»Der hersker en slags ukritisk begejstring for, at den fagre nye teknologi kan redde verden fra at gå under«

Først kom der digital læring, så Disruptionråd og en national Teknologipagt. Og for et par uger siden valgte VLAK-regeringen den succesfulde it-millionær Tommy Ahlers som ny forsknings- og uddannelsesminister.

Den teknologiske udvikling sætter naturligt nok sit præg på dansk politik og især forsknings- og uddannelsespolitikken, men der mangler kritik af den teknologioptimisme, som præger både erhvervsliv og politikere i disse år, mener flere forskere.

Meget af teknologibegejstringen udspringer fra ideen om, at en eksponentiel teknologisk udvikling, som vil forstærkes de kommende år, kan redde os fra klimaforandringer, ulighed og fattigdom, så vi kan fortsætte væksten og få et endnu bedre liv.

Ideerne kommer især fra tænketanken Singularity University (SU), men også en række store tech-virksomheder fra Silicon Valley trækker på de samme ideer.

Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, har også været på singularitets-kursus og er medlem af Disruptionrådet.

Og valget af den danske it-iværksætter som uddannelses- og forskningsminister er et klart vidnesbyrd om den stærke kobling af forskning, teknologi og vækst, som præger regeringens visioner, mener professor i forsknings- og innovationspolitik David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet

»Regeringen har en meget stærk tro på teknologiens gevinster. Tommy Ahlers er en arketype på den succesfulde it-entreprenør, der tænker stort, investerer, sælger og rykker videre til næste store projekt. Og det er den logik, som ideologien om eksponentiel teknologisk vækst og disruption er baseret på. Derfor er der en masse betydning i det her valg af minister, som handler om at geare os til at skabe fremtidens teknologiske vækst,« siger David Budtz Pedersen.

Teknologi uden kritik

Teknologi- og erhvervspolitik fylder ifølge David Budtz Pedersen stadig mere i forsknings- og uddannelsespolitikken, og det giver en yderligere markedsorientering.

Selvom 00’erne var præget af videnskabsminister Helge Sanders ’fra forskning til faktura’-tænkning , så er problemet med den nye markedsorientering, at der ikke er særligt meget kritik af den, mener David Budtz Pedersen:

»Når der ikke bliver stillet spørgsmål ved grænserne og etikken i udviklingen af ny teknologi, så skyldes det, at meget af den her teknologitro er båret frem af konsulenthuse, virksomhedsledere og fremtidsforskere, der kun har vækst, konkurrenceevne og produktivitet for øje.

Borgere, partier eller forskere, der mener, at udviklingen inden for eksempelvis kunstig intelligens går for hurtigt, bliver set som en hæmsko i stedet for som en demokratisk stemme.« 


Thomas Ploug, der er professor i informationsetik på Aalborg Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd, er enig i, at teknologi- og erhvervspolitikken er ved at overtage forsknings- og uddannelsespolitikken.

»Der hersker en slags ukritisk begejstring for, at den fagre nye teknologi kan redde verden fra at gå under. Selvom mange af de her teknologier, som f.eks. kunstig intelligens, rejser etiske spørgsmål, som kan vise sig at være temmelig alvorlige for vores demokrati og rettigheder, så er der næsten ingen diskussion af de mulige konsekvenser,« siger Thomas Ploug.


Kombinationen af jubeloptimisme, store datamængder og stadig mere intelligente systemer er en farlig alliance, mener han. Cambridge Analytica-skandalen viste, at intelligente systemers indsamling af store datamængder fører til avanceret kontrol med borgerne, forklarer Thomas Ploug:

»Den nye teknologi kan potentielt være en bombe under vores demokrati, fordi den kan være kontrollerende for den menneskelige adfærd.«

Medstifter af tænketanken DataEthics Gry Hasselbalch mener også, at digitaliseringen i Danmark er foregået næsten i blinde, fordi politikerne har ladet sig forføre af ideerne om, at teknologien kan føre til eksponentiel vækst.

»I Danmark har der været en stærk teknologibegejstring, og for eksempel Singularity-tankerne har haft megen indflydelse. Vores særlige velfærdstænkning, som handler om at beskytte den lille mand mod systemet, er ikke kommet med, og man har kastet sig ind i digitaliseringen uden mange etiske refleksioner,« siger Gry Hasselbalch, der er medlem af en ny ekspertgruppe for dataetik nedsat af Erhvervsministeriet.

Hun håber, at gruppen vil kunne påbegynde en debat omkring de sociale konsekvenser af den teknologiske udvikling.

Behov for dataetisk råd

Ekspertgruppen for dataetik skal dog primært »styrke virksomheders ansvarlige anvendelse af data.« Igen handler det altså mest om at fremme vækst og erhvervslivets interesser, mener Thomas Ploug.

»Men sådan fungerer etik jo ikke. Det handler jo præcist om at tale stærke interesser imod. Der er ingen tvivl om, at alle de her teknologier kan gøre meget godt, men der er brug for soberhed, og at mange flere interesser er repræsenteret, så vi kan sikre alle borgere, demokratiet og retsstaten,« siger Thomas Ploug.

David Budtz Pedersen byder ekspertgruppen velkommen, men mener også, der er grund til et kritisk eftersyn.

Han vurderer ligesom Thomas Ploug, at der er behov for et egentligt dataetisk råd, fordi den teknologiske udvikling kan få drastiske konsekvenser for demokratiet og samfundet.

»Der ligger et stort arbejde forude med at sikre, at nye digitale teknologier udvikles i overensstemmelse med samfundets værdier og normer og ikke kun virksomhedernes interesse. Desværre er der ikke særligt mange, der forsøger at lave den oversættelse. Alle er bange for at sakke bagud i kapløbet i stedet for at tage en åben diskussion om, hvordan værdier og ansvarlighed kan forenes med teknologi,« siger David Budtz Pedersen.

Gry Hasselbalch ser ekspertgruppen for dataetik som et skridt i den rigtige retning. Ligesom den europæiske databeskyttelseslovgivning, som træder i kraft senere i maj, vil trække dansk politik i en anden retning end den blindt teknologioptimistiske.

»I EU har der været en refleksion og en bekymring omkring perspektiverne i den nye datadrevne teknologi i et stykke tid, og det begynder også at komme i Danmark.

I den danske digitaliseringsproces er systemets interesser ofte blevet prioriteret over individets, men det harmonerer egentlig ikke særligt godt med hverken dansk eller europæisk tradition, hvor vi ser mennesket som noget særligt og unikt,« siger Gry Hasselbalch.

Uvidenhed og kompleksitet

Steen Rasmussen, der er professor i fysik og leder af Center for Fundamental Living Technology på Syddansk Universitet, mener også, at der begynder at være tegn på kritik og diskussion af de nye teknologier.

»Vi, der sidder og arbejder med de nye teknologier, har virkelig hungret efter, at der også kom kritik, visioner og etiske diskussioner om de nye teknologier,« siger Steen Rasmussen, der også er medlem af dataetikgruppen.

Han mener, at den manglende diskussion skyldes, at der hverken i pressen eller i politik er nok mennesker med teknisk og naturvidenskabelig indsigt. Derfor er det nødvendigt, at vi opruster med mere teknologisk og naturvidenskabelig dannelse, mener Steen Rasmussen:

 »Vores institutioner, økonomi og narrativer bliver ændret af teknologien, men i Danmark har vi hverken i pressen, i politik eller i embedsværket nok folk med teknologisk indsigt og forestillingsevne, og det er et stort problem.« 

Thomas Ploug er enig i, at den manglende indsigt gør det svært at gennemskue teknologiens rækkevidde.

»Der er en stor uigennemsigtighed omkring ny teknologi, fordi meget af den bliver produceret i private virksomheder, og der ofte er tale om ekstrem kompleks teknologi bestående af komplicerede matematiske modeller og algoritmiske strukturer, som vi i visse tilfælde ingen indsigt har i,« siger Thomas Ploug.


Men kompleksiteten gør det ekstra nødvendigt at få gang i teknologidebatten, mener David Budtz Pedersen: »For ellers ender det jo med, at det er teknologien, der styrer os, i stedet for os, der styrer teknologien.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers.