Ministerier bruger mørklægningsregel markant mindre – men der er ikke kommet mere åbenhed
Lige siden offentlighedsloven blev indført i 1970, har den indeholdt den såkaldte generalklausul, der gav mulighed for i undtagelsestilfælde at mørklægge dokumenter af hensyn til »private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet«, som det hedder.
Bestemmelsen har karakter af undtagelse og er af og til blevet omtalt som den sidste mulighed for hemmeligholdelse, som embedsmændene kunne gribe til, hvis ingen andre af lovens bestemmelser kunne bruges.
Nu viser en opgørelse, som Information har foretaget på baggrund af aktindsigter hos de 19 ministerier, at departementernes brug af generalklausulen i 2017 er faldet til en fjerdedel af niveauet i 2013, det sidste år med den ’gamle’ offentlighedslov. I 2013 anvendte ministerierne således generalklausulen i 99 afgørelser om aktindsigt, mens tallet i 2017 var faldet til 26 afgørelser.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Sunset klausul
Jeg vil ikke afvise, at der kan være hensyn, der bevirker, at der sker indskrænkelse i offentlighedens adgang til sagsakter. Men efter et tidsrum skal offentligheden have adgang, dvs. der skal indarbejdes en generel sunset klausul i loven.
Det kan være, når en sag politisk er færdigbehandlet, én måned, et halvt år eller mere. I det helt ekstraordinære tilfælde i forbindelse med statshemmeligheder og personsager, kan der være tale om 30 år.
En sunset klausul bør være et bærende princip i lov om offentlighed i forvaltningen. Den er simpelt at forstår og formidle til den brede offentlighed.