De allerrigeste gemmer en markant større andel af deres formuer i skattely end gennemsnittet

Jo rigere folk er, desto større andel af deres formue har de tilsyneladende valgt at gemme i skattely i udlandet. Det viser en skandinavisk forskningsundersøgelse Tax Evasion and Inequality, der kortlægger, hvilke personer i Danmark, Norge og Sverige som har anvendt skattely via den schweiziske bank HSBC.

»Omkring halvdelen af de her gemte penge tilhører de 0,01 procent rigeste – denne gruppe består af de 1.000 rigeste familier i Skandinavien, som alle har en formue på 40 millioner dollar (254 millioner kroner, red.) eller mere,« siger Niels Johannesen, professor i økonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.

I undersøgelsen vurderes det, at den rigeste 0,1 procent af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige ejer hele 80 procent af de gemte formuer på hemmelige konti i skattely. Den rigeste 0,01 procent står for 50 procent af disse gemte formuer og unddrager ifølge undersøgelsen en fjerdedel af deres samlede skatteregning.

Det er således tale om, at den allerrigeste 0,01 procent, unddrager næsten ti gange så stor en andel af deres skatteregning, som gennemsnittet, der unddrager 2,8 procent af deres formuer.

Undersøgelsens hovedkonklusioner blev præsenteret første gang i marts 2017, men nu er rapportens forskningsresultater blevet yderligere kvalitetssikret.

Dengang udtalte Niels Johannesen til Danmarks Radio, at hvis man oversætter undersøgelsens resultater til danske forhold, så betyder det, »at de rigeste 320 familier, som alle har en formue over 250 millioner kroner, har gemt en fjerdedel af deres formue i skattely«.

SKAT ser det ikke

At undersøgelsen ikke forholder sig til skatteunddragelse i de enkelte skandinaviske lande skyldes, at datasættet er for småt til, at forskerne kan konkludere noget håndfast om forskellene mellem Danmark, Norge og Sverige.

»Grunden til, at vi har slået tre lande sammen i undersøgelsen, er, at der er tale om tre små lande, og at lækken kun dækker en ud af mange banker og formueforvaltere i skattely,« forklarer Niels Johannesen.

Niveauet for skatteunddragelse i Dannmark og Skandinavien ligger i gennemsnit på tre procent, hvilket er ret lavt. Men det lave tal hænger ifølge Niels Johannesen sammen med, at SKAT ikke formår at indfange den skatteunddragelse, der foregår gennem skattely – som forskerne har undersøgt.

»Når SKAT laver deres almindelige kontroller, så finder de ikke snyd gennem skattely. Hvis man kigger på SKAT’s normale kontroldata, så ser du ikke nogen formuegradient. Derfor fremstår de rige ikke så anderledes end de mindre rige i forhold til skatteunddragelse. Men når man tager højde for brugen af skattely, så bliver det tydeligt, at skatteunddragelsen er koncentreret blandt de allerrigeste i formuefordelingen,« siger han.

Professoren vurderer, at den danske statskasse går glip af omkring tre milliarder kroner i årlige skattebetalinger på baggrund af skattely.

»Jeg har tidligere skønnet, at danskere privatpersoner har omkring 50-100 milliarder kroner i skattely,« siger han og påpeger, at estimaterne er forbundet med usikkerhed.

Det nye i undersøgelsen er dog ikke dette overordnede skøn, men det billede, der tegner sig af, at de gemte formuer tilhører de allerrigeste i samfundet. 

Øget ulighed i samfundet

Ifølge Annette Alstadsæter, professor på fakultetet Handelshøyskolen på Norges Miljø- og biovidenskabelige universitet og medforsker i projektet, peger undersøgelsen på, at vi muligvis skal til at revidere vores målinger af ulighed i samfundet, da disse ikke medregner den omfattende skattely blandt samfundets rigeste formuegruppe.

»Hvis man måler formueandelen, som de allerrigeste ejer, så viser vores tal fra Norge, at de ejer en tredjedel mere, end man tidligere har troet, når vi inkluderer skjulte udenlandsformuer. Det betyder, at de politiske tiltag, der forsøger at reducere uligheden i samfundet, kan blive vedtaget på et fejlagtigt grundlag. Det handler om, hvem der skal finansiere velfærdsstaten. Hvis de rigeste unddrager den skat, de skal betale, så skal vi andre betale mere,« siger hun.

Blandt de danske skatteordførere er der enighed om, at skattely er forkasteligt og med til at undergrave tilliden i det danske velfærdssamfund, der er bygget op omkring den store omfordeling af landets ressourcer gennem skatter.

»Undersøgelsen viser, at der eksisterer en lille gruppe af superrige danskere, der har opsagt den sociale kontrakt med resten af samfundet. De er så rige, at os andre almindelige dødelige ikke ville vide, hvad vi skulle stille op med så mange penge. Og alligevel undgår de at betale den skat, de skal. Det synes jeg er grådigt og usympatisk,« siger Jesper Petersen fra Socialdemokratiet (S).

Anders Johannsson fra De Konservative mener, at estimatet vækker opsigt og kalder skattesnyd for »moralsk forkasteligt« i en skriftlig udtalelse til Information.

»Alle skal selvfølgelig betale den skat, som de er forpligtiget til. Og hvis man snyder i skat, skal man stilles til ansvar. Derfor er jeg glad for, at vi nu forbedrer SKAT’s muligheder for at komme skattesnyd til livs gennem ansættelse af flere kontrolmedarbejdere i SKAT.«

Lækkede bankoplysninger

Forskningsundersøgelsen, der fokuserer på fordelingen af de hemmelige konti i skattely på tværs af formuegrupper, er baseret på en række kilder: et mikrodatasæt fra Swiss Leaks fra 2007, lækkede data fra banken HSBS Switzerland, Panamapapirerne samt såkaldte skatteamnestier, der er gennemført i kølvandet på den finansielle krise i 2008-2009.

Swiss Leaks dækker over interne bankoplysninger på mere end 30.000 bankkunder hos HSBC Switzerland, og i lækagen figurerede en række bankkonti, der kan forbindes til omtrent 650 danskere, normænd og svenskere, som indgår i den ny forskningsundersøgelse.

Gennem et samarbejde med skattemyndighederne i Danmark, Norge og Sverige har forskerne analyseret de lækkede mikrodata og sammenlignet dem med landenes samlede indkomst- og formueniveauer samt borgernes individuelle skatteoplysninger for at kunne tegne et generelt billede af, hvem der typisk gemmer deres formue i udlandet uden at oplyse skattevæsnet om det.

»Vores studie trækker primært på lækkede kundeoplysninger fra den schweiziske bank HSBC, som de skandinaviske skattemyndigheder har rekvireret og matchet til personoplysninger. Principielt er alle de personer, der har haft en konto i Schweiz uden at selvopgive den, skatteunddragere, og det er langt størstedelen af personerne i lækken,« forklarer Niels Johannesen.

Den ulovlige skatteunddragelse handler om, at skatteyderne har haft udenlandske indtægter, som kan stamme fra salg af virksomhed, udbytter eller konsulenthonorarer, der er udeholdt fra beskatning i det land, som de bor i. Selvom de er forpligtet til at angive deres indeståender og afkast til skattevæsnet.

Undersøgelsens generaliserende konklusioner bygger på en antagelse om, at fordelingen af de hemmelige konti i skattely på tværs af formuegrupper i andre banker er den samme som hos HSBC. Ifølge Niels Johannesen er der flere videnskabelige grunde til, at HSBC er en repræsentativ bank, hvad angår hemmelige konti i skattely.

I 2007, hvor de interne bankoplysninger blev trukket ud af systemet af en tidligere medarbejder, var banken en stor finansiel offshorespiller, der håndterede omkring 760 milliarder kroner, svarende til fem procent af alle udenlandske formuer i schweiziske banker.

»Vi kan sammenligne landefordelingen af kunderne hos HSBC med den schweiziske banksektor som helhed, hvor der er en god overensstemmelse. Vores videnskabelige udsagn er baseret på den forudsætning,« siger Niels Johannesen, der påpeger, at undersøgelsens resultater understøttes af, at de samme mønstre gør sig gældende i Panamapapirerne samt en række skattemæssige amnesti-datasample, der inkluderer 8.000 personer i Norge og Sverige.

Få bøder og ingen retsforfulgte

At forskerne har været i stand til at finde frem til de personer, der gemmer formuer i skattely, er ikke ensbetydende med, at alle skatteunddragerne er blevet dømt eller har fået forhøjet deres skattebetaling af skattemyndighederne.

»Det er ikke enkelt at løfte bevisbyrden i denne type sager – de lækkede dokumenter er ikke i sig selv tilstrækkelige,« påpeger Niels Johannesen.

Ifølge et notat fra SKAT til Skatteministeriet dateret den 9. marts 2017 indhentede SKAT i 2015 oplysninger om de danskere, der optrådte i HSBC-lækagen, for at kontrollere, om de har selvangivet og betalt korrekt skat til Danmark af deres indeståender og afkast i HSBC for årene 2005 og fremefter.

I notatet orienterer SKAT om, hvordan »HSBC-dataen har haft direkte betydning for, at SKAT har fundet frem til danskere, der har anvendt skattely via HSBC i Schweiz«. Samtidigt påpeges, at der ikke har været grundlag for at gå videre med flere af sagerne  – blandt andet pga. ringe datakvalitet.

Helt konkret er 312 sager fra HSBC-sagen blevet henlagt. Én af dem omhandler syv indkomstår, hvor tre år er afsluttet som følge af forældelse. SKAT har en frist på seks måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT har kendskab til, at skatteansættelsen kan ændres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, men denne frist blev overskredet »som følge af en beklagelig fejl i sagsbehandlingen«, har SKAT skrevet i et opfølgende notat til Folketingets skatteudvalg d. 31. maj 2017.

SKAT oplyser til Information, at deres straffesagsenheder har kompetence til at afslutte alle straffesager, hvor der højst bliver tale om bøde. Det vil sige alle sager, hvor der højst er tale om grov uagtsomhed og sager med forsætlig unddragelse indtil 250.000 kr.

Derimod skal SKAT’s straffesagsenheder sende sager med forsætlig unddragelse over 250.000 kr. videre til politiet med henblik på, at sagerne bliver indbragt for domstolene.

Af alle de afsluttede HSBC-straffesager er ingen blevet retsforfulgt, da sagerne indtil videre har kunnet behandles administrativt af SKAT’s straffesagsenheder, hvor »der er givet bøder i en række tilfælde«.

– Hvad vil SKAT gøre fremover for at komme problemet med denne type skatteunddragelse til livs?

»SKAT samarbejder tæt og målrettet med relevante myndigheder og organisationer i ind- og udland. Samarbejdet har blandt andet til formål at udveksle viden om trends og tendenser, udveksle data og udvikle strukturelle løsninger, f.eks. forslag til lovændringer. Det giver SKAT bedre muligheder for at opdage svindlen hurtigt og stoppe svigen, før den opstår,« oplyser det danske skattevæsen i en mail til Information.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt for Dagbladet Information at få en kommentar på undersøgelsen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Politiske reaktioner på undersøgelsen

Rune Lund (Ø):

• »Det er udtryk for uhæmmet grådighed, at dem, der tilsyneladende snyder mest, er dem, der i forvejen har mest. Vi ved, at når det kommer til overlagt og planlagt kriminalitet, hvilket den her form for økonomiske kriminalitet åbenlyst er, så betyder både opdagelsesrisiko og strafniveau en hel del, og meget af den her trafik ville nok stoppe ret hurtigt, hvis flere rådgivere og velhavere fik et ophold i hotel gitterly. Derfor bør vi for eksempel indføre en paragraf i straffeloven, der særskilt kriminaliserer rådgivning om grov skatteunddragelse. Velhavere, der gemmer deres penge ulovligt i skattely, skal opleve, at de ikke slipper godt fra det, og at både skattemyndigheder og politiet kommer efter dem.«

Anders Johansson (K):

• »Skattesnyd er i min optik moralsk forkasteligt. Men desværre er det ikke et nyt problem. Det har stået på i mange år, og det vil det nok også gøre i fremtiden. Derfor vil jeg hellere fokusere på, hvordan vi kan gøre noget ved det. I takt med at vi er trådt ind i digitaliseringens tidsalder, er det blevet nemmere for myndighederne at overvåge sager, hvor der er mistanke om skattesnyd. Det er selvfølgelig en udvikling, vi fortsat skal understøtte.«

René Gade (Alt.):

• »Grådighed og velstand burde være hinandens modsætninger, men det er desværre langtfra altid tilfældet. Det er tallene et klart eksempel på, når de mest velstillede i så fantastisk velfungerende samfund som Skandinaviens, samtidig er dem der skatteunddrager fællesskabet langt mest. Det vigtigste, vi politikere kan gøre, er i fællesskab at fordømme grådighed og lovgive derefter. Ikke i små sko, men med stor konsekvens.«

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

• »Det (undersøgelsen, red.) viser, at skattesnyd er med til at øge uligheden, og at mange af de rigeste familier er alt for grådige – jf. også kampagnen for lavere arveafgift. Når man er rig kan man købe sig til lyssky hjælp fra banker, revisionsfirmaer og advokater. Der er ingen undskyldninger, heller ikke at danske skatter er høje, for de er jo vedtaget demokratisk – og i øvrigt er Danmark langtfra et land, der beskatter de rige særlig hårdt. Det er kort sagt bare for dårligt, og der skal sættes ind med jernhånd.«

Andreas Steenberg (R):

• »Vores samfund er bygget på tillid – det er derfor, vi alle gerne betaler meget i skat for, at alle kan få uddannelse, behandling på sygehuset osv. Denne tillid brydes, når nogle ikke betaler. Og særligt når det er mennesker, der har rigeligt med penge. Jeg vil stille spørgsmål til ministeren om det her. Vi afsætter mange ekstra penge til SKAT, og derfor bør der være mulighed for at gøre noget.«

Jesper Petersen (S):

• »I en al for lang årerække har der været nærmest frit spil og gode muligheder for at udnytte de forskellige former for skattely. Det er en hån mod almindelige mennesker og virksomheder, der betaler sin skat, når det kan lade sig gøre for den gruppe af superrige at undgå at bidrage til fællesskabet ved ikke at betale skat og slippe for straf. Vi har været med til at gennemføre flere politiske tiltag mod skattely herhjemme og prioriterer det også meget i vores politiske arbejde i EU, hvor Jeppe Kofoed er en stærk bannerfører for dette arbejde i Europa-Parlamentet. Det er en dagsorden, som vi vil blive ved med at forfølge, og herhjemme forsøger vi hele tiden at få regeringen med på at styrke vores skattevæsen.«