Der er stigende pres på Finansministeriet for at medtage dynamiske effekter af offentlige udgifter i deres regnemodeller.
Særligt venstrefløjen har i årevis presset på for, at modellerne skal inkludere alle de positive adfærdseffekter, som de mener, at statens mange udgifter til eksempelvis uddannelse og socialpolitik har.
Men ifølge den borgerligt-liberale tænketank CEPOS bliver det helt overset i den nuværende debat, at der lige så godt kan være negative adfærdseffekter af at øge de offentlige udgifter til både uddannelse, ældre og kultur.
»Det offentlige forbrug har en tendens til at omfordele. Det vil sige, at personer på lave indkomster får en relativt større andel af det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug trækker dermed i retning af, at det bliver mere attraktivt at tjene færre penge eller slet ingen penge. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Overvismand Michael Svarer blev i sidste uge citeret for, at Enhedslisten har en pointe i, at det udgør et problem, at Finansministeriet ikke medtager de dynamiske effekter af offentlige udgifter i deres beregninger. Og i går bragte Information en historie på baggrund af et nyt notat af centrum-venstre tænketanken CEVEA.
Ifølge notaterne er der markante dynamiske effekter ved at øge midlerne til uddannelse og indsatsen overfor socialt udsatte børn og unge. Begge dele er ifølge Mads Lundby Hansen eksempler på, at debatten fokuserer alt for ensidigt på de positive adfærdsvirkninger, mens de negative bliver overset. Det gælder også på uddannelsesområdet.
»På uddannelsesområdet er vi blandt de lande, der bruger flest penge. I fravær af disse uddannelsesudgifter ville vi være fattigere. Men det er tvivlsomt om ekstra udgifter til uddannelsesområdet bidrager med noget positivt. Effekten kan også være nul og ligefrem negativ, f.eks. hvis de ekstra penge medfører overuddannelse,« siger Mads Lundby Hansen.
Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring. Og på samme måde gælder det for den offentlige ældrepleje:
»Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor. Det vil også trække arbejdsudbuddet nedad,« siger Mads Lundby Hansen.
Attraktive biblioteker
De negative adfærdseffekter begrænser sig dog ikke bare til pleje og sundhedssektoren, men gælder også for kulturtilbud, som stilles gratis til rådighed for borgeren, forklarer cheføkonomen.
»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen.
»Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse. Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.«
Enhedslistens Pelle Dragsted, der har stået bag partiets kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, vil ikke afvise, at der også kan være negative adfærdseffekter af offentlige udgifter. Men at det skulle gælde på ældre- og sundhedsområdet, tror han ikke på.
»Jeg kan ikke se, hvor de skulle have belægget for det. Man kan forestille sig det rent abstrakt ideologisk. Men ser man på lande som Norge, Danmark og Sverige, der har den her form for skattefinansieret velfærdssamfund, så har vi en ekstremt høj beskæftigelse samtidigt. Så jeg kan ikke se, at den sammenhæng skulle være der,« siger han.
At biblioteker og museer skulle betyde, at flere mennesker vælger at være på overførselsindkomst, tror han heller ikke på.
»Det er CEPOS’ menneskesyn i en nøddeskal. Det er helt skørt at tænke på den måde. Det kunne også være, at det virkede omvendt, så det, at du blev kulturelt stimuleret, gav bedre mulighed for, at du kunne komme videre på arbejde. Det, der er problemet med mange af de her antagelser, er, at man ser et meget reduceret menneske, der mest er styret af økonomiske incitamenter,« siger han.
Værdien af fritid
De Økonomiske Råd er kortvarigt inde på problemstillingen om de negative adfærdseffekter i et kapitel om dynamiske effekter af offentligt forbrug fra foråret 2017. Her skriver de blandt andet:
»Andre dele af det offentlige forbrug må omvendt formodes at reducere husholdningernes udbud af arbejdskraft. Det kan tænkes at være tilfældet for eksempelvis kulturstøtte, da rekreative tilbud kan øge værdien af fritid,« skriver vismændene og fortsætter.
»Isoleret set gør offentlige serviceydelser borgerne rigere, og derfor behøver de ikke at arbejde så meget for at nå et vist velstandsniveau.«
Men selv om vismændene bemærker det i deres kapitel, er det stadig et punkt der i for høj grad overses i debatten, mener Mads Lundby Hansen. For hvis Finansministeriet skal være konsekvente i sine regneregler, så bliver man nødt til at inddrage både de positive og negative adfærdseffekter ved det offentlige forbrug. Men problemet er for øjeblikket dog stadig, at man ikke ved, hvor store effekterne er, ligesom man ikke ved, om de er positive eller negative.
»Mit udgangspunkt er, at man selvfølgelig skal indregne adfærdsændringer afledt af det offentlige forbrug lige så snart der ligger tilstrækkelige undersøgelser til, at man kan indarbejde det. Den viden skal indarbejdes, hvad enten det er positive eller negative virkninger,« siger Mads Lundby Hansen
Værd at investere i velfærd?
For Pelle Dragsted er der to veje ud af den nuværende situation. Enten skal Finansministeriet – som tidligere finansminister Mogens Lykketoft også foreslog i sidste uge – stoppe helt med at regne med dynamiske effekter af f.eks. skatter og afgifter, da regnestykket bliver for skævt.
Eller også får man gjort det store arbejde, der handler om at samle dokumentation om effekterne af offentlige udgifter på alle de forskellige områder og få dem indført i modellerne. En øvelse, der dog heller ikke er uproblematisk, da det på sigt kan gøre modellerne mere komplicerede og uigennemsigtige og øge magten hos den siddende regering.
Men selv om beregningerne er usikre, og der også kan være negative arbejdsudbudseffekter af nogle offentlige udgifter, så tror Pelle Dragsted stadig på, at de grundlæggende vil vise, at velfærdsstaten er værd at investere i.
»Min klare vurdering er, at det vil falde positivt ud. Det baserer jeg dels på den observerede virkelighed om, at de lande, der har indrettet sig som Danmark med en stor offentlig sektor og et stærkt socialt sikkerhedsnet, også er de lande med nogle af de højeste beskæftigelsesgrader i verden. Men også på, at vi har ret meget evidens for, at f.eks. de sociale indsatser betaler sig,« siger Pelle Dragsted.
– Er det særligt venstreorienteret at reducere alting til et spørgsmål om, hvad der giver et økonomisk output. Hvad nu hvis en undersøgelse af biblioteker eller ældrepleje viser negative konsekvenser for arbejdsudbuddet?
»Det er et relevant spørgsmål, for vi skal huske, at der er mange ting, der ikke kan betale sig, men som vi alligevel skal have. Selv hvis man anerkender, at en høj dagpengesats betyder, at folk vil være mindre tilbøjelige til at søge hvad som helst, så kan det godt være, at det er noget, vi ønsker, så folk ikke bliver nødt til at acceptere urimelige arbejdsvilkår. Diskussionen stopper ikke her, det handler bare om at få etableret en mere lige spillebane.«
CEPOS er en samling intellektuelle fattigrøve der har et sygt syn på deres medmennesker.
de går ind for lighed så længe de selv får mest
Næste regering må bekæmpe borgerlige "tænke"tanke - som Fogh gjorde med de offentlige råd og nævn.
De får for meget taletid, og har for lidt på hjerte - ud over ideologisk shit!
"De negative effekter bliver overset". Muligvis, men de negative effekter af CEPOS er ikke til at overse.
Stop dog med at fremføre den misinformation, som den sygdomslignende samfundssvulst udgyder.
Startende fra nu,
vil jeg foretage en uges optælling af artikler og Ritzautelegrammer, hvor cepos nævnes i Information.
Dette var nr. 1.
God idé, @Lise Lotte Rahbek. Jeg frygter, at du når op på et to-cifret tal, hvis du vil tælle i en hel uge.
Hans Larsen
Vi er nødt til at få styr på, om cepos virkelig bliver nævnt så ofte som ekspertpanel i alt hvad der angår økonomi, som mange af os har en opfattelse af.
Nogle gange virker det så voldsomt, at cepos nærmest er blevet en statsmagt/embedsmandsinstitution fremfor en interesseorganisation. Og DET går bare ikke!
Hvis du talte artiklen om de gavnlige effekter af offentlige investeringer med fra tirsdag, så er du oppe på to, for der interviewede jeg dem også.
Sebastian G
Jeg tæller først fra og med artiklen her og tidsangivelser for udgivelse fremefter - fordi jeg først lige fik ideen i dag. :)
Hvad er der sjovt ved at være rig, hvis de fattige ikke lider? De skal være syge og uoplyste, så kan de lære det.
Fy for satan en tankegang.
"Hvis bibliotekerne som koncept var blevet foreslået i dag ville de blive latterliggjort som en socialistisk ønskedrøm" - Ukendt
Det er i virkeligheden lidt uhyggeligt at tænke på hvilket menneskesyn der ligger til grund for det CEPOS siger om biblioteker. Der udtales at folk på offentlig assistance kan gå ned og læse gratis blade og aviser, som om at det er en negativ ting at man kan tilegne sig viden uanset hvor velhavende man er eller hvad ens ansættelsesmæssige status er. Adgang til viden skal åbenbart kun være forbeholdt dem der kan betale for det. Biblioteket er i øvrigt også det eneste sted hvor individer uden råd/adgang til internet kan tilgå mange af de ting man skal bruge for at kunne kommunikere med det offentlige, samt mange af de andre fornødenheder der er en del af den moderne tilværelse (e-boks, netbank, skat etc.)
Uanset om det er CEVEA eller CEPOS, der fremturer med spekulationer, er humlen netop, at det hele er spekulativt og altså alene et udtryk for bagvedliggende værdier og anskuelser. Og intet andet.
Det er i vid udstrækning et spørgsmål om tro på hvad der tjener individet og samfundet bedst.
Derfor må man nødvendigvis spørge sig selv om man ønsker at leve i et fællesskab, hvor ens medmennesker overvejende er kunder/konkurrenter eller om de er så meget mere. Resten er kun et spørgsmål om aspirationer.
Det ville være sjovt, hvis det var satire. Men det er det altså ikke?
Jeg syntes at KUNST, FILM, BØGER, GOD MAD, ALKOHOL også skulle nævnes som årsager til at folk ikke gider at arbejde. Der er simpelthen for godt alt sammen. Hvis vi gør livet mere gråt, kan der være at folk endeligt syntes, at arbejdet er attraktivt - selv med en lavere løn. Sådan!
Men mange af CEPOS stiftere ville således være mindre velhavende, hvis staten heller ikke here støttede deres ideer. Så mon ikke man bides af hunden man selv har opfostret?
De har ret og det lige præcis meningen med velfærdssamfundet, at vi ikke skal arbejde hårdt og tjene mange penge, men at vi derimod skal løse opgaver på alle de områder, det kræves, for en løn, som giver folk en god tilværelse.
I Danmark anerkender vi rent faktisk ikke - det gjorde vi ikke indtil årtusindskiftet i hvert fald, at folk skal knokle afsted udover den arbejdstid, vi er enige om gælder.
Dette amokløb, som det på mange måder er lykkedes at skabe 3. verdens tilstande med i vores ellers så humane land, skal bekæmpes, denne jagt på arbejdskraft til arbejde, der hellere skulle være ugjort, fordi det ofte er spild af tid og ressourcer, skal stoppe. Vi må kræve, at vi får fordele af den digitale udvikling og den stærkt forøgede indtægt i samfundet.
Det, at Mads Lundby Hansen gider arbejde(hvis det kan kaldes arbejde, at gentage sig selv år efter år) modbeviser påstanden i artiklen.
Det er jo også meget enkelt med det arbejdsudbud: hver eneste på arbejdsmarkedet løser opgaver til mange gange større værdi, end de behøver for at leve i samfundet. Derfor er kampen om stadig mere arbejdskraft tåbelig.
Vi har ytringsfrihed her i landet. Den er vigtig at bevare.
Men ligesom Information er i sin fulde ret til at afvise tilsendte artikler fra almindelige, ikke-kendte mennesker, så er bladet også berettiget til at afvise indlæg fra CEPOS.
Information ville næppe vælge at bringe indlæg, der plæderede for, at fattige syge skal dø, fordi det ellers mindsker arbejdsudbuddet - eller at gratis biblioteker mindsker velstanden - hvis de var indsendt af en ukendt.
Og redaktionen ville slet ikke tage sådan et indlæg alvorligt. Det er gennemført latterligt at påstå, at nogen overhovedet vil have lettere indgang til arbejdsmarkedet, hvis vedkommende ikke kan få behandlet sygdom, og ikke har adgang til internettet ....
Kunne man ikke, i stedet for at gå til andre for at få kommentarer på de afskyelige idéer, spørge Mads Lundby, hvad han mener det ville betyde for mobiliteten - og arbejdstagernes kvalitet - hvis man fjernede disse tilbud?
Ville han selv se det som toppunktet af herlighed, hvis han kunne få ansat medarbejdere på CEPOS meget billigt - i køkkenet, måske? - fordi de var topmotiveret af at lide af tuberkulose og skulle tjene til lægebehandlingen?
Hvorfor har CEPOS så nemt ved at få bragt deres stof i medierne?
Det er jo dog ikke på grund af argumenternes lødighed.
Måske vi aldrig skulle have givet det private marked adgang til samfundet? Det nedbryder og nivellerer jo tydeligvis fællesskabet ved at fremme private overklasseinteresser på fællesskabets bekostning.
Med CEPOS' logik kan man argumentere for at skatten skal meget højere op for de højestlønnede. Med alle de penge, de har tilbage efter skat, er der ingen tilskyndelse til at påtage sig mere arbejde.
Hvad med de negative effekter af at sænke kontanthjælpsloftet, som puttede 600 flere i arbejde, men gjorde 16.000 børn fattige? Lad os kigge på de negative effekter af fattigdom og social deroute.
Om nogen kan CEPOS få mig fuldkommen op i det røde felt og mit blodtryk stiger til faretruende højder, og jeg mister enhver formuleringsevne - tak til kommentatorer, der bevarer selvbeherskelsen og formuleringsevnen...
Bestilt arbejde!
Netop, Lau Dam Mortensen, hvor mange hjemløse er reelt i stand til at skaffe sig eller varetage et arbejde, når de ikke har et fast hjem?
Problemet ved at tillade pøblen gratis adgang til bibliotek er vel mest, at denne pøbel risikerer at blive klogere ved at have adgang til bøger (eller information generelt). Og så bliver risikoen for, at man selv, som hårdtarbejdende medlem af den succesrige klasse med gratis taletid i medierne, stødes fra tronen, større.
CEPOS....hvad før något?....Det må då være dårfinkarnas mødesplads.
Der er en mærkværdig præmis tilstede i udtalelserne fra CEPOS:
"behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst"
"behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje"
En præmis, der siger, at alle egentlig kan blive ufatteligt rige, hvis de bare arbejder hårdt nok. Desuagtet, at det naturligvis ikke kan lade sig gøre - hvis vi får 100% beskæftigelse, så er vi i problemer- og derfor vil det stadig blive svært for nogen at arbejde hårdt nok til at få råd til noget der ligner en eksistens i CEPOS' drømmescenarie med privatiserede sygehuse, plejehjem, museer, veje, biblioteker, politivæsen, brandvæsen, militær etc.
Disse mennesker vil så, formentligt og forståeligt, blive desperate og have større sandsynlighed for at ende i en kriminel bane - selvfølgelig ikke alle, nogle vil nok kæmpe lidt for reformer, mens andre desværre blot vil acceptere det og undvære ordentlig sygepleje, ordentlige ældrepleje osv.
Men det vil selvfølgelig mest gå udover de fattige, så hvorfor skulle det dog bekymre mig. I virkeligheden skaber det jo bare flere jobs, når vi skal have bygget ringmurene rundt om vores compounds og vagter i tårnene.
CEPOS med Mads Lundby huskes især fra AFRs regeringstid, en politisk med- og frontløber i bashing mod økonomer, der advarede mod den økonomiske politik der blev ført.
Kort efter krisen indtraf skyndte samme Mads Lundby over til de kritiske økonomer, for at stå i første række når der skulle tages billeder af økonomer der kritiserede AFRs økonomisk politik.
- Ikke videre troværdigt, og det har ikke ændret sig med tiden.
Flere steder i artiklen, hvis han citeres rigtigt, forlader han sig på rene gætterier, - for han ved det simpelthen ikke(!), tag f.eks. 7. afsnit nederst; ""Effekten kan også være nul og ligefrem negativ, f.eks. hvis de ekstra penge medfører overuddannelse", - men trods må man give ham lidt ret, for det er et problem han selv har tæt inde på livet, men ikke er klar over selv.
CEPOS er en dybt reaktionær snæversynet tænketank, der drømmer sig tilbage til "hattedamerne" i minkpels og varmeboder på Rådhuspladsen, der ved juletid deler små gaver ud til de fattige, og ikke kan få øje på den vanvittige økonomiske forskel de ser.
Stavnsbåndet og skudmålsbogen vil de gerne gense som midler i samfundet for at kontrollere arbejderne, for friheden er kun for de rige, ligesom retten til straffen af arbejderne med træhesten er en ønskedrøm for dem om samfundets indretning.
Det er et ynkeligt menneskesyn de har på deres medborgere i samfundet, - "trækæsler" i stedet for såvel samfundsborgere som medborgere, og ligheden for loven så de også gerne afskaffet, til fordel for herremandsvældet i stedet for demokrati.
Det virker selvfølgelig lidt fjollet i vor digitale tidsalder - men der var engang, hvor man brændte bøger af - viden er farlig!
Mads Lundby var også forbi Berlingske business i går med et forslag om forkortelse af dagpengeperioden.
https://www.business.dk/debat/man-kan-roligt-saenke-dagpengene
Og sænkelse af dagpengesatsen, naturligvis...
Værdier som cepos slår til lyd for, er de kun modtager private midler.
Det passer jo godt med deres doktrin, at alle skal klare sig selv og ikke ligge samfundet til last.
https://cepos.dk/stoet-os
Som der er bekendt af mange her på siden, så virker cepos ved halve sandheder og manipulation.
Du kan nemlig trække dit bidrag fra i skat, det vil sige alle os alle sammen betaler Cepos over skatten.
Cepos er en flok hykler.
https://www.cepos.dk/stoet-os/hvordan-kan-jeg-stoette
Cepos vil ikke oplyse, hvad tænketanken bruger sine penge til, da både regnskab og budget er
hemmelige.
En patetisk og upålidelig forening, som ikke skal have spalteplads her på siden.
SÅ INFORMATION; STOP DOG
Jeg har efterhånden indtryk af, at medarbejderne hos CEPOS på deres arbejde har en kalender, der kun viser 1. april.
Ellers kan jeg forstå, hvorfor de året rundt kommer med udtalelser, der er så idiotiske, at det kun kan være ment som aprilsnarre.
P.S. Der er dælme ikke mange museer med gratis adgang.
Cepos logik: »Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor."
Til gengæld skal du arbejde hårdere fordi du skal betale til den aktuelle ældrepleje, for ingenting er gratis.
De Økonomiske Råd konstaterer:
»Isoleret set gør offentlige serviceydelser borgerne rigere, og derfor behøver de ikke at arbejde så meget for at nå et vist velstandsniveau.«
Borgerne bliver rigere af offentlige serviceydelser! Men det må være de samme borgere der via skatter m.v. betaler for de offentlige serviceydelser. Ikke alle borgere kan blive rigere af, at der sker omfordelinger
Solskinsdage bidrager osse i høj grad, og de bør naturligvis afskaffes, hvis de stod til Cepos.
Ihvert fald solskinsdage fra mandag til fredag.
Fortrinlig artikel.
Ved at lade diskussionen ad regnemodellernes indre logik udfolde sig bliver to forhold tydelige.
1: Regnemodeller aldrig er ideologisk neutrale og at ideologi og idioti er to sider af samme mønt vil altid blive tydeligt, når ideologiske logikker udfoldes i deres konsekvens.
Når Enhedslisten og Pelle Dragsted henholdsvis kritiserer og søger af korrigere finansministeriets regnemodeller er diskussionen ideologisk og debatten vil bære præg heraf.
CEPOS økonomerne er ikke dårlige eller onde mennesker, men den ideologi, de er proponenter for, vil, som det i artiklen bliver tydeligt, i sin logiske konsekvens vise sig som en form for idioti.
Men ganske tilsvarende vil Pelle Dragsteds og Enhedslistens forestilling om en retfærdig/neutral regnemodel i sin logiske konsekvens afsløre sig som tilsvarende idiotisk.
At tilslutte sig heppekoret for den ene eller den anden logik vil blot være udtryk for valg af idioti.
2: Diskussion ad regnemodel har afsæt i, at begge sider knytter sig til økonomi og økonomisk logik som grundlag for politik.
De to sider anvender samme præmis og sikrer dermed, at økonomer kan læne sig tilbage i sikker forvisning om aldrig at blive arbejdsløse. Penge som fælles præmis og reference er det fatamorgana, der danner afsæt for ideologisk idioti. Penge før menneske - menneskelig velfærd = pengerigelighed, frihed = økonomisk frihed, lighed = økonomisk lighed osv. Idiotien og kampen er sikret med penge som fælles præmis.
Fremtidens politik må finde ny reference!
Lige før finanskrisen faldt ledigheden til 1,9%, Hvad skete der? Var bibliotekerne lukkede?
Jeg har brugt perioder af min tilværelse hvor arbejdet har fyldt ganske lidt, på at løbe og gå lange ture - måske man burde amputere mine ben. Den store tænker Mads Lundby Hansen kan formentlig lave et regnestykke som viser at udgifterne til amputationen kan betale sig!
At man som voksent menneske skal høre denne lille fugleunge få ørenlyd i pressen, i tide og utide, det er rystende!
"Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen."
Bevar mig vel for en stupid argumentation..
Der er ingen åndsrigdom at spore i Cepos overhovedet, og det er et virkeligt mysterium, at denne fladpandede lobbyvirksomhed får så megen taletid i alle medier, (muligvis begrundet i en fejlfortolkning af fairness-princippet og tendensen til menings-bobler?)
Som Thora Hvidtfeldt Rasmussen skriver :
"Men ligesom Information er i sin fulde ret til at afvise tilsendte artikler fra almindelige, ikke-kendte mennesker, så er bladet også berettiget til at afvise indlæg fra CEPOS.
Information ville næppe vælge at bringe indlæg, der plæderede for, at fattige syge skal dø, fordi det ellers mindsker arbejdsudbuddet - eller at gratis biblioteker mindsker velstanden - hvis de var indsendt af en ukendt.
Og redaktionen ville slet ikke tage sådan et indlæg alvorligt. Det er gennemført latterligt at påstå, at nogen overhovedet vil have lettere indgang til arbejdsmarkedet, hvis vedkommende ikke kan få behandlet sygdom, og ikke har adgang til internettet ....
Kunne man ikke, i stedet for at gå til andre for at få kommentarer på de afskyelige idéer, spørge Mads Lundby, hvad han mener det ville betyde for mobiliteten - og arbejdstagernes kvalitet - hvis man fjernede disse tilbud?"
Det kan ikke siges bedre !!
Er det ikke en klar udmelding om, at det kun drejer sig om at andre skal arbejde?
Hvad har det med egentlig med samfund og demokrati at gøre?
Vi arbejder for at leve, ikke omvendt!
Ja, Ivan B L, der er jo en sær og for CEPOS åbenbart uforståelig tendens til at folk åbenbart under højkonjunktur er flittige og så under lavkonjunktur bliver luddovne;)
Det ville være dejligt hvis journalisten kunne spørge CEPOS (og LA. ) hvad det er for lande de ser som forbilleder. Hvem der er som de bliver inspireret af når de får deres fantastiske ideer!?
Eksempelvis UK og USA. Begge lande som må være skønne set med CEPOS` menneskesyn. Begge lande som har store befolkningsgrupper, som er ganske uoplyste. Måske er det det, som CEPOS gerne vil opnå i Danmark! Til beroligelse af CEPOS kan jeg dog fortælle, at jeg alt for ofte møder mennesker - voksne, som ikke er under lavværgemål - som er skræmmende uoplyste og politisk tonedøve. Mennesker som på et fejlagtigt grundlag understøtter det nuværende folketingsflertal, og således udbygningen af dummernikkersamfundet - helt som CEPOS ønsker det!
Spørg også CEPOS hvordan det er gavnligt for samfundet, at dem der var så smarte at de kunne spare alle lærepladser væk, fordi DE ikke havde brug for dem, nu koster os over 18 milliarder i tudekiks om året fordi de ikke er kvalificerede til at finde brugbar arbejdskraft?
Hvis de arbejdsløse har glæde af bibiotekerne på en måde der påvirker deres jobsøgning i negativ retning, så må vi hellere lukke bibliotekerne af hensyn til konkurrenceevnen. Det giver næsten sig selv.
@ Søren Kristensen
En lille smiley ville gøre underværker.. Eller mener du det alvorligt?
Der er åbenbart ingen grænser i dette land i, hvor dum man kan være. At manden har en uddannelse er mig en gåde, og da slet ikke noget der bare har det mindste med økonomi at gøre.
Hvorfor reparere taget; det regner jo ikke!
@ Kim Houmøller
"Hvorfor reparere taget; det regner jo ikke!"
Eller hvorfor have et velfærdssamfund; det gavner jo ikke de rige?
CEPOS har ikke opdaget, at det er længe siden, det var gratis, at gå på museer. Det var noget Brian Mikkelsen indførte, som et plaster på såret efter at have skåret kraftrigt ned på kulturen, og fx frataget en masse skribenter og forfattered deres bibliotekspenge.
Og mht. bibliotekerne, så betaler vi jo skat, så der er sq ikke noget der, der er gratis. VIl båtnakkerne i CEPOS nu have, at vi skal betale entre for at gå på bbilioteket?
Og ved Mads Lundby da ikke, at mange af dem, der sidder på bibliotekerne og læser aviser, det er fc. pensionister, skolebørn i deres fritid, indvandrere og asylansøgere, der gerne vil vide mere om sanfundet, og som har fundet ud af, at bibliotekerne er rene guldgruber for den slags.
Så længe det varer, og indtil Mette Suk ruller et tæppe af nedskæringer ud over bibliotekerne. CEPOS støber kuglerne for hende.
Gu ved hvor længe det varer inden Deadline inviterer Mads Lundby ind i wegenerstolen for at høre hans guldkorn? Max en uge?
Sider