Læsetid: 4 min.

Hvorfor hørte vi ikke om mødet på Politigården straks efter de 113 skud på Nørrebro?

Noget kunne tyde på, at den øverste ledelse i Købehavns Politi har det svært med sandheden, hvis den risikerer at stille korpset i ufordelagtigt lys. Seneste eksempel er den tidligere urobetjent Flemming Sloth Andersens vidneudsagn om et hidtil hemmeligholdt møde på Politigården få timer efter Nørrebro-urolighederne for 25 år siden
Der var demonstrationer og uroligheder på Nørrebro efter afstemningen den 18. maj 1993. 

Der var demonstrationer og uroligheder på Nørrebro efter afstemningen den 18. maj 1993. 

Søren Lorenzen

19. maj 2018

Årsdage har det med at rive op i gamle stridigheder. 25-året for folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen og de efterfølgende uroligheder kulminerende med politiets skud direkte mod demonstranter på Nørrebro den 18. maj 1993 er naturligvis ingen undtagelse.

Groft sagt finder vi på den ene side dem, der fastholder, at alt om de tragiske begivenheder for længst er afdækket, på den anden side dem, der lige så stædigt mener, at politiledelsen og måske også de ansvarlige toppolitikere har omgivet sig med et væv af løgne, som aldrig officielt er blevet fejet til side.

Det er især den tidligere urobetjent Flemming Sloth Andersens vidneudsagn i den aktuelle DR2-dokumentar Skydeordren, der blev væk, der i år har sat gang i debatten.

I udsendelsen hævder han, at han sammen med en delingsfører fra uropatruljen få timer efter skyderiet tog ind til Politigården, hvor den øverste politiledelse var samlet i kommandostationen KSN. Klokken halv fire om morgenen fortalte delingsføreren ifølge Flemming Sloth Andersen, at han havde givet ordre til at skyde, mens Flemming Sloth Andersen selv oplyste, at han havde lavet sigteskud, altså skudt direkte mod en demonstrant.

Visse samfundsmekanismer er ikke meget værd

Hvis den tidligere urobetjents udsagn om, hvad politiledelsen her fik at vide, er korrekt, har det stor betydning. Kort fortalt tilsidesætter det nemlig konklusionerne på de redegørelser om de voldsomme uroligheder, der i flere omgange er kommet både fra politiledelsen og fra den daværende rigsadvokat i årene efter de blodige uroligheder.

Resultatet var i første omgang, at det ikke var muligt at finde spor af nogen skydeordre, det andet året efter at der nok var afgivet ordre, men kun til varselsskud, altså skud op i luften.

Hvis den øverste politiledelse allerede få timer efter skudafgivelsen fik disse i situationen afgørende oplysninger, må det undre, at de senere undersøgelser – uanset hvad der i øvrigt berettiget eller uberettiget har været fremført af kritik af dem og den måde, de har været gennemført på – ikke indeholder oplysninger om dette møde i de tidligere morgentimer.

Hvis og hvis … Som seere af DR2-dokumentaren vil vide, tyder meget på, at den tidligere urobetjent har ret, når han fortæller om mødet.

Tilrettelæggerne af udsendelsen har naturligvis forsøgt at få Flemming Sloth Andersens udsagn bekræftet af de tre nulevende fra politiledelsen, der deltog i mødet, og det bemærkelsesværdige er, at ingen af dem afkræfter, at det har fundet sted. Tværtimod siger to af dem – i øvrigt næsten enslydende – at hvis Flemming Sloth Andersen siger det, så er det rigtigt. Og seerne ved jo, at det præcis er dét, som den tidligere urobetjent siger.

De nye oplysninger viser også, at de mekanismer, som samfundet umiddelbart har til at få undersøgt begivenheder, hvor væsentlige samfundsinteresser har været på spil, ikke er ret meget værd – hvis vel at mærke centrale aktører enten bestemmer sig for enten at overholde en tavshedens omerta, gemme sig bag en belejligt svigtende hukommelse eller fremsætte oplagt forkerte udtalelser.

Folkevalgte må føle sig snydt

At Nørrebro-urolighederne ikke var en undtagelse, der bekræfter reglen om et i øvrigt sandhedssøgende københavnsk politikorps, viser bl.a. forløbet af Tibetsagen.

Som Informations læsere vil vide, kom en undersøgelseskommission sidste år med en rapport efter at have endevendt sagen. Og jo, det var en krænkelse af Tibet-demonstranternes grundlovssikrede rettigheder, at de blev afskærmet, fjernet eller frataget de tibetanske flag, de viftede med.

Indtil videre er resultatet, at der rejses tiltale mod to mellemledere i politiet (i øvrigt tidligere medlemmer af uropatruljen) for urigtige forklaringer for retten. At de samme to ledere ikke også er blev tiltalt for at have givet vildledende oplysninger til Folketinget, hænger alene sammen med, at forholdet er forældet.

Tilbage til Nørrebro-sagen, som trods alt er mere alvorlig, da der jo blev anvendt skydevåben, og politiet for første gang nogensinde skød direkte mod en folkemængde. Det er væsentligt at fastholde, at diskussionen på baggrund af Flemming Sloth Andersens vidneudsagn ikke drejer sig om, hvorvidt betjentene var berettiget til at skyde eller ej. Heller ikke om hvorvidt demonstranterne udsatte betjentene for livsfare, og slet ikke om, hvorvidt demonstranterne havde ret til at blæse på en demokratiske folkeafstemning og foranstalte gadeoptøjer ud fra en forestilling om, at befolkningen var blevet ’snydt’.

Nu må diskussionen handle om, hvorfor politiledelsen i årevis tav om, at de på et meget tidligt tidspunkt med stor sandsynlighed var blevet gjort bekendt med, at der var afgivet skydeordre, og der var skudt direkte ind i mængden.

At der skulle gå 25 år, og at det skulle være en PTSD-plaget tidligere betjent, der langt om længe fik sundet sig til at delagtiggøre offentligheden i sin beretning, er en skamplet for politiledelsen. De har valgt at holde mund og skubbe ansvaret nedad til de menige betjente – dem der stod på gaden bag skjoldene og blev overdænget med brosten og flisestumper.

Det nye vidneudsagn må ikke mindst vække undren hos de medlemmer af Folketinget, der som de eneste i dag også var medlemmer dengang: Bertel Haarder, Mogens Lykketoft, Pia Kjærsgaard, Holger K. Nielsen og Eva Kjer Hansen. De fem har jo, for nu at udtrykke det direkte, været holdt for nar og har derfor en særlig baggrund for at rejse sagen over for justitsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Niels P Sønderskov
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Sohn
  • Christian Mondrup
  • Palle Yndal-Olsen
  • Oluf Husted
  • Dorte Sørensen
Bjarne Andersen, Niels P Sønderskov, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen Sohn, Christian Mondrup, Palle Yndal-Olsen, Oluf Husted og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Asbjørn Jensen var med i det tavshedens komplot.

Først fortiede han råbet "Skyd efter benene"

I anden omgang tilskrev han en demonstrant råbet, hvilket ikke består testen for almindelig sund fornuft; men som alligevel gik igennem.

I tredie runde rejste han tiltale mod 3 politifolk fra 1. geled.

"1. august 1994:
Rigsadvokat Asbjørn Jensen beder statsadvokaten for København, Hanne Bech Hansen, om at sigte tre betjente fra politiaktionen på Nørrebro 18. maj efter paragraffer, der kan give op til fire års fængsel. Det fremgår, at Asbjørn Jensen ønsker de tre betjente sigtet, fordi de har forklaret, at deres i alt seks skud, der ramte personer, alle var varselsskud. Dette er ifølge rigsadvokaten en overtrædelse af politiets skydereglement, som siger, at politifolk kun må trække skydevåben, hvis de befinder sig i en livstruende situation."
citat fra https://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2000/Sagen%20om%20de%20113%20...

For lige at understrege, at Parnasset stod bag ham, blev Asbjørn Jensen i 1995 udnævnt til Højesteretsdommer !! .... Jamen altså.

Werner Gass, Torben Vous, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Flemming Berger, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Karin Mette Petersen, Christian Mondrup, Palle Yndal-Olsen, Henrik Leffers, Oluf Husted, Henrik L Nielsen, Tue Romanow, Dorte Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Oluf Husted

Ikke alene blev "Rigsbjørnen" Asbjørn Jensen, udnævnt til Højesteretsdommer, i 1995, han blev også, i 1993, udnævnt til: "Formand for Forligsmændene" en stilling han beholdte indtil 2015.

Næste Rigsadvokat, Henning Fode, sad til 2007, blev derefter: Dronningens Kabinetssekretær.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, var Rigsadvokat fra 2007-2012.

Og blev afløst af Ole Hasselgaard (der var eneste ansøger, til det, indtil 2018, hidtil karriere- fremmende job) hvor Ole Hasselgaard blev "fyret", med et par dages varsel, fra den 1. marts 2018.
(var det grundet "ædel" stædighed, eller noget helt andet? Vi ved det ikke!)

Alle fire Rigsadvokater blev politianmeldt, den 24. april 2013, for embedssvigt (forsætlig uretfærdig handling) og (i bevidst ond tro) for deres manglende efterforskning af Scandinavian Star Forbrydelsen.

Det var talsmand, Mike Axdal & formand, Oluf Husted i "Scandinavian Stars Danske Støtteforening"
der anmeldte de fire efterforsknings-resistente topembedsmænd.
Næsten ingen medier omtalte den "u-sædvanlige" anmeldelse (dog af Ritzau og 24syv, samt en af formiddagsaviserne) og INGEN har siden nævnt denne anmeldelse (der har en straframme på op til 15 års fængsel.)

Måske er Danmark nu parat til at retsforfølge disse: Magtens Lakajer?

Torben Vous, Karsten Aaen, olivier goulin, Bjarne Andersen, Mogens Holme, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Rækken af sager hvor den danske Etat har demonstreret sin magtfuldkommenhed, og dermed understreget at vi har demokratur og politistatstilstande, er efterhånden lang - med Tibetsagen som seneste perverse skud på den rådne stamme. Vi behøver ikke yderligere dokumentation.

Torben Vous, Tue Romanow, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Erik Friedrichsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"De nye oplysninger viser også, at de mekanismer, som samfundet umiddelbart har til at få undersøgt begivenheder, hvor væsentlige samfundsinteresser har været på spil, ikke er ret meget værd – hvis vel at mærke centrale aktører enten bestemmer sig for enten at overholde en tavshedens omerta, gemme sig bag en belejligt svigtende hukommelse eller fremsætte oplagt forkerte udtalelser."

Hvorfor har vi ikke en forfatningsdomstol?
Der er alt for mange eksempler på, at magten gemmer sig bag løgnen.

Werner Gass, Torben Vous, Tue Romanow, Karsten Aaen, olivier goulin, Bjarne Andersen, Lars Jørgensen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Oluf Husted og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

I en kapitalistisk økonomi vil politisager altid bliver opklaret hurtigere, hvis rige mennesker indgår som part...

Mikkel Madsen

Meget har været sagt om politiet, men det kunne da også være interessant at høre hvad der går igennem hovederne på folk, der mener, at man skal udtrykke sine politiske holdninger gennem at kaste (potentielt dræbende) brosten efter sine medborgere og smadre hele gader og bydele.

Jeg ved godt, at Information går for at være let venstreorienteret, magtkritisk osv. Men for mig (og sikkert også mange andre) står d. 18/5-1993 som dagen, hvor meget af den goodwill, Bz-bevægelsen og de autonome havde oparbejdet igennem firserne, blev kastet helt væk.
Konfrontationen blev forberedt og søgt. Jeg siger ikke, at politiet gjorde alt efter bogen, men modparten er absolut ikke skyldfrie. Det kunne der godt graves lidt mere i.

Til syvende og sidst var det begyndelsen til enden som en bevægelse med bred folkelig medvind, og styrken fra dengang er aldrig kommet tilbage.

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Det er utåleligt med alle disse benspænd og forhindringer imod undersøgelser og kommissioner.

Senest har Udenrigsministeriet undladt at informere Tibetkommissionen om muligheden for at genskabe de slettede emails fra ministrer og afgåede embedsmænd - emails, der rutinemæssigt var slettet; men som fandtes på back-up serveren.

Udenrigsministeriet melder hus forbi - Tibetkommissionen har i henhold til indgået aftale fået alt begæret materiale.
Ingen fra Udenrigsministeriet havde fortalt medarbejdere fra Tibetkommissionen om back-up faciliteterne - og ingen fra Tibetkommissionen tænkte på at spørge.

Landsdommer Tuk Bagger, formand for Tibetkommissionen beklagede ved afgivelsen af beretningen, at man ikke havde adgang til til de slettede emails; men ikke engang denne offentlige beklagelse fik Udenrigsministeriet til at nævne ministeriets back-up faciliteter.

Jeg hørte om denne skandale i P1 Orientering:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ministerium-havde-backup-af-slettede-m...

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

I dag skriver Berlingske Tidende leder om Tibetskandalen under overskriften:

"Demokratisk skandale med udsigt til vækst"