Læsetid: 5 min.

En hård banan vender tilbage

I modsætning til sin forgænger har den nyudnævnte ligestillingsminister Eva Kjer Hansen længe været erklæret feminist. Men hun mener ikke, at feminisme indebærer, at mænd og kvinder absolut skal opnå de samme resultater
I modsætning til sin forgænger har den nyudnævnte ligestillingsminister Eva Kjer Hansen længe været erklæret feminist. Men hun mener ikke, at feminisme indebærer, at mænd og kvinder absolut skal opnå de samme resultater

Rasmus Flindt Pedersen

3. maj 2018

Danmark har igen fået en ligestillingsminister, der er erklæret feminist.

Da Karen Ellemann (V) blev udnævnt til posten i 2016, fik hun sagt, at hun ikke så sig selv som feminist. For hende var ordet »forbundet med et levn af lilla ble og ’vi kvinder er nogle stakler’, og det er ’åh så synd for os’«, som hun sagde til Politiken.

Sådan har hendes afløser det tilsyneladende ikke.

»Jeg er feminist«, skrev Eva Kjer Hansen (V) i en kronik i Berlingske i 2005.

Det var dengang, hun var ligestillingsminister i Anders Fogh Rasmussens regering. I går blev hun det så igen, da Lars Løkke Rasmussen præsenterede hende som ny minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri.

Eva Kjer Hansens version af feminisme, som hun foldede ud i kronikken, er ikke en, der handler om lilla bleer, eller at det er synd for kvinder. Som »moderne feminist« mener hun ikke, at mænd og kvinder absolut skal opnå de samme resultater. De skal bare have lige muligheder.

Clashede med embedsmænd

Selv bliver Eva Kjer Hansen af mange betragtet som en stålsat og resultatorienteret karrierekvinde, som gerne banker i bordet og har styrken til at blive stående i stormvejr.

»Hun er en hård banan,« siger Christopher Arzrouni.

Han var Eva Kjer Hansens nærmeste rådgiver, da hun senest var ligestillingsminister i 2004-2007. Og her oplevede han hende som en, der ikke lagde skjul på sin utilfredshed, hvis embedsmændene ikke leverede på en opgave, hun havde stillet dem. Så blev hendes smil stift. Og embedsmændene blev bedt om at lave det om.

Det skete »ganske tit«, fortæller Christopher Arzrouni.

»Hun bliver ved og ved og ved, til hun får ordentlige svar,« siger han.

»Og hun kan ikke lide dårlige undskyldninger.«

Christopher Arzrouni kan særligt huske ét område, hvor Eva Kjer Hansen clashede med embedsmændene i ligestillingsministeriet. Det handlede om, hvorfor der er så relativt få kvinder på topposter i dansk erhvervsliv.

Eva Kjer Hansen mente, at det blandt andet skyldtes, at kvinder i høj grad vælger uddannelser, som bringer dem ind på det offentlige arbejdsmarked.

Hvis kvinderne ville have topposter i det private erhvervsliv, måtte de i højere grad søge ind på de økonomisk-merkantile uddannelser. Og det var deres eget ansvar, mente hun. Kjer Hansen fremhævede også, at når det er dyrt at købe sig til hjælp i hjemmet, så påvirker det kvinder mere end mænd og bremser deres karriere.

»Det kunne de virkelig ikke lide at høre i ligestillingsafdelingen,« siger Christopher Arzrouni.

BLÅ BOG: Eva Kjer Hansen

  • Født 22. august 1964 i Aabenraa
  • Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns Universitet.
  • Miljø- og fødevareminister 28. juni 2015 - 29. februar 2016.
  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, september 2007 - februar 2010.
  • Socialminister og minister for ligestilling, august 2004 - september 2007.
  • Folketingsmedlem for Venstre siden 1990 og medlem af Europa-Parlamentet 1994-1999

Vil have lov til at være hård

Blandt andre ministeriets unge souschef Sofie Carsten Nielsen – der senere blev radikal minister og folketingsmedlem – mente, at det snarere måtte handle om, at virksomhederne skulle ændre deres rekrutteringspraksis, fortæller Christopher Arzrouni.

»Man kan sige, at det er et udtryk for en ideologisk overvejelse,« siger han.

»Eva Kjer Hansen er ikke tilhænger af politisk skabt resultatlighed. Der skal gælde samme spilleregler for mænd som for kvinder. Men det er ikke ensbetydende med, at mænd og kvinder skal ende med at gøre det samme. Og hun ser ikke noget problem i, at mænd gør én slags ting og kvinder en anden.«

I stedet for kvoter, øremærket fædreorlov og andre former for lovgivningsmæssige tiltag går Eva Kjer Hansens version af feminisme i høj grad ud på at udfordre de dominerende kønsnormer gennem debat, oplysning og informationskampagner.

Et af de største problemer for kvinder er, at der bliver rynket på næsen af dem, der vælger at gøre karriere, skrev Eva Kjer Hansen i 2005. De bliver set som dårlige mødre. Kort forinden var hun af TV 2 blevet portrætteret som en kold karrierekvinde, der skyndte sig ud ad døren om morgenen, mens hendes ene datter snøftede, at mor »aldrig er hjemme«.

»Det var hun virkelig utilfreds med,« siger Christopher Arzrouni.

»Hun vil have lov til at være karrierekvinde, hård og resultatorienteret, ligesom mandlige ledere er, uden at skulle nedgøres for det.«

Liberal stemme

Eva Kjer Hansen er kendt som en liberal stemme i Venstre og en principfast kvinde. Hvis hun mener, noget er rigtigt, holder hun nødigt igen med at sige det.

For eksempel fik hun i 2005 som social- og ligestillingsminister sagt, at det ikke gør noget, hvis uligheden stiger, fordi det skaber dynamik i samfundet. Det havde nok været knap så kontroversielt i dag. Men under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen var det forbudt at åbne så stor en flanke mod Socialdemokratiet.

I et interview med Information i februar kritiserede hun den regering, hun nu er på vej ind i, for at have for stort fokus på økonomi og ikke nok på, hvor vi vil hen som samfund, eller hvad der er rigtigt for den enkelte borger.

»Vi må finde vores borgerligt-liberale kompas frem igen,« sagde hun dengang.

Hun har indtil for nylig fastholdt, at hun ikke ville være med til at lovgive imod burkaer.

Onsdag meddelte hun dog, at hun nu ligesom resten af regeringen vil stemme for at forbyde burkaer, så principfastheden fulgte ikke med ind på ministerkontoret.

Stædig eller principfast?

Jarl Cordua, radiovært på Radio24Syv med indgående kendskab til Venstre, mener, at Eva Kjer Hansens principfasthed nogle gange kan kamme over i en stædighed, som spænder ben for hende selv.

Han mener, at hun måske kunne være blevet siddende som miljø- og fødevareminister, hvis hun i 2016 bare havde indrømmet, at der var manipuleret med tallene bag regeringens landbrugspakke. Men det nægtede hun, og De Konservative så ingen anden mulighed end at vælte hende.

»Du kan kalde det stædighed. Eller du kan kalde hende principfast. Vælg selv,« siger Jarl Cordua.

»Men hun står her stadig. Hun er tilbage.«

De Konservative har tilsyneladende genvundet tilliden til Eva Kjer Hansen, efter de selv er kommet i regering. På Twitter skrev De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, onsdag:

»Vi konservative ønsker naturligvis også Eva Kjer Hansen tillykke med ministerposten – og lader fortid være fortid. For den bliver vi næppe enige om«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede onsdag sit nye ministerhold med Tommy Ahlers, Jakob Ellemann-Jensen og Eva Kjer Hansen som nye ansigter i regeringen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Vi skal lige have med, at Eva Kjer Hansen ikke kan stemme mod et burkaforbud som medlem af regeringen - regeringen stemmer som et kollektiv.
Så hun havde valget mellem at stemme imod et burkaforbud som menigt folketingsmedlem -
eller stemme for et burkaforbud som minister.

Så det er vel OK, at hun stemmer for.

Dorte Sørensen

Bemærkning til - Christopher Arzrouni." var Eva Kjer Hansens nærmeste rådgiver, da hun senest var ligestillingsminister i 2004-2007. Og her oplevede han hende som en, der ikke lagde skjul på sin utilfredshed, hvis embedsmændene ikke leverede på en opgave, hun havde stillet dem. Så blev hendes smil stift. Og embedsmændene blev bedt om at lave det om."-
Den fortælling tegner et godt billede af balladen om landbrugspakken , som hun måtte forlade Miljø- og Fødevareministeriet på. Ligeledes gjorde det nok heller ikke sagen lettere, at Løkke Rasmussen havde en stor fod med i spillet.

Feminisme på højrefløjen har taget en temmelig besynderligt bevægelse de senere år. Nok fordi emnet er blevet en slags Fogh'sk kampplads. Opildnet af Berlingske hørte jeg for ikke så længe siden en kvindelig Reality show-deltager - fuld ikke fuld - nærmest var faldet over idéen om at betegne sig selv som feminist. Fordi, som hun sagde, alle ville være som hende og hun var pisse-ligeglad med hvad hun sagde og hvad hun gjorde.

Viggo Helth

Med kovending i burkaforbud sagen understreger hun manglende troværdighed.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Undskyld mig, men man kan ikke være feminist og samtidig stemme for statslig tvang af kvinder.
Alle de fine ord som glasur over hykleriet - ministerposten var vigtigere end hendes pligt overfor Grundloven.

Holger Madsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Lindegaard - Du rører ved den udøvende og den lovgivende magt - sammenblandingen af disse.
Når Kjer stemmer, er det i folketingssalen som MF. Som regering, skal følge hun trop.
Hvis burkakvinderne havde været hendes resort som ligestillingsminister, ville hun være nød til at udøve folketingens lovgivning.
Hvordan ligestillingen kommer ind i burkaspørgsmålet, kan vi tænke lidt over :-)

Eva Schwanenflügel

Højrefløjens 'feminisme' handler om at stræbe efter magten på samme måde som det altid har været gjort i patriarkatet. Det giver jeg ikke en tøddel for.

Flemming Berger, Bettina Jensen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Rikke Nielsen - Så enkelt er det ikke. Den frie viljes mysterier.
Ønsker den enkelte at gå klædt, som hun gør. Er det manden, mændene, det sociale miljø, religionen- eller hende selv.
Er det forbud mod påbud og tvang ? Jeg vælger at se bort fra motiverne og lade som om, at der er tale om ret til selv at bestemme - og være imod forbud - pakket ind i tåbelig, legitimering som forklædningsforbud.

Anders Hald

"En hård banan vender tilbage" udbasunerer overskriften.
Jeg siger tak for kaffe.
Fruens udnævnelse er et udtryk for hendes manglende selvransagelse - i kombination med hendes magtliderlighed.
Og så er den typisk for den statsministerielle lusk og snusk.
God torsdag derude...!!!

Rikke Nielsen

Leo Nygaard
Statslig tvangsafklædning er intet andet og mere end statslig tvangsafklædning.
Så kan du putte lige så mange forlorne argumenter på, som du lyster.

Leo Nygaard

Rikke Nielsen - Jeg beskrev blot alle de argumenter, der i debatten har været fremført - for og imod.
Min konklusion er at være imod forslaget, uanset de forskellige motiveringer. Jeg vælger altså at respektere kvinden, idet jeg ikke vil udøve sindelagskontrol.
Mon ikke du læste forkert.

Eva Schwanenflügel, Rasmus Burkal og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar