Læsetid: 5 min.

Den gode nyhed er, at PET hverken fører et hemmeligt eller ulovligt arkiv

PET er blevet beskyldt for at føre et hemmeligt arkiv med personfølsomme oplysninger, der burde have været slettet. Heldigvis er der foreløbig intet belæg for anklagerne
Åbent samråd med justitsminister Søren Pape Poulsen(K) om PET's opbevaring af slettede data.

Åbent samråd med justitsminister Søren Pape Poulsen(K) om PET's opbevaring af slettede data.

Nikolai Linares

18. maj 2018

Det er alarmerende nyheder, man på det seneste har kunnet læse i Politiken om Politiets Efterretningstjenestes omgang med personfølsomme sager. Avisen har beskrevet et »hemmeligt« og »hidtil ukendt« arkiv, hvor PET har opbevaret oplysninger, »der ifølge PET-loven skulle være blevet slettet«. Tjenesten har således udnyttet et »smuthul i arkivloven«, og efterfølgende har den vildledt offentligheden om sagen i et omfang, så det ifølge en professor fra Aalborg er »potentielt strafbart«.

Men den gode nyhed er, at der ikke synes at være belæg for anklagerne. Som tidligere beskrevet i Information er der ikke tale om noget hemmeligt eller ulovligt arkiv, og der er heller ikke umiddelbart nogen indikation på, at PET skulle have vildledt offentligheden.

Information ser her på tre af de anklager, der er blevet fremsat mod efterretningstjenesten.

1) Hemmeligt arkiv?

Det såkaldt »hemmelige arkiv« er udførligt beskrevet af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) og i både PET-loven og PET-bekendtgørelsen, som er åbne kilder og må siges at være de mest naturlige steder at omtale den slags.

Her fremgår det, at Rigsarkivet udarbejder bestemmelser om bevaring af sager af historisk interesse, som trumfer de almindelige regler om sletning. De almindelige regler foreskriver som udgangspunkt sletning af sagerne, hvis der ikke er kommet nye oplysninger inden for de seneste 15 år. Men bestemmelserne fra Rigsarkivet indebærer, at en meget stor mængde sager alligevel ikke skal slettes og i stedet skal bevares for eftertiden.

Det fremgår også, at de bevaringsværdige sager skal overføres til Statens Arkiver, og hvis en overførsel ikke er mulig af sikkerhedsmæssige hensyn, skal PET opbevare dem i et særligt arkiv.

Justitsminister Søren Pape har indvendt over for Politiken, at dette arkiv ikke er hemmeligt, og det gentog han torsdag ved et samråd om sagen i Folketinget. Et samråd, som i øvrigt ikke bragte meget nyt med sig.

Avisen har til gengæld påpeget, at Søren Pape ved et tidligere samråd har udtalt sig om de almindelige regler om sletning uden at nævne, at disse regler i vidt omfang bliver trumfet af Rigsarkivets bestemmelser. Det er bestemt kritisabelt, men det er vanskeligt at opretholde påstanden om et hemmeligt arkiv med henvisning til ministerens manglende kendskab til PET’s opbevaring af sager.

Hvis alt, hvad Søren Pape ikke kender til, var hemmeligt, ville en hel del være hemmeligt.

2) Inden for PET-loven?

Når PET som følge af bestemmelserne fra Rigsarkivet bevarer sager, der ellers som udgangspunkt skulle være slettet, udnytter tjenesten ikke et smuthul i arkivloven, og den bryder heller ikke PET-loven. Tværtimod overholder PET netop loven ved at bevare sagerne. Som tidligere beskrevet i Information må den ganske enkelt ikke slette sager omfattet af Rigsarkivets bestemmelser.

Man kan så, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne tidligere har lagt op til, diskutere, om de regler, PET skal følge, er fornuftige. Og det er en vigtig diskussion, som Søren Pape også har bebudet skal tages.

Ifølge tilsynet har PET siden 2012 været pålagt af Rigsarkivet at bevare hele 80 procent af sine papirarkivalier, og siden 2013 har tjenesten skullet bevare en endnu større del af sine elektroniske arkivalier. Det er dermed blevet hovedreglen og ikke undtagelsen, at sager skal bevares af historiske hensyn. Og derfor er det ikke retvisende, når PET-loven giver indtryk af, at personsager som hovedregel bliver slettet efter 15-årsfristen.

Stiller man hensynet til privatlivet for de borgere, der er blevet registreret af PET, over for hensynet til historieskrivningen, er det historikerne og ikke retssikkerhedsforkæmperne, der er blevet tilgodeset. PET indsamler, ofte på et løst grundlag, meget følsomme oplysninger om folk, og når de oplysninger bevares af historiske hensyn, vil de som udgangspunkt blive gjort tilgængelige for offentligheden efter 80 år.

Som Information tidligere har påpeget på lederplads, må man spørge, om det er rimeligt over for de berørte borgere og deres efterkommere. Og man må spørge, om historieskrivningen ikke kunne tilgodeses på rimelig vis ved at bevare færre sager.

Men det er politikerne og Rigsarkivet, man skal rette de spørgsmål til. Ikke til PET, der, så vidt vides, blot følger reglerne.

3) Vildledning?

»PET’s arkiv med data, der skulle have været slettet, er større, end tjenesten har givet udtryk for,« har Politiken proklameret i en forsideartikel. Artiklen tager udgangspunkt i en mail fra PET til avisen.

Om det materiale, som ifølge Rigsarkivets bestemmelser er bevaringsværdigt, har PET skrevet, at tjenesten allerede har overført »en stor del« til Statens Arkiver. Og den resterende del af det bevaringsværdige materiale »opbevares efter aftale med Rigsarkivet af sikkerhedsmæssige årsager midlertidigt i PET«.

Men over for Politiken har en chefkonsulent i Rigsarkivet oplyst, at tjenesten »endnu ikke har afleveret digitale klassificerede data til Rigsarkivet«. Og det må ifølge avisens kilder betyde, at det er forkert, når tjenesten har hævdet, at den allerede har afleveret »en stor del« af sit bevaringsværdige materiale til Statens Arkiver.

»Embedsmænd er underlagt sandhedspligt og et vildledningsforbud. I denne sag har PET tilsyneladende svaret vildledende og udeladt vigtige forbehold om omfanget af de oplysninger, der gemmes i arkivet. Det er potentielt strafbart,« som professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing sagde.

Det lyder dramatisk. Man ser PET-chefer i fængsel for sig, men helt så galt går det næppe.

I en orientering til justitsministeren har PET indirekte adresseret anklagen. Her skriver tjenesten, at den de senere år løbende har afleveret fysiske arkivalier til Rigsarkivet, sådan at den nu har overdraget 90 procent af det bevaringsværdige fysiske materiale.

»PET’s elektroniske arkivalier er endnu ikke afleveret til Rigsarkivet. Dette skyldes, at Rigsarkivets digitale infrastruktur endnu ikke er blevet godkendt til at behandle klassificerede oplysninger af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),« skriver PET og fortsætter: »Samlet set er der afleveret en stor del af det afleveringspligtige materiale. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en meget begrænset del af PET’s elektroniske materiale, der har nået slettefristen i PET-lovgivningen og dermed er overført til det historiske arkiv.«

Skal man tro PET, er det altså kun en lille del af tjenestens elektroniske materiale, der overhovedet er så gammelt, at det er relevant at aflevere til Statens Arkiver, og derfor er det ikke forkert at oplyse, at »en stor del« af det bevaringsværdige materiale er overført.

Nu kan man selvfølgelig ikke vide, om oplysningerne fra PET til ministeren er sande og fyldestgørende. Men foreløbig er der ikke belæg for at hævde andet.

Dermed ikke sagt, at der ikke er blevet vildledt i sagen om PET’s bevaring af personfølsomme oplysninger. Men det ser ikke ud til, at det er PET, der har vildledt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benny Jensen
  • David Zennaro
Benny Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Mere end nogensinde er evnen til at vildlede, udformet som vejledning, i kraftig brug. Slettet - ikke slettet - usynlig slettelak osv. - Fremtiden er åben for utallige udgaver - men vær sikker på, at vores data forbliver intakte!

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

'Den gode nyhed er, at PET hverken fører et hemmeligt eller ulovligt arkiv'
Jamen så tror vi på det,
Selvfølgelig gør vi det.
Personligt tror jeg ikke et sekund på at PET nogensinde sletter noget somhelst.
Kun et spørgsmål om hvor "dybe" arkiver det er, og hvem, der har adgang...

Anne Eriksen, Brian Nocis Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar