Læsetid: 10 min.

De allerrigeste gemmer en markant større andel af deres formuer i skattely end gennemsnittet

Ifølge nyligt revideret forskningsrapport unddrager den rigeste 0,01 procent af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige ti gange så meget af deres skatteregning, som gennemsnittet, fordi de gemmer store dele af deres formuer på hemmelige konti i skattely. Danske politikere forarges af grådigheden
Den skandinavisk forskningsundersøgelse Tax Evasion and Inequality har kortlagt, hvilke personer i Danmark, Norge og Sverige der har anvendt skattely via den schweiziske bank HSBC. Jo rigere folk er, desto større andel af deres formue har de tilsyneladende valgt at gemme i skattely i udlandet. 

Den skandinavisk forskningsundersøgelse Tax Evasion and Inequality har kortlagt, hvilke personer i Danmark, Norge og Sverige der har anvendt skattely via den schweiziske bank HSBC. Jo rigere folk er, desto større andel af deres formue har de tilsyneladende valgt at gemme i skattely i udlandet. 

Russell Boyce

29. maj 2018

Jo rigere folk er, desto større andel af deres formue har de tilsyneladende valgt at gemme i skattely i udlandet. Det viser en skandinavisk forskningsundersøgelse Tax Evasion and Inequality, der kortlægger, hvilke personer i Danmark, Norge og Sverige som har anvendt skattely via den schweiziske bank HSBC.

»Omkring halvdelen af de her gemte penge tilhører de 0,01 procent rigeste – denne gruppe består af de 1.000 rigeste familier i Skandinavien, som alle har en formue på 40 millioner dollar (254 millioner kroner, red.) eller mere,« siger Niels Johannesen, professor i økonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.

I undersøgelsen vurderes det, at den rigeste 0,1 procent af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige ejer hele 80 procent af de gemte formuer på hemmelige konti i skattely. Den rigeste 0,01 procent står for 50 procent af disse gemte formuer og unddrager ifølge undersøgelsen en fjerdedel af deres samlede skatteregning.

Det er således tale om, at den allerrigeste 0,01 procent, unddrager næsten ti gange så stor en andel af deres skatteregning, som gennemsnittet, der unddrager 2,8 procent af deres formuer.

Undersøgelsens hovedkonklusioner blev præsenteret første gang i marts 2017, men nu er rapportens forskningsresultater blevet yderligere kvalitetssikret.

Dengang udtalte Niels Johannesen til Danmarks Radio, at hvis man oversætter undersøgelsens resultater til danske forhold, så betyder det, »at de rigeste 320 familier, som alle har en formue over 250 millioner kroner, har gemt en fjerdedel af deres formue i skattely«.

SKAT ser det ikke

At undersøgelsen ikke forholder sig til skatteunddragelse i de enkelte skandinaviske lande skyldes, at datasættet er for småt til, at forskerne kan konkludere noget håndfast om forskellene mellem Danmark, Norge og Sverige.

»Grunden til, at vi har slået tre lande sammen i undersøgelsen, er, at der er tale om tre små lande, og at lækken kun dækker en ud af mange banker og formueforvaltere i skattely,« forklarer Niels Johannesen.

Niveauet for skatteunddragelse i Dannmark og Skandinavien ligger i gennemsnit på tre procent, hvilket er ret lavt. Men det lave tal hænger ifølge Niels Johannesen sammen med, at SKAT ikke formår at indfange den skatteunddragelse, der foregår gennem skattely – som forskerne har undersøgt.

»Når SKAT laver deres almindelige kontroller, så finder de ikke snyd gennem skattely. Hvis man kigger på SKAT’s normale kontroldata, så ser du ikke nogen formuegradient. Derfor fremstår de rige ikke så anderledes end de mindre rige i forhold til skatteunddragelse. Men når man tager højde for brugen af skattely, så bliver det tydeligt, at skatteunddragelsen er koncentreret blandt de allerrigeste i formuefordelingen,« siger han.

Professoren vurderer, at den danske statskasse går glip af omkring tre milliarder kroner i årlige skattebetalinger på baggrund af skattely.

»Jeg har tidligere skønnet, at danskere privatpersoner har omkring 50-100 milliarder kroner i skattely,« siger han og påpeger, at estimaterne er forbundet med usikkerhed.

Det nye i undersøgelsen er dog ikke dette overordnede skøn, men det billede, der tegner sig af, at de gemte formuer tilhører de allerrigeste i samfundet. 

Øget ulighed i samfundet

Ifølge Annette Alstadsæter, professor på fakultetet Handelshøyskolen på Norges Miljø- og biovidenskabelige universitet og medforsker i projektet, peger undersøgelsen på, at vi muligvis skal til at revidere vores målinger af ulighed i samfundet, da disse ikke medregner den omfattende skattely blandt samfundets rigeste formuegruppe.

»Hvis man måler formueandelen, som de allerrigeste ejer, så viser vores tal fra Norge, at de ejer en tredjedel mere, end man tidligere har troet, når vi inkluderer skjulte udenlandsformuer. Det betyder, at de politiske tiltag, der forsøger at reducere uligheden i samfundet, kan blive vedtaget på et fejlagtigt grundlag. Det handler om, hvem der skal finansiere velfærdsstaten. Hvis de rigeste unddrager den skat, de skal betale, så skal vi andre betale mere,« siger hun.

Blandt de danske skatteordførere er der enighed om, at skattely er forkasteligt og med til at undergrave tilliden i det danske velfærdssamfund, der er bygget op omkring den store omfordeling af landets ressourcer gennem skatter.

»Undersøgelsen viser, at der eksisterer en lille gruppe af superrige danskere, der har opsagt den sociale kontrakt med resten af samfundet. De er så rige, at os andre almindelige dødelige ikke ville vide, hvad vi skulle stille op med så mange penge. Og alligevel undgår de at betale den skat, de skal. Det synes jeg er grådigt og usympatisk,« siger Jesper Petersen fra Socialdemokratiet (S).

Anders Johannsson fra De Konservative mener, at estimatet vækker opsigt og kalder skattesnyd for »moralsk forkasteligt« i en skriftlig udtalelse til Information.

»Alle skal selvfølgelig betale den skat, som de er forpligtiget til. Og hvis man snyder i skat, skal man stilles til ansvar. Derfor er jeg glad for, at vi nu forbedrer SKAT’s muligheder for at komme skattesnyd til livs gennem ansættelse af flere kontrolmedarbejdere i SKAT.«

Lækkede bankoplysninger

Forskningsundersøgelsen, der fokuserer på fordelingen af de hemmelige konti i skattely på tværs af formuegrupper, er baseret på en række kilder: et mikrodatasæt fra Swiss Leaks fra 2007, lækkede data fra banken HSBS Switzerland, Panamapapirerne samt såkaldte skatteamnestier, der er gennemført i kølvandet på den finansielle krise i 2008-2009.

Swiss Leaks dækker over interne bankoplysninger på mere end 30.000 bankkunder hos HSBC Switzerland, og i lækagen figurerede en række bankkonti, der kan forbindes til omtrent 650 danskere, normænd og svenskere, som indgår i den ny forskningsundersøgelse.

Gennem et samarbejde med skattemyndighederne i Danmark, Norge og Sverige har forskerne analyseret de lækkede mikrodata og sammenlignet dem med landenes samlede indkomst- og formueniveauer samt borgernes individuelle skatteoplysninger for at kunne tegne et generelt billede af, hvem der typisk gemmer deres formue i udlandet uden at oplyse skattevæsnet om det.

»Vores studie trækker primært på lækkede kundeoplysninger fra den schweiziske bank HSBC, som de skandinaviske skattemyndigheder har rekvireret og matchet til personoplysninger. Principielt er alle de personer, der har haft en konto i Schweiz uden at selvopgive den, skatteunddragere, og det er langt størstedelen af personerne i lækken,« forklarer Niels Johannesen.

Den ulovlige skatteunddragelse handler om, at skatteyderne har haft udenlandske indtægter, som kan stamme fra salg af virksomhed, udbytter eller konsulenthonorarer, der er udeholdt fra beskatning i det land, som de bor i. Selvom de er forpligtet til at angive deres indeståender og afkast til skattevæsnet.

Undersøgelsens generaliserende konklusioner bygger på en antagelse om, at fordelingen af de hemmelige konti i skattely på tværs af formuegrupper i andre banker er den samme som hos HSBC. Ifølge Niels Johannesen er der flere videnskabelige grunde til, at HSBC er en repræsentativ bank, hvad angår hemmelige konti i skattely.

I 2007, hvor de interne bankoplysninger blev trukket ud af systemet af en tidligere medarbejder, var banken en stor finansiel offshorespiller, der håndterede omkring 760 milliarder kroner, svarende til fem procent af alle udenlandske formuer i schweiziske banker.

»Vi kan sammenligne landefordelingen af kunderne hos HSBC med den schweiziske banksektor som helhed, hvor der er en god overensstemmelse. Vores videnskabelige udsagn er baseret på den forudsætning,« siger Niels Johannesen, der påpeger, at undersøgelsens resultater understøttes af, at de samme mønstre gør sig gældende i Panamapapirerne samt en række skattemæssige amnesti-datasample, der inkluderer 8.000 personer i Norge og Sverige.

Få bøder og ingen retsforfulgte

At forskerne har været i stand til at finde frem til de personer, der gemmer formuer i skattely, er ikke ensbetydende med, at alle skatteunddragerne er blevet dømt eller har fået forhøjet deres skattebetaling af skattemyndighederne.

»Det er ikke enkelt at løfte bevisbyrden i denne type sager – de lækkede dokumenter er ikke i sig selv tilstrækkelige,« påpeger Niels Johannesen.

Ifølge et notat fra SKAT til Skatteministeriet dateret den 9. marts 2017 indhentede SKAT i 2015 oplysninger om de danskere, der optrådte i HSBC-lækagen, for at kontrollere, om de har selvangivet og betalt korrekt skat til Danmark af deres indeståender og afkast i HSBC for årene 2005 og fremefter.

I notatet orienterer SKAT om, hvordan »HSBC-dataen har haft direkte betydning for, at SKAT har fundet frem til danskere, der har anvendt skattely via HSBC i Schweiz«. Samtidigt påpeges, at der ikke har været grundlag for at gå videre med flere af sagerne  – blandt andet pga. ringe datakvalitet.

Helt konkret er 312 sager fra HSBC-sagen blevet henlagt. Én af dem omhandler syv indkomstår, hvor tre år er afsluttet som følge af forældelse. SKAT har en frist på seks måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT har kendskab til, at skatteansættelsen kan ændres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, men denne frist blev overskredet »som følge af en beklagelig fejl i sagsbehandlingen«, har SKAT skrevet i et opfølgende notat til Folketingets skatteudvalg d. 31. maj 2017.

SKAT oplyser til Information, at deres straffesagsenheder har kompetence til at afslutte alle straffesager, hvor der højst bliver tale om bøde. Det vil sige alle sager, hvor der højst er tale om grov uagtsomhed og sager med forsætlig unddragelse indtil 250.000 kr.

Derimod skal SKAT’s straffesagsenheder sende sager med forsætlig unddragelse over 250.000 kr. videre til politiet med henblik på, at sagerne bliver indbragt for domstolene.

Af alle de afsluttede HSBC-straffesager er ingen blevet retsforfulgt, da sagerne indtil videre har kunnet behandles administrativt af SKAT’s straffesagsenheder, hvor »der er givet bøder i en række tilfælde«.

– Hvad vil SKAT gøre fremover for at komme problemet med denne type skatteunddragelse til livs?

»SKAT samarbejder tæt og målrettet med relevante myndigheder og organisationer i ind- og udland. Samarbejdet har blandt andet til formål at udveksle viden om trends og tendenser, udveksle data og udvikle strukturelle løsninger, f.eks. forslag til lovændringer. Det giver SKAT bedre muligheder for at opdage svindlen hurtigt og stoppe svigen, før den opstår,« oplyser det danske skattevæsen i en mail til Information.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt for Dagbladet Information at få en kommentar på undersøgelsen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Politiske reaktioner på undersøgelsen

Rune Lund (Ø):

  • »Det er udtryk for uhæmmet grådighed, at dem, der tilsyneladende snyder mest, er dem, der i forvejen har mest. Vi ved, at når det kommer til overlagt og planlagt kriminalitet, hvilket den her form for økonomiske kriminalitet åbenlyst er, så betyder både opdagelsesrisiko og strafniveau en hel del, og meget af den her trafik ville nok stoppe ret hurtigt, hvis flere rådgivere og velhavere fik et ophold i hotel gitterly. Derfor bør vi for eksempel indføre en paragraf i straffeloven, der særskilt kriminaliserer rådgivning om grov skatteunddragelse. Velhavere, der gemmer deres penge ulovligt i skattely, skal opleve, at de ikke slipper godt fra det, og at både skattemyndigheder og politiet kommer efter dem.«

Anders Johansson (K):

  • »Skattesnyd er i min optik moralsk forkasteligt. Men desværre er det ikke et nyt problem. Det har stået på i mange år, og det vil det nok også gøre i fremtiden. Derfor vil jeg hellere fokusere på, hvordan vi kan gøre noget ved det. I takt med at vi er trådt ind i digitaliseringens tidsalder, er det blevet nemmere for myndighederne at overvåge sager, hvor der er mistanke om skattesnyd. Det er selvfølgelig en udvikling, vi fortsat skal understøtte.«

René Gade (Alt.):

  • »Grådighed og velstand burde være hinandens modsætninger, men det er desværre langtfra altid tilfældet. Det er tallene et klart eksempel på, når de mest velstillede i så fantastisk velfungerende samfund som Skandinaviens, samtidig er dem der skatteunddrager fællesskabet langt mest. Det vigtigste, vi politikere kan gøre, er i fællesskab at fordømme grådighed og lovgive derefter. Ikke i små sko, men med stor konsekvens.«

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

  • »Det (undersøgelsen, red.) viser, at skattesnyd er med til at øge uligheden, og at mange af de rigeste familier er alt for grådige – jf. også kampagnen for lavere arveafgift. Når man er rig kan man købe sig til lyssky hjælp fra banker, revisionsfirmaer og advokater. Der er ingen undskyldninger, heller ikke at danske skatter er høje, for de er jo vedtaget demokratisk – og i øvrigt er Danmark langtfra et land, der beskatter de rige særlig hårdt. Det er kort sagt bare for dårligt, og der skal sættes ind med jernhånd.«

Andreas Steenberg (R):

  • »Vores samfund er bygget på tillid – det er derfor, vi alle gerne betaler meget i skat for, at alle kan få uddannelse, behandling på sygehuset osv. Denne tillid brydes, når nogle ikke betaler. Og særligt når det er mennesker, der har rigeligt med penge. Jeg vil stille spørgsmål til ministeren om det her. Vi afsætter mange ekstra penge til SKAT, og derfor bør der være mulighed for at gøre noget.«

Jesper Petersen (S):

  • »I en al for lang årerække har der været nærmest frit spil og gode muligheder for at udnytte de forskellige former for skattely. Det er en hån mod almindelige mennesker og virksomheder, der betaler sin skat, når det kan lade sig gøre for den gruppe af superrige at undgå at bidrage til fællesskabet ved ikke at betale skat og slippe for straf. Vi har været med til at gennemføre flere politiske tiltag mod skattely herhjemme og prioriterer det også meget i vores politiske arbejde i EU, hvor Jeppe Kofoed er en stærk bannerfører for dette arbejde i Europa-Parlamentet. Det er en dagsorden, som vi vil blive ved med at forfølge, og herhjemme forsøger vi hele tiden at få regeringen med på at styrke vores skattevæsen.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • David Zennaro
Kurt Nielsen, Erik Nissen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvor meget skal vi vædde om, at forargelsen og indignationen blandt politikerne lige så stille henlægges over et par måneder.

Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Erik Nissen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Christian Skoubye, Diego Krogstrup, P.G. Olsen, Thomas Jørgensen, Egon Stich, Michael Waterstradt, Søren Bro, Estermarie Mandelquist, Anne Lintrup, Brian Nocis Jensen, Søren Andersen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Steffensen, Tue Romanow, Ebbe Wagner Smitt, Trond Meiring, Khuram Bashir, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Danske politikere understøtter grådigheden. Fremmer den. Deres hykleri kan de såmænd passende stikke skråt op. Med venlig hilsen, naturligvis :)

Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Erik Nissen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Diego Krogstrup, P.G. Olsen, Thomas Jørgensen, Egon Stich, Michael Waterstradt, Søren Bro, Estermarie Mandelquist, Brian Nocis Jensen, Søren Andersen, Steen K Petersen, Janus Agerbo, Tue Romanow, Trond Meiring, Khuram Bashir, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Harald Strømberg

Nu får vi sikkert snart en analyse af CEPOS, som forklarer hvor fantastisk godt og vigtigt det er, at de aller rigeste undgår at betale skat.

Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Erik Nissen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Christian Skoubye, Diego Krogstrup, Thomas Jørgensen, Michael Waterstradt, Peter Andersen, Søren Bro, Marianne Stockmarr, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Janus Agerbo, Lars Steffensen, Ib Christensen, Randi Christiansen, Tue Romanow, David Zennaro, Trond Meiring, Khuram Bashir, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Skattely eller værn mod plyndring.

Man kan med en vis ret tvivle på, om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet, altså danskeres indtægter og formuer i udlandet. Grundloven giver, af indlysende grunde, ikke danske myndigheder mandat til at gå på togt udenfor rigets grænser. Forudsætter vi , at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark, så er der ikke længere grundlag for beskatning til Danmark. Beskatning er nu et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.

Michael Friis

Der er flere ting galt her. Hsbc er f eks en Britisk bank ikke fra Svejts. Og hvordan tælles beløbene sammen?
Naturligvis skal der beskattes efter reglerne. Jeg nægter at tror på at den rigeste del af den danske befolkning tør tage chancer som antyder.

Henrik holm hansen

ok Michael har du selv en konto i Hsbc???????? ordrene mange men handling svag og usynlig Og desværre kunne det ligeså godt have været den danske bank eller nordea som bidrog til undragelserne

Tåbeligt at forarges over forventelig adfærd. Hele det internationale pengesystem har disse muligheder indbygget og i magtfulde kredse er de ønskelige.
Lige nu buldre økonomien der ud ad, som det så smukt hedder. Det gør vi hver især har travlt med samle op stort men for det meste småt, der flyder forbi vores dør, frem for at sikre et stabilt samfund for alle.
Det er ofte kaldt casino økonomi, men mon ikke pyramidespils økonomi er mere beskrivende? Gør jeres indsatser, belån hvad der belånes kan og invister i en fremtid fyldt med rigdom.
Når krisen kommer, mister I alt for kun pyramidespillet top får økonomisk gevinst. Samtidig har I øget klimaproblemerne blot for en kortvarig drøm om rigdom.
Bekæmp dette forbandede system i stedet for at nyde den kortvarige, ødelæggende luksus, det frister med.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Lintrup, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er brug for strukturelle ændringer, der forhindrer skatteunddragelse, og denne må være en afskaffelse af indkomstskatten, men en progressiv beskatning af omsætning, inkl. en indkomst-overgrænse. Målet er ikke en voldsom skatteforøgelse, men en retfærdigere fordeling - og en reel beskatning af dér, hvor penge skifter hænder.
Indkomstskattens afvikling vil neutralisere folks personlige valg af arbejdstid, mens de øvrige tiltag vil svække inflationen, sådan som det ønskes.
Vigtigst er dog det velfærdsideologiske grundlag: at det fremme lighed, og at det i høj grad fjerner politikernes mulighed for som i dag at drive del-og-hersk-politik. Det vil gøre det endnu mere attraktivt at ansætte eller øge produktiviteten ved automatisering, fordi det i praksis vil være den eneste måde, et overskud kan øges.
Skatten skal være to-delt - et forholdsvis lavt bidrag fra små virksomheder i en opstartsfase eller under omstændigheder, der reelt ligner lønmodtageres, og en progressiv erhvervsskat på kapitalindkomst og omsætning med max. på ca. 65 procent for de højeste indtægter, formodentlig dér, hvor vi rammer trekvart mia.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

først når en tilstrækkeligt procentdel af verdens midler er samlet på alt for få hænder, vil de korrupte politikere fatte, at når pengene ikke er i omløb, er der ikke noget forbrug, og derfor utilstrækkelig vækst til at holde møllen kørende. Hvis man vil have vækst, må man se på en bedre fordeling af midlerne, da der jo er et svimlende antal mennesker på kloden, der ikke er i nærheden af at have forbrugt optimalt, da de simpelthen ikke har penge til andet en dagen og vejen.

Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Bro
Så sørger bankerne bare for, at der laves flere penge via udlån og renter.
Keine Hexerei nur Behändigkeit

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Ivan Hansen

Der er særlige kontor i mange danske ambassader for at kontrollere pensionister i udlandet. Hvorfor er der ikke lignende tiltag over for skatte snyder i udlandet????

Kurt Nielsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Nidkærheden kender ingen grænser når det gælder mindre bemidledes økonomiske gøren og laden. Her kan der gennem dygtigt og vedholdende spin skabes den store forargelse. De snylter på velfærden, lever højt på mine skattekroner, ja vi kender alle den bevidstløse sang.
Er det ikke nøjagtig det samme der foregår her?
Hvor er det politiske hylekor, det dygtige og vedholdende spin overfor disse nassere?

Kurt Nielsen, Mogens Holme, Egon Stich, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Diego Krogstrup, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Berthelsen

Der er ingen formueskat i DK, modsat i Norge og Sverige.
DR har tidligere været fremme med samme sag og endda var det 250 af de rigeste familier.
Nu har vi ikke så mange sten rige, de er flyttet ud af landet forlængst, men hvorfor skulle Dyne-Larsen, Lego, Mærsk og Novo familierne, der vel næppe er i stand til at bruge hvad de tjener, risikere ydmygelse og fængselsstraf for at spare skatten af renterne, som jo er det skattepligtige.
Nu hører danske håndværkere vel næppe til i den lave ende af indkomstskalaen, men i følge Rockwool Fonden er det omkring 40 mia. der bliver udført i sort arbejde. Nu kender jeg en del og jeg tør godt postulere at en håndværker der ikke tjener sort er det fordi vedkommende ikke gider/vil. Politikerne kunne nemt gøre det surt for dem at bruge kontanterne. De gør bare ikke noget.

Eva Schwanenflügel

"Ifølge Anette Alstadsæter, professor på fakultetet Handelshøyskolen på Norges Miljø- og biovidenskabelige universitet og medforsker i projektet, peger undersøgelsen på, at vi muligvis skal til at revidere vores målinger af ulighed i samfundet, da disse ikke medregner den omfattende skattely blandt samfundets rigeste formuegruppe."

Det har længe været kendt, at uligheden i forhold til formue var på linje med visse afrikanske lande. Nu får vi at vide, at det er endnu værre end vi troede..

Hvis SKAT ikke var blevet smadret så eftertrykkeligt af især Kristian Jensen, kronprinsen i Venstre,
kunne denne udvikling muligvis været bremset.. Som det er nu, er det bare det rene slaraffenland for topkriminelle skattespekulanter - ivrigt bistået af de autonome banker, der uden konsekvenser selv begår den ene lovovertrædelse efter den anden uden konsekvenser.

Som Pelle Dragsted skriver, ville et par ufrivillige ophold i hotel gitterly gøre underværker.
Men alle de store partier har jo meget travlt med at stirre sig skeløjede på muslimer og al deres gøren og laden, så deet..

De virkelige ghettoer ligger på Strandvejen nord for København !!

PS. Hvorfor har Information ikke indhentet kommentarer fra Venstre, LA og DF?!?
Det bliver ej forklaret.

Kurt Nielsen, morten rosendahl larsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Lad os prøve at regne på Glieses forslag.

Et alt andet lige eksempel. Cowi Consulting er en rådgivningsvirksomhed med næsten hvor næsten 2/3 af omsætningen går til lønninger og knap en 1/3 til faste omkostninger.

Lad nu Gliese for ret som han har agt. Vi sætter omsætningsskatten til 25% svarende til knap 0.8 mia kr. For at Cowi kan betale alle sine sit, må fjernelse af indkomstskatten, og dermed lønudgifterne, falde med mindst 40 %.

Så er skatteprovenuet det samme.

Så, jo løntungere en virksomhed er, des lavere bliver lønmodtagernes nettoløn.

Hvor vil du arbejde henne?

Steffen Gliese

Men alt andet er ikke lige, når man ændrer så radikalt ved skattesystemet og gør skattebetaling obligatorisk for at kunne drive virksomhed.

Steffen Gliese

- og det handler jo faktisk ikke om, at skatteprovenuet skal være det samme, men at de almindelige ansatte holdes skadesløse, mens der over tid gerne skulle ske en udjævning imellem top og bund ved at fratage virksomhederne incitamentet til at overbelønne deres ledelse for samfundets penge.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Så grundlæggende vil du bare sætte selskabsskatten op. Det kan jo nemt lade sige gøre inden for den skattemodel, vi har pt, da man blot skal ændre satsen fra 28 til xx %.

Ogå når du så hæve selskabsskatten skal du heller ikke forholde dig til stigende kapitalskatter, da den dette beskatningsgrundlag falder med stigende selskabsskatter.

Det er kun Æ' ØF, der tror at man dreje på en knap også holdes alt andet uforandret - er du en af dem?

Michael Pedersen

Og så er det jo ikke samfundets penge, det er aktionærernes, som er repræsenteret af en demokratisk valgt bestyrelse, der beslutter hvilken aflønninger, der tjener deres interesser bedst.