Læsetid: 8 min.

Klimarådet: Biomassens rolle i energiforsyningen skal nedtrappes

Forbruget af træpiller, træflis og anden fast biomasse vokser hastigt i el- og varmeproduktionen. Men det danske forbrug, der i høj grad er baseret på import af biomasse, er ikke bæredygtigt på lang sigt, mener rådet
Størstedelen af træpiller brugt i danske kraftværker er importeret fra f.eks. Rusland, og de belaster Ruslands klimaregnskab, ikke Danmarks, selv om den CO2-holdige røg kommer ud af danske skorstene.

Størstedelen af træpiller brugt i danske kraftværker er importeret fra f.eks. Rusland, og de belaster Ruslands klimaregnskab, ikke Danmarks, selv om den CO2-holdige røg kommer ud af danske skorstene.

Karsten Schnack

8. maj 2018

Når talen falder på grøn energi i Danmark, er det typisk de mange vindmøller til lands og til vands, der nævnes. Eller der tales om ’sol og vind’.

Det er misvisende. Den absolut mest anvendte grønne energikilde i det danske energisystem er biomassen. Enorme mængder af træpiller, flis, brænde og halm. Hvor vindkraften bidrager med syv pct. til det samlede energiforbrug og solenergien med under én pct., så leverer den faste biomasse i dag 16 pct. Og det tal vokser hastigt. Fra 2000 til 2016 blev det danske forbrug af fast biomasse omtrent tredoblet. I 2016 steg forbruget med seks pct., alt mens forbruget af vindenergi samme år faldt med 10 pct.

Danmark er dermed et af de lande i EU, der anvender allermest biomasse, målt som andel af energiforbruget. Og det er ikke bæredygtigt.

»Danmark bruger allerede langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan,« hedder det som en af konklusionerne i den store rapport om biomassens betydning for grøn omstilling, som Klimarådet offentliggjorde ved et pressemøde mandag.

Rådet kritiserer regeringen for i dens nye energiudspil at skøjte hen over problemerne med biomassens belastning af klimaet.

»Biomassen er blevet systematisk favoriseret i en årrække,« sagde Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen, ved præsentationen af rapporten.

»I regeringens udspil er der for lidt fokus på den forpligtelse, vi har, til at sikre, at de store mængder biomasse ikke belaster klimaet. Vi savner fokus på denne bæredygtighedsproblematik.«

Klimarådet anbefaler, at Folketingets partier som del af de forestående energiforhandlinger indfører ambitiøse bæredygtighedskriterier for brugen af biomasse og samtidig ændrer den afgiftsmæssige favorisering af fast biomasse, som gælder i dag.

Følger Folketinget anbefalingerne, vil det ifølge rapporten føre til, at biomassens relative betydning i energiforsyningen falder.

Dansk rekordimport

Den faste biomasse bruges i dag først og fremmest til at erstatte kul eller naturgas i produktionen af el og varme i kraftvarmeværkerne og fjernvarmeværker, men en stor andel går også til private boligers brug af brænde, træpiller og træflis i fyr og brændeovne.

Danmark skiller sig ud fra andre EU-lande ved at bruge særligt store mængder biomasse til disse formål og samtidig i høj grad basere sig på importeret biomasse. Træpiller er den største og hastigt voksende af kilderne til fast biomasse og også den kilde, hvor importen er størst og vokser hurtigst.

Ifølge konsulentvirksomheden Ea Energianalyse kommer halvdelen af den danske træpilleimport fra skove i de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, mens godt 11 pct. kommer fra Rusland. Polen, USA og Sverige er blandt de øvrige lande, der eksporterer til Danmark, og samlet stammer 94 pct. af den danske forsyning af træpiller fra udlandet

»Danmark er dermed på en klar førsteplads i EU målt på nettoimport af fast biomasse i forhold til det samlede energiforbrug,« skriver Klimarådet.

Der er flere grunde til, at dette store biomasseforbrug ikke er langsigtet bæredygtigt.

Dansk overforbrug i global kontekst

For det første er der en voksende konkurrence om de globale ressourcer af fast biomasse. I fremtiden vil der blive gjort brug af biomassen til at skabe alternativt brændstof til tung transport – ikke mindst flytrafik – men også til at erstatte produkter baseret på plastik, stål og cement. Ifølge Klimarådet vurderer den internationale sagkundskab, at der er plads til at øge dagens globale forbrug af biomasse til energiformål fra nu otte gigajoule (GJ) pr. indbygger pr. år til ti GJ i 2050. Men allerede i 2016 brugte vi i Danmark, hvad der svarer til omkring 28 GJ pr. dansker, og det forbrug vil uden indgreb være vokset til omkring 34 GJ i 2020, oplyser Klimarådet.

Det betyder, at »Danmarks forbrug pr. indbygger overstiger et globalt potentiale på ti GJ med mere end en faktor tre,« påpeger rapporten.

Biomasse er flere ting

Der er tre hovedanvendelser for biomasse i det danske energisystem:

  • Fast biomasse til el- og varmeproduktion: Her afbrændes træpiller, træflis, halm og brænde i enten kraftvarmeværker og fjernvarmeværker eller private fyr og brændeovne for at producere el og/eller varme
  •  Biogas: Her kombineres gylle fra landbruget med organisk affald fra husholdninger eller andre egnede affaldsprodukter for at fremstille dels et forbedret gødningsprodukt til landbruget, dels en biogas, der kan bruges til at producere el
  • Biobrændsler: Her udnyttes afgrøder som majs, raps eller soja til at fremstille såkaldt førstegenerationsbiobrændstof til biler i form af bioethanol eller biodiesel. Hvis udgangspunktet ikke er fødevare- og foderafgrøder, men affaldsprodukter fra landbruget eller andre sektorer, så kaldes det resulterende produkt andengenerationsbioethanol eller -diesel.

Klimarådets aktuelle rapport handler alene om fast biomasse brugt til el- og varmeproduktion

»Danmarks brug af bioenergi vil således i de kommende år nå op på et så betydeligt niveau, at Danmark vanskeligt kan fungere som foregangsland på dette område,« hedder det i rapporten, der også påpeger, at den store danske afhængighed af importeret biomasse gør os sårbare over for internationalt efterspørgselspres og prisstigninger.

Dertil kommer, at den konkrete udnyttelse af den faste biomasse fra skovene kan være alt andet end klimavenlig.

Hokus pokus-regnskab

Når man fælder et træ og brænder det, så udsendes der betydeligt mere CO2 pr. energienhed, end når man brænder naturgas og sågar mere end ved afbrænding af kul. Ikke desto mindre står der ’nul’, når man f.eks. på Energistyrelsens hjemmeside tjekker de såkaldte emissionsfaktorer for CO2-udledning pr. energienhed for både træpiller, flis, brænde og halm. Til sammenligning har naturgas emissionsfaktoren 57 kilo CO2 pr. GJ og kul 94,6 kilo CO2.

Forklaringen er, at man i de internationale klimaaftaler fra Kyoto til Paris bogfører CO2-udledning ved afbrænding af fossil energi i det land, hvor energiforbruget finder sted. Kul og naturgas brugt i danske kraftværker belaster således Danmarks klimaregnskab. Derimod krediteres CO2-effekten af biomasseafbrænding det land, hvorfra den faste biomasse stammer. Træpiller brugt i danske kraftværker, men importeret fra f.eks. Rusland, belaster Ruslands klimaregnskab, ikke Danmarks, selv om den CO2-holdige røg kommer ud af danske skorstene.

Det er derfor, at f.eks. den danske regering – helt i overensstemmelse med de internationale aftaler – kan omtale biomasse som ’klimaneutral’.

I virkeligheden kommer det helt an på, hvad der sker efter fældning af træerne.

»Hvis der ingen genplantning af træer sker, svarer det til afbrænding af fossil energi,« forklarede Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi og medlem af Klimarådet.

Genplantes der træer, vil de gradvist optage CO2 fra atmosfæren svarende til den mængde CO2, der var bundet i det fældede og afbrændte træ.

»Men genplantning er ikke nok. Timingen betyder rigtig meget,« understregede Jette Bredahl Jacobsen.

Nye træer kan være mange årtier om at vokse til samme størrelse, som de fældede træer, der skal erstattes, og dermed vil der være en meget lang forsinkelse på den CO2-neutraliserende virkning.

Den reelle klimavirkning af Danmarks brug af fast biomasse i energisektoren afhænger således helt af, hvordan skovdriften foregår i leverandørlandene: Bruges der f.eks. kun trærester eller hele stammer? Hvor meget og hvor hurtigt genplantes der, hvis overhovedet? Hvor hurtigvoksende er de nyplantede arter m.m.

Ud fra et globalt klimaperspektiv handler det om at rejse mest mulig ny skov hurtigst muligt – ikke blot for at kompensere for, hvad der fældes til energiformål, men også fordi et voksende globalt skovdække er nødvendigt for at kunne suge CO2 ud af atmosfæren tilstrækkelig hurtigt til at overholde Parisaftalens klimamål om at bremse opvarmningen ved 1,5-2 grader.

Om Danmarks aktuelle og kommende forbrug af fast biomasse i kraftværker, fjernvarmeværker og private hjem mindsker eller øger klimatruslen, afhænger i høj grad af praksis i de leverandørlande, vi har gjort os afhængige af. For eksempel Estland, Letland, Litauen, Rusland, USA og Polen. I 2016 var det 43 pct. af Danmarks samlede biomasseforbrug baseret på import.

Frivillig brancheaftale

»Vi kan langtfra være sikre på, at reguleringen i leverandørlandene er tilstrækkelig til at sikre, at biomasseforbruget i Danmark er klimavenligt,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Herhjemme har energibranchens interesseorganisationer Dansk Energi og Dansk Fjernvarme indgået en frivillig brancheaftale med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om en række kriterier, der skal sikre, at den anvendte biomasse i energisektoren er bæredygtig. Aftalen rummer krav til leverandørerne om genplantning, markant CO2-reduktion i forhold til gas og kul, minimal belastning af skovene m.m.

Samtidig forhandler landene i EU om lignende bæredygtighedskriterier.

»Men hverken de danske eller de europæiske kriterier tager tilstrækkeligt hensyn til, i hvilken grad biomassen fører til reduktion i skovenes kulstofpuljer. Bæredygtighedskriterierne indeholder ikke målrettede og operationelle indikatorer for, om biomassen påvirker skovenes kulstofpuljer negativt,« skriver Klimarådet.

Rådet anbefaler derfor, at regeringen påbegynder et arbejde med at udvikle mere målrettede klimaindikatorer, der kan indgå i nye, lovfæstede bæredygtighedskriterier for biomasse.

Fritaget for afgifter

Trods usikkerheden om, hvad dagens og morgendagens brug af fast biomasse i Danmarks energiforsyning betyder for bæredygtigheden og klimaet, har biomassen længe været særligt begunstiget af lovgiverne. I modsætning til anden vedvarende energi er biomasse således fritaget for afgifter, hvad enten der kan fremlægges dokumentation for CO2-neutralitet eller ej.

Samtidig gælder frem til april 2019 en særlig statsstøtte til elproduktion baseret på biomasse. Der gælder desuden stramme regler for fjernvarmesektoren, som i visse områder ikke må bruge varmepumper drevet med vindenergi som alternativ til biomasse.

Klimarådet foreslår derfor en reform af det nuværende afgiftssystem, »så fremtidens afgifter målrettes direkte mod CO2-reduktioner i modsætning til i dag«.

»I et sådant system skal biomasse betale afgift i forhold til sin klimabelastning, og biomasse er kun afgiftsfritaget, hvis det kan dokumenteres, at dens belastning er tilstrækkelig lille.«

Samtidig anbefaler rådet, at reglerne for fjernvarmesektoren lempes, så f.eks. varmepumper kan konkurrere på lige vilkår med biomasse.

»Vi ønsker ikke at favorisere eller afvise biomassen. Vi vil ligestille biomassen med anden vedvarende energi, forudsat den er bæredygtig og klimavenlig,« understregede Peter Birch Sørensen på pressemødet.

Hvis regeringen og Folketinget i en kommende energiaftale følger rådets anbefalinger, kan det betyde, at den faste biomasse i 2030 ikke vil nå op på 18 pct. af det samlede energiforbrug, men i stedet vil falde til en andel på 13 pct.

»Og samfundsøkonomisk vil det være billigere at nå målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030, hvis man fjerner de nævnte skævheder,« mener Klimarådets formand.

I sit udspil til en ny energipolitisk aftale præciserer regeringen ikke sine mål for biomassen. Både Alternativet, De Radikale, SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har alle karakteriseret biomassen som en overgangsløsning, men har varierende syn på, hvordan og hvor hurtigt der skal stilles om til anden vedvarende energi.

Dokumentation viser, at træ, der tidligere ikke kunne benyttes kommercielt, fordi tømmeret var af dårlig kvalitet, i dag bliver fældet og brugt til bioernergi. Det sker blandt andet områder høj biodiversitet, skriver Jacob Sørensen, der er aktiv i miljøbevægelsen NOAH.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Palle Yndal-Olsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Lindegaard
  • Lise Lotte Rahbek
Henrik Leffers, Palle Yndal-Olsen, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Jeg hørte også Peter Birch Sørensen & Jette Bredahl Jacobsen i DR Radio i går.

Vi skal også have med, at det blev fremført, at både Rusland og USA muntert forfalsker CO2 regnskaberne for at undgå at skulle indkøbe CO2-kvoter; CO2-belastningen ved afbrænding af fast biomasse registreres altså hverken ved træfældningen eller ved afbrændingen - og den danske stat begunstiger afgiftsmæssigt denne opvarmningsform og forbyder i visse tilfælde brug af konkurrerende varmepumper !!

Jamen altså - fast biomasse er og bliver urørlig; illusionen er så smuk.

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

Hertil kommer, udover frigørelse af ellers bunden CO2, at når alt det naturlige selvdøde eller efterladte materiale i skov eller på mark (halm) fjernes og afbrændes, så fjernes, evt. forstærkes via gødning, efterhånden muldlag og dermed formindskes dyrkningsgrundlaget og livsgrundlaget, både for livet for dem som omsætter restmaterialer og for os mennesker.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Mon ikke vi snart også for stoppet frasorteringen af papir i affaldet.
Papir brænder fint.
Kommer fra nordiske skove i vækst.
Erstatter fossilt brændsel under forbrændingsprocessen.
Noget helt andet er glas og metal.
Det skal selvfølgelig frasorteres og genanvendes.

Morten Balling

@Morten

Idéen med biomasse er jo netop at kulstoffet recirkuleres når planterne optager det igen. De skal bruge CO2 til at lave ny biomasse.

Resten giver jeg dig ret i. Problemet med biomasse er primært at vi skal bruge landbrugsjord til at producere biomassen, og at jorden skal gødes. Begge dele vil betyde at vi kommer til at producere mindre mad.

Det er såre simpelt. Planeten vi bor på modtager kun én ting, og det er energi fra Solen. Resten er at betragte som et lukket system. Hvad enten vi synes det er en god idé eller ej, kommer vi på et tidspunkt til at indse, at solenergi er den eneste bæredygtige energikilde, og at vi ikke skal bruge fotosyntese til at opfange den. Vi kan indse det nu, eller vi kan vente til naboen glor sultent på vores børn.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar