeptikerens politik ? eller har de flere forskellige synspunkter ?. Hvad er det jeg får, når jeg stemmer på en " EU Skeptiker " ?

Findes der ikke Christiansborg skeptikere, eller kommuneskeptikere, eller arbejdsmarkedspolitik skeptikere. Handler det ikke om en helt almindelig sindsstemning. Jeg er lidt i tvivl om dette her og konsekvenserne, derfor kalder jeg mig for en sikkerheds skyld for en skeptiker.

Men det at være skeptiker er vel ikke det samme, som at foretage et personligt valg for EU eller imod EU.

Bettina Jensen

Al den stund at forretningskonstruktionen EU er bygget op efter firmaprincipper og derfor primært kan (re)producere en udemokratisk samfundsudvikling, er der mulighed for at mennesker af forskellig politisk observans kan udtrykke skepsis og kritik af institutionen. Men det er da klart en favorisering af EU's position i den folkelige debat, hvis kritikere og skeptikere kan udstilles som højreorienterede; dette vil alt andet lige styrke opbakningen til EU blandt moderat borgerlige og de socialliberale grupperinger, som tidligere kunne kaldes venstreorienterede.