Læsetid: 6 min.

Afgiftslettelser på el giver markant højere udledninger af CO2, viser regeringens egne beregninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sin afslutningstale onsdag, at regeringen vil gøre Danmark mere grøn. Men tal fra energi- og klimaministeriet viser, at regeringens forslag om lempelser af elafgiften giver en stigning i den årlige CO2-udledning på 400.000 ton. Klimaministeren afviser, at det skulle være et problem
Selv om Danmark producerer stadig mere vedvarende energi – ikke mindst fra vindmøller og biomasse – er resten af energien fortsat produceret på fossile brændsler som olie, gas og kul. Her er regeringen – blandt andre Lars Løkke Rasmussen og Lars Chr. Lilleholt – på besøg i Esbjerg for at se på vindmøller.

Selv om Danmark producerer stadig mere vedvarende energi – ikke mindst fra vindmøller og biomasse – er resten af energien fortsat produceret på fossile brændsler som olie, gas og kul. Her er regeringen – blandt andre Lars Løkke Rasmussen og Lars Chr. Lilleholt – på besøg i Esbjerg for at se på vindmøller.

Jacob Schultz

31. maj 2018

Når regeringen i disse dage forsøger at forhandle en ny energiaftale med oppositionen, er et af målene, at elafgiften skal sænkes markant. Det er en manøvre, som vil betyde en væsentlig ekstra-regning for klimaet i form af udledt CO2.

Det viser beregninger fra Klima- og Energiministeriet, som partierne forhandler ud fra, og som Information har fået aktindsigt i. 

Heraf fremgår det, at den sænkelse af elafgiften med 25 øre pr. kilowatt-time, som regeringen har foreslået, vil koste klimaet omkring 400.000 ton CO2 ekstra om året i 2030, fordi en lavere elpris vil give et højere forbrug. Til sammenligning var den årlige CO2-udledning fra en typisk husstands elforbrug sidste år 0,76 ton.

»Vores største ankepunkt ved det her aftaleudkast er, at man vælger at sænke elafgiften. Det giver en øget CO2-udledning, fordi der bliver brugt mere el, for vi skal hele tiden huske på, at elproduktionen har en fossil slagside,« siger Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent hos Det Økologiske Råd.

Lempelsen af elafgiften er en helt central del af regeringens udspil. Frem mod 2025 går hver tredje krone i udspillet til at lempe afgiften på danskernes strømforbrug, og fra 2025 vil andelen stige til mere end 40 pct., svarende til ca. 1,5 mia. kr. om året. Det viser et regeringsnotat ifølge Jyllands-Posten.

Dermed bliver det billigere at bruge el i Danmark, som også statsministeren gjorde opmærksom på onsdag i sin afslutningstale i folketingssalen:

»Vi sænker elafgiften og elvarmeafgiften. Gør det billigere at være dansker. Og mere attraktivt at bruge grøn strøm. Sådan siger vi ikke kun, at det grønne kan betale sig. Vi viser det også.«

Problemet er, at selv om Danmark producerer stadig mere vedvarende energi – ikke mindst fra vindmøller og biomasse – er resten af energien fortsat produceret på fossile brændsler som olie, gas og kul.

»Vi kan selvfølgelig være glade som forbrugere, fordi vi kan se frem til en lavere elregning – ikke mindst for den rigeste del af befolkningen, der har det højeste energiforbrug. Men det tilskynder også til at øge forbruget af el,« siger Søren Dyck-Madsen.

Klimarådet: Forvent skrappere EU-krav

Samme advarsel lyder fra Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, som rådgiver den danske stat om den klimapolitiske indsats. En afskaffelse af elafgiften vil give højere CO2-udledning, »fordi der stadig er en væsentlig del af strømmen, som er baseret på fossile brændsler«. I det hele taget mangler der meget i regeringens energiudspil, mener Peter Birch Sørensen.

»Udskyder vi den nødvendige omstilling, sender vi bare regningen ud i fremtiden,« siger han.

– Og det her udspil er hverken tilstrækkeligt i forhold til Danmarks egne klimamål eller i forhold til Paris-aftalen?

»Nej, og det er én af grundene til, at vi anbefaler at skærpe ambitionerne allerede nu,« siger Peter Birch Sørensen.

Han henviser til, at EU formentlig inden 2030 skal skærpe sine klimaambitioner yderligere. Derfor burde regeringen allerede nu »stile mod at overopfylde« de eksisterende reduktionskrav, så man undgår en pludselig ekstraregning, siger han. 

Peter Birch Sørensen konstaterer derfor, at det bliver ikke med det aktuelle udspil til en energiaftale, »at regeringen tager det store skridt i forhold til den grønne omstilling«. Særligt inden for de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer som transport, landbrug og bygninger mangler fortsat meget.

»Vi har jo en forpligtigelse i de ikkekvotebelagte sektorer, der er noget højere end det, som regeringens energiudspil bidrager med. Der mangler en meget stor del,« siger Peter Birch Sørensen om Danmarks mål om at skære 39 procent af udledningerne i de ikkekvotebelagte sektorer.

»Man må fortolke det sådan, regeringen ikke ser energiudspillet som det endelige svar på, hvordan vi opfylder vores reduktionsforpligtelser. Landbrug og transport er slet ikke med her, på trods af at de to sektorer står for tre fjerdedele af udledningerne inden for de ikkekvotebelagte sektorer. Men de er holdt helt ude af energiudspillet,« siger han.

»Så der mangler stadig rigtig meget for at nå målene inden for de ikkekvotebelagte sektorer. Men regeringen kan selvfølgelig sige, at det kommer til i klimaudspillet til efteråret,« siger Peter Birch Sørensen.

Minister: Giver god mening

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser kritikken af, at regeringens energiudspil ikke er tilstrækkeligt ambitiøst. Han peger på, at energiudspillet blot er en del af den samlede klimaplan frem mod 2030, og at regeringen efter sommerferien vil præsentere resten af de tiltag, der skal sikre den grønne omstilling i Danmark.

Lars Christian Lilleholt kan derfor heller ikke se, at det skulle være et problem, at elafgiften sænkes, selv om det umiddelbart giver en højere CO2 udledning.

»Vi foreslår en reduktion af afgifterne, fordi de danske forbrugere er underlagt uforholdsvis høje afgifter i forhold til andre. Derfor mener vi, det er en god politik at sænke afgifterne på el. Det giver også god mening, fordi fremtidens brændstof er el,« siger ministeren, der understreger, at det er helheden, der er afgørende.

»Og ser man samlet på energiudspillet, er der en pæn klimaeffekt«.

– Så det er ikke et problem, at udledningerne af CO2 stiger som følge af afgiftslettelsen?

»Nej. For mig er det det samlede resultat af energiudspillet, der tæller.«

– Men også de samlede reduktioner i energiudspillet er meget beskedne i forhold til Danmarks klimamål og forpligtigelser. Er det din målsætning, at regeringens klimaudspil og strategi for de ikke-kvotebelagte sektorer, der kommer efter sommerferien, bringer Danmark helt i mål?

»Det her er vores energiudspil – men efter sommerferien kommer vi både med et klimaudspil og en strategi for, hvordan Danmark skal opfylde vores forpligtigelser i de ikkekvotebelagte sektorer. Så ja, jeg kan godt garantere, at vi når i mål. Når Danmark sætter et mål, så når vi det. Det har vi også bevist tidligere.«

– Ifølge et svar til Folketinget sker der først reduktioner som følge af energiudspillet fra efter midten af 2020’erne. Hvorfor ikke en større indsats tidligere?

»Men det overrasker ikke mig. Energipolitik er langsigtet planlægning. Når man opfører vindmøller, så går der jo nogle år, inden møllerne begynder at snurre.«

Forhandlinger skudt til hjørne

Om det overhovedet lykkes regeringen at samle et flertal for et nyt energiforlig er dog stadig usikkert.

Tirsdag meddelte Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nemlig, at de ikke kan acceptere, at regeringen ønsker at bruge op imod 7,7 mia. kroner af statens økonomiske råderum på at finansiere et energiforlig.

Fra DF lød forklaringen, at regeringen ikke »har clearet« finansieringen af energiudspillet med DF, og derfor siger partiet nu nej til at fortsætte forhandlingerne af et udspil, der koster flere mia. kroner at gennemføre.

Nogenlunde samme melding lød tirsdag fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der ligeledes vil sikre, at der ikke går penge fra velfærd til energi.

»Vi er meget optagede af den grønne omstilling, men det er klart, at den ikke skal finansieres af fremtidens velfærd. Den plan, regeringen har lagt frem, vil betyde store besparelser på sundhed, ældre og børn. Det vil vi selvfølgelig ikke være med til,« sagde Mette Frederiksen ifølge DR-nyheder.

Socialdemokratiet afviser ikke at bruge penge på grøn omstilling, men vil udelukkende bruge af de midler, der er blevet frigivet som følge af den politiske aftale fra 2016 mellem regeringen Socialdemokratiet, SF, De Radikale og DF om at sløjfe PSO-afgiften og i stedet finansiere den grønne omstilling via finansloven. I den aftale er der 4,3 mia. kroner at hente frem til 2025.

I sin afslutningstale i Folketinget onsdag kritiserede Lars Løkke Rasmussen S og DF for ikke at ville bruge af det økonomiske råderum:

»Jeg kan forstå, at andre ikke vil bruge af råderummet i energiforhandlingerne. Kun bruge råderum på offentligt forbrug. Det er et synspunkt som i mine øjne er uforeneligt med oppositionens påståede højere grønne ambitioner.«

Af en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at regeringen har et mål om 50 procent vedvarende energi i 2030, og at »mindst halvdelen af elektriciteten i Danmark« derfor fortsat vil komme fra fossile brændsler frem til 2030. Det var ikke korrekt. Målet om 50 procent vedvarende energi handler om Danmarks samlede energiforbrug – ikke kun elektricitet. Det er halvdelen af den samlede energi, der fortsat vil komme fra fossile brændsler. Forvekslingen er Informations og påvirker ikke de CO2-beregninger fra Klimaministeriet, som artiklen handlede om. Red.

Lars Løkke Rasmussen til afslutningensdebat i Folketinget onsdag den 30. juni. Vi bringer her uddrag fra statsministerens tale – og gengiver, hvad statsministeren i virkeligheden sagde ifølge Informations David Rehling.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Werner Gass
  • Dorte Sørensen
Werner Gass og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er til at tude over -Løkke Rasmussen vil bruge de fleste penge til at nedsætte el-afgifterne i stedet for at bruge dem til øget forskning og andre grøn igangsætning. Derudover taget både Løkke Rasmussen og Bitt Bager æren for Danmarks grønne førertrøje, der er oparbejdet siden 1970'erne og vil ikke høre tale om, at Danmark er ved at blive overfaldet af flere andre lande.

kjeld jensen, Karsten Lundsby, Kristen Carsten Munk, Christian Skoubye, Arne Lund, Roselille Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Allerede samme dag som regeringen udsendte sit mangelfulde energiudspil gjorde de grønne organisationer opmærksom på at det ville gå modsat.,
Det Økologiske Råd tvivler på, at udspillet vil trække forbrugernes adfærd i mere grøn retning: "Ved at gøre el billigere, mindskes motivationen til at spare. Når noget bliver billigere, køber man mere af det, og det samme kan gælde med el; at man sløser mere med sit forbrug - og så stiger CO2 og så skal der op-føres flere vindmøller. Greenpeace frygter, at elforbruget kommer til at stige de kommende år, uden at udbuddet af grøn strøm følger med.
Det rigtige havde været, at udbygge vindkraften først, og så evt. sænke energiafgifterne, men da vi lever i et valgår, så skal der lægges madding ud i vælgerhavet.
Lalleliberal Alliance kæmpede ihærdigt for at få endnu større afgiftsnedsættelser - det er jo partiets eneste politik.
Og når Sosserne ikke vil tage pengene fra det økonomiske råderum, så er også det afstemt med DF. Da regeringens energiudspil blev fremlagt, da sagde Rene Chrsitensen - der som det nu er vane i hans parti, hvor man er skideligeglade med miljø og klimaforandringerne - at det måtte ikke gå ud over velfærden for gamle og syge. Det skal det naturligvis heller ikke, men det der er det tankevækkende her, er timingen. Igen er der DF, der sætter niveauet, og så istemmer Sosserne bagefter. Kan de overhovedet noget selv i det parti?

kjeld jensen, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Sædvanligt blændværk fra Venstre. Tragisk. Historien vil ikke vide dem nåde. Og Lilleholt har stadig ikke forstået hvor alvorligt det er...måske skulle vi fjerne air conditioning fra ministerbiler permanent?

Børge Rahbech Jensen

Det hænger ikke sammen.

"Det giver en øget CO2-udledning, fordi der bliver brugt mere el, for vi skal hele tiden huske på, at elproduktionen har en fossil slagside,"

Hvordan hænger det sammen med, at vedvarende energi nu udgør 56% af den danske elforsyning iflg. https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/noegletal-og-int...?

Hvis Danmark havde en fri presse, havde denne frie presse forhåbentlig stillet flere kritiske spørgsmål om sammenhængen mellem beregninger af udledning af CO2 på den ene side, og fortællinger om andelen af vedvarende energi i dansk elforsyning på den anden side.

kjeld jensen, Flemming Berger, morten rosendahl larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Atter suk.
Hvornår lærer journalisterne på Information at målet er omlægning af elforsyningen og energiforbruget.
Læs her: https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/fakta-om-dansk-energi...
Her kan bl.a. benyttes afgifter til ændring af forbruget.
Når der skal trækkes flere brugere over på opvarmning fra El, som tidligere benyttede naturgas- så stiger Elforbruget selvfølgelig.
Pointen er så, at indenfor en 10-15 års periode vil næsten hele Elproduktionen være fossilfri.
Det var jo hele pointen med omlægningen.
Så om igen kære Information.

Dorte Sørensen

Jørgen Wind-Willassen
Ja MEN - ville en omlægning til vedvarende energi mv. ikke være første skridt inden regeringen/Folketinget omlag "vore" energiafgifter. De var jo sat højt for at "vi" skulle spare på den "sorte" energi.
Med nedsættelser af el-afgiften NU vil "bare" være endnu en skattelettelse på regeringens og især LA liste.

kjeld jensen, Niels Jakobs og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Slettet Bruger

Statsministeren mener muligvis "mindre mindre grønt", men det burde ikke komme som en overraskelse, at der kommer regninger til miljøet, når stort set alle indflydelsesrige parter prædiker vækstplaner, bnp, ebit, arbejd arbejd og merforbrug som grundlaget for et godt liv. Det være sig nuværende regering såvel som deres ligeså borgerlige såkaldt røde alternativ, der senest viste sig endnu mere emsige med hensyn til at presse og lokke flere til merarbejde. Fra stort set alle medier, både statskontrollerede og øvrige, der typisk domineres af snævre økonomiske og politiske interesser, messes der uafladeligt om seneste ledighedstal og epokegørende vækstplaner på en sådan måde, at ethvert medlem af menigheden ikke kan være i tvivl om, at ledighed og knæk af stresskurver er haram og den direkte vej til helvede, og altså ikke omvendt. Den danske version af ensidig Nordkoreansk nyhedsoplæsning. Een ting er så klima og miljøudviklingen, som de fleste af dagens vælgere fint overlever. Det problem bekymrer mig også mindre end, at vores samfundsmodel, som kaldes demokratisk og eneste rigtige, desværre er lige så skummel og skæv som mange andres. Altså ikke forstået som flertalsdiktatur, men streng mindretalsbestemmelse, da det alene er folk med specielle talegaver, ideer, uddannelser og økonomisk evne, som har mulighed for at sætte dagsordenen og dominere udviklingen. Reelt set levnes der ikke meget plads til mange andre ideer om et indholdsrigt liv.