Læsetid: 6 min.

I fixerummet Skyen er det ikke stofferne i sig selv, der er problemet

Information har besøgt et fixerum på Vesterbro. Her mener man – ligesom socialdemokraten Henrik Sass Larsen – at hash og hårdere stoffer bør afkriminaliseres for at gøre miljøet mere roligt og kunne sætte fokus på de problemer, der ligger til grund for, at nogle tager for mange stoffer
Haitham på 43 år har lige røget. Han har brugt rygerrummet i flere år. Han kan godt lide at komme her, fordi han så er fri for blæsten og politiet. Han fortæller, at det er ligesom at få en udløsning at ryge heroin.

Haitham på 43 år har lige røget. Han har brugt rygerrummet i flere år. Han kan godt lide at komme her, fordi han så er fri for blæsten og politiet. Han fortæller, at det er ligesom at få en udløsning at ryge heroin.

Anders Rye Skjoldjensen

17. maj 2018

Martin på 49 år er for tredje gang i dag tilbage i fixerummet Skyen på Vesterbro, hvor stofbrugere kan tage stoffer under ordnede og rene forhold. Han sætter sig ved et skinnende metalbord og kommer omhyggeligt kridhvidt kokainpulver ned i en lille gennemsigtig plastikkop. Så drypper han destilleret vand fra en pipette ned i koppen, der opløser pulveret.

Der er omkring en tiendedel gram kokain i koppen. Det har kostet Martin 200 kroner at købe det af nogle kriminelle på gaden.

Han fastgør en ren nål til en sprøjte og suger kokainen op i den. Så løsner han bæltespændet, trækker cowboybukserne ned og stikker nålen forsigtigt ind i lysken, så den rammer en blodbane.

Legalisering af hash og hårdere stoffer er igen kommet på dagsordenen. Onsdag fortalte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, til Information, at stod det til ham, skulle man afkriminalisere forbrug af hash og andre stoffer for gøre op med en mislykket kamp mod misbrug af samme.

»Alt, hvad vi har gjort de seneste 50 år, har været nyttesløst,« sagde han.

Henrik Sass Larsen mener, at man helt bør legalisere hash, og at staten bør kontrollere salget.

Indtjeningen skal ifølge Sass Larsen bruges til fordel for dem, der bliver ramt negativt af forbruget. Samtidig mener han, at hårdere stoffer som minimum bør være lovlige at besidde for brugerne.

Henrik Sass Larsens udmelding kommer i forbindelse med hans nye debatbog EXODUS – vejen frem for centrum-venstre, der udkommer på fredag.

Allerede onsdag forsikrede Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, at det er Sass Larsens egen holdning, ikke Socialdemokratiets.

»Partiets linje ligger fast, og det er den, der bliver talt,« sagde sundhedsordføreren til Politiken.

Information har besøgt Skyen på Vesterbro for at høre, hvad stofbrugere og fagpersoner i miljøet mener om forslaget.

Omsorg og kærlighed

Forrummet i Skyen lugter en smule af røg.

Her sidder to sygeplejersker og en pædagogisk medarbejder ved navn Renny Wild, der har arbejdet på stedet, siden det åbnede for fire år siden. Her registrerer de, hvem der kommer ind og ud af stof- og rygerummet. 

En yngre mand med blå kasket og sort hættetrøje og vest holder et bæger med sølvpapir over i hånden. Han lægger crack på sølvpapiret og suger røgen fra glasset op gennem et lille hul. Han bliver høj med det samme, siger han. Han læner sig lidt forover og kigger ned mellem benene.

Anders Rye Skjoldjensen

Imens kommer Martin tilbage fra stofrummet. Han sætter sig på en bænk og vil gerne snakke med Information om legalisering af hash og andre stoffer.

Han er en høj mand, har cowboybukser og en blå T-shirt på. Til hverdag arbejder han med it. For to år siden faldt han i kokainen efter en længere pause fra den. Nu tager han coke et par gange om ugen.

Hvis man vil komme problemet med hash- og stofmisbrug til livs, mener Martin, at man skal gå hårdere til værks end at legalisere det. Det gælder om at sikre, at der er flere tilbud end i dag og flere til at hjælpe stofbrugerne.

»Medarbejdere som ham der,« siger han og peger over på den pædagogiske medarbejder Renny Wild.

»Der skal bare være 100.000 mennesker med gode intentioner, som også kan hjælpe dem, der ikke er så hårdt ramt af det endnu,« siger han.

Martin tror først, at han stopper med at tage kokain, når han har fået løst »det der er inde i mig«, som han siger. Når han er på kokain, kan han sidde og filosofere og tænke over livet. Han går til terapi en gang om ugen, hvor de snakker om, hvordan han kan komme væk fra stofferne igen.

Det siger sig selv, at det ikke øger livskvaliteten at tage stoffer, siger han.

»Det koster mange penge, der er større risiko for, at man får sygdomme, og man kan miste sit job og sit kørekort. Det er ikke et godt liv.«

Alligevel er han enig med Henrik Sass Larsen i, at besiddelse af hårdere stoffer til eget forbrug burde afkriminaliseres.

»Så bliver man måske accepteret mere og møder en omsorg. Omsorg er vigtigt,« siger han.

Imens han taler, ryster hans arme en smule. Den venstre fod, der er har en fin, læderbrun herresko på, kører op og ned.

En legalisering vil ifølge Martin måske betyde, at man ikke behøver at købe stoffer af kriminelle, og at man kan sikre sig, at man får noget af lidt højere kvalitet.

»Jeg går ind for en kontrolleret legalisering med omsorg og kærlighed.«

Spred miljøet

En kvinde med brune øjne og rødfarvet hår, iklædt træningsbukser og en hvid bh, har netop taget et fix kokain. Hun mister balancen et øjeblik, falder bagover ind mod væggen og synker ned i en stol. Foran hende sidder en anden kvinde med lyserød kasket på med ryggen til og sprøjter kokain i blodet.

Når stofbrugere kommer i Skyen og vil fixe, får de udleveret et lille ’kit’ med blandt andet sprøjte, nål, desinficering og vat. Medarbejdere sørger for, at der hele tiden er rent, der hvor der bliver taget stoffer.

Anders Rye Skjoldjensen

De fleste, der kommer i Skyen, har været i fængsel på grund af deres misbrug, fortæller Renny Wild. Han er enig i, at man bør afkriminalisere hash og hårdere stoffer.

»For at købe stoffer skal man mødes, og det er folk, der har meget vanskelige sociale vilkår. Når det sker på så lille et område som her, så giver det mange konflikter og ballade, og vi har sværere ved at hjælpe dem. Så jeg tror, at hvis vi legaliserede det, ville vi sprede miljøet, og det ville hjælpe,« siger han.

Mens Henrik Sass Larsen mener, at man bør gøre hashsalget lovligt og kontrollere det igennem staten, er han ikke sikker på, at man skal gå helt så langt med de hårdere stoffer. Ifølge Renny Wild ville det dog give god mening.

»Så ville man få bedre stoffer. Heroinen ville være af bedre kvalitet. Jeg synes ikke, at enhver skulle gå ind i en kiosk og købe det, men det burde være skrapt statskontrolleret,« siger han.

De virkelige problemer

– Er der så ikke fare for, at flere vil begynde at bruge stoffer?

»Det er ikke hr. og fru Jensens velstimulerede børn, der kommer her. Det er krigsveteraner og folk med de værste socialsager, man kender fra medierne. Jeg tror, at du og jeg kunne ryge heroin i en uge, og så ville du nok være lidt syg, men der ville ikke være fare for, at du hang i det resten af dit liv.«

Ind ad døren kommer en mand med grøn kasket og en stor hund i snor. Han sætter sig på bænken for at vente på, at der er plads i stofrummet. Han tager kokain og metadon, men vil gerne ud af det.

»Nu handler det bare om ikke at være syg. Jeg kan tage to gram, og jeg kan ikke mærke det. Festen er slut for mig. Jeg er blevet immun,« siger han.

Manden med den grønne kasket mener ikke, at det er stofferne i sig selv, der er problemet. Stofferne giver en pause fra de virkelige problemer, som de fleste stofbrugere har.

»Vi siger jo: Onkel Benny bollede mig i røven fra jeg var tre år gammel, ik’? Jeg har det svært, så stikker jeg mig i armen, og pift: Så har jeg det godt,« siger han.

Han er enig med Henrik Sass Larsen i, at stoffer bør afkriminaliseres.

»For at sætte fokus på de problemer, der gør, at nogle tager mange stoffer.«

Den unge mand her har lige fixet. »Vil du se mine bivirkninger,« spørger han Informations fotograf og viser sine arme, hvor mærker fra nålene er tydelige.

Anders Rye Skjoldjensen

Renny Wild nikker.

»Alle, der kommer her, har været i behandling flere gange, de har været stoffri, og så falder de i igen, fordi de sidder tilbage med det, der er årsagen til, at de tog stofferne i første omgang. Der er for meget fokus på afgiftning og for lidt fokus på det, der kommer bagefter.«

Tredje gang Martin tager kokain i dag gør han sig umage.

Det tager flere minutter for ham at sprøjte en tiendedel gram kokain ind i lysken. Hans hænder ryster, da han omsider trækker sprøjten ud igen. Lidt besværet trækker han bukserne op og får spændt bæltet. Han kigger lige frem og går ind i sin trance. Ved siden af har en ældre dame trukket sine cykelshorts ned for at stikke sig i baglåret.

Henrik Sass Larsens nye debatbog ’EXODUS – vejen frem for centrum-venstre’ udkommer på fredag. Her lægger han blandt andet op til at afkriminalisere stoffer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Løkkevik
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • randi christiansen
  • Niels Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Frede Jørgensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Ole Løkkevik, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, randi christiansen, Niels Nielsen, Ervin Lazar, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Så hvornår fiser det ind under tænkehatten, at det er ikke er stoffet men misbrugsprofilen, der er problemet? Hvis man gør det, er man selvfølgelig samtidig nødt til at konfrontere diverse samfundsskabte problemer og undladelsessynder, der kræver en økonomisk og social omstilling. Det vil man så ikke, men lader i stedet sin fejlanalyse ofre misbrugerne, som er syge mennesker.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Tor Brandt og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Stofmisbrugeren lever i en evig frygt for at blive taget af politiet og få abstinenser i en celle uden chance for at få det bedre.

Den" kriminelle" som har solgt stofmisbrugeren stoffet, er også stofmisbruger. Han er bare lidt mindre handicappet af det. Hans forbrug er, i og med hans nebengeschæft, noget større. Det er derfor han sælger - for at blive høj. Han lever også i en evig frygt for at blive taget af politiet. For ham venter der sig abstinenser vi overhoved ikke kan forestille os, der i cellen.

Så'n er det når vi har konforme ideløse politikere..

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Tor Brandt, Anne Mette Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg er modstander af dyreforsøg, men nogle gange kan resultaterne af dem jo i sig selv være gode nok. Der blev allerede i 1970erne lavet forsøg, som indikerer ret kraftigt, at det ikke er stofferne, der er problemet: https://en.wikipedia.org/wiki/Rat_Park

Til de, som ikke kender Rat Park forsøgene: En rotte bliver sat alene i et bur, og der gives adgang til en vandskål med rent vand og en vandskål med heroin eller kokain. Den enlige rotte har stor tilbøjelighed til at vælge at drikke fra skålen med stoffer. Hvis man derimod sætter flere rotter sammen - så deres sociale behov er opfyldt - har de hver især forsvindende lille tilbøjelighed til at vælge stofferne.

Mennesker har ligesom alle andre dyr et indbygget behov for at føle sig godt tilpas. Normale velfungerende individer får som regel deres fix af behagelige følelser fra deres omgang med andre mennesker. Men individer med psykiske problemer, som gør dem ude af stand til at pleje normal omgang med andre mennesker og/eller evt. ude af stand til at føle de behagelige følelser ved socialisering, vil selvfølgelig være draget mod at opsøge behagelige følelser andre steder.

Vi er allesammen junkier efter behagelige følelser. Forskellen er, hvor vi får dækket behovet. Hvis man får dækket sit behov ad naturlig vej, vil man ikke have nogen grund til at søge det dækket med narkotiske stoffer i første omgang, og man vil da slet ikke være i risiko for at udvikle afhængighed.

Problemet med narkotikamisbrug handler slet ikke om narkotika, det handler om lidende mennesker, som skal hjælpes til at få det bedre.

Karsten Lundsby, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Når man intet har at miste kan misbrug blive en realitet. Systemet gør det til en individuel sag og den afhængige hjælpes ikke ved trusler og krav. Det forøger bare ensomheden og følelsen af mindreværd.
Alle i behandlingssystemet lige fra egen læge, opholdssteder, herberger i jobcentre ved det godt, men man har intet gjort for, at forebygge. Alle kan regne ud, at 9 plejefamilier for et barn ikke gør et barn til en voksen der kan beherske livet. Som jeg ser det ville gode børnehjem ofte være bedre end at foregøgle børn, at de får en familie. På et godt børnehjem vil mange føle sig lidt mere som en af de andre, mens de ofte i en plejefamilie vil føle sig endnu mere anderledes. Der er gode plejefamilier og dårlige børnehjem, men man kan, hvis man vil optimere omsorgen gøre meget mere fra systemets side. På sigt vil det endog være billigere. Og så mener jeg helt seriøst, at det ikke skal være en kommunal opgave. Mange kommuner vil finde den billigste løsning, som kun rækker til næste års budget. Det burde være en statslig opgave, hvor det ikke alene er en sagsbehandler og en fuldmægtig som bestemmer. Desuden er socialrådgivere ikke underlagt autorisation, som gør at de er uden personligt ansvar.
Det burde være mange flere specialer, herunder børnepsykologer, læger, socialfaglige med en overbygning. Desuden skal de ikke tage hensyn til en kommunes økonomi, hvis det er en statslig opgave. Fejlanbringelser kan ikke undgås men minimeres. Det udelukker ikke kommunens kendskab til barnet og familien.
Jeg har hørt oprivende livshistorier fra både børn og voksne som er blevet mishandlet af os alle der har været og er i systemet. Som "gulv ansat" er det umådelig svært at blive hørt.
Hvis de udsatte ikke er så uheldige at ryge i misbrug af ulovlige stoffer ender de i psykiatrien, hvor hjælpen er sparsom og stort set eneste behandling er psykofarmaka, som ofte har så mange bivirkninger at mange forsøger at undgå det.
Det er umådelig svært at rette op på allerede fejl begåede handlinger, men vi kan gøre det meget bedre for de børn og unge der i dag vokser op.
De psykiatriske afdelinger sender ofte folk ud nærmest inden de ankommer. De får en pakke medicin med og help Yourself. Alle vasker hænder. Det er andres ansvar. Hvad hjælper diverse redegørelser sendt til ministre, der udskiftes hurtigere end næste kvartal. Det kører jo bare videre, og så kan man ud skælde den enkelte kommune, men hvis man ikke tager fat om nældens rod er vi lige vidt. Børnene sendes som et postpakke fra den ene kommune til en anden og med skoleskift og ofte mobning som ledsager. Så må man sgu sende barnet med en bus til samme skole, da også skift af kammerater gør et i forvejen sårbart barn endnu mere ulykkeligt.
Sidste historier om Kundby pigen og drabet på købmanden i Suldrup taler deres uhyggelige sprog.
Når Psykiater, Poul videbech har så travlt med at himle op om bostedets svigt glemmer han behændigt, at se på egen stand, der udskrev den unge mand fra Psyk efter kun et døgns indlæggelse.

Karsten Lundsby, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Tor Brandt og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ethvert misbrug er selvfølgelig et symptom på underliggende problemer. Det kender enhver, som har prøvet at overdrive et eller andet. Selvmedicinering og eskapisme er nærliggende strategier for et menneske i en ressourcesvag eller stresset situation. Det er virkelig stupidt at mene, at kriminalisering og forbud hjælper noget som helst, især når det oven i købet forholder sig modsat - det forværrer alting.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Tak til Mændenes Hjem og Skyen.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, randi christiansen, Klaus Seistrup, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

'Hvis din højre hånd bedrager dig så hug den af ' - og på samme måde : hvis du er syg, så er det ikke systemet, der er noget galt med, det er DIG. Du alene har ansvaret for din helbredelse = tilpasning til systemet. Hug en hæl og klip en tå, så er du helt sikker på, du ikke kan gå. Og det passer jo fint ind i konkurrencesamfundets diktum, men vor herre bevare os for noget asocialt, psykopatisk sludder.

Jens Winther

@Tor Brandt, men skulle vi så ikke hjælpe de stakkels mennesker i stedet for bare at gøre det lettere for dem at drukne deres savn i heroin osv.?

Der er vel ikke en forudsætning for at hjælpe nødstedte mennesker ud af deres misbrug, at vi frigiver hash og afkriminaliserer heroin og kokain?

randi christiansen

En forudsætning jens? Nej, mn du kan jo selv se, hvor ringe det går med det. Og igen, hvis et voksent menneske ønsker at drukne sig i stoffer, må det vel være vedkommendes eget valg, sålænge det ikke skader andre.

Peder Bahne

Hash og pot har intet med narkotika at gøre. Opiater er stærkt vanedannende, men hash virker på mig på den måde, at hvis jeg kontinuerligt indtager cannabis, bliver jeg bare sløv og søvnig ved øget dosis. Det erfarede jeg i 1970erne og underlagde mig den restriktion at begrænse nydelsen til efter aftensmaden og kun i weekenden og ferierne. Jeg har altid foretrukket cannabis over alkohol, og på trods af lange pauser i mit potindtag, har jeg aldrig oplevet abstinenser eller noget, der bare ligner tømmermænd.

Cannabis virker på mig på den måde, at musik, naturoplevelser og samvær med vennerne får et boost, som jeg ville være ked af ikke at kunne nyde i det ene liv, som er os tildelt.

Efter det er blevet muligt at indtage cannabis gennem en vaporizer, udsætter jeg ikke min krop for rygning med risiko for lungekræft, så det eneste der mangler i min pensionisttilværelse er min kone og en afkriminalisering af pot efter 50 års overgreb fra den danske stat.

Med hensyn til narkotika tror jeg, at alle ville vinde ved at lade staten stå for forsyning, kontrol og samtaler med brugerne og frigøre de sjæle, hvor det er muligt og ellers påtage sig ansvaret for de sociale katastrofer, som ofte optræder blandt de få upriviligerede ofre iblandt os.

Med hensyn til lægeordinerede opiater skal vi og lægerne ikke lade os narre af nye medikamenter fra lægemiddelindustriens tagselvbord, bare fordi de ikke har undersøgt afhængighedseffekten af nye midler, som bygger på molekyleopbygningen af opiumvalmuens virksomme stof. Det er altsammen uhyggeligt vanedannende. Jeg prøvede morfin een gang i 1970erne, fordi hvis hash og morfin begge var narkotika, var det vel heller ikke så farligt, men jo. Jeg oplevede det, som om hele min krop oplevede en kontinuerlig orgasme. Never again. Jeg følte mig meget flad, da jeg vågnede den næste dag.

Vi trænger til en gennemgribende anderledes narkotikapolitik her i landet.

randi christiansen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

@Jens Winther:

"Der er vel ikke en forudsætning for at hjælpe nødstedte mennesker ud af deres misbrug, at vi frigiver hash og afkriminaliserer heroin og kokain?"

Jo, det kan det jo netop være for de mennesker, som tvinges ud i kriminalitet for at skaffe de illegale stoffer. Mange af de misbrugere, som i dag bruger al deres energi og overskud på at skaffe det næste fix på ulovlig vis, ville kunne få et nogenlunde velfungerende og normalt liv ved siden af deres misbrug, hvis stofferne blev afkriminaliseret. Det ville give uendeligt meget bedre forudsætninger for at hjælpe dem ud af misbruget.

randi christiansen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, morten rosendahl larsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

At kriminalisere misbrugere er at sparke på mennesker, der allerede ligger ned.

randi christiansen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Peder Bahne og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Randi, men når de begynder at drukne, synes du jo alligevel, at vi skal gøre alt for at redde dem i land - ikke? Eller synes du bare, at vi skal lade staklerne gå til bunds?

randi christiansen

Jens, mht til 'at redde staklerne i land' er det eneste, man kan gøre at tilbyde alt, hvad man kan - hvor udfaldet afhænger af både misbruger og omgivelser. Jeg mener ikke, at et forbud over for voksne, myndige mennesker er et godt værktøj i den proces.

Visse regler har vi i et retssamfund. Det er en antagelse at forbudspolitik har den ønskede hensigt, og at uden den ville alle være endnu ringere stillet. Tværtimod viser erfaringer fra andre lande, at der bliver færre misbrugere. Samtidig fjerner man grundlaget for narkokriminalitet og - ikke mindst - erhverver kvalitetskontrol med stofferne.

Desuden genereres store indtægter, som staten kan anvende til alment velgørende formål herunder at hjælpe misbrugere på måder, som der åbenbart ikke nu er ressourcer til.

Cannabisproduktion vil ydermere kunne og bør naturligvis indgå i den grønne omstilling i form af produktionsomlægning.

Alt i alt en winwin.

Jens Winther

Jamen, det lyder jo fantastisk, @Randi, så kan vi måske omsider komme i gang med at få gennemført nogle ægte skattelettelser. Der var også på tide. Jeg havde godt nok ikke forestillet mig, at det skulle være en genial idé fra Henrik Hash Larsen, der gjorde det muligt. Men skidt-pyt, resultatet er det vigtigste - hvordan vi kommer derhen er mindre afgørende.

randi christiansen

Nu bør det jo være en demokratisk beslutning, jens, hvordan statskassens midler anvendes. Jeg mener, det er vigtigt at tilgodese alment velgørende forhold - sundhed, uddannelse, offentlig transport og andre offentlige institutioner, før personlig rigdom prioriteres.

Jens Winther

@Randi, klart, men nu er der jo - takket være Hash Larsen - tale om “fuldt finansierede skattelettelser”, som oven i købet vil gavne statsfinanserne i sig selv, såeh det er win-win-win-win-win ...

randi christiansen

Jens, vi taler om legalisering af cannabis og en anden politik i forbindelse med opiater og amfetaminer, så jeg kan ikke se, hvor diskussionen om skatteletttelser kommer ind i denne forbindelse?

Jens Winther

@Randi, det var for at anvise en fornuftig nyttiggørelse af de store statslige indtægter frigivelsen af hash mv. vil generere ..

randi christiansen

Ja jens, det kan jeg godt regne ud, men det er ligesom lidt ved siden af skiven i denne forbindelse - hvor jeg så måske kan konkludere, at din eneste indvending ifht legalisering er, hvordan indtægterne anvendes?

Jens Winther

@Randi, næh, det kan du ikke. Mine indvendinger har jeg gjort rede for her og i tråden efter en af de andre artikler om emnet. Jeg ser helst ikke en legalisering - og jeg kan ikke se, at det, at staten muligvis på kort sigt kunne "tjene penge" på en legalisering, kan være et argument for en legalisering.

randi christiansen

Ikke noget muligvis og på kort sigt jens, men da du har besluttet dig for at være faktaresistent, vil jeg nu afstå fra at fortsætte denne samtale.