Baggrund
Læsetid: 7 min.

Her er Henrik Sass Larsens ideer til et nyt centrum-venstre

I løbet af ugen er Henrik Sass Larsens nye debatbog blevet heftigt debatteret. Information giver her et overblik over den fremtrædende socialdemokrats synspunkter, som ifølge ham selv kan vise ’en ny vej’ for centrum-venstre
I løbet af ugen er Henrik Sass Larsens nye debatbog blevet heftigt debatteret. Information giver her et overblik over den fremtrædende socialdemokrats synspunkter, som ifølge ham selv kan vise ’en ny vej’ for centrum-venstre

Peter Hove Olesen

Indland
19. maj 2018

De engang så almægtige europæiske socialdemokrater er i krise, skriver Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i sin nye debatbog EXODUS – En ny vej for centrum-venstre. Centrum-venstre, som Sass Larsen bruger mere eller mindre synonymt med Socialdemokratiet, er nemlig »gået fra at være samfundsbærende og definerende til at være irrelevante for borgerne. Det har været en tragisk vandring.«

Ambitionen med Henrik Sass Larsens bog er, som titlen indikerer, at lede centrum-venstre ud af ørkenen og tilbage til sin naturlige position som den drivende kraft i de europæiske samfund.

Onsdag fortalte Henrik Sass Larsen i Information, at han vil legalisere hash og afkriminalisere narkotika. Men hvad indbefatter hans nye vej for centrum-venstre ellers? Information giver her et overblik over de konkrete forslag og ideer i bogen.

Centrum-venstre er alle gode tings moder

En grundlæggende præmis i bogen er, at centrum-venstre har størstedelen af æren for det seneste hundrede års fremskridt.

Henrik Sass Larsen afslutter bogen med at citere kejser Augustus’ sidste, selvforherligende ord: »Marmoream relinquo, quam latericiam accepi« – »jeg arvede en by i mursten og efterlod den i marmor«.

Ifølge Henrik Sass Larsen kan vi takke centrum-venstre for stort set alt, hvad der er godt i vores samfund. Vores velstand, kvindernes frigørelse, homoseksuelles rettigheder, erhvervslivets succes og almindelige mennesker værdige tilværelser og »reelle frihed«.

Og centrum-venstre har formået at rejse denne marmorby til trods for den bagstræberiske højrefløj, »som oftest kan skamme sig over at være på den forkerte side i historien«.

Henrik Sass Larsen begræder, at Willy Brandts gamle tyske socialdemokrati, SPD, blot nyder opbakning fra 17 procent af de tyske vælgere, ligesom søsterpartier lider over hele Europa. At det britiske Labour fik godt 40 procent af stemmerne ved valget i 2017, nævner Sass Larsen imidlertid ikke. Han nøjes med at afvise, at Jeremy Corbyns venstredrejning er en gangbar vej for Europas socialdemokratier.

»Fortidens marxistiske spøgelser er ikke et genbesøg værd,« konstaterer han.

»Svaret er ikke at kaste rationaliteten og velstanden fra os og lade os lokke af sirener, som synger om borgerløn og higen efter gode, gamle dage.«

I stedet fremhæver Sass Larsen efterkrigstidens socialdemokrater samt »reformregeringer« som for eksempel Tony Blairs New Labour som forbilleder. Senere i bogen tager han dog afstand fra de arbejdsmarkedsreformer, som Tony Blairs ideologiske pendant i Tyskland, Gerard Schröder, stod bag i starten af 00’erne.

Det store svigt: Mellemøstlig indvandring

I »humanismens navn« har Europa åbnet sine døre for indvandrere og flygtninge, og kontinentet er nu ved at »segne under byrden«, skriver Henrik Sass Larsen. Centrum-venstre bærer et særligt ansvar for »katastrofen«. Det er bevægelsens store arvesynd. Det er sådan, centrum-venstre har forvildet sig ud i ørkenen og stødt vælgerne fra sig. Henrik Sass Larsens analyse af centrum-venstres problemer starter og slutter med den mellemøstlige indvandring.

Og hvis ikke centrum-venstre formulerer en umisforståelig klar politik for, hvordan man retter op på katastrofen og begrænser antallet af indvandrere fra mellemøstlige lande, så er »chancen for at befolkningen vil tiltro centrum-venstre magten noget sted, heldigvis lille«.

I forlængelse af det flygtningeudspil, Socialdemokratiet præsenterede tidligere i år, foreslår Sass Larsen, at der oprettes modtagecentre i nærområder. Kommer der alligevel »uinviterede« flygtninge til landet, skal de eskorteres til centrene, hvor deres sag skal behandles. Og så må ethvert land selv vurdere og bestemme, hvor mange nye borgere og »hvilke typer« de ønsker til deres land.

Derudover spiller Henrik Sass Larsen ud med et gammelt Dansk Folkeparti-forslag om, at mellemøstlige indvandrere, der ikke opfatter sig som danske, skal have hjælp og et kontantbeløb med i hånden, hvis de frivilligt vælger en »tilbagevenden« til et mellemøstligt land.

Ulighed

Den globale ulighed er løbet løbsk, og der er opstået en ny adel af superrige, der gennem aggressiv skatteplanlægning og konstante krav om skattelettelse undlader at bidrage rimeligt til det fælles samfund. De konkrete eller strukturelle årsager til den accelererende ulighed udforskes ikke nærmere, men det startede med Ronald Reagan og Margaret Thatcher, der »smadrede løs på hundrede års fremskridt«, konstaterer Sass Larsen.

EU-landene går glip af 1.000 milliarder om året i skatteindtægter, skriver Henrik Sass Larsen. Han foreslår konkret, at man hæver strafferammen for at give rådgivning, som bidrager til skatteunddragelse, og at firmaer med afdelinger i kendte skattely underlægges en særlig revision. Derudover skal man forhindre landenes indbyrdes ’ræs mod bunden’ ved at fastsætte en fælles, nedre grænse for selskabsskatten i EU. Og endelig vil Henrik Sass Larsen indføre en certificeringsordning for virksomheder, hvis direktør ikke aflønnes med mere end 50 gange gennemsnitslønnen eller over en samlet sum på 10 millioner dollar om året. Den vil nok påvirke de færreste danske virksomheder.

I kapitlet »Respekten, der forsvandt« spørger Henrik Sass Larsen, hvad der »blev af centrum-venstres sociale kompas?« Man har haft blikket rettet for stift imod regnearkene, skriver Henrik Sass Larsen, og i for høj grad allieret sig med den urbane, akademikerklasse. Man vil gerne bevillige to milliarder til at sikre »insekttætheden i vandløb«, men kan ikke finde et par hundrede millioner til dagpengesystemet. Han fremhæver også afviklingen af efterlønnen som et eksempel på klasseforræderiet. Centrum-venstre skal vende Richard Florida og den kreative klasse ryggen og huske den historiske alliance med de faglærte og dem, der »tæller forkert i regnearkene«. Dette kapitel er det eneste i bogen, der ikke følges op af konkrete forslag.

Klima

Henrik Sass Larsen vier to sider i kapitlet om erhvervspolitik til at springe ud som klimaforkæmper. Siden 1980’erne har vi vidst, at global opvarmning er en »alvorlig nyhed«, der kan få »katastrofale følger«, skriver han. Og i kampen for at forhindre det »kommer markedet os ikke uhjulpet til gavn.« Ligesom at skiftende regeringer har subsidieret Danmarks vindmølleindustri, skal staten også fremover investere i udviklingen af grøn energi.

Klimapolitik er erhvervspolitik for Henrik Sass Larsen. Formaningerne om grøn omstilling optræder som et eksempel på, hvornår staten skal begive sig ud på markedet. Det er staten generelt dårlig til, mener Sass. Staten skal imidlertid drive virksomhed i to tilfælde. Når det drejer sig om naturlige monopoler som kloaksystemet og vandforsyningen. Her foreslår Sass, at det skrives ind grundloven, at staten skal bevare en ejerandel på mindst 51 procent.

Når staten vurderer, at der er et centralt samfundsmæssigt behov, som ikke bliver opfyldt af markedet, bliver man nødt til at ’udpege vinderen’ og investere i almennyttige initiativer. Det er her, klimaforandringerne og grøn energi inddrages som eksempel.

»Energi bliver et konkurrenceparameter i fremtiden,« skriver Sass Larsen.

Den offentlige sektor

Det er gået for vidt med New Public Management, skriver Sass Larsen. Det har ført til et bureaukratisk kontrolregime, og effekterne af privatisering og udlicitering af offentlige opgaver er tvivlsomme.

I stedet skal man etablere en »selvstyreform«, offentlige institutioner og afdelinger får tillid til at fungere selvstændigt. De enkelte afdelinger skal have bedre incitament til at være kreative og innovative. Hvis de øger produktiviteten – og sparer staten penge – skal de selv beholde en del af gevinsten gennem lønbonusser.

Det er uklart, hvordan en sådan ordning skal fungere uden at øge det bureaukrati, der er forbundet med at måle og kontrollere offentligt ansattes output. Men Sass Larsen foreslår, at der maksimalt må måles på tre parametre.

Ideologi

Henrik Sass Larsens forståelse af centrum-venstres ’ideologiske fundament’ er konkret. Der er ikke et ord om arven fra Marx, klassemodsætninger eller emancipatorisk sigte. Det handler om »reel frihed«.

Det betyder, at man ikke bare er fri fra en undertrykkende stat, sådan som liberalisterne tror. Man skal også have adgang til arbejde, til uddannelse og til sundhed. Kort og godt.

Og så handler det om lighed og solidaritet, der først og fremmest forstås som »retfærdig skat«. Og til sidst handler det om fremskridtet. Vækst og ideen om, at det, vi gør i dag, kan vi gøre bedre i morgen, er en forudsætning for velfærdssamfundet, mener Sass Larsen.

’Journalismen’

Det er velkendt, at Henrik Sass Larsen er kritisk over for den danske journaliststand. Det bruger han et kapitel i EXODUS på at uddbybe. Problemet er, at den klassiske nøgterne reportage er forsvundet. I stedet har journalisterne indtaget en hovedrolle, hvor de konstruerer konflikter eller går mere op i andre journalisters analyser af de politiske partiers udspil end selve substansen i forslagene.

Endnu værre er det med den tabloide presse, der »lyver« og »forpester det offentlige rum«. Derfor er det ikke mærkeligt, at læsere og seere flygter fra pressen.

At partipressen er ved at genopstå, ikke mindst med den socialdemokratiske netavis Piopio, som Sass i sin tid var med til at stifte, er kun en naturlig og nødvendig konsekvens af den giftige offentlighed.

Konkret foreslår Sass Larsen, at Pressenævnet erstattes af »rigtige dommere«, og at der falder betydelige bøder og straffe til »tabloide løgne«.

Israel

Et selvstændigt kapitel i EXODUS er viet til at hylde staten Israel. Vi skal tage afstand fra bosættelserne og den »nogen gange disproportionale anvendelse af vold«, men det er en stor fejl, når venstrefløjen betragter araberne og palæstinensere som ofre og Israel som den undertrykkende stormagt, mener Sass Larsen.

Tværtimod bør vi invitere Israel til at blive fuldbyrdige medlemmer af både EU og NATO, mener Sass Larsen. Israel er nemlig et liberalt demokrati, der fortjener vores opbakning mens den »øvrige arabiske verden er fyldt med despotiske kleptokrater«. De arabiske lande burde træde ud af offerrollen og se Israel som et forbillede for, hvordan man »forvandler en lille, gold stribe sand til en effektiv markedsøkonomi«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Problemet er stadig, at der i stedet for at nyde frugterne af en lang udvikling tænkes i et stadigt - endog tungere - slaveri for kapitalen. Men det er altså ikke målet for samfundet at oprette stadig flere arbejdspladser og proppe stadig flere penge i overklassens lommer. Tværtimod handler det om at tage fra de rige og fordele det langt mere retfærdigt og at rive så mange samfundsfunktioner som muligt ud af markeds'logikken' og gøre dem båret af lyst og nødvendighed.

Randi Christiansen, Werner Gass, Michael Waterstradt, Børge Neiiendam, Steen Munch Christensen, Søren Kristensen, Estermarie Mandelquist, Bent Gregersen, Bjarne Andersen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bare det at Sass-Larsen ikke anerkender Jeremy Corbyn og Labour´s succes i England men tværtimod roser New Labour under Tony Blair (Margret Thatcher betegnede New Labour som sin største sejr) viser at han ikke har forstået en skid for det var med New Labour at Socialdemokratismens deroute begyndte godt fulgt op af Gerhard Schröder og SPD. Sass-Larsen er bare ny Bjarne Corydon med nyt ordvalg. Fy for satan. Blindhed for realiteterne er politisk selvmord.

Jørgen Kærbro Jensen, Karsten Aaen, Børge Neiiendam, Erik Karlsen, Bent Gregersen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Flemming Berger, Allan Filtenborg, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Torben Skov, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"At det britiske Labour fik godt 40 procent af stemmerne ved valget i 2017, nævner Sass Larsen imidlertid ikke. Han nøjes med at afvise, at Jeremy Corbyns venstredrejning er en gangbar vej for Europas socialdemokratier."

Typisk at analysen fornægter både realiteterne og historien.
Bevar mig vel for en plutokrat..
Iøvrigt er Sass jo uforsigtigt kommet til at udtale, at demokratiet blot er en tom skal, og at det er de stærke ledere der bør bestemme..

Hans Larsen, Werner Gass, Jørgen Kærbro Jensen, Knud Chr. Pedersen, Michael Waterstradt, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Allan Filtenborg, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Ja. Ud til højre med ham!

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Han er allerede ude til højre. Det er ikke centrum venstre partiet står på , men højst centrum højre.

Werner Gass, Karsten Aaen, Martin Mørch, Bjarne Andersen, Vivi Rindom, Mogens Holme, Anne Eriksen, Flemming Berger, Allan Filtenborg, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror Sass Larsen skal have den på den hårde måde.

Så Enhedslisten - vælt den første og bedste Socialdemokratiske regering når de åbenlyst vil tryne Jer med neoliberal politik. SF og liste Å følge trop.

Det er politik med lidt lang tidshorisont (et par valgperioder, så hav andet politik på programmet), men så vil vi i eftertiden se en mild og progressiv Sass Larsen! .....

Randi Christiansen, Hans Larsen, Børge Neiiendam, Bent Gregersen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Der er ikke noget nyt, Socialdemokratiet har altid været lakaj for kapitalismen!

Randi Christiansen, Hans Larsen, Karsten Aaen, Martin Mørch, Bjarne Andersen, Torben Skov, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det latterlige ved ikke at anerkende Corbyn som den præmiesocialdemokrat, han er, er jo, at han - ligesom Sanders - ikke kæmper for andet end det, der trods stadig sidder tilbage på skelettet af den nordiske velfærdsstat.

Werner Gass, Børge Neiiendam, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var dog en langt mere grinagtig og underholdende forestilling at høre Bjarne Corydon i Deadline, hvor han endnu engang forsøgte at forsvare det uforsvarlige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Damen i deadline er total fejlplaceret når det gælder fyre som Corydon.
Kunne man bare få en som Martin Krasnik som gæstevært i specialtilfælde.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Randi Overgård anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Sass Larsen er bare ikke tilfreds med at være en mindre faktor i forhold til den nuværende udfordrer til statsministerposten. På den anden side kunne det være godtgørende med an åben debat omkring hvad, centrum-venstre skal bestå af i fremtiden!

Karsten Aaen, Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Annika Hermansen

Den globale ulighed er løbet løbsk, og der er opstået en ny adel af superrige, der gennem aggressiv skatteplanlægning og konstante krav om skattelettelse undlader at bidrage rimeligt til det fælles samfund. Skriver Sass Larsen. På samme vis kan man sige om den nationale ulighed. Der er opstået en ny adel, der bor i bestemte områder/kommuner, der gennem aggressive skatteplanlægning og konstante krav om skatteletttelser undlader at bidrage rimeligt til det fælles samfund/de områder/kommuner hvor de fattige bor. Ingen af de nuværende politikere, herinde socialdemokrater, tør gøre noget ved den meget store ulighed, der er mellem de danske kommuners muligheder for at yde velfærd til deres borgere.

Randi Christiansen, Kim Houmøller, Werner Gass, Karsten Aaen, Børge Neiiendam, Anne Eriksen, Ulla Sauer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Mon ikke mange snarere end at vælge partier til vælger dem fra? For at få de mindst utålelige i styre og regering.

Randi Christiansen, Børge Neiiendam og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Fortsat: så der er større chance for at Venstre og Co vælges fra end at sosserne vælges til for deres fortjenester. Måske er man et utaknemmelig skarn når man ikke synes nogen af dem brillerer. Desuden kunne oppositionen til det herskende Venstre parti vel spørge befolkningen om de ønsker det samme styre igennem flere generationer. Hvis den gør må det nok skyldes meget store fejl hos modstanderne og hvordan de griber det an på. At de "til venstre" her, i Europa m.v. dummer sig gennem Årtier?

Manden fatter garanteret ikke, at det tyske socialdemokrati og venstrefløjspartiet Die Linke nærmer sig hinanden i størrelse. Fra hver sin side.
Se ARD, s. 160.

Hans Larsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

et virker overraskende at Sash ikke får øje på en grundlæggende forudsætning for de fremskridt som ganske rigtigt skyldes de socialdemokratiske partiers indsats som uden undtagelse alle var kritiske støttet af de marxistiske partier. Han demonstrerer osse et ukendskab til den akademiske marxistisk tænkning fx. af professor Dominico Losurdo som bl.a. har behandlet Stalin som en afgjort pervertering i lighed med en række andre lignende i de ”kommunistiske” stater. SF er et produkt af den marxistiske afvisning af det sovjetiske diktatur. Følgen af denne ignorering af enkle historiske tildragelser er bl.a. grunden til det socialdemokratiske grundstød. Mange af den danske fagbevægelses succeser, fx sømændenes, skyldes et helt anderledes konsekvent fagpolitisk virke, som førte til bedre løn og arbejdsforhold til søs. Indbefattet i det socialdemokratiske projekt er også en afvisning af resultaterne af den klassiske økonomiske tænkning af Marx oa. Man ser det ”frie” private initiativ som eneste forudsætning for samfundets behovsdækning.
Den økonomiske forbedring af arbejderklassen har betydet en overførsel til middelklassen (den klasse der er istand til en vis opsparing). Så den efterfølgende politiske prioritering mod en stabilisering af egne opsparinger den demokratiske socialismes politiske forudsætning.
Med i denne borgerliggørelse findes så den liberalistiske økonomi, kontraproduktiv kontrold af den offentlige sektor, lunken tilpasning af de af FN anbefalede klima/energi tiltag, privatisering (som ikke i et eneste tilfælde har været en succes), den voksende ulighed osv.
Jeg formoder at mange vil støtte Sash`s forslag, men efterlyse en mere solid referenceramme end blot den socialdemokratiske.

Børge Neiiendam

Gid flere kommentatorer ville bruge lidt tid til at gennemlæse deres indlæg, inden der tastes 'send kommentar'. Manglende og ufuldstændigt stavede ord. Tegnsætning der er en by i Rusland. Knudrede lange uforståelige sætninger. Er bare lidt af det jeg oplever.

Jeg kender til engagementets ild, når man skriver en tekst, men erkender også værdien af lige at stoppe op og læse korrektur på det man har forfattet. At skrive indlæg er da ikke et væddeløb, hvor det gælder om at komme først i mål. Det handler så vidt muligt om at formidle et forståeligt budskab.

I modsatte fald, kan det medføre at læseren får en opfattelse modsat hensigten og/eller irriteres så meget over kommentaren, at den forbigåes.

Randi Christiansen, Anne Eriksen, Jørgen Kærbro Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

At dette "værk" fra Sass Larsen får så stor opmærksomhed synes ganske ufortjent. Der er intet nyt under solen. Den med afkriminalisering af hash og andre ulovlige rusmidler er en gammel traver, som vel er taget med for at sikre overskrifterne og skabe den velkendte polariserede debat. Ellers må "værket" vel mest roses for at demonstrere, hvor lidt der skal til for at erobre overskrifterne.
Samtidig understreger denne kendsgerning det virkelige fatale i den politiske dagligdag. Det viser endnu engang denne totale mangel på politikere med klare standpunkter, visioner og bæredygtig fremdrift og udstiller slagsmålet om, hvem der fører i konkurrencen om, at genere og mistænkeliggøre fremmede og de af vore egne, som har det svært med at "leve op til" andres, politikernes og naboernes, forventninger til livet i trædemøllen og den rette forståelse af nødvendighedens politik.
Ensretning har aldrig ført noget godt med sig. Smagsdommeri og sværmeri for mavefornemmelser heller ikke.
Pluralisme og tro på at fællesskab og gensidig respekt og accept kunne måske

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ift. Sass Larsens ideer om lønbonusser til de ansatte i offentlige institutioner som f.eks. vuggestuer, afdelinger på sygehuse, børnehaver, folkeskoler mm. så overser Sass Larsen jo totalt og aldeles det her: Vi, der arbejder i det offentlige, bliver ikke motiveret af at få mere i løn som f.eks. en ansat på en maskinfabrik, kjolefabrik, eller en ansat i en tømrervirksomhed bliver. Tværtimod bliver vi motiveret af gode arbejdsforhold, tid nok til at udføre de arbejdsopgaver, vi har, og får, samt af at vi kan se mening med det vi gør, at vi kan gøre en forskel for f.eks. børnene i børnehaven, de ældre på plejehjemmet, de syge på sygehuset, eleverne i folkeskolen og på gymnasiet, teknisk skole mm.

Ikke af at få stillet en lønbonus i udsigt, hvis vi f.eks. forhøjer produktiviteten indenfor vores område....

Herdis Weins, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Jeg vil nu, i modsætning til flertallets indlæg her, gerne takke Henrik S.Larsen for de vigtige betragtninger og ideer om den politiske virkelighed og samfundene i disse lemlæstede tider.
Det er modigt at gøre som Henrik: Gribe i egen barm, barsle med nye ideer og meddele alverden om det!
Tillykke Henrik!
Kær dig ikke om alle disse vrangvillige og bagstræberiske gammelmarxister, som vist helst ser verden gå til grunde, bare for at kunne nå at sige: " Hvad sagde Jeg!"

Randi Christiansen

Niels jakobs@ - det er dog vigtigt med kritisk læsning af de forskellige politiske udspil