Læsetid: 4 min.

Flertal vil afskaffe kommuners mulighed for at tage fritidslønnen fra anbragte børn og unge

Det skal ikke som i dag være muligt for kommuner at fratage anbragte børn og unge løn, som de har tjent i deres fritidsjob. Det mener DF, der vil sikre, at anbragte børn og unge har de samme muligheder som andre. Partiet bakkes op af rød blok og Venstre
Unge, særligt anbragte unge, har godt af at have et fritidsjob, og derfor er det tosset, at systemet er indrettet, som det er,« lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil som reaktion på Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Unge, særligt anbragte unge, har godt af at have et fritidsjob, og derfor er det tosset, at systemet er indrettet, som det er,« lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil som reaktion på Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Jens Nørgaard Larsen

23. maj 2018

En kommune kan i dag bede en teenager med et fritidsjob om at betale dele af sin løn tilbage til kommunen, hvis teenageren er anbragt uden for hjemmet.

Idéen er, at lønnen skal gå til egenbetaling af den unges ophold på anbringelsesstedet.

Men det skal være slut nu, hvis det står til Dansk Folkeparti, der har fremsat et beslutningsforslag om at afskaffe reglerne.

»Et fritidsjob er en helt almindelig del af mange unges liv, så det er ikke rimeligt, at anbragte unge skal miste en del af deres indtægt herfra, bare fordi de er anbragt,« siger Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard.

Både Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF støtter op om beslutningsforslaget, der skal behandles i Folketinget onsdag.

Også Venstre er positiv over for forslaget, men vil afvente en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der vil se på sagen i efteråret.

Men med opbakningen fra rød blok tegner der sig under alle omstændigheder et flertal for at ændre lovgivningen.

Må ikke ekskluderes

I dag fungerer det sådan, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan blive bedt om at bidrage økonomisk til deres anbringelse via deres fritidsjob.

I serviceloven står der, at »et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse«.

Den unge har dog lov til at beholde så meget af sin indkomst, at det svarer til det beløb, som anbragte børn og unge får i lommepenge.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den vil opkræve den anbragtes løn, og det vides ikke, hvor mange kommuner der benytter sig af denne del af lovgivningen. Men ifølge Karin Nødgaard er det underordnet.

»Bare det, at det er en mulighed, gør, at man ekskluderer nogle unge mennesker fra at prøve at leve et liv, der er så tæt på det liv, som mange andre unge mennesker lever,« siger hun.

Følte sig magtesløs

Sidste år bragte Information en kronik af Helga Sofia Nielsen, der beskrev, hvordan hun blev bedt om at tilbagebetale sin løn fra sit job i 7-Eleven til den kommune, hun var anbragt i.

»Det job flyttede mig mere end de mange kommunale indsatser, jeg havde stiftet bekendtskab med gennem årene,« skrev hun. Men lovgivningen gjorde, at hun sagde op.

»Hver gang jeg skulle betale til kommunen, følte jeg mig magtesløs og til grin. Resultatet blev, at jeg ad flere omgange gik ned i arbejdstid. Til sidst sagde jeg op, men det var med tårer i øjnene. Det kunne bare ikke betale sig for mig at blive.«

Et forskningsprojekt om fritidsjob til unge hos TrygFondens Børneforskningscenter viser, at danske teenagere, der arbejder efter skoletid, både har mindre fravær i skolen, får bedre karakterer og begår mindre kriminalitet.

Netop derfor giver det ikke mening at fjerne incitamentet for at tage et fritidsjob, mener Karin Nødgaard.

»Vi kan se på gruppen af anbragte børn, at de på mange områder klarer sig meget ringere end andre unge, fordi de har nogle odds imod sig. Men her kan vi gøre noget fra vores politiske platform på Christiansborg for at mindske de uligheder, der er i dag,« siger hun.

Et bredt flertal

Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokratiet, fortæller, at hun har meddelt ministeren, at Socialdemokratiet stemmer forslaget igennem i Folketingssalen, hvis ikke forslaget bliver en del af forhandlingerne om en ny aftale på anbringelsesområdet, som også begynder onsdag.

»Unge, særligt anbragte unge, har godt af at have et fritidsjob, og derfor er det tosset, at systemet er indrettet, som det er,« lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Dansk Folkeparti bakkes også op af socialordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper.

»Hvis der bare er ét ungt menneske, som ikke får eller søger et fritidsjob, fordi de måske har fået reglen forkert galt i halsen, så er det i sig selv et problem, fordi fritidsjob har så mange positive effekter,« siger hun.

Hos SF slår socialordfører Trine Torp fast, at man skal gøre så meget som muligt for at ligestille anbragte unge med andre unge. Derfor støtter SF også op om forslaget.

»Noget af det ved at tage et fritidsjob er jo at få fornemmelsen af at få nogle penge i hænderne, som man selv har tjent. Og her synes jeg jo også, at de skal have de samme muligheder som alle andre unge.«

Også Venstre støtter op om det principielle i forslaget, men vil afvente en undersøgelse fra Ankestyrelsen om, hvad omfanget af problemet er, så der er en økonomisk ramme at tale ud fra.

»Jeg tror ikke, at det er det store problem. Men det er fornuftigt at kende svaret på de økonomiske konsekvenser, før vi går videre med det,« siger socialordfører for Venstre, Carl Holst.

Information har forsøgt at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), men hun har ikke ønsket at udtale sig, før beslutningsforslaget behandles i Folketinget senere i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Der er altså mange både unødvendige og meningsløse regler at administrere i dette land, men her er da vist en højdespringer

Torben Skov, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Anne Eriksen, Bjørn Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Og samtidig bekymrer man sig meget om den unges fremtid!...

Torben Skov, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
niels astrup

Jeg har oplevet de vanvittige konsekvenser af denne regel. Jeg kender en, nu voksen, anbragt, der, som 15/16-årig ville have haft SÅ megen gavn af et job i Fakta eller Brugsen. Det ville have givet hende en tro på egne kræfter, hun kunne have haft brug for.

STORT skulderklap til Helga Sofia Nielsen for at have sat debatten i gang.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg kendte ikke til denne absurde regel om at unge mennesker i anbringelse kunne tvinges til at aflevere deres løn til kommunen.

Ikke netop en topmotivator for at tage et fritidsjob..
Kan selv huske, hvor stolt jeg var da lønnen for mit første job gik ind på kontoen.
Det undrer mig virkelig at det har været en regel, godt der er flertal for at lade de unge beholde deres løn.
For fanden, hvor er det små sko man går i..

Torben Skov, Katrine Damm og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

En billig omgang for politikerne fra DF, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten.

De glemmer bekvemt, at før indførelsen af kildeskat og moms og forlængelsen af den undevisningspligtige alder var der masser af børn af 'ufaglærte arbejdere', som bidrog til 'eget underhold' i egne hjem med betalingen for vareudbringning efter skoletid for lokale handlende, børnepasning for travle husmødre og lignende. Kontant betaling der ikke blev registreret som skattepligtig indkomst, da selvangivelsen først kom dumpende ind gennem brevsprækken året efter erhvervelsen af det første lønnede job på 'det rigtige arbejdsmarked' efter udløbet af de dengang 7 års obligatorisk skolegang.

Børnetilskud i form af en check fra kommunen var en by på månen, da manden i huset var den eneste voksne i familien, der skulle udfylde en selvangivelse Til gengæld fik han så et 'forsørgerfradrag' beregnet efter antallet af kvinder og børn under den skolepligtige alder i husstanden. Var konen også en del af arbejdsstyrken uden for hjemmet, skulle hendes lønindkomst indberettes på mandens selvangivelse, før sambeskatningen af ægtefolk blev suspenderet. Hvilket en overgang fik fattige unge kærestefolk til at vente med at gifte sig og 'leve på polsk', indtil manden tjente nok til at kunne 'forsørge en familie' med en 'hjemmegående' kone og deres fælles børn under den skolepligtige alder på en enkelt arbejdsindkomst.

Det korte af det lange er, at det i 'de gode gamle dage med fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet' var ganske almindeligt, at kvinder og børn fra 'arbejderklassen' bidrog til eget og familiernes underhold med selvtjente penge fra det, som i vore dage eufemistisk kaldes 'sort arbejde'.