Læsetid: 7 min.

»Der hersker en slags ukritisk begejstring for, at den fagre nye teknologi kan redde verden fra at gå under«

Valget af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister er vidnesbyrd om den stærke teknologioptimisme, som præger mange politiske beslutninger i disse år, vurderer eksperter. Men der mangler en kritisk tilgang, hvis ikke vi skal ende i blind tiltro til teknologien, påpeger de
Vores illustrator Mikkel Lock Svendborg har frit fortolket et berømt portrætfoto af den tyske filosof Martin Heidegger, der var kritiker af det højteknologiske samfund og satte spørgsmålstegn ved, hvad det er for en verden, vi har skabt med teknologien

Vores illustrator Mikkel Lock Svendborg har frit fortolket et berømt portrætfoto af den tyske filosof Martin Heidegger, der var kritiker af det højteknologiske samfund og satte spørgsmålstegn ved, hvad det er for en verden, vi har skabt med teknologien

Mikkel Lock Svendborg

14. maj 2018

Først kom der digital læring, så Disruptionråd og en national Teknologipagt. Og for et par uger siden valgte VLAK-regeringen den succesfulde it-millionær Tommy Ahlers som ny forsknings- og uddannelsesminister.

Den teknologiske udvikling sætter naturligt nok sit præg på dansk politik og især forsknings- og uddannelsespolitikken, men der mangler kritik af den teknologioptimisme, som præger både erhvervsliv og politikere i disse år, mener flere forskere.

Meget af teknologibegejstringen udspringer fra ideen om, at en eksponentiel teknologisk udvikling, som vil forstærkes de kommende år, kan redde os fra klimaforandringer, ulighed og fattigdom, så vi kan fortsætte væksten og få et endnu bedre liv.

Ideerne kommer især fra tænketanken Singularity University (SU), men også en række store tech-virksomheder fra Silicon Valley trækker på de samme ideer.

Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, har også været på singularitets-kursus og er medlem af Disruptionrådet.

Og valget af den danske it-iværksætter som uddannelses- og forskningsminister er et klart vidnesbyrd om den stærke kobling af forskning, teknologi og vækst, som præger regeringens visioner, mener professor i forsknings- og innovationspolitik David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet

»Regeringen har en meget stærk tro på teknologiens gevinster. Tommy Ahlers er en arketype på den succesfulde it-entreprenør, der tænker stort, investerer, sælger og rykker videre til næste store projekt. Og det er den logik, som ideologien om eksponentiel teknologisk vækst og disruption er baseret på. Derfor er der en masse betydning i det her valg af minister, som handler om at geare os til at skabe fremtidens teknologiske vækst,« siger David Budtz Pedersen.

Teknologi uden kritik

Teknologi- og erhvervspolitik fylder ifølge David Budtz Pedersen stadig mere i forsknings- og uddannelsespolitikken, og det giver en yderligere markedsorientering.

Selvom 00’erne var præget af videnskabsminister Helge Sanders ’fra forskning til faktura’-tænkning , så er problemet med den nye markedsorientering, at der ikke er særligt meget kritik af den, mener David Budtz Pedersen:

»Når der ikke bliver stillet spørgsmål ved grænserne og etikken i udviklingen af ny teknologi, så skyldes det, at meget af den her teknologitro er båret frem af konsulenthuse, virksomhedsledere og fremtidsforskere, der kun har vækst, konkurrenceevne og produktivitet for øje.

Borgere, partier eller forskere, der mener, at udviklingen inden for eksempelvis kunstig intelligens går for hurtigt, bliver set som en hæmsko i stedet for som en demokratisk stemme.« 


Thomas Ploug, der er professor i informationsetik på Aalborg Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd, er enig i, at teknologi- og erhvervspolitikken er ved at overtage forsknings- og uddannelsespolitikken.

»Der hersker en slags ukritisk begejstring for, at den fagre nye teknologi kan redde verden fra at gå under. Selvom mange af de her teknologier, som f.eks. kunstig intelligens, rejser etiske spørgsmål, som kan vise sig at være temmelig alvorlige for vores demokrati og rettigheder, så er der næsten ingen diskussion af de mulige konsekvenser,« siger Thomas Ploug.


Kombinationen af jubeloptimisme, store datamængder og stadig mere intelligente systemer er en farlig alliance, mener han. Cambridge Analytica-skandalen viste, at intelligente systemers indsamling af store datamængder fører til avanceret kontrol med borgerne, forklarer Thomas Ploug:

»Den nye teknologi kan potentielt være en bombe under vores demokrati, fordi den kan være kontrollerende for den menneskelige adfærd.«

Medstifter af tænketanken DataEthics Gry Hasselbalch mener også, at digitaliseringen i Danmark er foregået næsten i blinde, fordi politikerne har ladet sig forføre af ideerne om, at teknologien kan føre til eksponentiel vækst.

»I Danmark har der været en stærk teknologibegejstring, og for eksempel Singularity-tankerne har haft megen indflydelse. Vores særlige velfærdstænkning, som handler om at beskytte den lille mand mod systemet, er ikke kommet med, og man har kastet sig ind i digitaliseringen uden mange etiske refleksioner,« siger Gry Hasselbalch, der er medlem af en ny ekspertgruppe for dataetik nedsat af Erhvervsministeriet.

Hun håber, at gruppen vil kunne påbegynde en debat omkring de sociale konsekvenser af den teknologiske udvikling.

Teknologi i politik

Disruptionsrådet

I maj 2017 nedsatte regeringen Disruptionrådet – partnerskab for Danmarks fremtid. Rådets hovedformål er at analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan Danmark får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen. Disruptionsrådet skal diskutere en bred vifte af temaer frem til udgangen af 2018.

Disruption er et engelsk udtryk, der i direkte oversættelse betyder ’afbrydelse’ eller ’forstyrrelse’. Begrebet blev for nogle år siden introduceret af Harvard-professoren Clayton M. Christensen, for at beskrive en teknologisk udvikling, hvor innovationer af produkter og services grundlæggende ændrer en branche.

Teknologipagten

I Teknologipagten fra 2018 forpligter regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører sig til at styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte. Alle i pagten skal deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknisk og digital retning ved eksempelvis at uddanne 10.000 flere inden for de tekniske- og naturvidenskabelige fag. Målgruppen er alle – helt fra skole­børnene og til de mest erfarne kræfter på arbejdsmarkedet.

Bedre universitetsuddannelser

I anbefalingerne fra regeringens udvalg for bedre universitetsuddannelser indgår teknologien også som et centralt værktøj til, hvordan man kan få mere kvalitet for færre penge. Det skal bl.a. ske ved bedre anvendelse af teknologi og data i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning, herunder bedre muligheder for at øge studieintensiteten, interaktionen mellem studerende og underviser og feedbacken til studerende.

Silicon Valley på seminariet

Et helt nyt projekt mellem de største professionshøjskoler i København og Aarhus skal give de lærerstuderende større viden og stærkere kompetencer inden for teknologiforståelse og it. Undervisere og forskere fra de involverede professionshøjskoler skal på studieophold til Silicon Valley, hvor både forskningsmiljøer og flere folkeskoler er langt fremme inden for nye undervisningsformer, teknologi og teknologiforståelse. Projektets mål at udvikle et obligatorisk modul på læreruddannelsen med fokus på teknologiforståelse og computational thinking, som efterfølgende kan bruges af alle landets professionshøjskoler.

Digital og innovativ i gymnasiet

I Venstre-regeringens forslag til ny gymnasiereform i 2016 havde regeringen skrevet nogle nye konkrete kompetencemål ind om innovation, digitale og globale og karrieremæssige kompetencer. Det vakte hård kritik, at den traditionelle dannelse var blevet erstattet af de nye erhvervskompetencer, og den endelige reform endte med at lægge mere vægt på den almene dannelse end de digitale og innovative kompetencer.

Behov for dataetisk råd

Ekspertgruppen for dataetik skal dog primært »styrke virksomheders ansvarlige anvendelse af data.« Igen handler det altså mest om at fremme vækst og erhvervslivets interesser, mener Thomas Ploug.

»Men sådan fungerer etik jo ikke. Det handler jo præcist om at tale stærke interesser imod. Der er ingen tvivl om, at alle de her teknologier kan gøre meget godt, men der er brug for soberhed, og at mange flere interesser er repræsenteret, så vi kan sikre alle borgere, demokratiet og retsstaten,« siger Thomas Ploug.

David Budtz Pedersen byder ekspertgruppen velkommen, men mener også, der er grund til et kritisk eftersyn.

Han vurderer ligesom Thomas Ploug, at der er behov for et egentligt dataetisk råd, fordi den teknologiske udvikling kan få drastiske konsekvenser for demokratiet og samfundet.

»Der ligger et stort arbejde forude med at sikre, at nye digitale teknologier udvikles i overensstemmelse med samfundets værdier og normer og ikke kun virksomhedernes interesse. Desværre er der ikke særligt mange, der forsøger at lave den oversættelse. Alle er bange for at sakke bagud i kapløbet i stedet for at tage en åben diskussion om, hvordan værdier og ansvarlighed kan forenes med teknologi,« siger David Budtz Pedersen.

Gry Hasselbalch ser ekspertgruppen for dataetik som et skridt i den rigtige retning. Ligesom den europæiske databeskyttelseslovgivning, som træder i kraft senere i maj, vil trække dansk politik i en anden retning end den blindt teknologioptimistiske.

»I EU har der været en refleksion og en bekymring omkring perspektiverne i den nye datadrevne teknologi i et stykke tid, og det begynder også at komme i Danmark.

I den danske digitaliseringsproces er systemets interesser ofte blevet prioriteret over individets, men det harmonerer egentlig ikke særligt godt med hverken dansk eller europæisk tradition, hvor vi ser mennesket som noget særligt og unikt,« siger Gry Hasselbalch.

Uvidenhed og kompleksitet

Steen Rasmussen, der er professor i fysik og leder af Center for Fundamental Living Technology på Syddansk Universitet, mener også, at der begynder at være tegn på kritik og diskussion af de nye teknologier.

»Vi, der sidder og arbejder med de nye teknologier, har virkelig hungret efter, at der også kom kritik, visioner og etiske diskussioner om de nye teknologier,« siger Steen Rasmussen, der også er medlem af dataetikgruppen.

Han mener, at den manglende diskussion skyldes, at der hverken i pressen eller i politik er nok mennesker med teknisk og naturvidenskabelig indsigt. Derfor er det nødvendigt, at vi opruster med mere teknologisk og naturvidenskabelig dannelse, mener Steen Rasmussen:

 »Vores institutioner, økonomi og narrativer bliver ændret af teknologien, men i Danmark har vi hverken i pressen, i politik eller i embedsværket nok folk med teknologisk indsigt og forestillingsevne, og det er et stort problem.« 

Thomas Ploug er enig i, at den manglende indsigt gør det svært at gennemskue teknologiens rækkevidde.

»Der er en stor uigennemsigtighed omkring ny teknologi, fordi meget af den bliver produceret i private virksomheder, og der ofte er tale om ekstrem kompleks teknologi bestående af komplicerede matematiske modeller og algoritmiske strukturer, som vi i visse tilfælde ingen indsigt har i,« siger Thomas Ploug.


Men kompleksiteten gør det ekstra nødvendigt at få gang i teknologidebatten, mener David Budtz Pedersen: »For ellers ender det jo med, at det er teknologien, der styrer os, i stedet for os, der styrer teknologien.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers.

Selv om Alexander Nix, den nu suspenderede CEO for Cambridge Analytica, har været ivrig efter at fremhæve sin datamodel og psykologiske profilering som banebrydende, tyder meget på, at firmaets fordel først og fremmest var, at det var mere beskidt og manipulerende end så mange andre firmaer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Anne Eriksen
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ruth Gjesing
  • Torben K L Jensen
  • Jørn Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Gjesing, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det, der kan frisætte og uafhængiggøre, er godt, det, der vil binde og undertvinge, er skidt. Så det er de forkerte ting, man går op i, og de rigtige ting, man negligerer - fordi man i sidste ende er bange for konsekvensen af en arbejdsfri tilværelse med meget få bundne opgaver for det store befolkningsflertal.

Lillian Larsen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Kombinationen af jubeloptimisme, store datamængder og stadig mere intelligente systemer er en farlig alliance, mener han. Cambridge Analytica-skandalen viste, at intelligente systemers indsamling af store datamængder fører til avanceret kontrol med borgerne, forklarer Thomas Ploug:

»Den nye teknologi kan potentielt være en bombe under vores demokrati, fordi den kan være kontrollerende for den menneskelige adfærd."

Masseovervågning er allerede en realitet, og har været det i flere år.
Nu indsnævrer man fokus, og går efter specifikke grupper, som fx alle forældre og deres børn.
Det begynder at minde meget om de kinesiske myndigheders kontrol og pointgivning af borgerne.

Efter især Cambridge Analytica-skandalen er der en voksende mistro overfor både statens og erhvervslivets næsten uindskrænkede tilgang til private menneskers data, og hvad denne tilgang vil give adgang til i form af magtmisbrug, propaganda, økonomiske sanktioner, indblanding i ytringsfriheden og deslige.
Vi har allerede set mange eksempler på utidig og/eller ulovlig indblanding i privatlivet ved opbevaring af data der ikke var anonymiseret, registersamkøringer, personlige oplysninger der bliver delt uden samtykke, overvågning af borgere på Facebook, etc.

Hvis tilliden til myndighederne bliver undermineret, vil det gå ud over demokratiet.

Politiken, 9. Maj 2018
"Vores tillid til det offentliges databrug falder".
Link:
https://www.politiken.dk/indland/art6503833/Vores-tillid-til-det-offentl...

Politiken 10. Maj 2018
"Folkeskolelærer: "Mit skrækscenario er, at børn får en dataportefølje, som vil følge dem til evig tid ".
Link:
https://www.politiken.dk/indland/art6504110/Folkeskolel%C3%A6rer-%C2%BBM...

bente-ingrid bruun, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Jørn Andersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Der er nok god grund til skepsis overfor slagord som "singularitet", "disruption" 'grøn vækst" og lignende. Men også overfor forestillinger om at "verden"er i fare for at "gå under". Hvis meningen er den at menneskene selv er ved at forberede deres egen snarlige uddøen så skriv det. Eller er det "kun"hvad man kalder "Civilisationen", der ødelægges.

Jesper Frimann Ljungberg

Problemet med politikerne er jo, at de ikke forstår en fløjtende fis når det kommer til teknologi. Det et som regel tåkrummende at høre dem udtale sig om teknologi. Når så seriøse fagfolk og forskere så udtaler sig eller kommer med fagligt velfunderede udtalelser eller rapporter, slå krypdyrs automatreaktionerne til hos magtens top og disse udtalelser og rapporter bekæmpes/undertrykkes/ignoreres/omskrives således at status quo bevares.

Teknologi er ikke godt eller ondt .. det er bare.. det er hvad vi gør med teknologien der er relevant.

// Jesper

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Den teknologiske udvikling er netop ikke eksponentiel, hvis man ser bort fra IT (AI), nanoteknologi og bioteknologi. Den har i mange år været lineær, mens de udfordringer den skal løse vokser eksponentielt, i takt med den økonomiske vækst og befolkningstilvæksten. De to kurver følges ikke, og teknologien sakker bagud. Når man så oven i købet sparer på uddannelse og forskning, går det helt galt.

@Jan Henrik Wegener

Verden som sådan går ikke under, og der skal sikkert også være små enklaver af mennesker som overlever, men et sammenbrud af civilisationen er uundgåelig, hvis ikke vi vågner op. Det bedste bud jeg har set på, hvad det vil indebære er filmen The Road. Se den gerne, men den er ikke for sarte sjæle. Det tog mig flere uger at komme mig nogenlunde over den, og den dukker ofte op i mine tanker.

https://www.youtube.com/watch?v=ikeUBSrwZQA

Man kan også læse bogen, men den er endnu mere barsk end filmen.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Pórto Qisuk

Undertegnede havde flere ombæringer skrevet om diverse politienheders udvikling af teknologien. Den teknologiske udvikling åbner mange døre for misbrug af teknologien. DNA baserede tortur udstyr er allerede veludviklet. Der udvikles værktøjer som indeholder din DNA-profil og de små dimser som indeholder din DNA-profil bruges til at forgifte din vand mad fra en behørig afstand. Jeg kan på behørig afstand sende voldsomme signaler som giver voldsomme smerter bare jeg kender din DNA-profil. Jeg er målløs over at pressen ja endda Justitsministre ignorerer henvendelserne. Der er allerede teknologiske torturudstyr i omløb som kan skade dig voldsomt og i længden gøre dig syg og dermed døden til følge. Det er åbenbart legalt at anvende disse værktøjer siden der er larmende tavshed om emnet.

Eva Schwanenflügel

@ Jesper Frimann Ljungberg

Det kan godt være, at de fleste politikere er fuldstændig ignorante når det kommer til teknologien og dens positive/negative anvendelser.
Men så meget forstår de dog ; at den giver dem en hidtil uset mulighed for at kontrollere borgerne.

Og det er fordi vi i Danmark har digitaliseret alting så hurtigt, at de færreste almindelige mennesker har haft mulighed for at følge med. Undervisningen handler ikke om alle faldgruberne, og mange har slet ingen indsigt i bare de simpleste forsigtighedsprincipper.
De unge mennesker er blevet dumsmarte, og det overvejende flertal af os er bare dumme..

Hvis man advarer folk om at de tager unødvendige risici, trækker de blot på skuldrene og siger :
"Jamen, jeg har da ikke noget at skjule.."

Heldigvis er det ved at gå op for mange, at deres data bliver misbrugt.
Men lad os se om det rykker noget, før vi har fået love der er alt for vidtgående..

Lillian Larsen, Martin Rønnow Klarlund, bente-ingrid bruun, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling

Jo tak, jeg har set "The Road", og vil aldrig gentage oplevelsen.
Filmen er ganske rigtigt slet ikke for sarte sjæle.. Hvis den er et indblik i menneskehedens fremtid, så håber jeg inderligt at jeg er væk til den tid.

Du er da virkelig pessimistisk idag, Morten :-/

Eva Schwanenflügel

@ Pórto Qisuk

Har du mulighed for at skrive et link eller flere så vi kan få mere at vide om DNA-baseret torturudstyr? Det lyder ret vildt. Men man skal altid være åben for alle nyheder :-)

bente-ingrid bruun

Troen på myter er en del af tidens teknologioptimisme.
Fakta ignoreres eller mørkelægges. Teknologiudviklingen har mange konsekvenser ud over den omtalte overvågning. De helbredsmæssige konsekvenser forties, selv om vi eksponeres døgnet rundt af mange forskellige modulerede og pulserende signaler i det trådløse samfund. Der er WiFi routere i Danmark allerede i vuggestuer og nu skal der installeres smartmålere til el i alle husstande.
Chefredaktør Rune Lykkeberg har på opfordring af ordstyrer Knud Vilby ved Generalforsamlingen hos Informations Venner lånt mit eksemplar af Eva Theilgaard Jacobsens bog med titlen " Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser".
Hvornår bliver bogen omtalt som videnskabsbaseret faglitteratur, så læserne kan blive alsidigt informeret og få mulighed for at vælge til og fra blandt tidens teknologi ud fra fakta i stedet for myter.

Pórto Qisuk

Eva Schwanenflügel
Der forskes intens i mennesket DNA. Mennesket dyrene planterne DNA-profil/celler er en kæmpe kommunikationsnetværk. Når du lugter en bestemt parfume, reagerer celler. Når du lugter dårlig lugt, reagerer dine celler. Men i dag har du teknologien til at producere skadelige teknologier som dine celler reagerer på. Du kan sidde i en stue sammen med mange mennesker, og jeg kan tænde skadelige frekvenser som bliver skadelige netop på dig. Dit kommunikationssystem reagerer på kemikalierne og andre i lokalet reagerer ikke på angrebet fordi giften er kodet til din DNA-profil. Der er ikke henvisninger endnu så vidt jeg ved, men metoden bliver snart afsløret, og det er også på tide.

Eva Schwanenflügel

Pórto, tak for svar :-)
Det lyder unægtelig noget sci-fi agtigt, men slet ikke som en umulighed, at målrette fx lugte eller lyde for at genere en bestemt person. Men ligefrem tortur?