Læsetid: 4 min.

I dag drøfter Folketinget, hvordan dets arbejde kan gøres mere livligt. Forslagene er beskedne

Folketinget fremmer folkeligheden – forsigtigt
Et folkestyre skal kunne engagere sine borgere – men det skal ske på en værdig måde. Hvordan holder man den balance? Det kommer Folketingets debat til at handle om, når tinget i dag behandler forslag om at gøre sin arbejdsform mere strømlinet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

29. maj 2018

Et folkestyre skal kunne engagere sine borgere – men det skal ske på en værdig måde.

Hvordan holder man den balance? Det kommer Folketingets debat til at handle om, når tinget i dag behandler forslag om at gøre sin arbejdsform mere strømlinet.

Debatten handler også om en anden form for balance. Nemlig balancen mellem Folketinget og regeringen. Som det vel ligger i konkurrenceforholdet mellem den parlamentariske forsamling og den regering, der udøver magten, kan der opstå gensidige irritationer. Folketingsmedlemmer kan føle sig ignoreret ved, at ministrene ikke er villige nok til at møde op og bevare spørgsmål i salen og i udvalg, og ved at ministrene søger at holde embedsmændenes store viden for sig selv.

Modsat kan ministre opleve for megen kalkunjagt ved, at folketingsmedlemmer misbruger deres ret til at rejse forespørgsler, som kan ende med at føre til mistillidsdagsordener mod ministre.

Begge former for irritation er jævnligt forekommet på Christiansborg de senere år. Og begge er søgt lindret i den indstilling, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i onsdags gav til Folketinget forud for dagens debat. Forud er gået flere omgange af behandling i arbejdsgrupper, der som formand har haft socialdemokraten Christine Antorini.

Grundigt forberedt debat

  • Som grundlag for Folketingets drøftelse i dag ligger en indstilling, der i onsdags blev afgivet af Udvalget for Forretningsordenen.
  • Der er tale om en opfølgning af en todageskonference, som Folketinget allerede i januar 2017 holdt om sine arbejdsformer. Efter den konference nedsatte tinget en arbejdsgruppe med en repræsentant for hvert af partierne, og med Christine Antorini (S) og Peter Skaarup (DF) som henholdsvis formand og næstformand.
  • Denne gruppe har i tingets jargon været kendt som ’Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen’. Denne arbejdsgruppes forslag særligt om samråd har været viderebehandlet af en ny arbejdsgruppe, også med Antorini som formand, men i denne omgang med Martin Henriksen (DF) som næstformand.
  • Derefter har alle forslag været grundigt drøftet i Udvalget for Forretningsordenen, der består af de fem præsidiemedlemmer, anført af formand Pia Kjærsgaard (DF) og yderligere 16 folketingsmedlemmer.

Ikke revolution

Om det, der nu er blevet den endelige indstilling til Folketinget, sagde Christine Antorini i onsdags til DR: »Det kan godt være, det ikke er en revolution, når man læser forslagene hver især, men summen af dem betyder faktisk, at der kommer mere magt til Folketinget og en mere livlig debat i folketingssalen.«

På Christiansborg har det vakt ærgrelse, at ministre meget sent har meldt afbud til besvarelse af stillede spørgsmål, som de skulle svare på i onsdagens ’spørgetime’.

Det har fået Udvalget for Forretningsordenen til at indskærpe, at kun »helt uopsættelige forhold« kan begrunde et sent afbud, og at »partiinterne møder« ikke kan bruges som undskyldning. Udvalget indskærper også, at ministrene skal medvirke til, at udvalgssamråd om aktuelle sager afholdes snarest muligt, efter at udvalget har anmodet ministeren om at komme til stede. Derved skal det sikres, at sagen stadig har offentlighedens bevågenhed.

En mere uformel afvikling af samrådet skal fremmes ved, at medlemmerne stadig tiltaler hinanden både ved for- og efternavn, men undlader også at sige »hr.« og »fru«, således som det forlanges i folketingssalen.

Ministrene skal også styrke debatten omkring samråd ved senest tre arbejdsdage efter samrådet at sende medlemmerne de ’talepapirer’, som ministrene har holdt sig til. I dag lader nogle ministerier op til fire uger hengå, før de sender talepapirer til udvalget.

En sag, som Udvalget for Forretningsordenen til sin beklagelse ikke har kunnet fremme, er embedsmænds mulighed for bidrage med deres sagkundskab ved folketingshøringer, hvor ministeren ikke nødvendigvis er til stede.

Som udvalget syrligt bemærker: Der har været »en del tilfælde, hvor embedsmænd har måttet undlade at deltage i sådanne arrangementer, fordi ministeren har været forhindret«.

Løkkes nej

Det vil udvalget gerne lave om på. Udvalget må imidlertid konstatere, at den nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) som principiel holdning har udtrykt, at embedsmænd ikke bør deltage »uden ministerens samtidige tilstedeværelse«.

Udvalget finder »det derfor ikke formålstjenligt at forfølge spørgsmålet videre nu«.

Udvalget lægger ikke skjul på, at det her håber på en kommende regering med en anden indstilling.

Hvad angår overdreven brug af det svære parlamentariske skyts i form af forespørgsler til ministre, har Udvalget for Forretningsordenen overvejet »en form for adfærdskodeks eller god praksis for«, hvornår folketingsmedlemmer anmelder en forespørgselsdebat.

Her fortjener udvalgsbetænkningen at blive citeret i en lidt fyldigere ordlyd, idet sprogvalget er betegnende for den varsomhed, som udvalget udviser i forholdet til reformer af den parlamentariske fremgangsmåde. Udvalget skriver:

»Udvalget for Forretningsordenen ihukommer, at forespørgsler har en særlig karakter blandt de forskellige muligheder, som Folketingets medlemmer har for at indhente oplysninger fra regeringen og iværksætte en politisk dialog med ministrene, i kraft af at instituttet er fastsat i grundloven, at forespørgsler kræver Folketingets samtykke, og at ministrene er retligt forpligtet til at svare. Af den grund finder udvalget, at det er gavnligt, hvis Folketingets medlemmer reflekterer nøje over, hvornår det er på sin plads at stille en forespørgsel, og hvornår andre, enklere muligheder for udveksling af oplysninger og synspunkter mellem Folketinget og regeringen er mere passende.«

Sådan er det, når dansk folkestyre er mest besindigt. Man beder brushoveder om at reflektere nøje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

De kunne jo begynde med at se og opregne de ekskluderede og disses fællestræk. Dem, der ikke er plads til i et samfund; dem, der kæmper uden støtte fra omgivelserne - de tegner et tydeligt omrids af, hvad de tilbageværende mangler. Det er evolutionen, der skiller sig af med ballasten. Slangen, der kaster sin ham. Det ville være mere nådigt at tage livet af dem end at forstøde dem.

Måske bør folketinget også drøfte, hvordan deres arbejde kan ændre fra ren populisme til at have betydning for den danske befolkning.

Måske bør folketinget også drøfte, hvordan deres arbejde kan ændre fra ren populisme til at have betydning for den danske befolkning.