Nyhed
Læsetid: 6 min.

Er hvedebrødsdagene forbi for Alternativet?

Topstyring og personlige ambitioner står i vejen for Alternativets kollektive vision, sådan lyder kritikken fra et tidligere medlem af partiet op til Alternativets Landsmøde i dag. Uffe Elbæk genkender ikke billedet, men erkender, at europapolitikken stadig deler vandene i partiet
»Da Alternativet først blev valgt ind i Folketinget og blev konfronteret med de hårde drenge og piger inde på Borgen, så bøjede de nakken og var bange for, hvad Pia Kjærsgaard ville sige og ville ikke være for langt fremme i skoene,« siger Jacob Fuglsang Mikkelsen.

»Da Alternativet først blev valgt ind i Folketinget og blev konfronteret med de hårde drenge og piger inde på Borgen, så bøjede de nakken og var bange for, hvad Pia Kjærsgaard ville sige og ville ikke være for langt fremme i skoene,« siger Jacob Fuglsang Mikkelsen.

Thomas Lekfeldt

Indland
5. maj 2018

Det begyndte som en kærlighedshistorie. Den 46-årige klimabevidste kunstner Jacob Fuglsang Mikkelsen, der bor på Ærø, følte sig politisk hjemløs, indtil han fik øjnene op for Alternativet (Å). Et parti, han blev »vildt forelsket i«. Efter at have deltaget i et af partiets politiske laboratorier, hvoraf flere af hans ideer omkring kunstens og kulturens rolle i samfundet blev inkluderet i partiprogrammet, sad den politisk engagerede kunstner tilbage med en følelse af, at her var et politisk parti, der faktisk var lydhør over for folket.

»Det smukke ved Alternativet er den konstante udvikling af politik – gennem politiske laboratorier, som giver muligheden for at inddrage helt almindelige medborgere i den politiske skabelse,« siger han.

Interessen for partiet begyndte som en del af et kunstnerisk projekt, der gik ud på at undersøge det politiske system og dets magtstrukturer, hvilket blandt andet mundede ud i bogen »Love is in the air« om Alternativet, som Jacob Fuglsang Mikkelsen i 2015 skrev sammen med medredaktøren Jørn Grønkjær og Altenativets partiformand Uffe Elbæk.

Samme år valgte Jacob Fuglsang Mikkelsen at stille op som folketingskandidat for Alternativet og blev kandidat til folketingsvalget i 2015. Det gjorde han, fordi han var begejstret over, at repræsenterede »et autentisk håb. Et grønt håb og håb for nye tider i dansk politik«.

»Alternativet har forstået at skabe en social sammenhængskraft på tværs af politiske og menneskelige skel i samfundet. Alternativet har sat en høj visionær barre, som vi som samfund og som enkelt individer har kunnet pejle imod,« siger han.

Desværre mener Jacob Fuglsang Mikkelsen, at barren blev sat for højt for tidligt af partiet. Det blev tydeligt efter folketingsvalget i 2015.

I stedet for at være »frygtløse og give den gas« mener han, at partiet blev ramt af den politiske realitet og besluttede sig for at tilpasse sig systemet.

»Da Alternativet først blev valgt ind i Folketinget og blev konfronteret med de hårde drenge og piger inde på Borgen, så bøjede de nakken og var bange for, hvad Pia Kjærsgaard ville sige og ville ikke være for langt fremme i skoene,« siger Jacob Fuglsang Mikkelsen.

Nedturen

Siden folketingsvalget i 2015, hvor partiet fik 4,8 procent af stemmerne og ni mandater i Folketinget, er det begyndt at gå ned ad bakke for Alternativet. 

Det skyldes blandt andet skandalen om, at partiet havde planlagt at afholde valgfest efter kommunal- og regionsvalget i 2017 på en LGBTQIA-bar med mørkerum og sexgynge.

Også Niko Grünfelds – partiets spidskandidat i København – beslutning om efter valget at indtage kultur- og fritidsborgmesterposten i København fremfor posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester skabte hård og direkte kritik.

Meningsmålinger fra januar viser, at partiet ligger til 3,6 procent af stemmerne, hvilket er den laveste vælgertilslutning siden valget.

Derfor har partiformand Uffe Elbæk i den forgangne uge udgivet et nyt politisk manifest under titlen »Det næste Danmark«, der indeholder 38 nye ideer, som han forventes at præsentere til partiets landsmøde i Odense lørdag.

Den politiske realitet, som Alternativet blev mødt af efter folketingsvalget i 2015 var ifølge Emil Husted, der underviser i business og politik på CBS og som har skrevet en ph.d.-afhandling om Alternativets politiske organisering, helt overvældende. Det skyldes, at partiet har gennemgået en utraditionel organisatorisk udvikling fra at været et meget løst koblet parti til pludseligt at blive et professionelt parti som følge af en »politisk indsnævringsproces«.

»Alternativet har gennemgået en udviklingsproces, som er modsatrettet af, hvad politiske partier normalt gør. Normalt vokser politiske partier ud af en universaliseringsproces, hvor spændet for, hvor mange forskellige interesser, man kan repræsentere, hele tiden udvides,« siger han. 

Emil Husted peger på, at inkluderingen af en række kontroversielle mærkesager i partiprogrammet, herunder EU-spørgsmålet, betød, at partiet hurtigt gik »fra at være et åbent og bredt parti til et parti, der repræsenterer et særligt segment i samfundet«.

Topstyring

For Jacob Fuglsang Mikkelsen var det netop i forbindelse med diskussionen om Alternativets politiske EU-linje, der blev lagt op til valget om EU-retsforbeholdet i efteråret 2015, at han oplevede at blive konfronteret med partiets stramme topstyring.

»Jeg regnede med, at vi skulle indtage en alternativ holdning. Men det viste sig, at Alternativets holdning allerede var fastsat af partiledelsen. Medlemmerne havde ikke nogen som helst indflydelse på, hvordan holdningen til EU skulle være, selvom mange, som havde stemt på Alternativet, ikke er EU-positive,« siger han.

Da der til et diskussionsmøde blev foreslået, at Alternativet kunne indtage to politiske holdninger i EU-spørgsmålet, fik medlemmerne ifølge Jacob Fuglsang Mikkelsen at vide, at hvis de ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne de »smutte«.

»Nu har vi så mange medlemmer, så hvis nogle falder fra på grund af vores EU-holdning, så går det nok, blev der sagt,« siger Jacob Fuglsang Mikkelsen.

Efter denne episode gik det for alvor op for ham, at partiets elitefigurer gik mere op at skabe karriere end at varetage medlemmernes kollektive visioner for en ny politisk kultur.

»Jeg og mange andre var måske naive omkring, at man mener det, når man siger, at noget skal være alternativt, og at man har en agenda om at ændre dansk politik. Det føltes, som om Alternativet bliver brugt som et røgslør for personlige ambitioner – ligesom alle de andre partier,« siger han.

Elbæk genkender kritik

Den kritik kender Alternativets partiformand Uffe Elbæk udmærket til, men han genkender ikke det billedet, som Jacob Fuglsang Mikkelsen tegner af situationen dengang.

»Han har sin holdning, og jeg har en anden. Så enkelt vil jeg faktisk sige det. Hvis man ikke vidste, at Alternativet var tænkt ud fra en europæisk ramme fra start, så har man ikke læst sit partiprogram. Europaspørgsmålet tror jeg stadigvæk deler vandene. Det har jeg respekt for, men jeg er ikke et splitsekund i tvivl om, at Alternativet står det rigtige sted,« siger Uffe Elbæk.

– Var partiets medlemmer inkluderet i den demokratiske beslutningsproces vedrørende EU-standpunktet?

»Der var jo ikke ret mange medlemmer. Jeg tror, at de medlemmer, du referer til, de var ikke en gang medlemmer af Alternativet på det pågældende tidspunkt.«

– Var de daværende medlemmer inddraget i beslutningsprocessen?

»Jamen Europa-linjen stod i partiprogrammet, som blev vedtaget i maj 2014. Jeg tror, at der har været medlemmer, som har ment, at vi skulle have en langt mere kritisk tilgang til EU – som institution. Og et stykke hen ad vejen er jeg fuldstændig enig med dem i det, at man skal have en kritisk tilgang.«

Udgrænser sine vælgere

I efteråret 2016 besluttede Jacob Fuglsang Mikkelsen sig for at slutte sin kærlighedsaffære med Alternativet, fordi han ikke følte, partiet repræsenterede et reelt alternativ til det etablerede politiske system. Netop konfrontation med den magtløse politiske virkelighed peger han på som værende en årsagerne til Alternativets faldende opbakning.

»Det er nok det dalende håb blandt vælgerne, der rammer partiet nu,« siger han.

Selv om Alternativet og Jacob Fuglsang Mikkelsen ikke var det rette match, så ser den politisk engagerede kunstner stadig Alternativet, som det bedste bud på et politisk parti, der har potentialet til i fremtiden at rykke ved den politiske kultur i Danmark.

»Der er mange frivillige medlemmer, der kæmper for partiets gode intentioner rundt om i landet. Som det ser ud nu i det politiske landskab, har vi stadig brug for et grønt, alternativt håb.«

Emil Husted mener, at Alternativets største udfordring består i parties utraditonelle organisatoriske udvikling, der indeholder en indbygget risiko for, at partiet »udgrænser vælgere« i takt med det professionaliseres. 

»Hver gang Alternativet har stået over for et fundamentalt valg, såsom om man var for eller imod EU, så er der blevet skabt ballade. Halvdelen af partiet mente dengang, at man var for EU, den anden halvdel var imod. Og sådan har det været hele vejen igennem,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Viggo Okholm

Jeg er ikke medlem og må indrømme jeg endnu ikke har deltaget i deres åbne arrangementer i min by, fik en somalier indvalgt i byrådet Jeg kan sagtens se at dette parti har sine svage sider og nødvendigvis vil have en del halvfantaster, idealister mellem tilhængerne og jeg tor også frafaldene kommer når idealerne ikke indfries nu og her. Men er man først i systemet kan man så ikke bare gøre hvad der er sjovt og vildt hele tiden, det må blive et kompromis mellem realitet og drømme Og ingen kan vel undgå at se rigtigt mange sammenfald mellem de radikale og i nogen punkter enhedslisten. Lan nu negativ kritik forstumme og kom med konstruktive indslag så vi fortsat har et parti der er alternativt og alligevel et parti som skal tages alvorligt.

Søs Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke meget kendskab til Alternativets politiske vision, hvor realistisk visionen er at gennemføre. eller partiets evne til at gennemføre den.

Men de etblerede partier i Danmark har totalt tabt kontakten med virkeligheden. De har slet ingen vision, og handler udelukkende populistisk. Og desværre går dette også igen i en lang række andre EU-lande.

Danmark og Europa har mere end nogen sinde brug for visionær nytænkning. I Frankrig og i EU har Emmanuel Macron tilført noget, selv om ikke alt er lige godt. Og i Danmark kunne Alternativet formentlig sparke gang i en ny udvikling, der ville kunne brede sig over landegrænserne.

Søs Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

For at mig at se har nedturen intet med hvedebrødsdage eller topstyring at gøre.
Problemet er primært at det efterhånden er tydeligt at alternativet bare er endnu et borgerligt moralistisk parti med lidt grønt flis i kanten - der er intet nyt eller alternativt her, så de har tabt værdi som protestparti.
Det er muligt at den interne beslutningsproces er helt vildt meget anderledes, men det er jo komplet uinteressant, når Alternativet alligevel gør det samme som andre stupide borgerlige moralister.
- I sommer var der fx en kandidat fra Alternativet der offentligt foreslog at drenge under 18 år skulle forbydes adgang til sommerens musikfestivaller, fordi der vist nok havde været nogle voldtægter begået af drenge under 18. Jeg ved ikke hvad der skete med fjolset men jeg finder det umuligt at støtte på et parti hvor den slags afgrunddyb idioti kan forekomme.
- Forleden zappede jeg fordi TV4 og fulgte en folketingsdebat, hvor der igen stod nogle helt ordinære idioter fra Alternativet og talte for ekstrem prisstigning på tobaksprodukter, præcis som vi har hørt andre moraliserende borgerlige idioter gøre i årtier.
Nu var folkestemningen klar[sic] til grov chikane, i den gode sags tjeneste - rygere og deres tobak er jo ny-moralisternes favorit prügelknabe - det eneste sted de er i stand til at formulere klar kritik så her sættes ind med hovedet under armen og en god fornemmelse i maven - mega alternativt.

Kim Houmøller, Jens Falkenberg, Per Torbensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det er ikke nemt at være en god leder - og slet ikke i politik.
Gode lederkompetencer er nemlig ofte de modsatte af dem, der driver politiske ambitioner.

/O

Torben K L Jensen

Alt hvad der kommer fra det radikale venstre har indtil videre været noget værre borgerligt lort i sidste ende.

Jens Falkenberg, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen og Svend Elming anbefalede denne kommentar
Martin Lund

Virkeligheden er bare så meget mere begrænsende end fantasien.
At forsøge at gøre alle drømmere tilfredse er opskriften på fiasko.

Karsten Aaen

Kære alle

Uffe Elbæks idé med samfundseje, eller kollektiv eje, af jord er faktisk ikke så langt ude som man skulle tro. Faktisk kan man godt - med tungen lige i munden - argumentere for, de urkristne menigheder fungerede som en slags kommunistiske kollektiver, hvor alt var fælles (husk at kommunisme kommer af communitas, fællesskab, og er familie med det danske ord kommune!)

Steigan.no påviser også dette her:

"I England oppsto The Levellers tidlig på 1640-tallet. Navnet kom fra dem som gjorde oppgjør mot adelens inngjerding av land ved å jevne hekkene med jorda. The Diggers, som også kalte seg The True Levellers, sto fram i 1649. De var ei gruppe protestantisk-kristne agrarkommunister. De bygde sin tenkning på det kommunistiske verset i Apostlenes gjerninger og ble kalt The Diggers, graverne, da de begynte å utføre programmet sitt i praksis, gjennom å dyrke jord i fellesskap. De hadde tanker om det vi ville kalt et økologisk samspill mellom mennesket og naturen."

Altså at folk, selv i feudaltiden, bryder adelens monopol på at eje ord, og derved få frugterne, og overskuddet, profitten, fra salget af de produkterne....

Steigan.no skriver også om de såkaldt utopiske socialister som f.eks. Babeuf, se her:

"Vi ønsker […] det felles beste og et fellesskap av alle goder! Ikke mer individuelt eierskap til jord: Jorda tilhører ingen. Vi krever, vi ønsker at alle skal nyte godt av jordas rikdom, den tilhører alle. Vi erklærer at vi ikke lenger kan finne oss i at det store flertallet jobber og svetter for et bitte lite mindretall."

Og er det ikke præcist det, som Uffe Elbæk vil. Jo, det er. At sørge for, at ingen individuelt tjener på jorden, og på de værdistigninger i jord og fast ejendom, som er sket igennem de seneste 10-20 år, i DK's fire største byer. Henry George, faderen til Georgismen, og også faderen til Retsforbundet i DK mente, at dette kunne, skulle og burde ske ved fuld grundskyld til samfundet, hvor ejeren af jorden betaler en leje (en jordrente) f.eks 99 år til kommunen, eller til staten. På den måde sikrer man nemlig, at almindelige folk også har råd til at bo i f.eks. København eller Aarhus mm. Så det Uffe Elbæk, formand for Alternativet, foreslår er altså ikke noget nyt, faktisk er det 100-årig idé (eller mere).

Steigan.no skriver om det socialistiske eller kommunistiske samfund det her - med direkte reference til Marx: "Om det kommunistiske samfunnet sa han i Den tyske ideologien:
"I et kommunistisk samfunn […], der ingen har noen innestengt krets for virksomheten sin, men der alle kan utdanne seg i hva slags bransje hun ønsker, der samfunnet regulerer den allmenne produksjonen og på denne måten gjør det mulig for meg å gjøre én ting i dag og en annen i morgen, å jakte om morgenen, fiske om ettermiddagen, avle kveg om kvelden, kritisere etter middag, akkurat det jeg har lyst til, uten å bli jeger, fisker, sauegjeter eller kritiker."

Ligner det ikke det DK, vi kender i dag! Jeg synes det!

Niels-Simon Larsen, ingemaje lange, Flemming Berger og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Mindretallet bestemmer, derfor skal borgerstyret styrkes.

Borgerstyret kommer lokalt og nedefra, i modsætning til det repræsentative demokrati, hvor 179 medlemmer af folketinget bestemmer landets love, her styres alt oppefra.

De politiske partier er til gavn for særinteresser i samfundet, og til skade for flertallet, dem som udgør arbejderklassen og underklassen - dvs. de 55 % af befolkningen. Flertallets andel af samfundskagen mindskes hvert år, særligt ser vi det på overførelsesindkomsterne, som årligt ved lov reguleres ned i forhold til alle andre. Den politiske realitet, som borgerne bliver mødt af er ulighed som skader Danmarks ry.

Alle samfundsgrupper består af minoriteter. Borgerne skal have mulighed for at bestemme over deres egen tilværelse. Dette betyder at folketinget slipper detalje-styringen, væk med New Public Management og Kommunestyringen. For at dette skal være muligt, skal skatteinddragelsen tilbage til lokalsamfundet. Decentraliser magten og stop de sociale nedskæringer.

Nogle partier på venstrefløjen har forsøgt at gå den parlamentariske vej på f.eks. arbejdsmiljø-området, men man må konstatere at det går den forkerte vej. Erhvervslivets politiske magt er kraftigt blevet øget af den blå blok. Salg af de offentlige institutioner og privatiseringer flytter magten i den minoritets favør, som ejerne af virksomhederne udgør.

Hvis de liberale gerne vil være liberale, må de forstå at friheden gælder for alle - eller for ingen. De må se den tilværelse som vi alle lever i, med den scandinaviske sociale model, og en verden hvor ingen bør udsættes for den tvang og ydmygende kontrol, som vi ser i disse år ved loven om førtidspension og flexjob.

Minoriteternes menneskerettigheder skal respekteres, ellers respekteres ingen. Måske er der enda håb for at respekten for folketingsmedlemmerne genopstår en dag langt ude i fremtiden, som det er nu lever I under politibeskyttelse, kan I ikke selv se at der er noget hamrende galt, tror I at den tilværelse som I lever under nu er normal?

Fjern den omfattende overvågning, stop krigene. Og, nej, truslerne kommer ikke udefra, det er folketingsmedlemmerne som er de yderliggående. "På abejde med sygeseng". De enkelte minoritetet frygter ikke terrorister, så meget som de er bange for hvad folketinget finder på af ondskab.

Skal underklassen have alle pengene fra nu af? Ja det skal de, det er deres tur. 5 bankpakker, husejerne og virksomhederne, alle andre har fået i pose og sæk. Bliver det med Alternativets hjælp? Det bestemmer partiet selv. Men meld klart ud hvad I prioriterer mest, lad være med at sige at I er socialt interesserede hvis ikke I prioriterer dette område højst.

Op til kommunevalget var alle partier pludseligt sociale, selv Liberal Alliance. Hvad stemmer I for i folketingssalen? Hvem har mest gavn af det? De mennesker som nedskæringerne går ud over, har en ret til at vide hvor I reelt står. Lad os tale om det som vi har, og lad os tale om det som vi hellere vil have.

Det er mindretallet som bestemmer. Alle samfundsgrupper består af minoriteter.

Niels-Simon Larsen

Leo: Du bliver nødt til at styre din utålmodighed lidt endnu. Du kommer til at høre nærmere.

Niels-Simon Larsen

Det her er den tredje kritiske artikel om Å. Nu er der kommet en publikation, avis, med titlen: Det næste Danmark. Tag fat i den, og giv bolden op til andet end diskussioner om, hvad der er sket for nogle. Jeg er lige kommet hjem fra alle tiders landsmøde, og jeg lader mig ikke ryste af erfaringer som Jacobs (som jeg kendte havde et godt samarbejde med).