Læsetid: 6 min.

Forening: Miljøstyrelsen bryder EU-direktiv, når den giver dispensation til at bruge ulovligt middel, der truer bier

Det er i strid med et EU-direktiv, at Miljøstyrelsen i flere år har givet dispensation til, at danske landmænd kan bruge et bejdsemiddel, der er skadeligt for bier, og som EU gjorde ulovligt i 2013. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, mens Miljøstyrelsen fastholder, at den nuværende praksis er lovlig. I dag behandles et forslag om totalforbud i Folketinget
Når landmænd har fået lov til at bejdse danske vinterrapsmarker med neonikotinoider på trods af et EU-forbud, er det ifølge Miljøstyrelsen helt inden for rammerne af lovgivningen.

Når landmænd har fået lov til at bejdse danske vinterrapsmarker med neonikotinoider på trods af et EU-forbud, er det ifølge Miljøstyrelsen helt inden for rammerne af lovgivningen.

Niels Ahlmann Olesen

22. maj 2018

Når Miljøstyrelsen siden 2015 har givet dispensation til, at danske landmænd kan bruge de ulovlige såkaldte neonikotinoidmidler til at bejdse afgrøden vinterraps, er det et brud med et EU-direktiv.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Naturfredningsforening, efter at den har undersøgt reglerne for at give dispensation.

»Der står meget klart, at man kun må give dispensation i nødstilfælde. Miljøstyrelsen har givet dispensationer i tre år i træk nu, og man kan ikke sige, at der har været en nødsituation år ud og år ind. Miljøstyrelsens praksis ser ud til at have været direktivstridig på adskillige punkter,« siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Som Information før har beskrevet, gjorde EU-Kommissionen det i 2013 ulovligt for alle medlemslande at bruge den stofgruppe, de såkaldte neonikotinoider, som bejdsemiddel i blomstrende afgrøder. I år har EU udvidet forbuddet, så det gælder alle afgrøder.

Vi har gjort bierne fortræd. Læs historien om bierne om blomsterne. 

Sofie Holm Larsen
Stoffet er blevet forbudt i EU, fordi det skader vilde bier og honningbiers orienterings- og reproduceringsevne. EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, har for nylig konkluderet, at »de fleste anvendelser af neonikotinoidpesticider udgør en risiko for vilde bier og honningbier«. Verdens bier er i forvejen truet af mangel på føde og levesteder.

På trods af forbuddet har Miljøstyrelsen de seneste tre år givet dispensation til bejdsning af vinterraps med neonikotinoider i lave doser. Dispensationer, som Danmarks Naturfredningsforening altså mener er givet på ulovligt grundlag, hvilket Miljøstyrelsen blankt afviser.

Kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening kommer på dagen, hvor Folketinget førstebehandler et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten om et totalforbud af neonikotinoider i det danske landbrug. Enhedslisten kræver i den forbindelse, at det ikke længere skal være muligt at give dispensation til landmændene.

Inden for rammerne

Men når landmænd har fået lov til at bejdse med neonikotinoider på trods af EU-forbuddet, er det ifølge Miljøstyrelsen helt inden for rammerne af lovgivningen.

Dispensationerne er givet efter artikel 53 i EU’s pesticidforordning, der siger, at der kan gives dispensation, når »det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde«.

I vejledningen til denne artikel i forordningen står der, at brugen af det skal begrænse sig til sager,  der er »i alvorlig fare for planteproduktionen og økosystemet, som ikke kan blive imødekommet på nogen anden måde«.

Miljøstyrelsen har bedt Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet om at vurdere, om der findes andre muligheder for at holde skadedyrene – de såkaldte rapsjordlopper – væk end ved at bruge det giftige og ulovlige middel, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.

Konklusionen var, at der ikke i de konkrete tilfælde findes alternative løsninger til at bejdse med neonikotinoider, og derfor har Miljøstyrelsen vurderet, at dispensationen er givet i nødstilfælde, som direktivet giver mulighed for.

»Nødstilfældet skal ses i forhold til afgrøden, og et angreb med rapsjordlopper kan i yderste konsekvens betyde, at afgrøden går tabt, hvis ikke der findes andre bekæmpelsesmuligheder. Og det er det, man opfatter som et nødstilfælde i forordningen,« siger hun.

Men Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at Miljøstyrelsen kan dispensere på den baggrund. I et svar til Miljø- og Fødevareudvalget skriver Miljø- og Fødevareministeriet nemlig, at tabet ved ikke at bejdse vinterraps vil være mellem 25-30 millioner kroner, mens den totale værdi af vinterraps er 700 millioner kroner med de udbytter og de arealer, der gjaldt i 2016 og 2017.

»Det vil sige, at man tillader at bejdse med stoffer, der er forbudt på EU-niveau, med henvisning til ’nødstilfælde’, når der er et potentielt tab på fem procent af afgrødens værdi. Det er at bøje ordet nødstilfælde uanstændig langt,« siger Rikke Lundsgaard.

Hun påpeger, at rapsjordloppen, ifølge en rapport udarbejdet af Aarhus Universitet til Miljøstyrelsen, kun optræder i skadeligt omfang hvert sjette eller syvende år. Derfor giver det ikke mening, at landmændene bruger det ulovlige stof hvert år.

»Der ville ikke være tale om, at man fuldstændigt mistede alle sine udbytter, hvis ikke man bejdsede hvert år,« siger hun.

Michael Kristensen, der er lektor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og har været med til at udarbejde rapporten til Miljøstyrelsen, bakker i denne henseende Danmarks Naturfredningsforening op.

»Når skadevirkningerne kun optræder hvert sjette år, så virker det forkert at bejdse med det hvert år. Det er nemmere for landmændene, men hvis man gerne vil have en god natur, så virker det lidt fjollet, at det kun er hvert sjette år, man har brug for giften, men at vi lægger gift i jorden hvert år,« siger han.

Når Miljøstyrelsen alligevel har valgt at give dispensationen, er det, fordi det beregnede udbyttetab er et gennemsnitstal. 

»Der kan for den enkelte landmand være tale om betydeligt større skadevirkning ved ikke at bruge midlerne,« siger Mette Hyldebrandt-Larsen.

Lave doseringer

Herudover er de danske doseringer så små, at det ikke bryder med EFSA’s anbefalinger, lyder det fra kontorchefen. Hun påpeger, at EFSA kun har vurderet højere doseringer end dem, der indgår i den danske dispensation til bejdsning af raps. For de højere doseringer har man vurderet, at der er »en mulig risiko« for bierne.

»Når vi bruger samme vurderingstilgang, så bliver konklusionen, at der kun er lav risiko for bier ved den lave danske dosering,« siger Mette Hyldebrandt-Larsen.

– Nu er der god evidens for, at midlet er meget skadeligt for bierne, så har I et mål om at finde alternativer?

»Den anvendelse, som vi giver dispensation til, den er der altså ikke god evidens for, at den er skadelig for bier. Når vi giver en dispensation, så har vi undersøgt, om der kan vises det, der hedder ’sikker anvendelse’, og i de doser, som vi giver tilladelse til med vores dispensationer, så er det altså vores vurdering, at det er en sikker anvendelse.«

Michael Kristensen fra Aarhus Universitet fastholder, at idéen om at lægge ulovlig gift i jorden, uden det er nødvendigt, er forkert.

»Det er også en del af konceptet i EU, at man kun skal bruge det, når man faktisk kan se, at der er et skadedyr til stede,« siger han.

Lovlige alternativer

I rapporten fra Institut for Agroøkologi nævnes der som alternativ den såkaldt svenske metode, som betyder, at man undersøger planter i foråret for at finde ud af, om omfanget af jordlopper vil være skadeligt i efteråret. Hermed er der allerede et alternativ til at give dispensation til at bruge det ulovlige middel hvert år, mener Rikke Lundsgaard.

»Vi så jo allerhelst, at det blev totalt forbudt, for når EU har forbudt det, så er det, fordi det er meget skadeligt for bierne. Men hvis ikke det kan lade sig gøre, så bør man som minimum kun bejdse i de år, hvor man ved, at der er ødelæggende angreb på vej.«

Mette Hyldebrandt-Larsen fremfører, at Institut for Agroøkologi, som har udarbejdet redegørelsen om rapsjordlopper til Miljøstyrelsen, også oplyser, at der er mange usikkerheder, der skal afklares, før man kan anvende den metode, Rikke Lundsgaard henviser til.

»Det er vores vurdering, at der stadig er en del usikkerhed ved den metode, og om den overhovedet kan bruges til noget. Det vil kræve yderligere udvikling af metoden, før den faktisk kan anvendes i praksis,« siger hun.

Michael Kristensen fra Institut for Agroøkologi giver Miljøstyrelsen ret i, at denne metode er dyr og besværlig. Og at det heller ikke giver mening at udvikle på den, når midlet er ulovligt. Han foreslår i stedet for, at man sprøjter med det godkendte sprøjtemiddel pyrethroider de år, hvor der er mange skadedyr, i stedet for at bruge neonikotinoider hvert år.

»Der har sikkert været nogle overvejelser om, hvor meget giftvirkning, der er af andre dyr, og man er også bange for at få dem udvasket. Men grundlæggende er pyrethroider et godkendt produkt, som man kan bruge om efteråret til at sprøjte mod rapsjordlopper,« siger han.

Men forskerne ved samme institut har over for Miljøstyrelsen vurderet, at sprøjtning med pyrethroider ikke er et muligt alternativ, påpeger Mette Hyldebrandt-Larsen.

»Det har ikke været deres vurdering, at det var et reelt alternativ til bejdsningen på grund af risikoen for resistens,« siger hun.

Hun fastholder derfor, at dispensationerne er givet i henhold til forordningen.

– Har I fået godkendt jeres dispensationspraksis af EU-Kommissionen?

»Nej, ikke direkte, og det er der heller ikke krav om. Men vi notificerer, ligesom de andre medlemslande, hver enkelt dispensation, der bliver givet, til Kommissionen, og hvis Kommissionen ser et problem i de dispensationer, vi giver, så tager den det op. Og det har den altså ikke gjort.«

Med hjerner som knappenålshoveder har de små bestøvere været her på planeten meget længere end os og formået at skabe superintelligente samfund baseret på samarbejde, social bevidsthed og altruisme. Det er blevet forudsætningen for en stor del af dagens globale fødevareproduktion. Nu er vi systematisk ved at undergrave biernes overlevelsesmuligheder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Henrik Leffers
  • Carsten Munk
Anders Graae, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Henrik Leffers og Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Lov for Loke, som for Thor, - eller er Miljøstyrelsen og landbruget bare en "stat" i staten, hvor EU-lovene ikke gælder?
Mageløse ignoranter, - føj, såmænd.

Mogens Holme, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Klaus Flemløse, Gert Romme, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Nysprog i forbindelse med pesticider og dispensationer

Resumé.
Miljøstyrelsen og SEGES bruger i vid udstrækning et nysprog i forbindelse med pesticider. Man omdefinerer ords betydning. Miljøstyrelsen har i flere tilfælde anvendt ordet ”godkendt” i betydningen ”dispensation”. Dette skaber forvirring i forbindelse med diskussioner og forespørgsler om godkendelse/dispensationer/forbud af pesticider.

Der i 2017 næsten 1400 gældende dispensation.

Miljøstyrelsen overholder ikke i alle tilfælde en tidsgrænse fastlagt af EU for en dispensations varighed på 120 dage.

Ordet "dispensation" benyttes ikke i EU-forordningen. I stedet for anvendes ordet "undtagelser" til gældende regler. Du kan læse mere her:

https://www.dropbox.com/s/kkz3dki2qxpdm8i/Nysprog%20i%20forbindelse%20me...

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Erik Feenstra, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen og Michael W Pedersen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Inden for rammerne af et positivt syn på pesticider, har Miljøstyrelsen systematisk begået en fejl i valg af pesticider og vejledning i brugen af pesticider. Det drejer sig om nedsivning til grundvandet og til, hvor hurtigt et pesticid nedbrydes i naturen.

GUS-indekset
Potentialet for nedsivning til grundvandet angives ved et GUS-indeks. For Clothianidin er indekset 4.91. Hvis GUS-indekser er større en 2.8 anses et pesticid for at have et potentiale for nedsivning til grundvandet.

Dette betyder, at man om føje år vil se clothianidin i grundet!

Halveringstiden
Ned brydningshastigheden af et pesticid udtrykkes ved halveringstiden. Som en international standard angives denne ved en temperatur på 20 °C. Det bemærkes, at en biologisk nedbrydning/kemisk nedbrydning er størst ved troperne og mindst i nærheden af polarcirklen. Dette er almindelig kendt i hvert fald blandt biologer og kemikere.

Clothianidin har en halveringstid ved 20°C på 545 dage. Følgende graf vise hvorledes, der sker en ophobning af clothianidin i miljøet ved 20 °C:

https://www.dropbox.com/s/bqhp5mm1vjlj7sp/Clothianidin20%20C%20Henfald%2...

Den ultimative koncentration er på 2.7 gange den årlige tilførsel.

Middeltemperaturen i 10 cm jorddybde er ikke på 20 °C, men på ca. 10 °C. Clothianidin har en halveringstid ved 10°C på 1406 dage.

Følgende graf viser hvorledes der sker en ophobning af clothianidin i miljøet ved 10 °C.

https://www.dropbox.com/s/svmmtbi3lghfb14/Clothianidin10%20C%20Henfald%2...

Den ultimative koncentration er på 6.1 gange den årlige tilførsel.

Det er helt misvisende for danske forhold at anvende en jordtemperatur på 20 °C.

Ved en ophobning af clothianidin i de øverste jordlag, er det muligt, at clothianidin kan spredes i luften i forbindelse med en støvstorm. Jeg har ikke nogen beviser for at dette kan ske, men kun en formodning, som i princippet burde undersøges af kompetente forskere.

Jeg har konstateret, at man i EU i 1997 og 2017 undersøgte spørgsmålet om temperatur justerede halveringstider. Se følgende link:

”Soil persistence models and EU registration side 7”:
https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/plant/docs/pesticides_ppp_app...

”Considerations of temperature in the context of the persistence classification in the EU”:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5380697/#!po=50.4717

Jeg må blot konstatere, at siden 1889 har man haft viden om reaktionshastighedens temperatur afhængig jf. Arrhenius Equation

https://en.wikipedia.org/wiki/Arrhenius_equation

I EU-kommissioner har denne viden været tilstede siden 1997 med en ajourføring i 2017.

Danske Myndigheder har hidtil været fod slæbende og kun anvendt denne viden i forbindelse med nedsivningsmodeller.

Det er pinligt for Miljøstyrelsen og DCE, Århus Universitet.

Hvorvidt det er pinligt for Danmarks Naturfredning forening kan selvfølgelig diskuteres, men foreningen kan formodentlig henvise manglende viden på området, men dette gæler ikke længere efter denne post...

Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Verner Nielsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers og John Andersen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Blot en sproglig kommentar:
Et EU-direktiv er ikke EU-lov. Et direktiv er en retningslinje, hvilket man også ser af det tyske udtryk "EU-Richtlinie". De enkelte lande skal selv udarbejde deres egne regler for at opnå formålet med direktivet: "I skal ende derhenne, men I må selv om, hvilken vej I kommer derhen."
For at det skal være EU-lov, skal der værre tale om en forordning.

Havde der her været tale om en forordning, kunne man fra dansk side ikke komme med en masse udenomssnak og undskyldninger for ikke at overholde den.

Per Torbensen, Werner Gass, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Klaus Flemløse, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Fordi anvendelsen af et pesticid i landbruget med lidt new speak og andre fiksfakserier kan siges at ligge indenfor direktivets rammer, behøver man vel ikke at anvende det, eller har jeg bare misforstået det hele?

Jens Falkenberg, Karsten Lundsby, Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvordan kan det lade sig gøre at dyrke økologisk raps, hvis det er så nødvendigt for rapsens overlevelse at man forpester den med neonikotinoider ? Det giver simpelthen ikke mening.

Det er en dårlig undskyldning for at være dovne og bagudskuende, og tilsidesætte selv de mest basale forsigtighedsprincipper med kortsigtet profit som formål.

Klaus Flemløse, Claus Bødtcher-Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Jens Falkenberg, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

22/maj/2018

Der findes, som jeg ser det, to slags landbrug:

Det økologiske landbrug og det giftige landbrug.

Det giftige, danske gift(land)brug fylder vores luft,
vort drikkevand, vore planter og os alle med giftig
forurening, tilladt og støttet af landbrugs-kapitalen.

Gift(land)bruget er i gang med at udrydde os alle
med det éne formål at tjene penge til Das Kapital !

Med bekymret hilsen
Claus

Klaus Flemløse, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Per Torbensen, Anders Graae, Jan Weber Fritsbøger, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr og Flemming Berger anbefalede denne kommentar