Ny forskning: Multiresistente bakterier spreder sig gennem spildevand

En af de største trusler mod menneskeheden. Sådan har den globale sundhedsorganisation WHO beskrevet udviklingen af multiresistente bakterier, der er forårsaget af overforbrug af antibiotika.

Men nu er danske forskere kommet et lille skridt nærmere mod at forstå, hvordan bakterierne udvikler resistens over for antibiotika, og hvordan de spreder sig. Viden, der i sidste ende kan være med til at hjælpe os med at bekæmpe truslen.

Professor på Københavns Universitet ved Biologisk Institut Søren Sørensen har sammen med sin kollega Barth Smets på DTU Miljø undersøgt bakteriemiljøet i spildevand fra hospitaler. Forskerne har først og fremmest fundet ud af, at de antibiotikaresistente bakterier spreder sig gennem vores spildevand. Og at bakterier kan overføre gener til hinanden i langt større omfang end hidtil antaget.

»Vi kan nu vise, at der sker meget mere genoverførsel og til mange flere forskellige bakterier, end vi har troet, og at der udvikles antibiotikaresistens i vores rensningsanlæg,« siger Søren Sørensen. Han understreger, at vi ikke skal gå i panik – for sådan har det været hele tiden.

»Det gode er, at vi nu ved det, så vi kan gøre noget ved det,« siger Søren Sørensen.

Når bakterier udveksler gener, betyder det kort og godt, at de kan få evner fra hinanden. Det er den måde, at en bakterie kan blive modstandsdygtig over for antibiotika. Forskere har indtil nu troet, at det først og fremmest er tæt beslægtede bakterier, der kan udveksle gener. Men Søren Sørensen og hans kolleger har nu fundet ud af, at bakterier, der er meget forskellige, også er i stand til at overføre gener til hinanden.

»Bakterierne har en unik evne til at overskride artsbarrierer. En evne vi ikke kender fra andre organismer. Det svarer til, at en kanin over få generationer udviklede vinger, for derved bedre at kunne slippe væk fra ræven,« forklarer professor Søren Sørensen.

I dette eksempel vil ræven altså være den antibiotikamedicin, vi giver en person, der er syg af lungebetændelse. Og kaninen med vinger vil være den antibiotikaresistente bakterie.

Spreder sig i spildevandet

I løbet af de seneste år har der været stort fokus på spredningen af antibiotikaresistens på hospitaler. Her er man opmærksom på, at alle bakterierne ved for eksempel en lungebetændelse bliver slået ihjel af den antibiotika, som patienten får, så der ikke bliver nogle bakterier tilbage, der kan udvikle resistens.

Men der er én ting, der ikke har været så stor fokus på. Når patienten sluger en antibiotikapille, vil en masse antibiotika blive i tarmen og maven, hvor der ikke nødvendigvis er nogle sygdomsfremkaldende bakterier, men en helt masse andre bakterier.

»De vil enten dø eller udvikle resistens,« forklarer Søren Sørensen. Det betyder, at tusindvis af antibiotikaresistente bakterier kan blive skyllet ud, når vi går på toilettet, og ende i vores rensningsanlæg.

Med det in mente har forskerne for første gang fulgt spildevandets vej, fra det lukkes ud i kloaksystemet, til det ender på den anden side af rensningsanlægget. Ved at analysere prøver taget fra forskellige steder i spildevandsstrømmen fra hospital til udledning i vandområder har det været muligt for dem at kortlægge, i hvilket omfang bakterierne udveksler arvemateriale.

»Det vi kan se, er, at det sker meget hyppigt,« siger Søren Sørensen, der forklarer, at der må den måde kan leve en masse antibiotikaresistente bakterier i rensningsanlægget. De kan så risikere at støde på en streptokok eller salmonellabakterie i rensningsanlægget.

Med den nye viden om, at bakterier kan overføre gener til hinanden, også selv om de er vidt forskellige, er det et problem.

»På den måde kan den ene ufarlige bakterie, der er blevet resistent over for antibiotika, overføre resistensen til sygdomsbakterien. Og til sidst ender de nye multiresistente bakterier i havet, hvor de kan sprede sig yderligere,« siger Søren Sørensen.

Nye metoder

Forskerne vil nu undersøge og sammenligne forskellige rensningsanlæg for at finde ud af, hvordan man i fremtiden kan bygge rensningsanlæg, der ikke i lige så høj grad spreder multiresistente bakterier.

»Man var ikke klar over, at det her problem var der, da man byggede rensningsanlæg. Men måske kan vi bygge dem på en måde, så vi i fremtiden kan minimere problemet,« siger Søren Sørensen.

Indtil nu har løsningen på problemet med udviklingen af antibiotikaresistente bakterier været, at man har udviklet ny antibiotika. Men i dag er udfordringen ifølge WHO, at man ikke har udviklet nye antibiotika, som kan bekæmpe multiresistente bakterier, siden 1990’erne. Derfor er der ifølge Søren Sørensen et behov for at finde nye metoder at bekæmpe de farlige bakterier på.

»Vores forskning siger, at i stedet for at prøve at finde nye antibiotika bør vi satse på at begrænse resistensudviklingen, og så kan vi måske gøre produkter, der var holdt op med at virke, virkningsdygtige igen. Vi er nødt til at forstå, hvad problemet er, og hvordan det opstår.«