Læsetid: 4 min.

Den lille regeringsomdannelse: Løkke søger at charmere byvælgere

Med sin påtvungne fremskaffelse af nye ministre søger statsministeren at balancere Venstre tilbage fra en yderposition som landboernes parti
Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede onsdag sit nye ministerhold med Tommy Ahlers, Jakob Ellemann-Jensen og Eva Kjer Hansen som nye ansigter i regeringen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede onsdag sit nye ministerhold med Tommy Ahlers, Jakob Ellemann-Jensen og Eva Kjer Hansen som nye ansigter i regeringen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

3. maj 2018

Det er svært at forestille sig to mere forskellige borgerlige politikere end Esben Lunde Larsen og Jakob Ellemann-Jensen.

Man kan lukke øjnene og se dem for sig: Esben Lunde Larsen, inderlig i sin bekendelse til sine tre omdrejningspunkter: Den sydvestjyske bondekultur, han er runden af; sin kristendoms missionske livsforståelse og sin kompromisløse forfægtelse af landbruget som Danmarks vigtigste erhverv.

Og modsat: Jakob Ellemann-Jensen: En ironisk distanceret verdensmand, søn af de prominente journalister Alice Vestergaard og Uffe Ellemann-Jensen, og med en karriere som bl.a. premierløjtnant af reserven i Den Internationale Brigade, sidenhen chef for kontrakt- og forhandlingsafdelingen i den globale digitale virksomhed IBM og senest Venstres urbane og veltalende politiske ordfører.

At Jakob Ellemann nu overtager Esben Lundes post som miljø- og fødevareminister, er det vigtigste signal, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sender med den regeringsomdannelse, han offentliggjorde onsdag.

Venstreministrenes mest markante – og alvorsfulde – landboansigt er udskiftet med et smilende kontrafej fra byerne. Indtrykket af forskubning mod byerne ændres ikke af de to andre nye ministeransigter. Slet ikke af tech-iværksætteren Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister.

Eva Kjer Hansen som ny minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, er ikke provokerende på samme måde, som Esben Lunde Larsen har kunnet være det. Hun er nok vælgermæssigt forankret i Jylland og blev som Esben Lundes forgænger kompromitteret af følgagtighed over for landbrugslobbyen, men hun har en bredere appel i kraft af sit kølige overblik og sin europæiske ballast fra sin tid 1994-99 som medlem af Europa-Parlamentet.

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, erklærede onsdag over for Ritzau, at hendes parti »slår en streg over« de synder, der i 2016 fik De Konservative til at vælte Eva Kjer Hansen som minister.

V’s evige kattepine

Løkkes balancegang mellem by og land afspejler en kattepine, som Venstre har befundet sig i siden slutningen af 1950’erne. Afvandringen af befolkningen fra land til by har truet med at gøre alle Europas traditionelle landbopartier til et hensygnende levn.

Venstres mandattal faldt da også støt ved alle folketingsvalg fra 1957 til 1973, fra 45 mandater til 22. Som formand og statsminister fik seminarierektor Poul Hartling standset faldet ved valget i 1975: 42 mandater, som dog halveredes ved det følgende valg, i 1977.

En mere varig ændring lykkedes det først Uffe Ellemann-Jensen at skabe som partiformand og udenrigsminister. Efter at have besejret landbofløjens kandidat Ivar Hansen ved V-formandsvalget i 1984 gik Uffe Ellemann i gang med at gøre Venstre tiltrækkende for byvælgere – i konkurrence med deres hidtil foretrukne borgerlige parti, De Konservative.

Ved folketingsvalget i 1994 knejsede Ellemann med 42 mandater mod De Konservatives 16. Men samlet havde de borgerlige ikke mandater nok til at forskubbe Poul Nyrup Rasmussens SR-regering.

Det flertal skaffede Anders Fogh Rasmussen som nyvalgt partiformand i 2001 ved at høste hele 56 Venstre-mandater – en rekord i efterkrigstiden. Fogh satsede på Venstre som et folkeparti, nok liberalt, men ikke så liberalt, at det gjorde noget.

Fra Foghs højder er Venstre siden sivet. Ved seneste folketingsvalg i 2015 ned til 34 mandater. Venstre drog efter dette magre valg den konklusion, at partiets svage landboprofil havde kostet stemmer til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Bevidst satsning

Resultatet blev, at Løkke efter valget meget bevidst satsede på at markere Venstre som et parti for landbruget og ’Udkantsdanmark’.

Løkke satte sig i spidsen for den ’landbrugspakke’, der i 2016 endte med at koste Eva Kjer Hansen hendes post som miljø- og fødevareminister, fordi De Konservative mente, at hun var ansvarlig for, at der var fusket med pakkens forureningstal for at skjule landbrugets øgede udledninger.

Den egentlige bagmand for presset mod embedsmænd og forskere var nok snarere – ifølge Berlingskes afdækning af sagens dokumenter – statsminister Løkke selv. Det kan forklare noget af Løkkes iver for at rehabilitere Eva Kjer Hansen ved igen at få hende på ministerholdet.

Landbrugspakken skulle også vise sig som en byrde for Esben Lunde, fordi den entydigt trak ham i favør af slaphed over for landbruget.

Et andet af Løkkes fremstød over for Yderdanmark har bestået i hans udflytning af statslige arbejdspladser. Den har nok vakt jubel blandt de modtagende kommuners borgmestre, men også en stigende grad af vrede blandt hovedstadsområdets borgerlige ledere.

Samtidig mislykkedes det i sidste måned for regeringen at mindske de store bykommuners økonomiske udligning til landbokommuner. Dette kiks har ført til ramaskrig blandt hovedstadsregionens borgmestre. Dermed kan Venstres hældning mod landbovælgere siges at være lykkedes så meget, at den er blevet livsfarlig op mod valgdage.

For 15 år siden kunne Venstre stå som alvorlig udfordrer af Socialdemokratiet i de største byer. Det kan Venstre ikke længere.

Den ubalance søger Løkke nu at råde bod på. Jakob Ellemanns muligheder for at gøre Venstre mere attraktiv for byvælgere er begrænset af den tid, han har til bedriften. Der er højst et år til næste valg.

Hertil kommer, at selve konstruktionen med ét fælles ministerium for miljø- og fødevarer bringer landbrugslobbyen ind i den til enhver tid dobbeltsiddende ministers forkontor. Og skulle Venstre endelig have held til at distancere sig synligt fra landbrugslobbyen, vil Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fluks melde sig med de lokketoner, der tiltrak landbovælgere ved folketingsvalget i 2015.

Løkke sidder med et strukturproblem, der har plaget Venstre i 60 år: At være noget for både by og land.

Den tiltrædende minister arver et ramponeret ministerium, flere møgsager og et blakket omdømme i grønne kredse efter Esben Lunde Larsen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • ingemaje lange
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, ingemaje lange, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Altid en fornøjelse at læse David Rehling´s analyser og historiske kendskab til de forskellige partier der har haft del i regeringsmagten i tidens løb.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Kjeld Jensen, ingemaje lange, Frede Jørgensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Hvorfor er der ingen der fokuserer på Tommy Ahlers post som medlem af bestyrelsen for Cepos, denne Ayn Rand befængte, ultraliberalistiske organisation . Det svarer til at Anker Jørgensen havde gjort et medlem af en yderligtggående maoistisk organisation til forskningsminister! Det skete som bekendt ikke. Men hvad er egentlig den blå regerings nærmere forbindelse til Cepos ? Kan vi ikke få det nærmere belyst?

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Katrine Damm, Henrik Leffers, Torben Bruhn Andersen, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Marie Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Ivan Mortensen, Vivi Rindom, Bernd Åke Henriksen, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Og flere endeløse rækker af fremtidige ministerpensioner.....er der ikke nogle journalister der kunne regne lidt på det...?

Steen K Petersen

@Curt Sørensen
Tommy Alhers er fortaler for skattelettelser og når man så ved at hans og Cepos doktrin er, at alle skal klare sig selv og ikke ligge samfundet til last.
https://cepos.dk/stoet-os
Men men , vi ved det er en radikal blå/sort forening, der virker ved halve sandheder og manipulation.
Du kan nemlig trække dit bidrag fra i skat, det vil sige alle os alle sammen betaler Cepos over skatten.
Cepos er en flok hykler og har snablen nede i statskassen.
https://www.cepos.dk/stoet-os/hvordan-kan-jeg-stoette
OG Cepos vil ikke oplyse, hvad tænketanken bruger sine penge til, da både regnskab og budget er
hemmelige.

Torben Bruhn Andersen, Olav Bo Hessellund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tommy Ahlers virker overdrevent forliebt i sit smart-watch - det sidder simpelthen ovenpå skjorten.. Mon det er en ny trend? ;-)

Udover sin Cepos-forbindelse er han uddannet cand.jur, har været ansat i MacKinsey og er tidligere konservativ. Men skidt, pyt, det ene liberalistiske parti er vel ligeså godt som det andet..?

Katrine Damm, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar