Læsetid: 7 min.

Ny dansk undersøgelse skuffer: Ingen påviselig effekt af konfliktmægling mellem offer og gerningsmand

Trods positive udenlandske erfaringer med konfliktmægling har forskerne bag en ny dansk undersøgelse ikke kunnet påvise nogen effekt for ofrene ved mødet mellem offer og gerningsmand. Alligevel er danske politikere positive over for konfliktmægling, men åbne over for at justere på modellen
Det gør ikke nogen forskel for offeret at møde sin gerningsmand, viser en undersøgelse fra Justitsministeriet

Det gør ikke nogen forskel for offeret at møde sin gerningsmand, viser en undersøgelse fra Justitsministeriet

Kenneth Lysbjerg Koustrup

11. maj 2018

I en ny undersøgelse har Justitsministeriets Forskningskontor undersøgt effekten af konfliktmægling for ofre, der har været udsat for en forbrydelse. Og den skuffende konklusion er, at forskningskontoret ikke har kunnet påvise nogen effekt af tiltaget, der siden 2010 har fungeret som et frivilligt supplement til straf.

»Undersøgelsen viser, at vi ikke med de muligheder, som vi har haft for at lave undersøgelsen, kan finde belæg for at ofrene, der har deltaget i konfliktråd, er anderledes stillet end ofre, som ikke har deltaget i konfliktråd,« siger forskningschef Britta Kyvsgaard. Hun er medforfatter til evalueringsrapporten, der er baseret på danske registerdata.

Helt konkret undersøgte forskningskontoret, hvorvidt ofre, der har deltaget i konfliktråd, i mindre grad end ofre, der ikke har deltaget i konfliktråd, har modtaget en række sundhedsydelser og sociale ydelser, herunder samtaler med psykolog, kontakt med egen læge, kontakt med enten somatisk eller psykiatrisk hospital, medicin til behandling af psykiske lidelser, sygedagpenge eller overførselsindkomster som følge af arbejdsløshed.

I undersøgelsen påvises en generel vækst i behovet for disse ydelser umiddelbart efter offergørelsen, men det kan ikke påvises, »at den del af ofrene, der har deltaget i konfliktråd, efterfølgende i mindre grad end de andre ofre har behov for disse ydelser«.

Britta Kyvsgaard understreger, at konfliktmægling godt kan have en positiv betydning for ofrene, selv om det ikke har været muligt at måle den:

»Vi kan sige, at det ikke har nogen effekt i forhold til de parametre, vi har målt på. Der kan vi ikke se en effekt, men det kan konfliktmægling sagtens have på andre parametre, som vi bare ikke har haft mulighed for at undersøge.«

Konfliktmægling har værdi

Tilbage i 2016 konkluderede Justitsministeriets Forskningskontor, at det ikke kunne måle nogen positiv effekt af konfliktråd i forhold til gerningsmænds tilbøjelighed til at begå ny kriminalitet. Og nu kan der altså heller ikke måles nogen positiv effekt i forhold til ofrene.

Men selv om undersøgelsens resultater ikke lever op til de forventede positive effekter, som flere internationale studier har påvist, så er der stor enighed blandt danske politikere om, at konfliktmægling kan have en positiv effekt.

Ifølge Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, er konfliktmægling et tilbud, der understøtter offerets retsfølelse.

»Jeg tror, at det er rigtig godt, at offeret kommer til at møde sin gerningsmand og se personen i øjnene, så de har en følelse af, at der er nogen, som stilles til ansvar. Det handler om offerets oplevelse – som jeg mener, at vi som retssamfund bør tage alvorligt,« siger hun.

Socialdemokratiets forhenværende justitsminister Morten Bødskov er overbevist om, at konfliktmægling har en betydning for selve helingsprocessen, når man skal komme sig over et voldeligt overfald.

»Konfliktrådet skal spille en rolle, men ikke ses som et alternativ til straf. Vi mener ikke, at der er nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om konfliktmægling har nogen effekt, for det har det. Det har det i særlig grad for ofrene,« siger han.

Konfliktmægling i Danmark

  • I Danmark har der eksisteret forsøgsordninger med konfliktråd siden 1994, men den nuværende ordning blev vedtaget i 2010.
  • Ordningen er forankret i landets politikredse, hvor en konfliktrådskoordinator i hver kreds sørger for at henvise egnede straffesager til behandling i konfliktråd.
  • Konfliktrådsbehandling forudsætter, at gerningsmanden har tilstået den pågældende lovovertrædelse.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, understreger, at ingen bør tvinges til at deltage i et konfliktråd, men han kan godt forstå, at nogle ofre sidder tilbage med en række spørgsmål til gerningsmanden, som de søger svar på.

»Jeg vil gerne være med til at støtte, at vi som samfund faciliterer konfliktmægling, hvis det kan give nogen ro i sindet, selv om det ikke nødvendigvis er målbart. Jeg tror, at der sidder nogle derude, som synes, at det er væsentligt at blive spurgt«, siger han.

Venstres restordfører, Preben Bang Henriksen, påpeger i en skriftlig udtalelse til Information, at konfliktmægling i dag fordrer, at også offeret ønsker mæglingen. Han mener på trods af undersøgelsens resultat ikke, det kan udelukkes, »at der i flere tilfælde er positive resultater for de ofre, der ønsker konfliktmægling. Derfor bør tilbuddet stå ved magt,« som han skriver.

Henning Maigaard, der er sekretariatsleder for politiets konfliktråd i straffesager, mener også, at der faktisk er gode erfaringer med den danske konfliktrådsmodel:

»Vi har tidligere fået evalueret konfliktrådsordningen, hvor der har været fokus på en tilfredshedsundersøgelse med de parter, som har deltaget i konfliktråd. Den viser, at over 85 procent af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med at have deltaget i konfliktrådet,« siger han og understreger, at konfliktrådsordningen ikke er ment som et »terapeutisk rum«, men er skabt af hensyn til forbedringen af offerets retstilling.

Registerforskning er mangelfuld

Selvom det ifølge evalueringsrapporten ikke kan dokumenteres, at konfliktmægling har en positiv effekt for ofre i straffesager, så mener Rosa Lund fra Enhedslisten ikke, at det er grund nok til at droppe konfliktrådgivning. Hun kritiserer undersøgelsen for at indeholde en række parametre, der kan sættes ind i et excelark, men som ikke tager højde for offerets rets- eller tryghedsfølelse.

»Man kan måle, om offeret kommer tilbage i arbejde eller på kontanthjælp, men det er ikke de eneste parametre, der betyder noget, når man har været udsat for kriminalitet,« siger hun.

Ifølge Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriets Forskningskontor er fordelen ved den anvendte forskningsmetode, der er baseret på registerdata såsom registrerede udgifter for ofrenes lægetjek og konsultationer til psykolog, at alle ofrene inkluderes i undersøgelsen i modsætning til interviewundersøgelser, hvor der ofte ses et bortfald af deltagere.

Dog påpeger hun, at denne forskningstype opererer med en række grove indikatorer, der ikke kan indfange de finere nuancer som ved en interviewundersøgelse, hvor man har direkte kontakt med ofrene. Desuden kan evalueringens resultater hænge sammen med, at konfliktrådene muligvis afholdes for sent i forhold til tidspunktet, hvor offergørelsen indtræffer.

»Hvis du føler dig mindre utryg efter at have været i konfliktråd, så fremgår det eksempelvis ikke i nogle registre. Det er noget af det, som man kan se har en betydning i internationale undersøgelser, hvor de har de haft mulighed for at interviewe ofrene,« forklarer hun.

Ny model for konfliktråd

Når der i evalueringsrapportens konklusion står, at »deltagelse i konfliktråd imidlertid godt kan have haft en positiv betydning for ofrene«, på trods af at effekten altså ikke er målbar i dansk kontekst, så skyldes det blandt andet, at man i England har oplevet positive effekter.

En stor britisk undersøgelse har påvist, at en stor del af ofre for indbrud og røverier mener, at deltagelsen i konfliktråd har givet dem dels en følelse af at kunne lægge sagen bag sig og dels en øget forståelse for årsagerne til den kriminelle handling.

Anvendelsen af såkaldte konferencer, som man benytter sig af i England, kan ifølge engelske interviewundersøgelser ligeledes mindske mængden af posttraumatiske stresssymptomer blandt ofrene.

Men den engelske model for konfliktrådgiving er også anderledes end den danske. I den danske konfliktrådsmodel er det typisk kun offeret, gerningsmanden og konfliktmægleren, der inddrages i forløbet, hvilket står i modsætning til den engelske konferencemodel, hvor støttepersoner, såsom familiemedlemmer eller venner, kan deltage og eventuelt forpligtige sig til at støtte offer eller gerningsperson i deres respektive rehabilitering.

Så selvom engelske studier påviser positive effekter ved konfliktmægling, mener Morten Bødskov, at det er vanskeligt at sammenligne den danske model med udenlandske undersøgelser, da konfliktrådene er forskelligt struktureret.

Konfliktråd er i Danmark også et supplement til den almindelige, strafferetlige proces, mens de i udlandet kan være et alternativ til både den strafferetlige proces og til straf.

Pårørende med i processen

– Kunne man lade sig inspirere af den engelske model, der har gode erfaringer med at inddrage flere parter, herunder nære pårørende, i selve konfliktmæglingsprocessen?

»Så længe det ikke handler om, at konfliktrådene og konfliktmæglingen skal være et alternativ til gerningsmandens straf, så kan det godt tænkes, at det vil gavne at inddrage familierne i konfliktmæglingsprocessen. Hvordan det lige skal skrues sammen, ved jeg ikke, men det er bestemt en relevant diskussion at tage,« siger Morten Bødskov.

Rosa Lund mener sagtens, at man kan lade sig inspirere af den engelske konfliktrådsmodel, men understreger vigtigheden af, at det er op til offeret selv at vurdere, om det ønsker at have sine pårørende med til en sådan samtale.

»Det er en god idé, at muligheden er der. Også med hensyn til gerningsmanden, da det måske kan have en kriminalpræventiv effekt, at gerningsmanden kommer til at stå til ansvar over for sine egne pårørende,« siger hun.

Også Peter Kofod kan se fornuften i at ændre den nuværende konfliktrådspraksis, således at pårørende også inddrages i mæglingsprocessen.

»Det synes jeg er en god idé. Det gør jeg fordi, hvis der er nogle, der er blevet udsat for personfarlig kriminalitet, så tror jeg en gang imellem, at man har en tendens til at glemme, at der er flere ofre end det offer, som er blevet udsat for en gerning,« siger han.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om den nye undersøgelse og hans holdning til en eventuel omlægning eller revidering af det danske konfliktmæglingssystem.

Henning Maiggard påpeger, at Rigspolitiet i 2018 er gået i gang med at videreudvikle den danske konfliktrådsmodel ved at afprøve konferencemodellen, som man har gode erfaringer med i England og andre steder i udlandet.

»I februar begyndte vi at uddanne to konfliktrådsmæglere i syv af landets politikredse, som medvirker i en forsøgsordning over fem år i samarbejde med Aarhus Universitet og Cambridge University,« siger han.

Afprøvningen af konferencemodellen, der er finansieret af Trygfonden, kommer til at foregå sideløbende med de gamle konfliktråd, således at det bliver muligt at sammenligne modellerne.

På baggrund af igangsættelsen af den ny forsøgsordning, der vil kunne give et nuanceret billede af effekten af at deltage i konfliktråd, mener Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriets Forskningskontor »ikke, at vi har mulighed for at konkludere, at konfliktmægling ikke dur«.

Stadig færre kriminelle bliver i dag straffet med fængsel, og flertallet straffes med samfundstjeneste. Det vurderes både til at være billigere og mere effektivt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Thomsen

"En stor britisk undersøgelse har påvist, at en stor del af ofre for indbrud og røverier mener, at deltagelsen i konfliktråd har givet dem dels en følelse af at kunne lægge sagen bag sig og dels en øget forståelse for årsagerne til den kriminelle handling."
Vi har i historisk tid haft mange former for straf - tidligere betydeligt mere barbariske end i dag.
Alene det at tæve børn for at opdrage dem "til deres eget bedste" - som vi jo nu har forladt - viser vel, hvad vej det går - og også bør gå, synes jeg.
Jeg har ikke forstand på kriminologi: http://samfundsfagsportalen.gyldendal.dk/a_niveau/tema/f_kriminalitet/ka... - men jeg tror på, at vi alle fødes uskyldige og at eftertiden vil dømme os som stupide og barbariske.
Netop derfor tror jeg, vi bør tage de britiske undersøgelser til os og arbejde videre med dem ; - )

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Arne Thomsen
Enig, Men, ang. revselsesretten så mener jeg politikerne skyndte sig til håndvasken med: vi forbyder problemet, mere end at de arbejdede på at løse det. Nu er den skubbet over på et andet bord de selv spare lystigt væk.
Nu er ansvaret for børnene placeret, hvor problemerne skyldes problemer med ukvalificerede danskere, nu ledelsen er de rette ledelses kvalifikationer.

---
Til alle andre.
"til deres eget bedste" Var det ikke det CEPOS var ude og fortælle os var motivet for at de træffer vores rationelle valg for os?
Husk det næste gang i høre at danskerne har de politiker de fortjener!!

Mette Poulsen

En mulig forklaring på hvorfor man ikke ser en forskel hos ofrene, skal måske findes i at dette tilbud er et supplement til eksisterende psykologhjælp eller andet, hvor det i andre lande ofte står alene. Ligeledes at de nuværende tilbud om uddannelse, terapi osv. til afsonere også er det, som gør forskellen hos dem, og ikke dette tilbud om at tale med offeret.