Læsetid: 6 min.

Institut for Menneskerettigheder vil hive Støjbergs og Papes ministerier i retten

Hvis PET vurderer, at en ansøger om dansk statsborgerskab kan være til fare for landets sikkerhed, får ansøgeren typisk et ubegrundet afslag uden klagemuligheder. Men den praksis er konventionsstridig, mener Institut for Menneskerettigheder, der nu hjælper to personer med at søge om fri proces til en sag mod bl.a. Støjbergs ministerium
Blandt andet Inger Støjbergs ministerium er under anklage fra flere statsborgerskabsansøgere for konventionsstridig praksis. Nu har de fået fri proces til at indlede en sag.

Blandt andet Inger Støjbergs ministerium er under anklage fra flere statsborgerskabsansøgere for konventionsstridig praksis. Nu har de fået fri proces til at indlede en sag.

Mads Claus Rasmussen

8. maj 2018

Procesbevillingsnævnet har siden begyndelsen af april været i gang med at behandle to sager, hvor Institut for Menneskerettigheder har bistået statsborgerskabsansøgere med at søge om fri proces til at anlægge sag mod både Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium, Søren Papes Justitsministerium såvel som Folketingets Indfødsretsudvalg.

Instituttet vurderer nemlig, at det er konventionsstridigt, at ansøgere får såkaldte PET-afslag, når de ansøger om statsborgerskab, dvs. afslag helt uden nogen form for begrundelse og uden nogen klagemulighed, men med en ganske bestemt formulering, der indirekte henviser til statens sikkerhed.

For instituttet er det et usædvanlig skridt at søge om fri proces til en retssag, fortæller seniorforsker Eva Ersbøll.

»Det har vi ikke gjort før. Som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution skal vi fremme og beskytte menneskerettighederne, men vi har ikke tidligere hjulpet privatpersoner med at få anlagt en retssag,« siger hun.

Men problematikken er ifølge instituttet principiel, og det er af væsentlig samfundsmæssig betydning at få en retlig afklaring af, om den praksis, myndighederne følger i den slags sager, er i overensstemmelse med de konventioner, Danmark har tilsluttet sig.

Det er bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab (EKS).

»Vi har gennem mere end ti år i henvendelser til myndigheder indvendt, at den praksis, som indfødsretsmyndighederne følger i de såkaldte PET-sager, ikke stemmer med Danmarks internationale forpligtelser. Det er et principielt spørgsmål, og det har stor samfundsmæssig interesse at få en afklaring,« siger Eva Ersbøll.

Sag med specielle problemer

Der er flere forhold, som er med til at gøre sagen speciel.

For det første er det ifølge grundloven Folketinget, der vedtager, hvem der skal have tildelt dansk statsborgerskab, og hvem der ikke skal. At statsborgerskab tildeles ved lov og ikke ved almindelig forvaltningsvirksomhed hos en myndighed gør, at forvaltningslovens krav om, at alle afgørelser skal begrundes, ikke gælder. Tilbage i 1998 har Folketinget dog vedtaget, at alle internationale konventioner skal følges, og at der i hele sagsforløbet skal sikres »god forvaltningsskik«.

I praksis sker der det, at når Indfødsretskontoret har samlet de ansøgere, som opfylder kravene og skal omfattes af et af de halvårlige lovforslag om tildeling af statsborgerskab, sendes navnene via Justitsministeriet til Politiets Efterretningstjeneste. Hvis PET så finder, at en eller flere ansøgere kan udgøre en fare for landets sikkerhed, får justitsministeren besked herom.

Herefter får Folketingets Indfødsretsudvalg besked, hvorefter udvalget rutinemæssigt og uden at kende nærmere til sagerne sletter ansøgerne fra lovforslaget. Siden får de slettede ansøgere så et såkaldt PET-afslag.

For det andet fremgår det ikke direkte af et PET-afslag, at det er en vurdering fra PET, der er årsagen til afslaget. Men som Information tidligere har beskrevet i flere artikler, så er formuleringen i PET-afslagene altid den samme: En henvisning til en paragraf i forvaltningsloven, hvorefter der i visse tilfælde – herunder sager, der kan indebære et hensyn til statens sikkerhed – ikke behøver at være nogen begrundelse, samt at afslaget ikke kan påklages til anden myndighed.

For det tredje har det indtil for nylig været almindeligt antaget, at i og med det var Folketinget, der tildelte statsborgerskab, var den sagsbehandling, der blev udført i Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet, lovforberedende arbejde, som der ikke kunne føres retssag om. Men det slog Højesteret en pæl igennem ved i september 2013 at beslutte, at hvis en ansøger ikke var blevet medtaget på et lovforslag, kunne ansøgeren ved domstolene få efterprøvet, om folkeretlige forpligtelser var blevet krænket.

Slettet fra lovforslag

Eva Ersbøll understreger, at instituttet ikke har noget kendskab til, hvorfor PET i de konkrete sager har haft betænkeligheder. Det er alene det principielle problem, instituttet ønsker afklaret.

»Det er indiskutabelt, at hemmelig overvågning kan være nødvendig af hensyn til statens sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme. Men netop fordi efterretningstjenester må udøve deres virksomhed i det skjulte, har Menneskerettighedsdomstolen fastslået, at kravet om retssikkerhedsgarantier gælder med særlig styrke,« siger hun og tilføjer:

»Der kan ske fejl, f.eks. en simpel navneforveksling, og derfor er der også behov for en kontrolmekanisme. Menneskerettighedsdomstolen har også fastslået, at når en borger ved, at han eller hun er under overvågning, skal der være adgang til et effektivt retsmiddel, dvs. adgang til et kontrolorgan, der kan foretage en reel efterprøvelse. Det betyder bl.a., at den pågældende skal inddrages i sagen på en eller anden måde.«

En af de to ansøgere blev sammen med 3.313 andre optaget på det lovforslag om tildeling af statsborgerskab, som blev fremsat i foråret 2015. På grund af valget bortfaldt lovforslaget, og da et lovforslag blev fremsat i oktober, var hans navn ikke længere på listen. Til gengæld fik han i slutningen af oktober det typiske PET-afslag.

Det fik ham til at henvende sig til Institut for Menneskerettigheders Ligebehandlingsrådgivning for at få hjælp. Her forklarede han, at han aldrig har været i konflikt med loven, og at han ikke forstår, hvorfor han er taget af lovforslaget.

I februar 2016 sendte instituttet så hans sag til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) for at få undersøgt, om PET uberettiget havde behandlet oplysninger om ham.

TET vendte tilbage og meddelte, at PET ikke uberettiget behandlede oplysninger om ham, men at man ikke derudfra kunne konkludere, om der nu behandles eller tidligere (berettiget eller uberettiget) havde været behandlet oplysninger om ansøgeren hos PET.

»TET’s svar følger af loven om PET, hvorefter det kun er en indirekte indsigtsordning, og det kunne ikke føre til genoptagelse af sagen hos indfødsretsmyndighederne,« siger Eva Ersbøll.

Afslag på fri proces

Derefter sendte instituttet i september sidste år en ansøgning om fri proces til Civilstyrelsen.

Instituttet henviste i ansøgningen til, at det følger af Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, at et afslag på statsborgerskab skal ledsages af en skriftlig begrundelse. I sager om statens sikkerhed kan myndighederne dog nøjes med et minimum af oplysninger, men det kriterium var efter instituttets vurdering ikke opfyldt, når afslaget ikke engang beskrev retsgrundlaget for afslaget.

Ifølge Menneskerettighedskonventionen har en borger desuden krav på bl.a. effektive retsmidler, men det var der ifølge instituttet heller ikke tale om, når ansøgeren ikke havde haft adgang til en effektiv prøvelse af grundlaget for den farevurdering, der måtte antages at ligge til grund for afslaget.

»Det er klart, at vi skal have en effektiv efterretningstjeneste, og PET kan have behov for at hemmeligholde oplysninger om overvågede personer. Men vores pointe er, at der ikke er nogen retsgarantier mod fejl, og vi har behov for at få afklaret overensstemmelsen med vores konventionsforpligtelser.«

I strid med forpligtelser

I marts i år vendte styrelsen tilbage med et afslag, fordi den ikke fandt, at ansøgerne havde »rimelig grund« til at føre sagen, bl.a. fordi der ikke var »tilstrækkelig udsigt til at få medhold i sagen«.

Civilstyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerne for at få medhold skulle kunne bevise, at behandlingen af deres ansøgninger havde været i strid med Danmarks folkeretlige forpligtigelser.

»Civilstyrelsen skønner, at De ikke kan bevise dette,« hed det i afslaget, fordi styrelsen vurderede, at de hidtil fremlagte oplysninger ikke var »tilstrækkelige til at overbevise retten«. Styrelsen henviste bl.a. til, at det i sager om statens sikkerhed var muligt kun at bringe et minimum af oplysninger. Sammenholdt med nogle bemærkninger i en højesteretsdom fra 2017 gav det ifølge styrelsen »rum for helt at undlade at begrunde et afslag«.

»Vi er ikke enige i Civilstyrelsens argumentation,« siger Eva Ersbøll.

Senest har instituttet derfor sendt en klage til Procesbevillingsnævnet over Civilstyrelsens afslag. Her anfægter instituttet bl.a. styrelsens tolkning af højesteretsdommen fra 2017. Styrelsen mener, at muligheden for kun at bringe et minimum af oplysninger åbner for helt at undlade at begrunde et afslag.

»Det ville også stride mod dansk rets begrundelseskrav at antage, at visse afgørelser efter omstændighederne skulle kunne tænkes at fremtræde helt uden begrundelse,« skriver instituttet i klagen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at udlændingemyndighederne i næsten tre år har forsømt at reagere på viden om, at en regel i udlændingeloven indebærer ulovlig forskelsbehandling.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Olsen
  • Ole Frank
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
Thomas Olsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Det er glimrende, at Institut for Menneskerettigheder søger sagen afklaret ved Domstolene.

Hverken PET eller andre skrankepaver skal kunne træffe den slags beslutninger i det dulgte.

Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Ole Frank, Mogens Holme, Thomas Olsen, Karsten Lundsby, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Hans Larsen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Hvis der er mistanke om, at en person er til fare for det danske samfund, skal den mistanke så ikke komme befolkningen og Danmark tilgode, fremfor vi bare med løs hånd lukker hvem som helst ind?

Det er jo den slags her, der ødelægger folks tillid til "menneskerettighederne" for hvis disse rettigheder bliver til rettigheder for terrorister, kriminelle og andre skidtfolk der kun ønsker at forvolde skade eller udføre berigelseskriminalitet, så vil disse rettigheder til sidst miste opbakning i befolkningerne, og så vil de helt falde, ødelagt af de få, men gældende for alle!

Krister Meyersahm

I spørgsmålet om tildeling af statsborgerskab forholder det sig sådan, at den eneste myndighed der iht. Grundlovens § 44 kan udøve myndighed i spørgsmålet er; Folketinget. Menneskerettighederne kan ikke anvendes her, dette af den enkle grund at Grundloven ikke tillader folketinget at rette sig efter andres henvisninger. Er der flertal i Folketinget for en bestemt praksis så gælder den, uanset Institut for Menneskerettigheders holdning.

Peter Hansen, Bjarne Frederiksen og Kurt Sørensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

2 ud af mere end 3000 personer !
Det kan man da vist ikke kalde overdreven mistænksomhed.
En stor tak til PET for at de udfører deres arbejde.
Tåbelige indvandrere har vi fået mere end rigeligt af.
Desværre går det ud over de tilflyttere der vil bidrage positivt til det danske samfund, og de skal være velkommen.

Hvorvidt pet og udfører deres arbejde og samtidigt overskrider deres kompetencer vil retssagen forhåbentligt afklare

Peter Sterling

Hvis de anklagede ikke kan bevise deres uskyld, skal der gøres kort process, ingen grund til at spilde skattekroner der, det ville være både Patetiskt, Enøjet og Torskedumt. Nedlæg Menneskerettighedsdomstolen, Justitsministeriet og hele retssystemet, det er bare spild af penge.

Spørg lige hvem Støjberg og Papes ynglingsforfatter er. Hele opbygningen, plottet og magtmisbruget er genkendeligt, selvom det er nogle år siden jeg har læst Kafka.

Kafka eller Orwell - vælg selv. De, der råbte frihed, inden murens fald i Berlin, har vist, at de ikke formår at forvalte den frihed og bør kun mødes med foragt.