Trods tiltagende kritik: Søren Pape holder fast i ulovlig masseovervågning

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) gentog på et samråd torsdag mange af sine hidtidige forklaringer om, hvorfor han mener, at Danmark skal fortsætte med ulovligt at masseovervåge hele befolkningen.

En EU-dom fra december 2016 slog fast, at den såkaldte logningsbekendtgørelse, som pålægger teleselskaberne at gemme milliarder af oplysninger om alle danskeres kommunikations- og bevægelsesmønstre et år tilbage i tiden, strider mod EU’s charter og altså dermed er ulovlig.

Nogle måneder efter dommen – i foråret 2017 – erkendte Søren Pape Poulsen, at de danske regler var ulovlige. Men han sagde samtidig, at den erkendelse bestemt ikke ville få ham til at ændre de danske regler lige med det samme. Først når en EU-proces om nye regler var færdig, ville man fra dansk side ændre på loven, og indtil da skulle masseovervågningen altså fortsætte.

Dengang – for et år siden – havde ministeriet en forventning om, at man ville være klar med nye regler i denne folketingssamling, men i januar i år meddelte Justitsministeriet så, at det når man ikke. I stedet er den nye målsætning at blive klar med noget til den næste folketingssamling – og der lægges altså op til minimum to år med ulovlig masseovervågning.

Denne nye udskydelse har fået presset til at stige på ministeren. Institut for Menneskerettigheder skrev et markant høringssvar, hvor man opfordrede til, at Danmark stopper logningen øjeblikkeligt, indtil man har nye regler på plads. Og telebranchens organisation Teleindustrien opfordrede ligeledes i et høringssvar til, at Danmark allerede nu begynder med en række justeringer af de dele af den danske lov, som strider mod EU-dommen, men som ikke berøres af den fælles EU-proces.

Venter på EU

Torsdagens samråd var indkaldt af Enhedslistens retsordfører Rosa Lund for at forsøge at få svar på, hvor længe Justitsministeriet kan leve med at vente på, at der kommer nyt fra EU, og om ministeren kunne sige noget som helst konkret om, hvordan man selv ønsker reglerne justeret.

»Jeg har en tro på – en tillid til – at når vi får en melding fra Kommissionen om, at de er klar med noget i 2018, så har de det,« sagde Søren Pape Poulsen til et spørgsmål om en konkret tidsfrist og tilføjede, at han derudover ikke havde nogen klar grænse for, hvor længe man fra dansk side var klar til at vente, hvis Kommissionen ikke overholdt det.

Og heller ikke på det andet punkt var han mere konkret.

»Jeg synes, det giver god mening, at vi i det samarbejde, vi har i Europa, tænker os om, hvordan vi kan lave det her på en god måde. Og jeg synes ihvertfald, det giver rigtig god mening, at når vi ændrer det her og laver ny lovgivning, så vil vi være ret sikre på, at det holder sig inden for EU-Domstolens rammer,« sagde Søren Pape Poulsen.

Men selv om der selvfølgelig kan være en vis fornuft i at vente på, hvad EU-Kommissionen har at sige, så er den bestemt ikke nogen garanti for, at man ikke får en ny sag.

For det første er det stadig uklart, hvad EU-Kommissionen egentlig kommer med. Ud fra de hidtil lækkede dokumenter fra arbejdsgrupper under både Kommissionen og Rådet virker der ikke til at være tale om lovgivning, men nærmere nogle retningslinjer eller en vejledning, som altså så skal diskuteres, tilpasses og implementeres nationalt.

For det andet tyder de lækkede dokumenter også på, at stærke kræfter i både medlemsstaterne og andre dele af EU ønsker, at også fremtidige regler indeholder en meget høj grad af overvågning.

Selv om flere kritikere fortolker dommen således, at logningen fremover skal være »målrettet« mod nogen, der er en eller anden form for mistanke imod, så tyder både lækkede EU-dokumenter og en svensk regeringskommission på, at det ikke er alle, der deler holdningen om, at det behøver at begrænse sig så meget. Det kan altså tyde på, at man vil gå helt til grænsen for EU-dommen, og dermed sagtens kan risikere også at ende i en ny retssag ved EU-Domstolen.

For det tredje er der også noget ironisk over, at det er EU-Kommissionen, der med den kommende vejledning skal være garant for, at man ikke igen underkendes af EU-Domstolen. For det var Kommissionens eget logningsdirektiv, der i 2014 blev eftertrykkeligt underkendt af EU-Domstolen, og som har ført til den nuværende kaotiske situation.

Skiftede argument

Der er også noget problematisk over, at Justitsministeriet har ændret forklaring om, hvor hurtigt en dansk justering skulle ske. Da man fra ministeriets side troede, at det kunne nås inden for et år, henviste Søren Pape til, at Højesteret i en dom i en anden sag havde vurderet, at »det var velbegrundet«, at man brugte »et års tid« på at udrede situationen.

Men da det viste sig, at ministeriet ikke ville være i stand til at overholde den frist, skiftede ministeriet argument, så det nu blev fremhævet, at der ikke var nogen »bestemt« EU-retlig frist, men at EU-Kommissionen selvfølgelig var blevet orienteret om, at Danmark – ligesom i øvrigt mange andre EU-lande – er fortsat med at masseovervåge ulovligt.

Danmark føler sig sandsynligvis rimeligt sikre på, at EU-Kommissionen ikke har tænkt sig at rejse en sag om traktatbrud mod Danmark, da det er den samme institution, der står i spidsen for det svære arbejde med at få udarbejdet nye retningslinjer for medlemsstaterne.

Det er selvfølgelig heldigt for Søren Pape Poulsen, men knap så heldigt for de borgere, der ønsker respekt for EU-Domstolen og de grundlæggende rettigheder, som Domstolen skal stå vagt om.