Er danske studenter for sløve til at gøre oprør mod systemet?

Studenterrådet var i aftes til høring hos Socialistiske Studenter om den manglende aktionspolitik i dansk studenterarbejde. I morgen skal Akademikernes Samarbejdsudvalg på et heldagsmøde diskutere kampen om det professorale enevælde, som ude i verden sætter studenterne i oprør.

I disse dage hører vi mest om studenterdemonstrationerne i Warszawa, for kort tid siden var urolighederne omkring det Frie Universitet i Vestberlin forsidestof.

At studenterne i østlandene må tage midler som demonstrationer, kampagner, strejker i anvendelse, forekommer måske mange i de vestlige lande forståeligt, men at man også i de lande, der roser sig af udstrakte demokratiske rettigheder, skal opleve studenteraktioner af den art, som nu har stået på i nogen tid i Vesttyskland, Italien og USA, overrasker og chokerer borgerskabet og magthaverne.

Studenter har altid gjort oprør. Mere eller mindre larmende, mere eller mindre grundigt og alvorligt, fra drilleriet af småborgerskabets ’filistre’ hos Hostrups studenter til tyske studenters agitation for nationalliberale ideer, som i marts 1848 rejste oprør over hele Tyskland.