Ingen opbakning til at imødegå mistrivsel hos asylbørn

Ikke så meget som et hjemmelavet måltid mad i familiens skød vil flertallet i Folketinget være med til at sikre, selv om det efter meget at dømme kunne bidrage til at forbedre forholdene for børn rundt omkring på landets asylcentre.

Det var resultatet af en halvanden time lang debat i Folketinget onsdag. SF havde fremsat et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en plan for, hvordan trivslen for asylbørnene kan forbedres. Blandt de konkrete forslag var bl.a., at der skulle sikres muligheder for, at børnefamilier, der bor på udrejsecentre, hvor de kan opholde sig i måneds- eller årevis, skal have mulighed for selv at lave mad og ikke bare kunne afhente kantinemad.

Men det kunne Holger K. Nielsen (SF) ikke samle flertal for.

Baggrunden var en rapport fra Dansk Flygtningehjælp for halvanden måned siden, der på basis af interviews med 17 socialarbejdere påviste, at det generelle billede for børn på asylcentre i hele landet er, at de mistrives. Generelt skal der som omtalt i Information ifølge rapporten nemlig meget mere til, før der laves indberetning til kommunerne om mistrivsel for asylbørn end for danske børn.

Da rapporten udkom, udtalte Martin Henriksen (DF), at hvis man skulle opretholde nationalstaten, så burde forholdene for asylbørn »ikke køre efter de samme regler som for børn af danske statsborgere«. Pernille Bendixen (DF) fastholdt torsdag dette synspunkt, om end i en lidt mere udvandet version: »Vores statsborgere kommer i første række,« som hun sagde, men det betyder ifølge hende ikke, at asylbørn så skal behandles dårligt. Et ophold på et udrejsecenter behøver dog ikke at være »som på et femstjernet hotel«, var Pernille Bendixens ordvalg.

Heller ikke udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var trods Dansk Flygtningehjælps rapport utilfreds eller foruroliget over de forhold, som asylbørnene udsættes for:

»Jeg står fuldt på mål for den måde, vi behandler vores børn på i asylcentrene,« afsluttede ministeren sin afvisning af SF-forslaget.

Under debatten blev skillelinjen trukket hårdt op mellem tilhængere og modstandere af beslutningsforslaget: På den ene side de partier – regeringen, DF og Socialdemokratiet – der mere eller mindre er tilfredse med forholdene. De mener, at det først og fremmest er de flygtningeforældre, der nægter at udrejse, der er skyld i, at asylbørnene mistrives. Forældrene tager børnene som gidsler.

På den anden side de øvrige partier, der fastholder, at uanset hvad flygtningeforældrene end gør eller ikke gør, så er det ikke børnene, der træffer den beslutning. Og derfor har danske myndigheder såvel som den danske regering og Folketinget et ansvar for, at asylbørnene ikke mistrives.

Selv om Socialdemokratiets ordfører Peter Hummelgaard Thomsen afviste beslutningsforslaget, ville han dog gerne være med til at skrive en beretning om forholdene for asylbørnene. Der er ifølge ham mange hensyn, der skal afbalanceres, og derfor ville en udvalgsberetning være en bedre vej at gå end et pålæg til regeringen.

Holger K. Nielsen ville såmænd gerne være med til at skrive en beretning, men han kunne ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet ikke ville være med til at sikre »noget så simpelt« som, at muligheden for at lave sin egen mad blev sikret for børnefamilier.

»Hvor småt kan det blive,« som han spurgte.

Peter Hummelgaard Thomsen svarede, at for ham var det afgørende, at opholdet i et udrejsecenter var en midlertidig situation. Og hvis der først blev etableret køkkener til de enkelte familier, så ville udrejsecentrene blive mere end midlertidige hjem.