Læsetid: 4 min.

Udlændingestyrelsen til Darmal: Din bror kan få asyl, men du må finde et sikkert sted i Afghanistan

Darmals storebror har fået asyl i Danmark, men selv har han fået afslag. Han er en af de stadig flere afghanske asylansøgere, som Udlændingestyrelsen vil sende retur, fordi der ifølge styrelsen er sikre steder i Afghanistan, hvor de kan bo
Brødrene Naseri blev genforenet for snart to år siden efter at have været adskilt i seks år. I modsætning til sin lillebror har Popal, der kom til Danmark i 2010, fået asyl.

Brødrene Naseri blev genforenet for snart to år siden efter at have været adskilt i seks år. I modsætning til sin lillebror har Popal, der kom til Danmark i 2010, fået asyl.

Jakob Dall

25. april 2018

Darmal tænkte, at det ikke kunne være rigtigt. Hans bror havde fået asyl i Danmark. Men han fik afslag.

»Jeg blev overrasket og meget ked af det,« siger Darmal.

Han ser på sin bror, Popal, som ryster opgivende på hovedet. Han forstår heller ikke afslaget.

Brødrene Naseri blev genforenet for snart to år siden efter at have været adskilt i seks år. Storebror Popal kom til Danmark i 2010, på flugt fra terrorgruppen Taleban, som forsøgte at tvinge ham til at blive selvmordsbomber. Dengang var Popal 16 år, og Udlændingestyrelsen gav ham asyl.

I dag har Darmal søgt om asyl i Danmark, men fået afslag fra Udlændingestyrelsen. Selv om han fortæller, at han ligesom sin bror er på flugt fra Taleban, der dræbte deres far og drev familien på flugt.

Udlændingestyrelsen henviser i sin afgørelse til muligheden for et såkaldt internt flugtalternativ. Styrelsen vurderer, at Darmal kan opholde sig sikkert i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif, som er de provinser i Afghanistan, hvor regeringen har magten.

Men analyser viser, at de regeringskontrollerede områder stadig er ustabile. Ifølge FN var der i første halvdel af 2017 mere end tusind civile ofre for terror og krig i Kabul. Det er en stigning på 26 procent sammenlignet med samme periode året før – og tallet er højere end i nogen anden provins i Afghanistan.

Kort fortalt - Darmal og Popals historie

  • Darmal og Popal blev genforenet i foråret 2016.
  • Darmal havde været på flugt i næsten to år, da han i Hamborg mødte en afghansk mand, der tilbød at hjælpe med at finde hans bror.
  • På Facebook fandt de en profil med Popals navn, og Darmal lånte mandens telefon til at ringe Popal op.
  • Først troede Popal ikke på, at det virkelig var hans bror, der ringede fra Hamborg. Men da Darmal kunne svare på alle de spørgsmål, Popal stillede, var han ikke længere i tvivl. Popal tog toget mod Hamborg for at hente sin bror.
  • Darmal søgte om asyl i Danmark i 2016, men i sommeren 2017 fik han afslag fra Udlændingestyrelsen.
  • Darmal venter nu på, at hans sag kommer for Flygtningenævnet. Der kan gå op til ti måneder.
  • Popal og Darmal drømmer begge om at arbejde i politiet – ligesom deres far, der var politikommissær.

Intet netværk, ingen sikkerhed

»Jeg kan ikke engang sproget,« siger Darmal, som frygter, hvad der vil ske, hvis han bliver sendt tilbage til en del af landet, han ikke kender. Brødrene er vokset op i Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan, hvor man taler en anden dialekt af pashto.

»Jeg er en ung mand uden forældre, uden netværk. Jeg er bange for, hvad jeg kan blive brugt til.«

Popal oversætter.

»Han er bange for vores onkel, som har tilknytning til Taleban. Han er bange for at skulle arbejde for ham. For at blive trænet til sharia, til hellig krig, som jeg blev det.«

I Popals asylsag fra 2010 indgår referater af interviews fra Udlændingestyrelsen. Her udtrykker Popal flere gange bekymring for sin lillebror Darmal, der på det tidspunkt stadig befandt sig i Afghanistan.

En sund og rask mand

Projektforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i Afghanistan David Vestenskov forklarer, at et stærkt og personligt netværk er altafgørende for overlevelse i Afghanistan.

»Mange hjemvendte afghanere har mistet det netværk, som man normalt arver fra sin familie, og som er livsvigtigt i et land uden et velfærdssamfund. De er derfor meget udsatte og lette ofre for terrorgrupper som Taleban,« siger han.

Jakob Dall

Et eksempel på det er brødreparret Vaziri, som dagbladet Politiken fulgte tilbage i 2015. Brødrene blev udvist fra Danmark, da de var henholdsvis 23 og 16 år gamle og sat på et fly til Kabul, selv om de angiveligt ikke havde noget netværk i Afghanistan. Det lykkedes efterfølgende Politiken at få kontakt med den ældste bror, der fortalte, at de kort efter ankomsten havde fået stjålet deres udrejsepenge, og at lillebroren var forsvundet fra ham. Det forlød, at den ældste bror to måneder efter fandt lillebroren død, dræbt af Taleban. Og at han selv var flygtet til Iran.

I sagen om Vaziri-brødrene antog de danske myndigheder, at den ældste bror kunne passe på den yngste. I Darmals sag har Udlændingestyrelsen vurderet, at han kan klare sig selv, fordi han er over 18. 

Udlændingestyrelsen lægger desuden vægt på, at Taleban ikke opsøgte Darmal, før han flygtede mod Europa, at Darmal ikke har været i konflikt med myndighederne i Afghanistan, at han er sund og rask, og at han er en mand.

Men de forhold, mener Darmals advokat, Anne Land, er uden betydning for hans sikkerhed i Afghanistan.

»Er hans bror forfulgt? Var hans far forfulgt? Vil det have betydning for hans sikkerhed, hvis han vender tilbage? Det er de spørgsmål, man skal stille,« siger hun.

Anne Land understreger samtidig, at alle flygtningeafgørelser er individuelle: »Derfor er det vigtigt, at man stiller de rigtige spørgsmål for at vurdere, om Darmal er i fare. Udlændingestyrelsen har ikke spurgt konkret ind til den ældre brors situation. Darmals bror er højteksponeret i hjemlandet, og det burde Udlændingestyrelsen tage med i deres vurdering.«

Få sager ændres

Udlændingestyrelsen har det første ord i asylsager, men ikke det sidste. Darmal har automatisk en retsgaranti, når hans ansøgning om asyl er blevet afvist. Det vil sige, at hans sag bliver behandlet af Flygtningenævnet, som er et domstolslignende organ med en dommer i spidsen.

Flygtningenævnet oplyser, at de i 2017 har behandlet 724 afghanske asylsager fra Udlændingestyrelsen. I 18 procent af sagerne har nævnet ændret Styrelsens dom og givet ansøgeren asyl. Det er under hver femte sag.

Darmal Naseri fortæller om en ven, der er blevet tvangshjemsendt til Afghanistan: »Vi var meget tætte. Han ringede hver dag, nogle gange to eller tre gange om dagen. Men lige pludselig stoppede han med at ringe. Nu kan jeg slet ikke få kontakt til ham. Jeg ved ikke, hvad der er sket.«

Darmal er blot én af mange afganere, der har fået afslag på sin asylansøgning. Information fortæller Darmal og hans bror Popals historie i dagens avis.  
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og samtidig er der netop nu et flertal i Rigsdagen i Sverige for at give de afviste unge en ny mulighed for at blive i Sverige. Og denne mulighed ser ud til at være permanent.

Problemet er nu, at mange har ventet så længe på svar, at de har rodfæstet sig i deres opholdslande. Så måske bør EU overtage asylbehandlingen, så alle får en ensartet og retfærdig asyl-prøvning.

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den rige Verdens største problem er antallet af fødte børn pr. familie og den støt stigende levetid blandt befolkningen. Antallet af fødte børn er for lavt og levetiden bliver højere og højere.

En dårlig nyhed og en god nyhed for os alle.

Løsning Indvandring og integration således at vores unge afghanere bliver et aktiv for Danmark og den arbejdskraft samt medborger, der kan være med til at løse de to ovenstående udfordringer.

Som kun DF tilsyneladende ikke har erkendt.

Karsten Aaen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar