Læsetid: 10 min.

De 301 forskere havde ret: Vi bliver ikke grønne nok hurtigt nok

I den polariserede debat om vækst og klima, der har fulgt 301 forskeres nylige klimaopråb, bliver evnen til ’afkobling’ mellem BNP- og CO2-vækst stadig mere central. Ny forskning betvivler, at der kan afkobles hurtigt og dybt nok
Kastrup Lufthavn har netop indrettet nye venteområder til det stadigt stigende antal rejsende. Flytrafikkens omfang er én af de tungeste poster i vækstøkonomiens store klimaregning.

Kastrup Lufthavn har netop indrettet nye venteområder til det stadigt stigende antal rejsende. Flytrafikkens omfang er én af de tungeste poster i vækstøkonomiens store klimaregning.

Ritzau Scanpix

28. maj 2018

I kølvandet på 301 danske forskeres opsigtsvækkende klimaopråb for nylig har der rejst sig en debat om, hvorvidt fortsat økonomisk vækst er mulig, hvis enkeltlande som Danmark og verden som helhed skal kunne leve op til løfterne i Parisaftalen. Aftalen, indgået af verdenssamfundet på COP21 klimamødet i 2015, siger, at den globale opvarmning skal bremses et godt stykke under to grader med en ambition om at stoppe ved 1,5 grader. I dag er temperaturen allerede steget godt én grad i forhold til det førindustrielle niveau.

Den hjemlig debat blev affødt af en passage i forskerappellen om, at »politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, derfor er direkte skadelige for klodens økosystemer«.

Forskerne lagde på den konto op til, at »økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Torsten Jacobsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Charlotte Ardal
  • Niels-Simon Larsen
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Dorte Sørensen
  • Britta Hansen
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Troels Holm, Torsten Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Charlotte Ardal, Niels-Simon Larsen, Christian Skoubye, Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen, Dorte Sørensen, Britta Hansen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Er der ret mange der tror på den afkobling? Som noget virkeligt?

Ole jakob Dueholm Bech, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Helle Christiansen

Hvorfor tror vi, at vi kan vælge mellem vækst og ikke-vækst?
Det vil ganske enkelt være katastrofalt at stoppe vækstsamfundet nu, men ikke så altødelæggende som at fortsætte med vækst.
Nu er vi mennesker ret kortsynede, så hvad der sker om 50 år er ikke så vigtigt som det der sker om 2 år.
50 år. I min ungdom tegnede videnskaben lyse billeder om fremtiden. Undergangsprofetier var i det store hele overladt til forskruede religiøse fantaster.
I dag tegner videnskaben særdeles grimme billeder af vores fremtid. Undergangsforestillingerne er nu afledt af videnskabens erkendelse, og de afviger især fra de religiøse ved den mangel på renselse og frelse af de rettroende, som de religiøse havde. Vi går alle samme skæbne imøde.
Så, jan Henrik wegener. Tro er ikke til megen nytte.
Det er som med sindsro at lægge sig til at sove midt på en motorvej, fordi man ikke tror på biler.

Bent Gregersen, lars jørgensen, jørgen djørup, kjeld jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Niels Monberg, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Måske skulle vi hellere fokusere på at få afkoblet kapitalismen fra samfundet.

Bent Gregersen, kjeld jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Charlotte Ardal, Niels-Simon Larsen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Forskerne beder (sympatisk, men naivt) politikerne i et kapitalistisk samfund om at stoppe væksten.
Det er det samme som at bede præsteskabet i kristendommen om at stoppe troen på Gud.

Arne Albatros Olsen, Bent Gregersen, kjeld jensen, Esben Lykke, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Morten Balling, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Det er jo meget tydeligt at vækst og klima – BNP og CO2 – er hinandens modsætninger.
Uden vækst bliver politikere næppe genvalgt, og det derved øgede CO2-udslip må så helst bortforklares.
At de rigeste tilmed stjæler fra de fattigste, øger blot kravet om økonomisk vækst yderligere.
Typisk er der jo heller ikke opstået en folkebevægelse mod forurening – eller for at sige det på almindeligt dansk: mod det svineri vi mennesker laver her på kloden.
Løsningen er jo så vedvarende energi fra sol, vind, vand og jordvarme, men det går alt for langsomt, og det koster.
Så er det, jeg undrer mig over, at vi ikke følger Frankrigs eksempel og midlertidigt erstatter kulkraft med atomkraft, indtil vi har nok energi fra sol og vind m.m.
75% af Frankrigs el kommer fra deres 19 atomkraftværker med i alt 58 atomreaktorer, der fungerer sikkert og billigt, og som stadig forbedres både i effektivitet og sikkerhed – altså energi uden CO2-udledning, og med stadig mindre affald, som indkapsles effektivt.
De er ikke bange for atomkraft. Vi er. Så måske vi kunne få billig strøm fra Frankrig?
Det kunne give os lidt mere tid til at udbygge og udvikle vedvarende energi – og lidt mere tid til at vænne os til tanken om, at vi ikke fortsat kan øge vores ”voldtægt af kloden”, men må lære at beherske os – og rydde op efter os ; - )
https://ing.dk/artikel/frankrig-melder-ud-ja-til-atomenergi-173468

jan henrik wegener

Jeg er ret usikker på hvad din indvending går ud på, Helle Christiansen. Hvis meninger er at det er ret ligegyldigt hvad jeg tror og mener, så ok. Det kan sagtens være. Men ikke mere ligegyldigt end at du har ulejliget dig med at give en slags svar. Eller er det et opgør med religiøse forestillinger? Hvis ja, er det da til fordel for f.eks. en af de "progressive" tankeretninger, eller "arven fra oplysningen"? Den arv indeholder nok ikke i almindelighed svar på spørgsmålet om hvordan mennesker kan leve sammen med andet liv. Tvert imod er det et stort spørgsmål om de forskelloige "moderne tankeretninger", som Marxisme, liberalisme eller andet, ikke i grunden starter fra et udgangspunkt hvor problemet ikke eksisterer eller ses som vigtige. Eller sagt på en anden måde, det er ikke - kun - et spørgsmål om "kapitalisme" eller for den sags skyld "vores Civilisationsform" (som kaldes "Vestlig" eller, alternativt, "moderne" eller "Global").

Steffen Gliese

Hvis kapitalismen fungerede, ville samtlige olieselskaber for 25 år siden være begyndt at investere overskuddet på vedvarende energi.

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Torben Bruhn Andersen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

For nyligt så jeg forskeren Guy McPherson (professor emeritus of natural resources and ecology and evolutionary biology at the University of Arizona) udtale at han ikke regnede med at der ville være mennesker i live om 10 år. Måske lige lovlig dystert, og mange siger McPherson imod, men faktum er, at hvis ikke folk vågner op, så er det ligegyldigt om det er 10, 30 eller 80 år vi taler om. Især hvis man har børn. Mit eget bud er iøvrigt at menneskeheden ikke går under, men at fremtiden i 2030 (om 12 år) er dyster, og at jeg er glad for at jeg er gammel nok til ikke at være ret meget i live i 2050 (om 32 år).

Alle taler om klimaet, men ingen gør noget ved det, som Storm P og Mark Twain sagde i en let omskrevet form. Selv er jeg ved at lægge sidste hånd på et studie i bla. bæredygtighed, og det er så småt ved at være klart for mig, hvor alvorligt det står til. Det er ikke kun klimaet. Der er også kæmpe problemer med fødevare situationen i den nære fremtid, miljøet hænger i laser, biodiversiteten udrydder vi blindt og vi opbruger uerstattelige ressourcer i et eksponentielt stigende tempo.

Problemet er ikke nyt. I 50'erne kom Hubbert med hans Peak Teori. I 70'erne talte bla. Dana Meadows også om disse ting, og ikke ret mange lyttede dengang. Hendes budskab var ellers rimeligt klart. Det største problem er væksten. Den økonomiske vækst og befolkningstilvækst.

Selv de allerbedste venner jeg har bliver tavse når jeg taler om fremtiden. Hvis de endelig siger noget er det mest en kapitulerende erkendelse af at vi alligevel ikke kan gøre noget. Selv er jeg ved at nå til samme konklusion som McPherson. Lad os give op, og fyre den af så længe det varer. Alt andet lader til at være ren Sysifos. Naturen og livet skal nok overleve. Om ikke andet nogle af de encellede organismer, og i og med at det kun har taget evolutionen ca. fire milliarder år at nå hertil, så kan det teoretisk lade sig gøre igen, inden Solen dør en dag.

Når jeg får de tanker plejer jeg at gå ud og få frisk luft. Derude ser jeg ofte nogle børn, og alle de biologiske mekanismer i mig fortæller mig så, at jeg har et ansvar for at de og min art overlever.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Trump i den sammenhæng. Han har tydeligvis fattet at det ikke betyder noget som helst at sige sandheden, bare man kan få folk til at hoppe på det man siger. Måske er dét vejen, og måske er det derfor McPherson måske overdriver lidt. Jeg ser for mig sådan nogle kampagnefilm med små nuttede børn, som slås om en selvdød rotte i et forsøg på ikke at dø af sult. Så kunne man lave en payoff til sidst med:

"Hvordan ville du have det med at indse at dit barn kun har 10 år tilbage?"

Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Hykleriet om klimapolitikken i Danmark er udbredt ikke kun blandt vores politikere, men også blandt dem der vælger dem igen og igen: os vælgere m.a.o.. Vi brokker os over dem mellem hvert valg, men glemmer at det er os selv, der i sidste ende har ansvaret for hvilken klimapolitik, der bliver ført. Måske passer det mange af os ganske godt, at lade os lulle ind i den illusion, at det hele går den rette vej, og at vi i Danmark går forrest, som vores regering prøver at bilde os ind - for så behøver vi jo ikke selv at foretage os noget vel? - bortset fra at brokke os ind i mellem.

Ejvind Larsen, kjeld jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Ole

Du har helt ret. Hvis vi vil redde os selv, er det noget vi alle skal være med til, men med den måde vores globale samfund er skruet sammen på, så kræver en løsning at man får politikere og økonomer til at indse at vækst er det samme som et accelerere mod kanten af en afgrund med speederen i bund. Foden skal over på bremsen, og det er den store fod som skal flyttes. Det kræver folk som tør gå forrest, som tør se tingene i øjnene og som tør sige dem højt. Selv i det videnskabelige miljø jeg færdes i, er mange af disse ting tabu, og dem som siger noget bliver ofte kørt ud på et sidespor.

Når jeg samtidig ser, hvad det er folk i almindelighed forestiller sig der skal til, for at det er nok, så er det svært ikke at trække på det galgenhumoristiske smilebånd :)

Ejvind Larsen, kjeld jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Når jeg læser kommentarerne her ovenfor, så er de jo - meget forståeligt - fulde af forargelse og fortvivlelse. Men det vi har brug for her og NU det er HANDLING!
Næsten halvdelen af vores strøm får vi fra afbrænding af importeret kul, biobrændsel, naturgas, affald og olie. Det sender enorme mængder af CO2 ud i atmosfæren. Det er katastrofalt. Det kunne hurtigt stoppes med CO2-fri atomkraft - evt. fra Frankrig.
Jeg elsker bestemt ikke atomkraft, men er det ikke en forbrydelse at udelukke den her og nu?` : - |
https://energinet.dk/El/Miljoedeklarationer/Hvor-kommer-stroemmen-fra

Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling

Når du skriver får jeg en selvmordstendens jeg ikke har haft før.
Det hele virker frygteligt og tendentiøst, og WHAT THE FUCK skal jeg gøre?

Randi Christiansen

Nå morten, nu har du endelig fået øjnene op for mcphersson, selv om det er flere år siden, at jeg først linkede dig til ham. Men ok, så husker jeg dig lige på en af hans allerbedste hyggespredere : vi er på nippet til at ryge ud af vores komfortzone ifht solen. Kh gnavpot

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Jeg frygter ikke klimaforandringerne, så længe det er acceptabelt og udbredt almindeligt at pløje atmosfæren tynd på smutture, klimakonferencer og langdistance ferier med fly flere gange årligt.

Næsten alle efterlyser politisk handling mod klimaforandringerne, men ikke mange reagerer i forhold til egen CO2 udledning. Moral er godt, hvis det bunder i reel erkendelse, men indtil da taler vi allesammen bare i en boble fuld af varm luft.

Hvis hele jordens befolkning optager vores levevis, hvor stort bliver atmosfærens indhold af CO2, og hvor varmt bliver det så ? Måske skygger de mange fly så meget for solens stråling, at det hele går O.P. op, or not.

Morten Balling

@Eva

Det var ikke meningen. Dana Meadows som jeg nævnte tidligere havde faktisk nogle ret gode idéer til hvad der skal gøres, og hun var med til at udvikle nogle ret fantastiske værktøjer til at forstå de komplekse systemer biosfæren mm. består af. Jeg blev selv i temmeligt meget bedre humør da jeg stødte på hende første gang. Se f.eks. lidt af videoen her:

https://www.youtube.com/watch?v=XL_lOoomRTA

Du spørger hvad du kan gøre? For nylig var jeg inde og høre et foredrag af Karen Seto, om byernes eksplosive befolkningstilvækst. Her kom Seto med en af de bedste opfordringer jeg har hørt ift. emnet: Hver gang du skal betale for et eller andet, så gør op med dig selv om du virkelig har brug for det du er i færd med at betale for. Der er en klar sammenhæng mellem at bruge penge, og at bruge ressourcer og producere CO2.

@Arne

Jeg har skrevet det før, men med de nuværende reaktortyper, og en vækst på 3,5% om året, så vil vi løbe tør for uran omkring 2060. Hvis vi skulle erstatte den produktion af energi vi får fra fossile brændstoffer ville det gå 4 gange så hurtigt. Det er svært at forstå eksponentiel vækst, men hvis man dividerer den årlige vækst op i tallet 70, så får man fordoblingstiden. F.eks. 70/3,5=20 år. Det regnestykke bruges, bizart nok, sjældent når man officielt regner på ressourcer.

@Randi

Ja det kan jeg sgu ikke huske ;) McPherson er lidt af en dommedagsprofet (sagde hunden), men han ved en del mere om klima og bæredygtighed end de fleste. Klimaet er ikke hans hovedområde, men han taler bla. om metan, som jeg til gengæld kan huske vi har debateret tidligere, ifm. de underlige huller i Tundraen. Dem hører man ikke meget til mere, måske fordi Trump får al opmærksomheden, men siden er det blevet verificeret at det vitterligt er metan, og den damper stadig af i "bedste velgående":

http://siberiantimes.com/other/others/news/crater-formed-by-exploding-pi...

Det fede ved det, om man så kan sige, er at hvis der først går hul på metanen, så kommer det til at gå så hurtigt, at nogle af dem som tænker at klimaændringerne først er noget som får betydning efter de er draget hinsides, også vil få "glæde" af de formentlig 10 grader det ville på temperaturen til at stige. Med metanen sluppet fri ville der f.eks. blive op til 40 grader her i Kjøvenhavnstrup i morgen, og sommeren er ikke engang helt kommet igang endnu :D

Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling
Har set hele "The Rain"-wasteland fra Netflix.
Den er overhovedet ikke konsistent.
Hvis regnen er giftig skulle al kontakt med fugtige planter eller jord medføre død..
Hvorfor er der ingen i København der har optaget jagt på hjorte eller andre dyr ?
Der er masser af butikker, der sælger våben og patroner
Nej, ingenting passer.

Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling
Har set hele "The Rain"-wasteland fra Netflix.
Den er overhovedet ikke konsistent.
Hvis regnen er giftig skulle al kontakt med fugtige planter eller jord medføre død..
Hvorfor er der ingen i København der har optaget jagt på hjorte eller andre dyr ?
Der er masser af butikker, der sælger våben og patroner
Nej, ingenting passer.

Torben - Nielsen

Jeg har før brugt udtrykket, at når der er vækst, så kan vi vælge i mellem flere liv eller bedre liv.
Vi kan ikke længere både have flere og bedre liv.

Og som der tidligere sporadisk er nævnt; befolkningstilvæksten.

Men den er åbenbart et tabu, selv om det er den ene faktor, som virkelig batter i det store regnskab, så flyver befolkningstilvæksten øjensynligt under radaren hos beslutningstagerne.
Det kan jo være, at det er fordi man har den holdning, at den eneste rigdom fattige folk har, er at få mange børn.

Jeg plejer at sige, at fattige folk er fattige fordi de får mange børn.

Torsten Jacobsen

Sådan lidt firkantet kan man forestille sig følgende fremtidsscenarier:

1.
De næste fem-ti år byder på en helt uhørt åndelig opvågnen i de storforbrugende og storstressede vestlige samfund, som resulterer i ikke blot en afkobling i forestillinger om sammenhæng mellem økonomisk velstand og livskvalitet, men sågar til den dybe indsigt, at sammenhængen snarere er omvendt: At alt, hvad vi i virkeligheden drømmer om og har brug for, eksisterer i vores sociale relationer, og ikke i baronens himmelseng. Således oplyst kaster vesten sig ud i projekt 'degrowth', i et totalt opgør med både kapitalismen og indbyggede forestillinger om absolut ejendomsret. Et projekt som i alt sit strålende vellykkede lys, inspirerer selv meget fattige mennesker andetsteds på kloden til at afbryde deres opkobling på kapitalisme- og forbrugstoget.

2.
Der opfindes pludselig og om et øjeblik en 'dims', som sikrer tilnærmelsesvis ubegrænset, gratis og ikke-forurenende energi i generationer frem over. 'Dimsen' viser sig nærmest omkostningsfri at implementere på globalt plan.

3.
Konsensus-antagelserne i de efterhånden mange klimarapporter viser sig at holde stik. Klimaet forværres gradvist. Allerede udsatte og fattige regioner rammes hårdest, hvilket skaber øget ustabilitet og væbnede konflikter, som igen skaber et stadigt stigende pres af folkevandringer fra de mest berørte til de mindst berørte regioner: I de mindst berørte regioner, herunder Europa, beslutter man, at retfærdigheden må vige for nødvendigheden. Fort Europa etableres, inklusiv tvungen værnepligt og to års tjeneste ved fortets ydre grænser, for alle børn født i 2005 og fremefter. Det globale konfliktniveau optrappes voldsomt, og truslen om altødelæggende ressourcekrige hænger som en skygge over de kommende generationer.

4.
Klimaforandringerne udvikler sig langt hurtigere og mere voldsomt end andre end få 'dommedagsprofeter' havde fantasi til at forestille sig. Så radikale er katastroferne, år efter år, at al konventionel viden synes kuldsejlet. Der er gjort rent bord: For en ny, spirende global solidaritet, frigjort fra tidligere tiders tvangsforestillinger - eller for det hastige styrt direkte i et (atomart?) Helvede.

Hvilket scenarie skal man snart fæstne sin lid til?

Arne Albatros Olsen, Morten Balling, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Her til aften rapport fra rusland om landets metangas'reserver', som er lige på nippet til at slippe løs - og det bliver ikke sjovt men synes at blive ignoreret af verdenssamfundet.

Man burde skynde sig at opfinde en metangas transformer - her findes jo massive energiressourcer.

Arne Thomsen

@Morten Balling Du skrev: "Jeg har skrevet det før, men med de nuværende reaktortyper, og en vækst på 3,5% om året, så vil vi løbe tør for uran omkring 2060."
Mit svar: Ifølge dette link: https://thorkilsoee.wordpress.com/2016/09/01/tom-22/
"Med fremtidige reaktortyper eller med thorium som brændsel rækker forekomsterne til flere tusind år. Størstedelen af verdens forekomster af uran og thorium findes i politisk stabile lande."
Har du kommentarer til det?

Peder Bahne

@Torsten Jacobsen

Du glemte det 5. scenarie, hvor den globale temperatur stagnerer eller falder og hele klimadystopien fader ud i den daglige nyhedsstrøm.

Jeg ved bare, at tiden før den lille istid var kendetegnet ved en mere varm tid, som ikke kan klandres atmosfærens CO2 indhold, som vi har zoomet kraftigt ind på de sidste årtier som den mest betydningsfulde parameter i jordens klima.

Methan er en mere potent drivhusgas end CO2, men dens levetid i atmosfæren er væsentlig kortere. Den alt overskyggende drivhusgas er stadig vanddamp, og hvis vi forskede lidt mere i naturvidenskaben bag jordens klima og lidt mindre i den politiske side af problematikken, ville vi hurtigt blive klogere på de klimatiske sammenhænge i klodens vejr.

Jeg er ikke helt så bekymret på trods af, at jeg de sidste 20 år har arbejdet enøjet hen mod at nedbringe mit eget CO2 udslip til i dag at være tæt på nul. Noget tyder på, jeg ikke helt selv stoler på min egen stillingtagen i sagen, men dit første scenarie finder jeg et godt stykke hen af vejen sympatisk og nødvendigt i en verden med overbefolkning. Jeg gider ikke forbruge mere junk og juks. Jeg nyder hellere en fredagspilsner med vennerne.

Torsten Jacobsen

Peder Bahne,

Jeg forstår ikke dit udsagn om tiden før den lille istid. Det må du uddybe. Gerne med referencer til, hvordan verdens klimatologer kan overse så væsentligt et ‘faktum’ i deres forskning!? De skal vel nærmest betale deres skolepenge tilbage, så?

At vanddamp er en væsentlig ‘drivhusgas’ er en banal konstatering. Lidt ligesom vandet i badekarret er af altdominerende fylde. Det er først, når du tilføjer lidt ekstra væske, at lortet flyder over...balancer, du ved...

Fedt at du, ligesom jeg selv for øvrigt, forsøger at forbruge så lidt lort som muligt. Det lader dog til, at en enkelt kilde stadig står åben for dig...hvorfor egentlig?

Philip B. Johnsen

Den nationale og internationale politiske syge, er en fundamentalisters religiøs tro på, at grådighed er Gud.

Positive dynamiske økonomiske effekter ved økonomisk vækst på 3% vedvarende global energi, er ‘alternative fakta’ eller en løgn for at være helt præcis.

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

Tiden er kommet til, at vælge side.
Er jeg som vælger for, at mit barn får en fremtid, eller er jeg modstander af en fremtid for mit barn eller naboens barn, hvis jeg ingen har.

Flertallet i folketinget de traditionelle økonomisk forbrugsdrevne vækst på olie, gas og kul politikere, er reelt modstandere af demokrati og en fremtid for alle verdens børn, dette antidemokratiske flertal i folketinget, udgør en eksistentiel national sikkerhedsrisiko.

Hvis demokrati skal overleve, må borgerne øjeblikkelig vælge helt nye politikere, de ‘alternative fakta’ 90% af vores folkevalgte prædiker for folket, er aldrig fakta, politiske alternative fakta, er altid ‘kun’ løgn.

Brexit, Trump og Italien skandalen er tydelige konsekvenser af et antidemokratisk flertal blandt de folkevalgte økonomiske vækst fantaster.

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

De menneskeskabte klimaforandringer er de ‘eneste’ dynamiske effekter, af økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding.
Det er ‘faktum’.

Sabine Behrmann

Folk, der er bekymret over befolkningstilvæksten - som faktisk skyldes, at vi lever længere, ikke at der fødes voldsomt mange børn - bør bekende sig højlydt og hårdnakket til kønnenes ligestilling hele verden over.
Kvinder, der er selvforsynende, har ikke brug for at føde flere børn, end de egentlig har lyst til, for at opnå en nogenlunde tryg alderdom.

Mette Ravn Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

I Pakistan har de i år allerede oplevet 50 graders varme, og de har stadig væk den varme årstid til gode. Det kommer til at koste mange mennesker livet.
Det samme gælder for Europa, hvis sommeren bliver så varm, som foråret har lovet.

Morten Balling

@Eva

Jeg har ikke set The Rain, men jeg synes jeg har læst at den ikke prøver at være alt for realistisk.

@Torben

Befolkningstilvækst er på næsten alle måder tabu.

@Torsten

Nummer 2 er en klassisk misforståelse. Det teknologiske udvikling forløber primært lineært, mens problemerne udvikler sig eksponentielt. 3'eren forudsætter at vi har ressourcer nok indenfor fortets mure, og er selvfølgelig dybt uetisk. Så 3,5 :)

@Arne

De klassiske letvandsreaktorer bruger meget mere brændstof end breeder reaktorer. Alligevel har man foretrukket dem, fordi de var billigere at bygge og fordi uran var billigt. Hvis man laver regnestykket jeg nævner længere oppe; kigger på uran reservens udløbstid inkl. vækst så løber vi med letvandsreaktorer tør for uran omkring 2060. Man kunne måske forestille sig at man rev alle de gamle reaktorer ned og byggede breedere i stedet, men det vil folk kun fra det øjeblik at prisen på uran stiger så meget at det kan forsvare investeringen. Indtal da, vil man sikkert bare se på, hvor man kan spare penge.

Jeg er efterhånden næsten med på den værste for at finde løsninger, og jeg skal ikke afvise at breeder reaktorer kan købe os tid. Teknologien er dog langt fra uproblematisk, og den er ikke bæredygtig. Vi er nødt til at få mennesker til at forstå at bæredygtighed ikke er noget med hippier og blokfløjter. Manglende forståelse af bæredygtighed er grunden til at vi er havnet her, og enhver tænkelig brugbar løsning skal være bæredygtig for at fungere.

@Peder

Kig på kurven her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Little_Ice_Age

Den temperaturændring man ser sker over 500-1000 år, på nær fra ca. 1850 og frem hvor den stikker af, forårsaget af industrialisering, befolkningstilvækst og CO2 udledt til atmosfæren.

@Sabine

Ligestilling medfører også bedre uddannelse af kvinder, og det er kendt for at sænke antallet af fødte børn. Torben har dog lidt ret. Børn er en investering i forældrenes alderdom. Det gælder for Danmark, men det er langt mere aktuelt i fattige lande uden nogen former socialt sikkerhedsnet.

Randi Christiansen

Nu spør jeg bare dumt morten o.a. : kunne man teoretisk set indkapsle og transformere metangas?

Morten Balling

@Randi

Metan er en gas som bla. er bundet i isen i permafrosten i Sibirien. Når isen smelter frigives metanen. Det sker over kæmpestore arealer og er derfor ikke umiddelbart muligt at "indkapsle".

Metan er en meget potent drivhusgas, svarende til ca. 25x CO2. Den nedbrydes relativt hurtigt i atmosfæren af sig selv, men det tager stadig en del år. Man kan yeoretisk godt brænde methan af og omdanne den til CO2, som dermed har en lavere drivhuseffekt, men som også bliver længere tid i atmosfæren. Det ville iøvrigt kræve at man kunne komme til metanen og den er som nævnt spredt ud over store områder.

Randi Christiansen

Tak morten - en kontrolleret frigivelse? Hvis man kan brænde metanen af og derved omdanne til co2, kunne man vel teoretisk set brænde af i et lukket rum og efterfølgende anvende som drivmiddel for energi?

Sabine Behrmann

@Morten,

nu er det jo ikke sådan, at alle er lige fattige i den fattige del af verden. Nogle mennesker der er endog meget rige. En stor del af problemet er den ulige fordeling af midlerne - og den rammer kvinder generelt mere end mænd.

Regnestykket om, hvor mange børn der skal til for at generationskontrakten kan løbe rundt, er vi nødt til at komme væk fra. Det er en vækstorienteret tankegang, vi bare ikke har råd til at anvende fremover. Men da den går så godt i spænd med myten om kapitalismen som den sejrende ideologi, er det selvfølgelig vanskeligt at diskutere, hvordan vi så skal orientere os.

Torsten Jacobsen

Morten Balling,

Som du sikkert forstår, er jeg ikke tilhænger af 'scenarie 3'. Det er for mig at se det mest ødelæggende for min søns fremtid - som i parentes bemærket er den eneste værdige målestok, jeg kender til.

Samtidig lever vi det som sagt allerede. Og det er jo ikke blot 'os i vesten', som evigt reproducerer det. Den fattige inders stræben efter rigdom er i sig selv ikke mere åndeligt begavet end den fattige danskers. Blot er hans sult måske mere forståelig? Fattigdom - absolut, ikke relativ fattigdom - er ikke blot et akademisk problem, men snarere et dybt praktisk/pragmatisk problem. Ikke overraskende, at man - hvis man på sådan vis finder sig selv 'levende begravet' - udvikler tunnelsyn og den sjælens hårdhed, som følger.

Jeg er fattig, relativt set. Det betyder, at jeg har mindre end de fleste i Danmark, men mere end de fleste i resten af verden. Jeg er sgu ikke fattig, sådan i al praktisk henseende. 'Food and shelter', ikke sandt? Og endda med en krone på lommen til at købe en flaske Riesling på en varm sommerdag, som i dag. Jeg er ikke fattig, nej, og bliver det heller aldrig - i absolut forstand.

Materielt set.

Hvordan forholder det sig så med det åndelige? Er min sjæl tilpas blødgjort? Tilpas rummelig, tolerant, frigjort, fredfyldt? Lever jeg op til mine ekstremt privilegerede omstændigheder? Sådan overfyldt af åndelig rigdom? Et evigt lys? Ja, det vil jeg jo selv gerne hævde. Men sandheden er mere kompleks:

Måske er jeg rig på ånd, sådan i relativ forstand? Det betyder, at jeg har mere end de fleste i Danmark, men mindre end de fleste i resten af verden? Kan det hænge sådan sammen? Måske absolut rigdom ikke styrker, men svækker ånden? Simili? Hvad gør simili ved ånd, og hvordan ser vi igennem det? Simili: Juvelen i kapitalismens krone. Hvordan løsrive blikket endeligt? Endegyldigt?

Næh, du. 'Scenarie et' er en drøm, 'scenarie to' en sovepude. Scenarie tre er realiteten, og scenarie fire en joker. Længere er den ikke. Lidt ligesom denne tekst, som uden videre mål og mening slutter...her.

Morten Balling

@Torsten

Jeg har altid fornemmet at der ikke var noget at udsætte på din sjæl. Den plejer at ville det rigtige ;)

Torsten Jacobsen

Lige over, Herr Balling :)

Og således afstivet i sind og rygrad, kan vi nu begge drage videre ud i verden, og gøre vores pligt!

Det forslår tydeligvis som en skrædder i helvede, men hvad mere kan man egentlig forlange af et menneske?

Randi Christiansen

Vi skal selvfølgelig orientere os efter biotopens iboende lovmæssigheder, som anvises meget tydeligt, hvis man ellers kan få vækst-og konkurrenceskyklapperne parkeret endegyldigt på historiens losseplads. Det kan synes som en laaaang vej hjem, og det kan det være. Et økologisk uturn kan foretages hurtigt og elegant men forudsætter naturligvis et hidtil uset globalt samarbejde. Nød lærer nøgen kvinde at spinde - magthaverne kan åbenbart bilde sig ind, at vi ikke er nødlidende.

Randi Christiansen

Ovenstående var til sabines orienteringspointe, i går 16.26

Og mht økologiske løsninger, der burde ligge lige for : solenergi kraftværker de steder på planeten, hvor solen skinner mest, fx sahara. Det ville tilmed give et kæmpeboost til bekæftigelsen i de omliggende lande og dermed inspirere mennesker, der ellers ville flygte, til at blive.

Lagring af vedvarende energi : globalt set bruges konstant massive mængder af energi, så det må være et spørgsmål om transport. F.eks. burde den danske transportsektor elektrificeres asap. Dsb og de ansvarlige politikere har i pinligt omfang ikke kendt deres besøgelsestid.

I sverige kan f.eks. en familie på 2 voksne og to børn - hvis billetten bestilles i god tid - rejse med elektrificeret tog fra stockholm til københavn for kr 900 - TUR/RETUR !!! Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg hørte det. I danmark er offentlig transport efterhånden kun for de velhavende. Og de vil som regel hellere køre i egen bil - en fornøjelse som jo stadig kun er de virkelig velhavende beskåret.

På mange måder er danmark stadig et godt land, men formueforvaltningen .... vor herre til hest, jeg savner ord.

Randi Christiansen

Ahr, redigeringsapp please ...

"De vil som regel hellere køre i egen bil. Og elbiler er en fornøjelse, som stadig kun er de virkelig velhavende beskåret."

Jørgen Bengtsson

Morten Balling skrev tidligere om hvorledes det hel egentlig ikke nytter noget; lad det blot gå sin skæve gang og menneskeheden forsvinder, men det betyder ikke noget, for sidenhen kommer livet tilbage. Synet på klimakatastrofen tenderer til blot at være en katastrofe for menneskene, men vi må huske,at livet og naturen altså ikke er skabt blot for menneskenes skyld. Nå,men videre vil jeg supplere Ballings syn med at anbefale filmen "Ekspeditionen til Verdens ende" hvori professor Minik Rosing, med baggrund i hans fund af liv så gammelt, at opfattelsen af livets begyndelse rykkedes millioner af år tilbage i Jordens historie, fortæller netop den samme historie og at livet altid vil fortsætte, men blot i en anden form. Så fortvivl ikke er måske den nye tilgang tll problemerne? Filmen kan ses her https://www.youtube.com/watch?v=dCSPyqG9yDw

Dorte Sørensen

De 301 forskere blev også af Pernille Skipper inddraget i Folketingets afslutningsdebat. Her spurgte hun venstres nye politiske ordfører Britt Bager, hvordan hun og Venstre så på de 301 forskeres "opråb". Britt Bager svarede, at forskere kom med mange forskellige udsagn - så de 301 forskere tog hun ikke alvorligt.

Morten Balling

@Jørgen

Jeg er lige nødt til at pointere at det kun er på mine sorte dage jeg tænker sådan. Jeg tror faktisk stadigvæk på at det vil lykkes for os, selvom det måske er 99% sikkert at vi bare kører ud over afgrunden med foden på speederen. Det er den ene procent sandsynlighed for at vi ikke gør jeg prøver at holde fokus på :)

Morten Balling

@Dorte

Det er klassisk problem, at folk tror, at det at de har ret til deres egen mening, også gør at de tror, at de har ret til deres egen sandhed.

Arne Albatros Olsen

I klimadebatten som mange andre steder iøvrigt er intet ord så misbrugt som ordet " VI ".

" Vi" skal bare, ovs.

På den ene side er det illusorisk inkluderende, og den anden, så er " VI " alle medskyldige.

Hvem fanden er "VI" ?