Læsetid: 3 min.

Initiativtager om klimaopråb: »De politiske signaler står i grel modsætning til, hvordan virkeligheden ser ud«

Der er brug for ny klimarealisme, lød budskabet i et opsigtsvækkende indlæg i Politiken i fredags, hvor 301 forskere anbefaler et opgør med vækstparadigmet
14. maj 2018

Klimaeksperter og debattører forsøger med jævne mellemrum at minde os om konsekvenserne ved en nært forestående klimakrise, hvis ikke der omgående tages affære. Imidlertid synes størstedelen af advarslerne hurtigt at forstumme.

Fredag lød der endnu en bemærkelsesværdig opsang: 301 forskere understregede i et fælles opråb i Politiken behovet for, at Danmark tager mere ansvar for at afværge den forestående klimakrise.

Stik imod politikerens gængse fortælling om Danmark som grønt foregangsland hører vi nemlig til blandt de største klimasyndere, lyder det i indlægget. Derfor kræves der et opgør med vores vækstparadigme, mener en af initiativtagerne, Jens Friis Lund, der selv er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Erik Nissen
  • Christian Skoubye
  • Kristen Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Hans Ditlev Nissen, Palle Yndal-Olsen, Erik Nissen, Christian Skoubye, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Ejvind Larsen, Poul Anker Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er vi der igen og i morgen er positive tal om alle de mange, der kommer i arbejde, der er avisernes slagvare. For det må jo være godt, at arbejdsmarkedet trives og beskæftigelsen er høj.
Men vi lever på lånt tid. Klimaændringerne er voldsomme nu og de forværres mærkbart for hvert år.
Det bliver ikke økonomiske teorier, der kommer til at redde verden.

Vibeke Hansen, Ejvind Larsen, Bent Gregersen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg nu læst en god artikel om svin og fantastiske artikel om psykiater Allen Frances bog.
Mine tanker sprang til Limit To Growth. Deres senario for udviklingen uden væsentlige indgreb er nok mest akkurate fremtidsprofeti, der nogen sinde er fremsat.
De udviklingskurver de frembragte, er uhyggelig tæt på observerede udviklingsforløb i 45 år. Vi må håbe, at det ikke gælder for de næste 10 år, for så vil vi opleve voldsomme katastrofer ud over de klimatiske. 10 år mere! Det er ikke lang tid.

Flemming Berger, Erik Nissen, Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Så længe det er bekvemt, lader mange sig narre af regeringens grønne spin.
Og når det først begynder at gøre ondt for alvor, er det alt for sent.
Så vil det ikke engang være nok med oppustelige redningsveste til huse.

Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Peter Knap og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum
derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede
endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af
vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits."

- Søren Kierkegaard

Vibeke Hansen, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Bent Gregersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Hvem er overrasket? Fint at de gode mennesker tager bladet fra munden. Det har i flere år stået klart at eksperter gad man ikke lytte til, idet det ville skabe nye problemer for hele ideen om, at lykken ligger gemt i billigere biler og skatteunddragelser, såvel i form af lettelser som de mere illigitime.
I stedet har mavefornemmeler og det kortsigtede slagkraftige argument fejet enhver rationalitet af banen.
Vigtigst for tiden er at fastholde presset og mistænsomheden overfor alt fremmed og egne som ikke lige passer ind i main-stream. Så kan ressourceudnyttelsen og miljøsvineriet fortsætte indtil tjah??

Mængden af 2020, 2030, 2050 planer hober sig op, overskrifter fastholder løgnen om verdens lykkeligste folk, verdens mindt ulige samfund, den bedste velfærdsmodel, det flexible arbejdsmarked og foreganslandet på den grønne omstilling. Ja succeerne hober sig op, kejseren har tøj på men hvad gemmer der sig indenunder. Det spørger vi ikke om, det ønsker ingen at vide.

Jeg må sgu ha endnu en kop kaffe og en smøg så skidtet kan glide ned. Dejligt at solen i det mindste skinner, og det er fakta

Flemming Berger, Ejvind Larsen, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

For et nogle år siden vidste jeg dybest set godt at tingene ikke helt var som de burde være. Folk talte om global opvarmning, miljøet, mm. De talte også om at vi i slutningen af dette århundrede ville sigte efter en to graders globalt hævet temperatur. Jeg er 54 år gammel, og jeg skal ikke undskylde mig selv. Jeg havde det ligesom mine forældres generation, som godt vidste at de overdragede en syg planet til den næste generation, og det er stadigvæk svært ikke at tænke på samme måde, nu hvor jeg er blevet halvgammel.

Imidlertid begyndte jeg for nogle år siden at studere, for at få den kandidatgrad jeg aldrig havde taget mig sammen til at få, og er pt. ved at færdiggøre mit studie i Bæredygtig Bioteknologi. Vi har lært en del om bioteknologi og økonomi, men helt ærligt halter det lidt med bæredygtigheden, især det man kalder økologisk bæredygtighed. Det har jeg selvstuderet ved siden af studiet, og helt ærligt er jeg alvorligt skræmt nu.

Vi taler om at fremtiden ser sort ud, men fordi tingene ændrer sig gradvist lægger vi mindre mærke til dem. Selvfølgelig læser vi om skovbrande i Californien, og tænker at det er godt man ikke bor der, men det er svært i det daglige at mærke, hvordan menneskeheden går mod afgrunden. Derudover bor vi i Danmark, med vindmøller og økobøffer i køledisken i supermarkedet, så mange tænker at de lever bæredygtigt, og at det er resten af Verden som må komme ind i kampen. Det er både lidt rigtigt, og samtidig helt forkert.

Hvad er status for kloden så? Vi er ved at løbe tør for fossile brændstoffer, og vi brænder de sidste af i en hidtil uset grad. Det producerer CO2 som får temperaturen til at stige. Nogle af konsekvenserne af det har vi hørt om, men klimaet er langt fra det eneste problem vi står overfor, og nogle af de andre er mildest talt skræmmende.

Økologisk bæredygtighed går groft sagt ud på at vi skal leve på en måde så vi ikke udmarver de ressourcer Jorden har at tilbyde os. Vi skal genbruge og recirkulere, og vi skal reducere vores forbrug. Derudover er der det vi kalder social bæredygtighed. Den snakker vi meget lidt om, og emnet er lidt diffust, men dybest set går det ud på at vi skal finde løsninger som alle kan leve med.

Så er der økonomien. Uden at gå i dybden med den er der et par faktorer som er meget vigtige at forstå. Moderne økonomi bygger på vækst. For at væksten kan fortsætte skal vi sælge flere produkter, og det kræver mere energi. Væksten og energiforbruget følges ad. Samtidig er økonomien opbygget således, at nulvækst eller negativ vækst er tabu. Hvis ikke vi vedligeholder væksten bryder økonomien sammen, og i følge økonomer vil det betyde globalt kaos. Bankerne vil blive stormløbet, og aktiebørserne vil kollapse.

Overfor det står det faktum, at kloden er det man kalder et lukket system. Der er de ressourcer der er, og der kommer ikke flere. Det eneste Jorden tilføres er energi fra Solen. Samtidig bliver vi flere og flere mennesker, og det betyder flere munde at mætte. I øjeblikket opbruger vi ressourcerne i en grad vi aldrig har gjort tidligere, og behovet for økonomisk vækst gør at forbruget stiger hurtigere og hurtigere.

Det kan rent fysisk ikke blive ved. Det ved selv økonomer godt, men de arbejder sjældent med bæredygtighed, så de mener, at hvis de tager sig af væksten, og så må nogle andre tage sig af problemet med ressourcerne.

Der er på længere sigt ikke nogen tvivl om at solenergi er det eneste rigtige valg. Alle andre former for energikilder kræver ressourcer vi løber tør for. Problemet med solenergi (og den afledte vindenergi) er at den ikke kan produceres når vi har behov for den. Nogle dage er det overskyet og nogle dage er det vindstille. Samtidig har vi ikke fundet en effektiv måde at lagre vedvarende energi på.

Her og nu går man i stedet efter biomasse, dvs. planter eller træer. Biomassen kan man enten brænde af, eller man kan omdanne den til biobrændsel. Det smarte ved det er at energien kan lagres, men også at planterne optager den CO2 vi udleder, når de skal lave mere biomasse. Herved recirkulerer vi kulstoffet.

Det lyder som en god løsning, og vi skal ikke til at skifte alle bilerne ud, men prduktion af biomasse kræver landbrugsjord, og den har vi ikke i ubegrænsede mængder. Befolkningstilvæksten gør at vi også skal producere mere mad, og det kræver også landbrugsjord. Den globale opvarmning gør at der bliver mere tørke i store områder som tidligere var opdyrkelig jord, og andre landområder oversvømmes.

Oven i det er vi ved at løbe tør for fosfor, som vi bruger til at gøde markerne. Uden fosfor ingen mad, og ingen biomasse. I stedet kigger man på at gøde jorden med møg fra dyrene, men en bæredygtig fremtid inkluderer også en væsentlig reduktion af husdyr, og dermed mindre gødning. Endelig er der det faktum, at overgang til økologisk landbrug vil betyde mindre produktion pr. hektar.

Vi kan ikke fælde skovene for at få mere plads til at producere biomasse. Vi skal have mere mad til den voksende befolkning. Der vil med andre ord blive kamp om landbrugsjorden, og vi bliver nødt til at vælge mellem biomasse til energi eller mad.

Siden Newton har videnskaben leveret viden, som har resulteret i ny teknologi. Denne teknologi har holdt væksten ved lige, og hjulpet de steder hvor det gik galt. I øjeblikket vokser problemerne dog eksponentielt (gående mod lodret), men teknologien udvikler sig lineært. Dvs. at videnskaben og teknologien simpelthen ikke kan følge med. Vi har f.eks. fået stoppet udvidelsen af hullet i ozonlaget, ved at erstatte CFC gasserne, men vi har stadig ikke fået lukket hullet. Vi har bare vænnet os til at flere får hudkræft, hvis de ikke bruger solcreme.

I min dagligdag arbejder vi med at finde løsninger, men hånden på hjertet går det slet ikke hurtigt nok. Derudover er det sådan at man arbejder på klimaproblematik et sted og på fødevareproblemet et andet sted. Folk sidder i deres egen Verden og selvom man hører om andre problematikker er det tværdisciplinære arbejde ofte svært at få øje på.

Sådan kunne jeg blive ved, men det hjælper formentlig ikke noget også at indrage biodiversitet, kvælstofudledning, drikkevandsmangel, mm. For mig at se, er vores største udfordring at vi skal have noget at spise for at overleve. Derudover skal vi have vand, og et tag over hovedet. Der er her vi bør prioritere. Når vi taler om færre flyrejser, økomælk eller elbiler, fatter vi simpelthen ikke problemernes omfang.

Alle de problemer jeg har opremset vekselvirker med hindanden i en negativ retning. Vi lever midt i katastrofen, men fordi den sker drypvis tror vi ikke det er slemt. Det er forkert at tale om 2030, 2050 eller 2100. Det går galt lige nu, og det bliver kun værre i morgen, hvis ikke vi vågner alvorligt op.

Det allerstørste problem er befolkningstilvæksten. Den gør ethvert forsøg på at tænke sig frem til en bæredygtig Verden ekstremt kompleks. Samtidig er befolkningstilvækst et kæmpe tabu. Den sker i den fattige del af Verden, mens den rige del af Verden forbruger alle ressourcerne. Det er videnskabeligt selvmord at nævne den, og der er ikke stemmer i den for politikerne. Derudover er flere mennesker lig med flere forbrugere, og det hjælper på at holde den økonomiske vækst kørende.

Faktum er bare at det ville være mindre urealistisk at redde menneskeheden, hvis vi var færre mennesker. Det har jeg svært ved at se, hvordan vi løser, men jeg forstår efterhånden økosystemer nok til at vide, at de regulerer sig selv før eller siden. I vores tilfælde er der meget som peger på at det bliver før og ikke siden.

Jeg oplever ofte at folk jeg taler med, med rette, bliver deprimerede når jeg skitserer fremtiden. Derfor prøver jeg at pakke tingene pænt ind, men for at være ærlig: Hvis ikke vi får fingeren ud, og ser problemerne i øjnene, går der ikke langt tid før naboen begynder at kigge sultent på vores børn. Sult er frygtet blandt magthavere. Det får enhver civilisation til at bryde sammen meget hurtigt.

Hav en rigtigt dejlig dag :)

Lillian Larsen, Christian Skoubye, Peter Knap, Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Morten Balling: Jeg er meget enig i det du skriver! -Som Lykketoft engang sagde "Vi er på vej mod afgrunden, men vi gør det på 1. klasse!" -Det var DKs økonomi han mente, men klimaopvarmning og den utrættelige vækst i antallet af mennesker vil føre til et kollaps af "vores verden" i løbet af ikke ret mange år! Men politikkerne gør ingenting, fordi de er betalt af dem, der i ekstrem grad udnytter verden, og deres interesse er, at der bliver ved med, at komme flere mennesker, så de kan tjene endnu flere penge, vækst er jo godt... Jeg har før foreslået, at Danmark burde føre en politik, hvor målet er færre mennesker i DK, så vi kunne være et eksempel til efterfølgelse for andre! Befolkningen i DK ser ud til at have forstået det, vores fødselstal er klart under det, som politikkerne ønsker, men INGEN politikkere har nogensinde sagt det! Lige nu står verden i den største masseudrydelse af arter siden dinosaurerne forsvandt, og med den befolkningstilvækst vi ser, vil det bare fortsætte! Alle verdens skove vil blive til landbrugsområder, med en massiv udrydelse af arter, men faktisk foregår udryddelsen allerede!

Peter Knap, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Forleden var der et relativt konkret klimaopråb fra 301 danske forskere til politikerne om at få øjnene op:

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6508380/Politikerne-spiller-h...

I dag kom svaret så:

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10595749/minister-afviser-301-fors...

Jeg tror ikke at alle politikere er lige kyniske og magtbegærlige. En del af dem lader til at være ideologisk drevet, men når jeg læser ministerens svar, overvejer jeg om det hele er besværet værd. Alternativt kunne jeg returnere til reklamebranchen og promovere forbruget, indtil den forestående malthusianske katastrofe tager over ;)

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Der er næppe mange. der tvivler på at en omlægning til økologisk økonomi er bydende nødvendig, men der er intet, der tyder på, at vi når det i tide, så vi undgår en klimakatastrofe.
Det er i denne situation nærmest ufatteligt, at vi helt udelukker den CO2-fri atomkraft, som ville kunne give os lidt mere tid til den nødvendige økologiske omstilling.
Angsten for atomkraft er irrationel. Se blot: https://thorkilsoee.wordpress.com/2016/09/01/tom-22/