Læsetid: 3 min.

Foreningen Andelsgaarde: Vi går efter de mindste og mest ramponerede gårde

Andelsgaarde har efterhånden fået tilstrækkeligt mange medlemmer til at købe den første gård. Den bliver hverken yndig eller firelænget
Inden nogen forestiller sig en yndig firelænget gård med bindingsværk og et blomstrende kastanjetræ på gårdspladsen, kan vi godt afsløre, at vi går efter de mindste og mest ramponerede gårde, så de hurtigt kan blive gældfrie og herefter vokse i den takt, som andelshavere og natur tillader det, skriver Rasmus Willig.

Inden nogen forestiller sig en yndig firelænget gård med bindingsværk og et blomstrende kastanjetræ på gårdspladsen, kan vi godt afsløre, at vi går efter de mindste og mest ramponerede gårde, så de hurtigt kan blive gældfrie og herefter vokse i den takt, som andelshavere og natur tillader det, skriver Rasmus Willig.

Ritzau Scanpix

16. maj 2018

Vi har nu fået over 800 medlemmer, siden Andelsgaarde blev stiftet for to måneder siden, og er godt i gang med at undersøge mulighederne for at stifte nye former for andelsgårde. De første uger har været overvældende. Vi havde selvfølgelig håbet på interesse, men at så mange mennesker har været klar på at være med fra begyndelsen, er meget mere, end vi havde turdet håbe på.

Hvordan kommer vi så i gang? Her i første fase er målet at få undersøgt, hvordan man rent teknisk får skruet den rigtige model sammen, så vi både kan komme hurtigt i gang, men også har en holdbar konstruktion på lang sigt. Derfor holder bestyrelsen møder med revisorer, advokater og banker for at undersøge nye og gamle modeller for købet af den første gård. På trods af de mange forberedelser er der en del udfordringer, der skal løses med den knudrede landbrugslovgivning og de historiske, rustne elementer fra vores ellers så rige andelshistorie.

Det er eksempelvis nemt at finde en advokat, der har specialiseret sig i landbrugslovgivningen, og en anden advokat, der er ekspert i andelsforeninger. Men ingen tør udtale sig skråsikkert om den andens område, og i sagens natur – vi prøver jo at opbygge noget nyt – så er det svært at finde en advokat, der har speciale i begge dele.

Også når det gælder hjælp fra revisorerne, har Andelsgaarde brug for kreative, men sikre løsninger: Vi vil jo både købe og drive gårde i fællesskab, kunne ansætte en forvalter eller måske et kollektiv af unge mennesker, der har lyst til at forvalte fællesskabets jord, og afgrøderne skal på et eller andet tidspunkt komme fællesskabet til gode eller måske sælges, hvis der er mere, end andelshaverne selv kan konsumere. Og måske skal der mere være tale om naturgenopretning end om landbrug?

For at få det på plads skal der både tænkes i foreningsregler, skatteregler, forbrugerregler og mange andre regler. Nogle dage føles det som et meget langt, sejt træk, når man står med så mange medlemmer, der potentielt kunne købe den første gård i morgen. Men det er også meget opløftende, at alle, vi møder, kan se idéen lige med det samme og er med på at finde nogle nye veje. De kan også godt se fidusen i, at vores børn og børnebørn fortjener at arve en bedre jord, en rigere natur og at få let adgang til selv at dyrke supersunde fødevarer.

Hurtigt gældfri

Vi ser selvfølgelig også på gårde. Af de 800 medlemmer kommer cirka 600 fra København og Sjællandsområdet, så det er nok her, den første gård vil blive købt.

Inden nogen forestiller sig en yndig firelænget gård med bindingsværk og et blomstrende kastanjetræ på gårdspladsen, kan vi godt afsløre, at vi går efter de mindste og mest ramponerede gårde, så de hurtigt kan blive gældfrie og herefter vokse i den takt, som andelshavere og natur tillader det.

Vi skal løfte opgaven sammen og ikke kun miljømæssigt bæredygtigt, men også socialt og økonomisk bæredygtigt. Selvfølgelig skal der være plads til at holde fællesspisninger, mulighed for at andelshavere kan komme og gå, og hvis gården kræver det, skal der også kunne bo en forvalterfamilie. Derfor er vi så småt gået i gang med at undersøge mulighederne for at få fonde til at hjælpe med at renovere bygninger.

Alt efter hvilken gård det bliver, skal der også lægges en konkret plan for, hvad jorden og stedet egner sig til. Vi vil sikre både biodiversitet og gode fødevarer, så der skal laves en plan, der både sikrer naturgenopretning og giver plads til, at der kan dyrkes gulerødder.

Der er nok at lave og masser af udfordringer. Gudskelov er der masser af opbakning og tilbud om hjælp fra medlemmer og andre venlige sjæle. Næste vigtige mål er at kunne tage imod de mange tilbud om hjælp, måske ved at danne lokale initiativgrupper rundtomkring i landet. Og ja, så håber vi selvfølgelig på endnu flere medlemmer i den kommende tid.

Rasmus Willig er sociolog og medstifter af Andelsgaarde. På denne plads skriver han hver sjette uge, hvordan det går med at bygge den nye andelsforening op.

Serie

Foreningen Andelsgaarde

Andelsgaarde er en forening, der ønsker at starte en folkebevægelse, som skal sikre fremtidens børn et bedre klima, større biodiversitet og sunde fødevarer. Andelsgaarde vil købe landet tilbage én bondegård ad gangen og omlægge jorden til bæredygtigt landbrug. 

Rasmus Willig er sociolog og medstifter af projektet. Han vil på denne plads fortælle om opbygningen af Andelsgaarde ca. hver sjette uge.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Damskier
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Oluf Husted
Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

Som lønmodtager skal man nok være forsigtig med at dele råd ud om forretning en detalje som man skal være opmærksom på bindings tid for investorer/ andelshaverer således at det er klart for alle hvilket grundlag der er for indtrædelse samt reglerne for hvis man ønsker at forlade bevægelsen

Henrik holm hansen

Som lønmodtager skal man nok være forsigtig med at dele råd ud om forretning en detalje som man skal være opmærksom på bindings tid for investorer/ andelshaverer således at det er klart for alle hvilket grundlag der er for indtrædelse samt reglerne for hvis man ønsker at forlade bevægelsen