Læsetid: 4 min.

Ny tænketank vil gøre demokratisk virksomhedsdrift til en folkesag i Danmark

Selv om der hersker en lang tradition for medejerskab hos arbejdere og forbrugere i danske virksomheder, er kendskabet til den erhvervsdemokratiske sektor lille. Ny tænketank vil fremme medarbejdereje og viden om demokratisk virksomhedsdrift i Danmark
Onsdag mødtes repræsentanter fra en lang række danske virksomheder på Vartov i Købnhavn for at stifte tænketanken den nye tænketank Demokratisk Erhverv, der skal styrke den demokratiske virksomhedsdrift i Danmark. 

Onsdag mødtes repræsentanter fra en lang række danske virksomheder på Vartov i Købnhavn for at stifte tænketanken den nye tænketank Demokratisk Erhverv, der skal styrke den demokratiske virksomhedsdrift i Danmark. 

Rabotnik

8. maj 2018

For nylig var repræsentanter fra en lang række større og mindre selskaber og organisationer samlet i Vartov-bygningen i København.

Det var en broget deltagerflok med folk fra etablerede virksomheder og brancheorganisationer som Coop og Danske Vandværker, men også repræsentanter fra nyere startupkooperativer. Deres fællesnævner var dog, at de alle i forskellig grad er medlems- og medarbejderejede.

Anledningen for sammenkomsten var lanceringen af den nye tænketank Demokratisk Erhverv.

Tænketanken har som erklæret mål at sætte fokus på demokratisk virksomhedsdrift og at fremme samarbejdet mellem virksomheder og organisationer, der arbejder ud fra demokratiske principper om medejerskab, forklarer Mike Dranov, der er foreningsdirektør i Coop, og som den sidste onsdag i april kunne besætte formandsposten i tænketankens bestyrelse.

»Overalt i samfundet – både blandt politikere, journalister og meningsdannere – er man ved at glemme, hvad det er, den demokratiske virksomhedsform står for,« siger Mike Dranov. Han forklarer, at tænketankens første opgave bliver at kortlægge omfanget af den demokratiske erhvervssektor i Danmark.

»Vi ved, at demokratiske virksomheder – lige fra brugsforeninger og medarbejderkooperativer til landbrugets andelsbevægelse – har været en vigtig del af historien i Danmark. Men vi aner ikke, hvor stor betydning de har for dansk økonomi i dag. Det skal vi finde ud af,« siger Mike Dranov.

Ét medlem – én stemme

På trods af at forbruger- og medarbejdereje har en stærkt forankret plads i danmarkshistorien, er det første gang nogensinde, at forbrugerejede virksomheder slår sig sammen med medarbejderkooperativer og landbrugets andelsbevægelse for at styrke kendskabet til det, tænketanken under en fællesbetegnelse kalder »erhvervsdemokratiske virksomheder«.

Demokratisk Erhverv definerer erhvervsdemokratiske virksomheder som organisationer med erhvervsdrift, hvor minimum halvdelen af ejerkredsen udgøres af virksomhedens medlemmer, og hvor der er demokratisk kontrol af beslutningsprocesserne ud fra princippet om, at hvert medlem har en stemme ved delegeretmøder og generalforsamlinger.

En af de stiftende organisationer bag Demokratisk Erhverv er Kooperationen, der til dagligt rådgiver kooperative virksomheder i Danmark. Administrerende direktør Susanne Westhausen, der også fik en plads i bestyrelsen, begrunder opbakningen til Tænketanken med, at der gennem mange år har manglet empiri om den kooperative sektor i Danmark:

»I stort set alle andre lande end Danmark har man et klart billede af omfanget af de erhvervsdemokratiske virksomheder. Det gør det meget nemmere for sektoren i de lande at rykke sammen og være til stede i debatten og i medierne,« siger Susanne Westhausen.

Hun mener, det er et problem, at Danmark helt særegent i europæisk sammenhæng ikke har en separat selskabslov, der kan sætte rammerne for nyopstartede kooperativer.

Flere steder i Europa, blandt andet Spanien, er kooperativer ved lov blandt andet begunstiget af skattefordele, mod at de medarbejderejede virksomheder bidrager med en form for velfærd til samfundet, for eksempel ved at løfte lokale uddannelsesopgaver. Susanne Westhausen håber, at Demokratisk Erhverv på længere sigt kan være med til at bane vejen for en fremtidig kooperativlovgivning i Danmark:

»Om der så skal følge nogle økonomiske incitamenter med det at være kooperativ, fordi det er en god og bæredygtig måde at drive virksomhed på – det er jo i sidste ende et politisk spørgsmål,« siger hun.

En broget samling

Organisationerne og virksomhederne bag Demokratisk Erhverv kommer med forskelligt tankegods i bagagen og kan derfor have forskellige meninger om, hvordan demokratiske virksomheder ideelt set bør indrettes. Men det er langtfra en ulempe, at man kan udveksler erfaringer på tværs af store forbrugerejede virksomheder som Coop og mindre medarbejderejede kooperativer, mener den nyudnævnte bestyrelsesformand Mike Dranov:

»Det vil være en styrke for tænketanken, at den er sammensat på tværs af sektorer. Alle medlemsorganisationerne har den demokratiske styreform, og det gør os i stand til at levere en bredere funderet viden,« siger Mike Dranov.

Andreas Mulvad, der er adjunkt ved Department of Business and Politics på Copenhagen Business School, forklarer, at meget viden om demokratisk erhvervsdrift i Danmark er gået tabt siden begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang var det at drive demokratisk virksomhed en integreret del af andelsbevægelsen og arbejderbevægelsens tankegods, forklarer han.

Andreas Mulvad mener dog, at den veludviklede tradition for, at almindelige mennesker i Danmark er med til at drive demokratisk virksomhed, gør, at Demokratisk Erhverv vil have et solidt grundlag at producere viden om sektoren på:

»Organisationerne og virksomhederne vil have det til fælles, at de alle praktiserer andre ejerskabsformer end den klassisk kapitalistiske, hvor det er en lille ejerkreds, der styrer det hele. De ved, hvordan en alternativ økonomi kan fungere,« siger Andreas Mulvad, der påpeger, at den største udfordring bliver at sikre, at demokratisk virksomhedsdrift igen bliver en reel folkesag, som almindelige borgere møder i deres hverdag:

»Hvordan breder man engagementet ud fra en lille elite af ildsjæle og organisationsmennesker,« spørger han og svarer selv:

»Det handler om at skabe aktiviteter, der kan involvere mange mennesker – også dem, som ikke har ressourcer til bestyrelsesarbejde og intensiv mødeaktivitet. På forbrugersiden kunne man ligefrem forestille sig en mærkningsordning, så forbrugerne aktivt kunne tilvælge produkter fra demokratiske virksomheder,« siger Andreas Mulvad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Henrik Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
ulla enevoldsen, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Jeg er vild med cooperationer - er medlem af coop,coop-crowdfunding,har coop-bank,coop mobil,OK -el og handler med coop app på mobilen i alle coop-butikker og som rosinen i den røde pølseende - andelsgårde. Det er vejen frem.