Læsetid: 4 min.

Ny forskning: Multiresistente bakterier spreder sig gennem spildevand

Bakteriers evne til at udvikle multiresistens er langt bedre, end man hidtil har troet, og bakterier, der er resistente over for antibiotika, spreder sig igennem vores spildevand. Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet og DTU, der håber, at den nye viden kan bidrage til at begrænse stigningen af de farlige bakterier
Forskerne vil nu undersøge og sammenligne forskellige rensningsanlæg for at finde ud af, hvordan man i fremtiden kan bygge rensningsanlæg, der ikke i lige så høj grad spreder multiresistente bakterier.

Forskerne vil nu undersøge og sammenligne forskellige rensningsanlæg for at finde ud af, hvordan man i fremtiden kan bygge rensningsanlæg, der ikke i lige så høj grad spreder multiresistente bakterier.

Michael Svenningsen

24. maj 2018

En af de største trusler mod menneskeheden. Sådan har den globale sundhedsorganisation WHO beskrevet udviklingen af multiresistente bakterier, der er forårsaget af overforbrug af antibiotika.

Men nu er danske forskere kommet et lille skridt nærmere mod at forstå, hvordan bakterierne udvikler resistens over for antibiotika, og hvordan de spreder sig. Viden, der i sidste ende kan være med til at hjælpe os med at bekæmpe truslen.

Professor på Københavns Universitet ved Biologisk Institut Søren Sørensen har sammen med sin kollega Barth Smets på DTU Miljø undersøgt bakteriemiljøet i spildevand fra hospitaler. Forskerne har først og fremmest fundet ud af, at de antibiotikaresistente bakterier spreder sig gennem vores spildevand. Og at bakterier kan overføre gener til hinanden i langt større omfang end hidtil antaget.

»Vi kan nu vise, at der sker meget mere genoverførsel og til mange flere forskellige bakterier, end vi har troet, og at der udvikles antibiotikaresistens i vores rensningsanlæg,« siger Søren Sørensen. Han understreger, at vi ikke skal gå i panik – for sådan har det været hele tiden.

»Det gode er, at vi nu ved det, så vi kan gøre noget ved det,« siger Søren Sørensen.

Når bakterier udveksler gener, betyder det kort og godt, at de kan få evner fra hinanden. Det er den måde, at en bakterie kan blive modstandsdygtig over for antibiotika. Forskere har indtil nu troet, at det først og fremmest er tæt beslægtede bakterier, der kan udveksle gener. Men Søren Sørensen og hans kolleger har nu fundet ud af, at bakterier, der er meget forskellige, også er i stand til at overføre gener til hinanden.

»Bakterierne har en unik evne til at overskride artsbarrierer. En evne vi ikke kender fra andre organismer. Det svarer til, at en kanin over få generationer udviklede vinger, for derved bedre at kunne slippe væk fra ræven,« forklarer professor Søren Sørensen.

I dette eksempel vil ræven altså være den antibiotikamedicin, vi giver en person, der er syg af lungebetændelse. Og kaninen med vinger vil være den antibiotikaresistente bakterie.

Spreder sig i spildevandet

I løbet af de seneste år har der været stort fokus på spredningen af antibiotikaresistens på hospitaler. Her er man opmærksom på, at alle bakterierne ved for eksempel en lungebetændelse bliver slået ihjel af den antibiotika, som patienten får, så der ikke bliver nogle bakterier tilbage, der kan udvikle resistens.

Men der er én ting, der ikke har været så stor fokus på. Når patienten sluger en antibiotikapille, vil en masse antibiotika blive i tarmen og maven, hvor der ikke nødvendigvis er nogle sygdomsfremkaldende bakterier, men en helt masse andre bakterier.

»De vil enten dø eller udvikle resistens,« forklarer Søren Sørensen. Det betyder, at tusindvis af antibiotikaresistente bakterier kan blive skyllet ud, når vi går på toilettet, og ende i vores rensningsanlæg.

Med det in mente har forskerne for første gang fulgt spildevandets vej, fra det lukkes ud i kloaksystemet, til det ender på den anden side af rensningsanlægget. Ved at analysere prøver taget fra forskellige steder i spildevandsstrømmen fra hospital til udledning i vandområder har det været muligt for dem at kortlægge, i hvilket omfang bakterierne udveksler arvemateriale.

»Det vi kan se, er, at det sker meget hyppigt,« siger Søren Sørensen, der forklarer, at der må den måde kan leve en masse antibiotikaresistente bakterier i rensningsanlægget. De kan så risikere at støde på en streptokok eller salmonellabakterie i rensningsanlægget.

Med den nye viden om, at bakterier kan overføre gener til hinanden, også selv om de er vidt forskellige, er det et problem.

»På den måde kan den ene ufarlige bakterie, der er blevet resistent over for antibiotika, overføre resistensen til sygdomsbakterien. Og til sidst ender de nye multiresistente bakterier i havet, hvor de kan sprede sig yderligere,« siger Søren Sørensen.

Nye metoder

Forskerne vil nu undersøge og sammenligne forskellige rensningsanlæg for at finde ud af, hvordan man i fremtiden kan bygge rensningsanlæg, der ikke i lige så høj grad spreder multiresistente bakterier.

»Man var ikke klar over, at det her problem var der, da man byggede rensningsanlæg. Men måske kan vi bygge dem på en måde, så vi i fremtiden kan minimere problemet,« siger Søren Sørensen.

Indtil nu har løsningen på problemet med udviklingen af antibiotikaresistente bakterier været, at man har udviklet ny antibiotika. Men i dag er udfordringen ifølge WHO, at man ikke har udviklet nye antibiotika, som kan bekæmpe multiresistente bakterier, siden 1990’erne. Derfor er der ifølge Søren Sørensen et behov for at finde nye metoder at bekæmpe de farlige bakterier på.

»Vores forskning siger, at i stedet for at prøve at finde nye antibiotika bør vi satse på at begrænse resistensudviklingen, og så kan vi måske gøre produkter, der var holdt op med at virke, virkningsdygtige igen. Vi er nødt til at forstå, hvad problemet er, og hvordan det opstår.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Henrik Leffers
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Helle Christiansen
Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Henrik Leffers, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Helle Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det konstaterede tyske forskere for et år siden - hurra for det europæiske samarbejde.

Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Hvor de dog ukuelige og livsduelige,disse små væsener.

Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Ja, der er flere stærke spillere på banen end os mennesker i kampen for retten til en tilværelse.
Ny livsformer tilpasset det farefulde liv i menneskekroppen vil udvikles med eller uden overforbrug af antibiotika. Og gevinsten er stor. Der er mad som aldrig før i livets historie, klumpet tæt samme i kæmpe hobe, byer. En bakterie, der kan omgå de forsvarsværker vi har rejst de sidste 150 år, vil kunne påføre os skader, der får den sorte død til at blegne.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Tinne Stubbe Østergaard

Jeg læste en artikel om problemet for mange år siden. En dansk, kvindelig forsker advarede om resistente bakterier i spildevandsanlæg og at bakterier kan udveksle gener.

Kan ikke lige finde artiklen, men forskningen i resistensudvikling i spildevandsanlæg foregår mange steder i verden - her 2009 i USA https://ing.dk/artikel/spildevandsanlaeg-gor-bakterier-multiresistente-9...

Her er en nyere dansk artikle fra 2017, der forklarer i flere detaljer https://www.kemifokus.dk/bakterier-deler-gener-i-kampen-mod-antibiotika/

Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Børge Neiiendam, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

24/maj/2018

Jeg har lige et spørgsmål:

Hvis man bringer en given mængde spilde-
vand i kog et antal minutter, vil det så ikke
desinficere det pågældende spildevand
- inden det sendes videre ?

Venlig hilsen
Claus

Anne Eriksen, Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg har et andet spørgsmål.
Hvordan udvikles svine-MRSA? Her er der jo ikke nogen kontakt med spildevand.. Med mindre det sker via gylle?

Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

@Eva Schwanenflügel: Jeg mener det er anerkendt, at grisenes diarré er den væsentligste MRSA smittespreder.

Anne Eriksen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenfügel. Det er resistens mod antibiotika, der er problemet. Alle de steder vi bekæmper bakterier med antibiotika er der risiko for udvikling af resistens. Det gælder, når vi får en antibiotikakur for bihulebetændelse. Stopper vi kuren for tidligt, overlever de mest hårdføre bakterier og risikoen for resistente stammer øges.
Det sker på hospitalet. Og det sker i et dyrehold med massivt forbrug af antibiotika.
Smittevejen kan være ved
kontakt, fx urene hænder,
overførsel via mellemværter, typisk mus, rotter og blodsugende parasitten,
vandbåren fx kolera,
gennem luften oftest på mikrovanddråber som influenza.
Problemet er, at de fra at være knyttet til sygehuse og stalde, begynder at flytte hjemmefra og skaber sig nye livsmuligheder, som andre bakterier i miljøet altid har gjort.
Vi er en del af de livsmuligheder, ikke som venner men som byttedyr.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Børge Neiiendam og Peter Knap

Mange tak for svar :-)

Jeg tænker blot, at megen uni-forskning er regeringsfinansieret, og at resultaterne muligvis bliver forsinkede eller undertrykte ved diverse mundkurve, skriftlige aftaler om "non-disclosure" og lignende.

Hvad vi ser er kun overfladisk, og partiernes udspil virker sendrægtige og realitetsresistente.