Læsetid: 7 min.

Ø: Umuligt at føre venstreorienteret politik, hvis ikke regnemodeller ændres

Finansministeriets modeller er forældede og favoriserer højreorienteret politik, konkluderer Enhedslisten i ny rapport. Det må en kommende rød regering ændre, så modellerne kan blive mere retvisende. Rød blok er enig i, at modellerne skal justeres. Finansministeren afviser og mener, at rapporten rammer skævt
Pelle Dragsted og Joachim B. Olsens under behandlingen af finansloven sidste år.

Pelle Dragsted og Joachim B. Olsens under behandlingen af finansloven sidste år.

Finn Frandsen

15. maj 2018

Der er store problemer med en række af de antagelser, som Finansministeriet bruger i sine regnemodeller. Det konkluderer Enhedslisten i en ny 128 sider lang rapport, efter at partiet igennem flere år har gennemgået hundredvis af Finansministeriets svar til Folketinget samt forskningslitteratur, som ligger til grund for ministeriets præmisser.

Gennemgangen af empirien viser ifølge Enhedslistens Pelle Dragsted, at regnemodellerne favoriserer højreorienteret økonomisk politik i en sådan grad, at en kommende rød regering bliver nødt til at gøre det mere retvisende, hvis den skal gøre sig forhåbninger om at føre en anden politik.

»De antagelser, man har, står på ekstremt usikker grund. Og man er enormt selektiv med, hvilke adfærdseffekter man indregner og ikke indregner,« siger han.

I rød blok bliver Enhedslisten rapport vel modtaget og både Socialdemokratiet og De Radikale er enige i, at modellerne skal have et gennemsyn, fordi de baserer sig på forældet og spinkel dokumentation. Omvendt bliver kritikken blankt afvist af finansminister Kristian Jensen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Poul Anker Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Erik Maaløe
  • Christian Mondrup
  • Anne Eriksen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Breuer
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Svend Elming
Steen Sohn, Mikael Velschow-Rasmussen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Erik Maaløe, Christian Mondrup, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Breuer, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Svend Elming anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
Det ser ud til, at der er en vis trickle down effect, når et u-land industrialiseres. Man kan ikke bortforklare, at Kina har løftet 300 millioner mennesker ud af fattigdom på ca. 30 år. På et tidspunkt ophører effekten. I den vestlige verdens økonomier ser det for tiden mest ud til, at effekten er vendt på hovedet. Jeg ved ikke, om der er en forklaring på, at effekten ophører, men der er en forklaring på 'trickle up' effekten. Det skyldes kort sagt privatiseringen af pengeskabelsen og spekulation. I Danmark er ca. 95% af de penge, der cirkulerer, skabt af private banker - mod ca. 88% i USA. Langt det meste spekulation foretages vha. kreditpenge. Med så mange private penge i omløb er statens kontrol med pengene betydeligt svækket. Hvornår har vi f.eks. sidst hørt i Danmark, at Nationalbanken har hævet diskontoen? Ikke siden en gang i 80erne så vidt jeg husker. Det har simpelthen ikke nogen effekt mere. Og med kronens binding til euroen, er der stort set ikke noget, som hedder pengepolitik i Danmark mere. Helt i overensstemmelse med neoliberal ideologi, som går ud på at fjerne vitale økonomiske beslutninger så langt fra folkevalgte politikere som muligt. Neoliberalisme i alle dens afskygninger er ikke bare 'nødvendig økonomisk politik' og fattiggørelse af en del af befolkningen for at holde lønningerne nede. Det er en totalitær og særdeles farlig ideologi, og Enhedslisten har fuldstændig ret i at denne ideologi gennemsyrer finansministeriets regnemodeller.

Ebbe Overbye, John S. Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Torben K L Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Brian W. Andersen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@michael pedersen

Du kræver andre svare dig, men men

Prøver igen igen igen igen
Hvorfor var Bjarne Corydon finansminister med format?
Du som postulere meget, kunne du bare ikke oplyse mig!

Jens Winther

@Ivan Breinholt Leth, du skriver "Hvornår har vi f.eks. sidst hørt i Danmark, at Nationalbanken har hævet diskontoen? Ikke siden en gang i 80erne så vidt jeg husker." Din hukommelse er lige så ringe, som din indsigt i nationaløkonomi!

Det er helt OK ikke at vide noget om nationaløkonomi. Der er der mange, der ikke gør. Men at kolportere faktuelt ukorrekte påstande er stærkt kritisabelt!

Sidst Nationalbanken hævede diskontoen var den 8/7 2011. Dvs. for 7 år siden - ikke for ca. 30 år siden, som du påstår! Sidst diskontoen blev ændret var 6/7 2012. Den 4/2 1993 var diskontoen 11,5% (blev den dag hævet fra 9,5% til de 11,5%). Herefter var der talrige sænkninger af diskontoen og også en del tilfælde af opadgående diskontojusteringer - men en faldende trend indtil den 6/6 2003, hvor diskontoen blev sænket med 50 bp til 2,0%. Så fulgte en periode med en diskonto på de 2% indtil 2/12 2005 hvor en stigning med 25 bp indledte en lang række efterfølgende opadgående justeringer indtil den nåede niveauet 4,5% den 8/10 2008. Herefter følger en faldende trend som fladede ud den 6/7 2012 i 0%.

Nationalbanken bruger således bl.a. diskonto-justeringer til at styre udviklingen i pengemængden, sikre at kronen holder sig indenfor det fastsatte spænd til EUR og styre inflationen. Men diskontoen er kun ét af et antal redskaber, Nationalbanken anvender.

Fastkurspolitikken er baggrunden for, at Danmark gennem en efterhånden lang årrække har haft en kontrolleret, lav inflation - en periode, som afløste socialdemokraternes inflations- og devaluerings- rædselsregime, der kulminerede med Anker Jørgensens frivillige opgivelse af statsministerposten på et tidspunkt, hvor landet vaklede på kanten af den økonomiske afgrund.

Jens Winther

I øvrigt, @Ivan Breinholt Leth, er forklaringen på at "I Danmark er ca. 95% af de penge, der cirkulerer, skabt af private banker - mod ca. 88% i USA", at der er stor efterspørgsel efter USD-kontanter, hvorimod efterspørgslen efter kontanter er lav i Danmark.

Den store efterspørgsel efter USD-kontanter skyldes flere forhold:

1. Dollar er en internationalt anvendt valuta - og internationalt efterspurgt. I stort set alle lande kan man let anvende USD eller veksle UDS til lokal valuta. I flere lande er USD-kontanter anvendt som det mest anerkendte betalingsmiddel.

2. USD-kontanter anvendes (internationalt) i forbindelse med kriminalitet, herunder narkotikahandel, hvidvask og skattesvindel samt terrorfinansiering.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther

Ja, Nationalbanken har sidst forsøgt at kontrollere pengemængden ved at hæve diskontorenten for 7 år siden. Hyppigheden i anvendelsen af dette reguleringsmiddel er faldet stærkt siden 80erne, og jeg gætter på, at 2011 var sidste gang, for det har stort set ingen effekt på mængden af kreditpenge, og din uvidenhed mht. makroøkonomi er ligefrem proportional med din neoliberale forstokkethed.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop efter råd fra Det Systemiske Risikoråd hævet den kontracykliske kapitalbuffer til et niveau på 0,5 procent. Det har han formentlig gjort, fordi også Brian nu har opdaget, at manipulation af diskontoen stort set er virkningsløs, når staten har så lidt kontrol med pengemængden. Brian siger, at han ønsker at undgå en overophedning af økonomien. Hvorfor hæver han så ikke bare diskontoen?

Det gør Brian ikke, fordi de store banker er begyndt at afregne direkte mellem hinanden uden om deres konti i Nationalbanken. De etablerer en slags løbende 'betalingsbalance' mellem bankerne. Hver dag, når bankerne lukker, clearer de denne 'betalingsbalance' mellem dem. Meget store banker vil naturligvis have en masse interne transaktioner, som går uden om deres konti i Nationalbanken, og jo større banken således er, desto mere ligegyldig er dens reservekonto. Diskontorenten påvirker som bekendt renten i samfundet, fordi den har direkte indflydelse på renten på bankernes reservekonti. Jo mere uafhængige bankerne er af deres konti i Nationalbanken desto mere irrelevant er diskontorenten. Men når man hæver kapitalkravet til bankerne har det en helt anden direkte effekt. Det ved Brian udmærket. Jeg skyder på, at han vil gå endnu videre, når han opdager at 0,5% har en meget ringe virkning, men Brian kan jo ikke li' at genere den parasitære finanskapital, så han nøjes med det i første omgang.

Formålet med fastkurspolitikken er først og fremmest at tvinge den til enhver tid siddende regering til at føre intern devaluering i stedet for ekstern. Et andet formål er selvfølgelig at spare virksomheder, der handler i EU for at tegne valutakursforsikringer. Intern devaluering er rendyrket neoliberalisme, som ikke tjener andet formål end at få lønmodtagerne til at betale for privatiseringen af pengeskabelsen. Når man kun kan styre pengemængden ved at hæve kapitalkravet til bankerne – hvilket man nødigt gør – må man ty til andre midler for at dæmpe inflationen – in casu at forsøge at dæmpe lønninger, overførselsindkomster o.a. offentlige udgifter. Sverige droppede fastkurspolitikken i 1992, og selvfølgelig kan Danmark også gøre det, hvis der er politisk vilje til det. Derfor lad kronen flyde, og lad dens værdi blive bestemt af dansk produktion ikke af ECB's pengepolitiske manipulationer og tysk inflationshysteri.
http://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/171876/artikel.html?hl=YTo0O...,,

Steen K Petersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
15. maj, 2018 - 22:22

At der er større efterspørgsel efter kontanter i USA end i Danmark, skyldes formentlig at der er relativt flere fattige i USA, som ikke har adgang til kreditkort.

Der har i perioder været flere dollars uden for USA end i USA. Alle lande i verden – selv Nordkorea – er afhængig af at besidde verdensvalutaen. USA kan derfor skabe dollars 'by keystrokes' (Ben Bernanke) uden at skulle tage samme hensyn til inflationen som andre lande. USA taster så at sige tal ind i et computersystem og bytter disse tal for varer på verdensmarkedet. En fed fidus. USA er et parasitært imperium, som er hunderæd for, at deres valuta skal miste status som verdensvaluta. (Tidligere cheføkonom for CIA James Rickards forudsiger, at det sker inden længe.) Derfor er det et spørgsmål, om det er USA's problem eller Kinas, at USA 'skylder' kineserne $1 billion. Der findes ikke nogen gæld, som USA betaler af på til udlandet. Det er en myte, som man anvender til at skræmme amerikanske borgere til at acceptere nedskæringer af offentlige udgifter. Kinesiske virksomheder har $1 billion på en konto i The Fed. Og hva' så?

Jens Winther

@Ivan, nu er det sådan, at det er Nationalbanken, ikke staten, der styrer diskontoen - og det sammen gælder fsv pengemængden.

Sammenligningen med Sverige og henvisningen til Lars Christensen, hmmm. Lars overser behændigt(?), at der er meget store strukturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, som bevirker, at det er langt mindre risikabelt (og mere effektivt) for Sverige at føre en uafhængig valutakurspolitik (flydende kurser) end det er for Danmark. Hvilket historien da også til overmål har vist i flere omgange.

For Nationalbanken er det ikke vildt let at styre udviklingen i pengemængden, men udviklingen i pengemængden har ringe betydning på kortere sigt. Lars foreslår, at Nationalbanken styrer udviklingen i den nominelle lønninger - hvordan det lige skulle ske står totalt hen i det uvisse. Og i hvert fald er styring af pengemængden en walk-in-the-park for Lars Rohde sammenlignet med at styre udviklingen i de nominelle lønninger!

Jeg lider faktisk ikke under hverken mangel på indsigt i makroøkonomi eller neoliberal forstokkethed - men på baggrund af dine kommentarer har jeg ikke svært ved at forstå, at du mener det! Du mener så mange sære ting!

Jens Winther

@ivan, det er ufornødent at "belære" mig om USDs rolle som verdens-reservevaluta, og de fordele USA har deraf. Og det er i særdeleshed aldeles irrelevant i relation til danske forhold.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
Hverken staten eller Nationalbanken styrer pengemængden på samme måde, som man gjorde, før pengemængden blev privatiseret, til det omfang vi har i dag. Hvem der styrer diskontoen kan diskuteres. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor Nationalbanken hævede eller sænkede diskontoen mod regeringens vilje.

Jeg ved heller ikke, hvordan Lars Christensen forestiller sig, at udviklingen i de nominelle lønninger skal styres. Men hans tanker demonstrerer, at man med pengeskabelsens privatisering og kronens binding kun har de alternativer til styring af inflationen, som jeg har nævnt ovenfor: Styring af lønningerne (intern devaluering) – eller forsøg derpå, nedskæringer af overførselsindkomster og andre offentlige udgifter. Dvs. at det er almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster, som indirekte betaler for privatiseringen af pengemængden og dermed for finanssektorens eksorbitante profitter (skabt med kreditpenge). Jeg så hellere en situation, hvor produktive investeringer og jobskabelse gav de højeste profitter. Derfor er der kun en vej: Sæt kapitalkravet til bankerne til 100% og lad Nationalbanken styre pengeskabelsen og låne penge ud til virksomheder og forbrugere til en rente, som følger inflationen. Naturligvis ud fra gældende kriterier for kreditværdighed. Alle kunstigt oppustede priser – også på ejendomsmarkedet – ville forsvinde som dug for solen, og det ville den stigende ulighed, som mest er et resultat af uproduktiv spekulation også.

Min 'tone' overfor dig i næsten enhver diskussion skyldes, hvad jeg har meddelt dig for længe siden, mht. hvad jeg betragter som din motivation for at diskutere i et centrum-venstre debatforum. Du er ofte særdeles ubehagelig overfor personer, som ikke mener det samme som dig, og alle som ikke har læst økonomi på uni, betragter du åbenbart som idioter. Der er kun en ting at stille op med dig: At give dig igen af din egen medicin, indtil du ændrer din debatform.

Steen K Petersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jens Winther og andre:
Jeg har været en del væk fra avisen og computeren,haft travlt i en fælleshave og derfor vil de tvære malplaceret at gå ind i de lange diskussioner her,men tak for dit svar og at du bør forstås lidt anderledes ens jeg lagde op til. Men jeg kan se at temmelig mange ikke mente det var helt vrøvl jeg skrev. Men det er jo menneskesynet som her står til debat, tror systemet at den kan fremme velfærd og lykke gennem et system som bygger på pengenes magt eller tror man at mennesket kan ofre sig for hinanden så alle får nok og færre så meget og stadig bevare nysgerrigheden og ansvaret for et fælles samfund hvor ingen straffes med næsten sulteløn.

Jens Winther

@Ivan, pengeskabelse blev delvist "privatiseret" for et par hundrede år siden! Hvad angår diskontoen, så fastsættes den suverænt af Nationalbanken (det er børnelærdom - i hvert fald i nogle skoler) - der er sgu ikke så meget at diskutere.

Mht. inflation, så har det faktisk ikke været noget problem siden fastkurspolitikken blev indført i 1982. Alle (!) - muligvis excl. dig - indså, at det i virkeligheden var de idelige devalueringer af kronen, der havde blæst inflationen op i Danmark i perioden op til fastkurspolitikkens indførelse, I kraft af Danmarks store importkvote resulterede devalueringer i en galoperende indenlandsk inflation.

Der er helt sikkert meget, der ville gå i stå, hvis man nationaliserede pengeskabelsen gennem et reservekrav på 100% - den økonomiske aktivitet ville blive reduceret betydeligt og arbejdsløsheden stige. Flere økonomer (incl. Nationalbanken selv!) mener, at risikoen for alvorlige finanskriser ville være større i et 100% reserve system, fordi der uundgåeligt vil opstå "skyggebanker", som formidler kredit "udenom systemet".

Du vil sikkert mene, at det kan man bare forbyde, og det kan man også. - Hvis man forbyder al privat erhvervsaktivitet og alle økonomiske mellemværender mellem private. Men det ville gøre tilværelsen ret besværlig - for nu at sige det på den måde. Og vi er nogle stykker, som ikke synes, at det er efterstræbelsesværdigt at omskabe Danmark til en kommunistisk stat!

Næh, som sagt tidligere: jeg har kun noget imod mennesker, der udtaler sig skråsikkert om forhold, de ikke aner noget om, og som ikke respekterer ægte faglig indsigt. Du må sondre mellem, hvad der der fakta (herunder alment accepteret viden blandt fagpersoner) og meninger. Du har ret til at have din mening, men du må respektere fakta og faglig indsigt, ellers er enhver dialog formålsløs.

Kim Folke Knudsen

I stedet for at føre PROXY krig mod de økonomiske modeller og den økonomisk videnskab, som ikke er en entydig størrelse.

Så burde Enhedslisten forklare deres egentlige ønske, at de ønsker en større omfordeling fra de rige til de fattige. Fair nok og indenfor de sidste ti år, er der sket det modsatte herhjemme.

Men der en grænse for ligemageriet. Hvis vi får et samfund, hvor ingen vil løbe en risiko ingen har tilskyndelse til at etablere egen virksomhed, så ender vi med stagnation og fattigdom for alle.

Planøkonomierne i det daværende Østeuropa var et levende eksempel på dette.

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
16. maj, 2018 - 19:44
Er du ikke lidt forvirret? Du henviser til en statistik over interbank rentens udvikling. Hvad har det at gøre med omfanget af transaktioner, som går uden om bankernes reservekonti?

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
16. maj, 2018 - 23:34
Endnu en gang fattede du ikke pointen. Omfanget af den privatiserede pengemængde har aldrig før været på 95%.

De voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor er åbenbart også gået hen over hovedet på dig. Jeg gentager nu for sidste gang: Med fastkurspolitik og privatisering af pengeskabelsen er der kun tre alternativer til kontrol med inflationen: Dæmpelse af lønstigninger, nedskæringer i den offentlige sektors udgifter og større kapitalkrav til finanssektoren. Indirekte har mennesker på overførselsindkomster været med til at betale i det mindste en del af prisen for privatisering af pengeskabelsen.

Det er særdeles diskutabelt, hvor meget devaluering bidrager til inflation i form af importeret inflation. Devaluering ændrer forbrugsmønstre og dæmper importen. Da Italien benyttede sig af devaluering for at dæmpe tysk import, købte italienerne flere italienske biler. Fastkurspolitikken i EU (og euroen) blev først og fremmest indført af hensyn til Tyskland. At især Frankrig og Italien konstant devaluerede, var til stor irritation for Tyskland.

Og som jeg har påpeget igen og igen vil nationalisering af pengeskabelsen være langt mere inflationsdæmpende end en fastkurspolitik. Med nationalisering af pengeskabelsen, vil DK ikke have brug for en fastkurspolitik som middel til at dæmpe inflationen. Og jeg mener den reelle inflation, som inkluderer stigning i ejendomspriserne. Ejendomspriserne indgår som bekendt ikke i beregningen af forbrugerprisindekset. Min egen ejendom er steget med ca. 200% i de 16 år, jeg har ejet den. Det er en stigning på omkring 12% om året. Stigningen er formentlig højere i København. Sådanne stigninger vil naturligvis få kapital til at søge væk fra produktive investeringer til skade for samfundsøkonomien.

Naturligvis vil der ikke 'uundgåeligt opstå skyggebanker' i et samfund, hvor staten beslutter sig for at kontrollere økonomien til gavn for det brede flertal af borger i stedet for en snæver elite af spekulanter. Handel med derivater, hvis underliggende værdi ikke er reelle varer kan forbydes så let som ingenting. Det er p.t. på verdensplan omkring 99% af alle derivater, som har andre aktiver som underliggende værdi. Det som vil gå i stå med nationalisering af pengeskabelsen er primært uproduktiv spekulation. Vil bankerne så flytte til udlandet? Ja, forhåbentligt. Vi har ikke brug for dette parasitvæsen, som hvidvasker kriminelle penge, og som kører økonomien i sænk gang på gang, hvorefter de kommer rendende til the nanny state og beder om hjælp. Når risikoen reelt er nationaliseret, er det kun ren logik også at nationalisere profitten. Man kan ikke kalde sig liberal, hvis man påstår, at staten skal træde til, når finanssektoren har undervurderet risikoen ved deres egen spekulation. I Danmark er bankernes gebyrer steget med 58,4% siden 2008 mod en gennemsnitlig stigning i EU på 8,3%. https://www.information.dk/indland/leder/2018/05/gebyrgribbe-stejlt-stig...
Kun en tåbe vil forsvare dette uproduktive nonsens.

Kommunistisk stat mig her og kommunistisk stat mig der. Du tror åbenbart at den kapitalistiske verden falder fra hinanden, hvis pengeskabelsen nationaliseres. Det er ren ideologi. I tiden efter 2. verdenskrig var 70% af den franske finanssektor nationaliseret, UK 60%, Spanien 80%, Grækenland 100% osv.

I Frankrig var stort set alle nøgleindustrier statsejede i ca. 30 år efter 2. verdenskrig. Men du betragter måske Charles de Gaulle som kommunist? Den økonomiske vækst i Frankrig var i perioden 1959-63 den højeste i Europa med et gennemsnit på 6,3% pr. år.

”Throughout the Trente Glorieuses, during which the country was rebulit and economic growth was strong (stronger than any other time in the nation's history), France had a mixed economy, in a sense of capitalism without capitalists, or at any rate a state capitalism in which private ownership no longer controlled the largest firms.” (Thomas Piketty, Capital in the Twenty First Century s. 138)

Les Trente Glorieuses var den længste krisefri periode i den moderne kapitalismes historie.
” Hvis man forbyder al privat erhvervsaktivitet og alle økonomiske mellemværender mellem private” og bla bla bla. Ingen i denne tråd har foreslået forbud mod privat erhvervsaktivitet, og det indgår ikke en gang i Enhedslistens 100-dages program. Det eneste jeg har foreslået ovenfor er en nationalisering af pengeskabelsen, og det får dig så til at bringe irrelevante og forvrøvlede emner på banen.

Jeg er ikke så autoritetstro som du er, og jeg tror ikke på politisk neutral økonomisk teori. Mht. inflation gentager du mekanisk, hvad du har lært på universitetet, og så tror du ikke, at der kan investeres produktivt og skabes vækst i en økonomi uden kapitalister, fordi det står der jo heller ikke noget om i økonomistudiets lærebøger. ”Ægte faglig indsigt” er primært for personer, som ikke tør tænke selv.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Les Trente Glorieuses var den længste krisefri periode i den moderne kapitalismes historie, og tiden var karakteriseret af strenge restriktioner overfor den finansielle sektor og overfor internationale kapitalbevægelser.
Skulle der have stået.

Michael Pedersen

Læs hvad jeg skriver:

Bankerne er ikke begyndt på at afregne med hinanden, det har de gjort i mere ende 30 år.

Det er meget vigtigt, at man er faktuel korrekt i sin argumentation, for ellers falder det hele måske fra hinanden, og det ønsker du vel ikke?

Jens Winther

@Ivan, haloooooooo. Du skriver som om det er et problem at begrænse inflationen i dagens Danmark. Da Anker Jørgensen havde kørt Danmark ud på kanten af afgrunden ved et mangeårigt devaluerings-cirkus, som havde skabt stigende inflation og smadret dansk samfundsøkonomi og konkurrenceevne, gik vi over til en fastkurspolitik. Siden da har vi ikke haft problemer med inflation i Danmark. Og det uanset, at hverken regering (staten) eller Nationalbanken har dikteret lønudviklingen. Vi har IKKE behov for at dæmpe inflationen.

Kapitalen er IKKE søgt væk fra produktive investeringer de seneste årtier, som du påstår. Tvært i mod!

Dansk produktivitet er fortsat stigende (lige bortset fra den offentlige sektor - som sædvanligt). Der er en stabil, men ikke høj, økonomisk vækst - uden at det har ført til inflation.

Den danske samfundsøkonomi er stærkere end nogensinde. Vi har overskud på betalingsbalancen, udenlandske investorer investerer gladeligt i Danmark, vi har så godt som fuld beskæftigelse, vi har bundsolide statsfinanser. Valutareserven slår nye rekorder. Hvor er lige det problem, du mener skal løses?

Hvis man vil undgå, at der opstår skyggebanker (dvs. at borgere låner penge til hinanden - et ureguleret pengemarked), er man nødt til at nationalisere og forbyde betalinger og mellemværender direkte mellem borgere. Det er kommunisme. Og ja, vel er min modstand mod kommunisme politisk begrundet. Kommunismen har kun-kun-kun forvoldt elendighed, ufrihed og fattigdom. Det system har demonstreret sin totale uduelighed med al tydelighed - i modsætningen til kapitalismen.

Ja, der var vækst i efterkrigstiden. Høj vækst. Men hvis man smadrer hele Europas infrastruktur og storbyer, så får man altså økonomisk vækst i opbygningsperioden - simple as that! At det faldt sammen med en periode med finansielle restriktioner, har ikke noget med sagen at gøre. Samvarians er ikke en dokumentation for kausalitet!

Korrekt, du er ikke autoritetstro - du tror kun på dine egne kontrafaktuelle rablerier! Og når man sagtmodigt påpeger, at du vrøvler, at du faktuelt tager fejl; så påstår du, at du alene ejer evnen til at tænke selv, og at alle andre - os der dog ved noget om emnet - kun læser op af økonomistudiets litteratur, som naturligvis er en gang forfejlet snak, der endda er politisk biased. Og det uanset, at du ikke har læst nogen bøger, der indgår i pensum på økonomistudiet!

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
17. maj, 2018 - 19:21
Min påstand var, at bankerne i dag afregner mellem hinanden i et omfang, som gør regulering af diskontoen irrelevant, og du henviser til en statistik over interbankrentens udvikling. Du mangler at forklare relevansen af dette link: https://tradingeconomics.com/denmark/interbank-rate
Du har åbenbart ikke forstået, hvorfor regulering af diskontoen bliver mere og mere irrelevant samtidig med at reguleringen af den kontracykliske kapitalbuffer, bliver mere relevant. Hvis du ikke forstår det, så bed Jens Winther om at forklare det for dig. Han har ikke modsagt mig på det punkt.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
Nej, jeg mener ikke, at det er et problem at bekæmpe inflationen i Danmark set fra en ren økonomisk synsvinkel. Så længe det danske folk køber løgnen om 'den nødvendige økonomiske politik', så længe et mindretal finder sig i at blive gjort fattige uden at lave ballade, så længe vi finder os i spekulation med kreditpenge og stigende ulighed og så længe befolkningen finder sig i omfattende nedskæringer i den offentlige sektor og velfærdsydelser er det hverken et politisk eller et økonomisk problem at holde inflationen nede. Den økonomiske politik i DK HAR en kraftig inflationsdæmpende virkning. Og når alle lande for alvor får implementeret austerity politikken, vil der ikke længere være nogen lande at eksportere til, for det er ikke i samme grad muligt at holde væksten kørende ved at give alle og enhver adgang til kredit, som man gjorde op til subprime-krisen. Dog bør man tage den oficielle inflationsrate med et gran salt, eftersom stigende ejendomspriser ikke indgår i beregningen af forbrugerprisindekset.

Den nuværende økonomiske politik, har et flertal af danske politikere og deres vælgere valgt, i og med at skiftende regeringer har tilsluttet DK til EU's Vækst- og stabilitetspagt og den efterfølgende Finanspagt udmøntet ganske klart i Budgetloven. Jeg tvivler dog på, at befolkningen reelt ved, hvad det er de har stemt på, og hvad der er den egentlige årsag til den stramme budgetdisciplin helt ud i det yderste kommunale beslutningsled. Talrige indlæg i Information og i andre medier, hvor syge mennesker fortæller om, hvordan de er blevet jagtet af systemet tilsyneladende til deres egen store overraskelse og bestyrtelse, tyder på, at de overhovedet ikke ved hvad EU's konvergenskriterier og Budgetloven er. De fleste af disse mennesker må jo selv have stemt på stramningerne, eftersom det kun var Dansk Folkeparti og Enhedslisten som stemte imod DK's tilslutning til Finanspagten.
”Hvor er lige det problem, du mener skal løses?” De problemer, som jeg mener skal løses er mange. Vores økonomi er ikke bæredygtig – hverken økologisk, økonomisk eller socialt. Jeg frygter, at vi vil opleve et voldsomt sammenbrud indenfor disse felter, hvis vi ikke foretager drastiske indgreb i økonomien. Den private pengeskabelse har bevirket, at der altid er mere gæld i samfundet, end der er penge. Det indebærer en 'drift' mod vækst og mere vækst, hvis gælden skal betales Det er ikke holdbart, hverken i Danmark eller andre steder. Desuden er DK er et af de mest ulige lande i verden, når man indregner formuerne. Det kan holde, så længe en stor middelklasse oplever, at de har en rimelig levestandard, og det er det som adskiller DK fra de fleste andre vestlige lande. Vi har ikke en prekær arbejderklasse og en deklasseret middelklasse i samme omfang som i Trump's USA, May's England, det femstjernede Italien og Merkel's Tyskland, men endnu en krise kan bringe os ned på samme niveau, som er normalen i det meste af den vestlige verden. Jeg har boet i 8 år i verdens mest ulige land, og det er en ganske uhyggelig erfaringshorisont, jeg har sammenlignet med gennemsnitlig dansk middelklasse, som hygger sig bag ligusterhækken uden elektrisk hegn, bevæbnede private vagtværn, overvågningskameraer og Rottweilerhunde.

Jo kapitalen er søgt væk fra produktive investeringer over i spekulation på en uovertruffet skala i den vestlige kapitalismes historie. Hvis du tvivler på det, vil jeg opfordre dig til at læse UNCTAD’s 2016 Trade and Development Report: ”Over this period, the roles of the falling profitability of industrial capital and a global tendency towards de-industrialization were rampant. Faced with the overall tendency for the rate of industrial profit to fall, centers of global capital found it more pertinent to divest away from industrial sectors into areas of speculative finance to compensate for the loss of profitability with speculative rentier returns.”
Denne tendens har ikke ramt dansk (og f.eks. tysk og hollandsk) økonomi i noget alarmerende omfang, når man udelukkende ser på arbejdsløshedstal, betalingsbalance, eksport, osv. men når 70% af alle de kreditpenge, som bankerne skaber søger ind i boligsektoren, og boligmassens værdi stiger med omkring 100% ca. hvert tiår, ligner det en tikkende bombe. Et kommende internationalt nedbrud (i Europa muligvis med udgangspunkt i Italien), vil ramme hvert eneste land og hver eneste befolkning hårdt. Der findes økonomer, som påstår, at vi kan se frem til en aktieboble på grund af aktie tilbagekøb. Om det bliver det ene eller det andet, er jeg ikke i stand til at vurdere.
Efteråret 2017 udgav Deutsche Bank en særdeles foruroligende rapport, hvis ordlyd mest minder om en tekst forfattet af Enhedslistens økonomer:

”Deutsche Bank, verdens 15. største bank, siger i en ny, grundig analyse med titlen The Next Financial Crisis, at den næste finanskrise venter lige rundt om hjørnet. Og den vil efter alt at dømme blive fulgt af en stadig hyppigere strøm af økonomiske nedture. De vestlige regeringer og centralbanker har simpelthen under den seneste langvarige krise opbrugt den ammunition til at genskabe væksten, de har til rådighed.

»Vi er ret sikre på, at der sandsynligvis vil komme endnu en finanskrise eller -chok ganske snart, og at hyppigheden af sådanne fortsat vil være høj, indtil der bliver skabt mere stabile rammer for den globale finansøkonomi,« lyder hovedkonklusionen fra denne indflydelsesrige nøgleaktør i den globale finansverden.” (Inf. 9. oktober 2017)

”Mere stabile rammer for den globale finansøkonomi.” Er det mon den grimme kommunistiske regulering af finanssektoren, som Deutsche Bank plæderer for? Rapporten kan læses, som om at verdens femtende største bank tigger staten om at blive reguleret. Sommetider aftvinger borgerskabet større respekt end deres små middelkalsseapologeter med forskellige ligegyldige universitetsgrader. Som f.eks. når der på Davos møderne udtrykkes bekymring over den stigende ulighed, eller når direktøren for Dansk Industri - Tine Roed - hævder, at CEPOS er utidssvarende og kliché-agtig.

Op til omkring 1980 var 100% af den græske finanssektor nationaliseret. Fandtes der ikke ”betalinger og mellemværender direkte mellem borgere” i Grækenland på det tidspunkt?

”Kommunismen har kun-kun-kun forvoldt elendighed, ufrihed og fattigdom. Det system har demonstreret sin totale uduelighed med al tydelighed - i modsætningen til kapitalismen.” Er det Kina du hentyder til? Kina har på 30 år bragt 300 millioner mennesker ud af fattigdom. Verden har aldrig tidligere set så stort et fattigdomsbekæmpelsesprojekt på så kort tid. Man kan diskutere, om Kina er et kommunistisk land, men at det er planøkonomi kan vel ikke diskuteres? Kinas største virksomheder er stadigvæk fortrinsvis ejet af staten, nationalbanken er direkte styret af kommunistpartiet ligesom valutaen er politisk styret og ikke-konvertibel på valutamarkederne. Importen er styret af afgifter osv. Dine påstande er som sædvanligt baseret på ideologi – ikke på empiri.

Naturligvis var der vækst i efterkrigsårene, fordi Europas infrastruktur etc. var smadret, og fordi USA pumpede penge ind i genopbygningen. Men du glemmer, hvad du selv har påstået:
”Der er helt sikkert meget, der ville gå i stå, hvis man nationaliserede pengeskabelsen gennem et reservekrav på 100% - den økonomiske aktivitet ville blive reduceret betydeligt og arbejdsløsheden stige.”

Fra 30erne og frem til omkring midten af 70erne fandt der omfattende nationaliseringer sted i de europæiske økonomier – især af finanssektoren. Det forhindrede ikke en stigning i produktive investeringer samtidig med at uproduktiv spekulation faldt. Naturligvis forudsætter et fald i spekulation og en følgelig stigning i produktive investeringer også, at sidstnævnte er profitable. Og det var de jo som følge af Europas smadrede infrastruktur. Men det bortforklarer ikke, at stigningen i produktive investeringer fandt sted under forhold, hvor der var streng statslig kontrol med den finansielle sektor – også hvad angår internationale kapitalbevægelser.

”Os der dog ved noget om emnet.” I Informations online debatforum glæder vi os alle over din enorme indsigt, og vi soler os i din forstands blændende lys.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
17. maj, 2018 - 19:27
Jeg påstår, at fastkurspolitik, dæmpelse af lønstigninger, nedskæringer i den offentlige sektors udgifter og større kapitalkrav til bankerne, er de midler man har i den nuværende økonomiske situation til at kontrollere inflationen. Desuden påstår jeg, at hvis man udelukker en eller to af disse, er der kun de øvrige tilbage. Kan du forklare helt præcist, hvad der er faktuelt forkert i det uden at henvise til en 6 sider lang rapport?

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Grafen viser historikken for den rente, som bankerne betaler for lån til hinanden, her for tre måneders lån, og som man kan se, er der data tilbage til 1988. Det kalder jeg et faktuelt modbevis af en påstand om det modsatte.

Nu er diskontoen en irrelevant rentesats. Den har højest en symbolsk værdi. Diskontoen er den rentesats bankerne skal betale for at belåne deres veksler, og mig bekendt har bankerne (stort set?) ingen veksler idag.

Af en mand, der gladeligt skriver lange indlæg og refererer til et utal af studier, kan seks sider fra en sober institution som Nationalbanken, næppe udgøre et problem.

Jens Winther

@Ivan, de omfattende nedskæringer af de offentlige udgifter i Danmark skal man lede længe efter! De offentlige udgifter stiger år for år, og den offentlige sektor lægger beslag på en større andel af samfundsøkonomien end nogensinde tidligere.

Danske vælgere og danske fagforeninger har for længst indset, at Anker Jørgensens og Thomas Nielsens sanseløse rus af høje nominelle lønstigninger, gentagne devalueringer og brølende inflation ikke gavnede nogen andre end dem med stor gæld, herunder højt gældsatte husejere. De lavtlønnede og de fattige blev kun ringere stillet år for år, uanset at tallene på lønsedlen steg. Anker Jørgensen og Thomas Nielsen var totalt talblinde - og Thomas Nielsen sejrede sig ned i Helvede.

Ja, fastkurspolitikken har en klar inflationsbegrænsende effekt. Missionen er lykkedes. Ivan, det er da kun fint! For inflation gavner ikke de fattige eller de lavtlønnede, den gavner heller ikke de rige eller de højtlønnede. Den gavner kun dem med høj gæld!

Danmarks økonomi er mere bæredygtig end på noget andet tidspunkt i historien. Og uanset om du regner på indkomst, livsindkomst, forbrugsmuligheder eller formuer, er Danmark et af verdens mest lige lande - og et af de lande, hvor de fattigste har den højeste levestandard. Den er ikke høj, men vis mig et land, hvis fattige har det bedre!

Ja, så lad os da sammenligne med Kina. Kommunisme? Nej! Frihed? Nej! Lighed? Ha-ha! Forskellene i levestandard, indkomst, formue, er større end nogensinde i Kinas historie. De får forskellene i Danmark til at ligne en flad pandekage! De fattigste har fået det bedre, javel, men afstanden til de rigeste er blevet endnu større end tidligere. Og vis mig den fattige dansker, der ville bytte med en fattig kineser. Kina har haft en høj økonomisk vækst, men for det første justerer partieliten statistikkerne efter forgodtbefindende, for det andet har det affødt et miljøsvineri, som er værre end selv Sovjetunionens. Og en luftforurening uden sidestykke noget andet sted på Jorden.

Boligboble i Danmark, siger du. Så sammenlign igen med Kina: enorme nyopførte megabyer finansieret med 100% belåning i statsbanken - og ingen, absolut ingen, indbyggere. Alt står gabende tomt. Byggeriet har helt sikkert givet et solidt bidrag til den økonomiske vækst i en periode. Men er det bæredygtigt?

I dag er der så sandelig også kontrol med den finansielle sektor, reguleringen er særdeles omfattende. Og kravet om en yderligere kontracyklisk kapitalbuffer forekommer principielt fornuftig nok. En af årsagerne til at finanskrisen ramte så hårdt i Danmark, var jo netop, at den daværende direktør i Finanstilsynet, Henrik Bjerre Nielsen, i perioden 2000-2006 rejste rundt og krævede, at bankernes reserver (hensættelser) blev tilbageført. Selv Roskilde Bank blev stillet overfor krav om at reducere hensættelserne!

Det er fint nok, at politikerne i gode tider stiller krav om opbygning af yderligere reserver - men hvis det skal have den ønskede kontracykliske effekt, er det jo så nødvendigt at man også er indstillet på at reducere den kontracykliske kapitalbuffer, når konjunkturerne vender.

Du fremsætter ukorrekte påstande i en lind strøm, men rekorden er dog denne omgang totalt meningsløse nonsens "Den private pengeskabelse har bevirket, at der altid er mere gæld i samfundet, end der er penge".

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
18. maj, 2018 - 05:26
At bankerne har lånt penge af hinanden siden 1988, modstrider ikke det faktum, at bankernes samtlige mellemværender i stigende grad går uden om deres konti i Nationalbanken. Disse mellemværender gælder også kreditkorttransaktioner. Indeståender på bankernes konti i Nationalbanken består (bestod) især af penge, som bankerne har lånt af Nationalbanken. I det omfang disse konti mister betydning for bankernes mellemværender, og i det omfang at bankernes lån fra Nationalbanken falder, og de i stigende grad låner fra hinanden, mister manipulation med diskontorenten sin betydning. Det erklærer du dig nu enig i, samtidig med at du påstår, at når bankerne har lånt penge af hinanden siden 1988, betyder det, at ”dæmpelse af lønstigninger, nedskæringer i den offentlige sektors udgifter og større kapitalkrav til finanssektoren” ikke er de reelle værktøjer, som er tilbage mht. inflationsbekæmpelse, når diskontoen nu er irrelevant.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther og 'os der ved noget'.

”Hvor er lige det problem, du mener skal løses?”

Det undrer mig ikke, at du ikke ser problemer, for på økonomistudiet lærer man ikke, at fattigdom er et problem. Så længe tallene på betalingsbalancen ser pæne ud er alt i den skønneste orden.

Kontanthjælpsloft, forringelse af dagpenge forfølgelse af syge mennesker er tilsyneladende helt forbigået din opmærksomhed. Når de samlede offentlige udgifter stiger, når pengeskabelsen er ude af kontrol, og når det ikke lykkedes staten at holde løndannnelse i ave er der kun en mulighed tilbage, når man ønsker en lav inflation: At forringe de materielle livsmuligheder for mennesker, som af forskellige grunde ikke kan klare sig på systemets præmisser og som ikke kan forsvare sig mod overgreb på samme måde som f.eks. organiserede lønmodtagere.

Det er så det man har valgt at gøre - altså at gå til angreb på de mest forsvarsløse for at få økonomien til at balancere - og jeg nøjes med ikke overraskende at konstatere, at for dig er stigende ulighed og fattigdom ikke noget problem, bare tallene for betalingsbalancen ser pæne ud. Min tilgang til økonomi er en helt anden: Hvis økonomien ikke er i stand til tilfredsstille alle borgeres behov så ligeligt som muligt, så dur den ikke. Enten skal den justeres eller afskaffes. Det er ikke endnu gået så galt i DK, som de fleste andre steder i den vestlige verden (f.eks. 24% af lønarbejdere i Tyskland som tilhører prekariatet, og som skal have kontanthjælp, som supplement til deres løn), men med en svækkelse af de sociale sikkerhedsnet, vil en ny krise, som uden tvivl kommer, skabe en endnu større gruppe af mennesker, som reelt er udstødte, og som ikke føler at udviklingen i økonomien på nogen måde tilgodeser deres behov. Der er så mange advarselslamper der blinker, at man nærmest skal være både døv og blind for at overse det. Vi har set, hvilke futile politiske forhold udstødelsen af en bestemt gruppe af samfundsborgere har haft i USA, og i Europa ser vi en stigende gruppe af underklasse, som vender sig mod EU, og som støtter højrepopulisme. Derfor har jeg en stærk mistanke om, at det netop er det, man lærer på økonomistudiet – at være både blind og døv overfor den trussel mod sammenhængskraften i samfundet, som mainstream økonomien udgør. Sidst det gik helt galt var i 30ernes Europa. Derfor er det måske ikke helt tilfældigt, at det netop er Deutsche Bank, som advarer mod den stigende højrepopulisme? Men generelt er danskere et søvngængerfolk, som altid ser skriften på væggen senere end andre folkefærd. Jeg er ganske enig med Deutsche Banks advarsler og forudsigelser. En lignende rapport fra f.eks. Danske Bank er utænkelig. De har alt for travlt med at hvidvaske kriminelle penge, og bekymrer sig ikke en skid om sociale og politiske forhold. Kun bundlinjen tæller.

Det undrer mig ikke, at du kolporterer Liberal Alliances myter om lighed i Danmark. Mht gini-koefficienten er Danmark mere ulige end UK – nærmest på linie med Zimbabwe og Namibia. Men Paul Tiedemann indgår jo nok ikke i dit persongalleri over 'os der ved noget'? https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

Du forstår åbenbart ikke, at fastkurspolitikken er et politisk valg, og at der findes alternative måder at dæmpe inflation på – f.eks. at hæve kapitalkravet. I stedet for bliver du ved med at påstå, at jeg ikke har opdaget at ”missionen er lykkedes”. Jeg gider næsten ikke at gentage, at det overhovedet ikke er 'missionen' jeg debatterer, men den pris som nogle af vores medborgere har måttet betale for den, mens andre bliver rigere og rigere. Du synes så, at den pris som nogle har betalt er fuldstændig OK, og du skifter nok ikke mening før det evt. rammer dig selv. Andre folks penge er du ligeglad med. Jeg tillader mig bare at spørge om det evt. kunne gøres på en måde, så vi ikke udstøder en gruppe af vores medborgere, men alternativ tænkning er ikke din stærke side. Du formår kun at reproducere, hvad du har lært på økonomistudiet.

Hvis inflation rammer både høj og lav, så gør ulighed det også. Jeg har set angsten gennemsyre en rig overklasse så meget under fremmede himmelstrøg, at deres liv bestod af en konstant stresstilstand og angst for hvert et skridt, der blev taget i det offentlige rum. Lige efter Sovjetunionens kollaps gennemført en amerikansk psykolog en undersøgelse blandt Rusland nyrige. Undersøgelsen viste, at mange af disse børn var grænsepsykotiske, fordi de pga. angst for kidnapning og vold blev holdt isolerede. Dertil er vi naturligvis ikke nået i DK. Dette er den ultimative konsekvens af stigende ulighed. Til forskel fra dig, tager jeg advarselssignalerne fra Deutsche Bank, Davos og en række venstreorienterede sociologer og økonomer alvorligt. Jeg konstaterer, at det gør du ikke. Bare vi fortsætter business as usual, skal det nok gå. Typisk dansk middelklasse.

Når jeg nævner Kina som et eksempel på, at planøkonomi – eller kommunisme om du vil – kan reducere fattigdom i et omfang og med en hastighed ikke overgået af den vestlige kapitalistiske model, tror du straks, at jeg starter en debat om værdier. Er det mon bedst at være kineser eller dansker? Jeg skal vel være taknemmelig for, at du ikke forslår, at jeg bosætter mig i Kina? Det er den slags forvrøvlet argumentation, som altid forplumrer en debat baseret på facts – ikke værdiladede og irrelevante argumenter om frihed i Kina etc. Kinas udvikling er rent teknologisk set baseret på vestlige løsninger. Naturligvis vil et forsøg på at hæve en milliard menneskers levestandard skabe forurening. De teknologiske modeller til at skabe økologisk bæredygtig udvikling i et tredje verdens land er ikke udviklede noget sted i verden og var overhovedet ikke på dagsordenen, da Kina startede sin industrialisering. Den stigende ulighed i Kina er ved at nå amerikanske dimensioner. Og hva' så? Det er overhovedet ikke det, jeg diskuterer. Jeg konstaterer blot, at der findes alternative økonomiske modeller til reduktion af fattigdom, fordi du påstod, at kun kapitalisme kan gøre det. Jeg har ikke taget stilling til om disse modeller også skaber frihed, lighed broderskab og luftforurening. Du argumenterer altid ved at afspore. Og så beder du mig om, at sammenligne den kinesiske boligboble med den danske. ”Ja, så lad os da sammenligne med Kina.” Hvorfor skal jeg dog det? Det interesserer mig ikke en fløjtende fis. Jeg påstår i stedet for, at kinesere er bedre til at lave mad end danskere. Derfor hurra for kommunismen!

At krisen ramte så hårdt i DK, har meget lidt at gøre med Henrik Bjerre Nielsen, og meget mere at gøre med en overbelånt boligsektor og med kunstigt oppustede priser ligesom i en lang række andre vestlige lande. Som et resultat af privat pengeskabelse.

"Den private pengeskabelse har bevirket, at der altid er mere gæld i samfundet, end der er penge." Et næsten ordret citat af Ole Bjerg, naturligvis set i modsætning til foreningen Gode penges forslag, som bl.a. går ud på, at Nationalbanken kan låne penge ud rentefrit i stedet for de private banker. De private banker kan naturligvis ikke låne penge ud uden profit, men med statslige udlån til en rente som altid ligger på samme niveau som inflationen, kunne vi undgå en situation, hvor den samlede gæld altid overstiger pengemængden. Gæld kunne gøres bæredygtig – både i økologisk og økonomisk forstand - men det har du naturligvis ikke fantasi til at forstille det, for det stod der heller ikke noget om i økonomistudiets lærebøger. Når den samlede gæld altid overstiger den samlede pengemængde, betyder det, at gælden aldrig vil blive tilbagebetalt, at man er nødt til altid at stifte ny gæld for at betale gammel gæld. Det betyder også, at der altid er nogle, som vil tabe i spillet. Et system som altid skabe tabere er ikke bæredygtigt.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther og "os der ved noget"

”Vis mig den fattige dansker, der ville bytte med en fattig kineser.” Det er Joakim B. Olsen argumentet. Han tror også, at det faktum, at der findes mennesker i Zambia, som er fattigere end danske kontanthjælpsmodtagere vil afbøde konsekvenserne af social udstødelse i Danmark. Jeg er ikke sikker på, at det argument interesserer mennesker, som lever under kontanthjælpsloftet.

John S. Hansen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Der kan ikke manipuleres med diskontorenten. Den fastsætter Nationalbanken.

Få nu styr på fakta.

Jens Winther

@Ivan, det er helt unødvendigt for "staten at holde lønudviklingen i ave" - i hvert fald hvad angår den private sektor. Både arbejdsgivere og fagforeninger har en særdeles ansvarlig tilgang til lønudviklingen. At de offentligt ansattes fagforeninger savner den samme ansvarlighed er an anden sag.

Selvfølgelig er fastkurspolitikken et politisk valg - et ualmindeligt klogt valg, som har bred støtte. Vi bør være taknemmelige for at politikerne traf det valg!

Det var dig - ikke mig, der bragte Kina på banen! Det var dig, der fremhævede Kina som et ønskværdigt alternativ, der har vist, at man med andre redskaber end kapitalisme kan skabe økonomisk vækst, velstand og velfærd.

Det var IKKE "boligboblen", der hverken forvoldte eller forværrede finanskrisen i Danmark! Hvor mange boliger kom på tvangsauktion som følge af finanskrisen? Småting! Prøv at sammenligne med tidligere kriser (fx midten af '70-erne eller begyndelsen af '90-erne) - dengang var der tvangsauktioner i titusindvis, men ikke denne gang. Det var ikke de forudgående års prisstigningerne på ejerboliger, der var årsag til finanskrisen. Naturligvis faldt boligpriserne, da krisen satte ind. Det gør de altid i en lavkonjunktur. Men var ikke noget, der fremtvang tvangsauktioner i nævneværdigt stort omfang.

Der findes ikke nogen anden enkeltperson end Finanstilsynets daværende direktør Henrik Bjerre-Nielsen, der bare tilnærmelsesvist bærer så stort et ansvar for, at den i USA opståede finanskrise fik en dramatisk udvikling i Danmark. Havde vi i stedet haft en kompetent, handlekraftig og personligt stærk leder i Finanstilsynet (som den forrige direktør, Eigil Mølgaard), havde meget set anderledes ud. Bjerre var og er fagligt og personligt en svækling. Det var udelukkende hans mangeårige fortid i LO, der i den daværende socialdemokratiske regerings øjne kvalificerede ham til jobbet i Finanstilsynet. En katastrofal udnævnelse!

Det undrer mig ikke, om sociologen Ole Bjerg har sagt noget indholdsløst nonsens om penge, pengemængde og gæld. Manden er sociolog - ikke økonom! Jeg går ud fra, at har forstand på sociologi - men det er jeg ikke i stand til at vurdere. Økonomi ved han tydeligvis ikke meget om.

Uanfægtet fortsætter du gladeligt/naivt med samme afslørende vrøvlesnak: "Når den samlede gæld altid overstiger den samlede pengemængde, betyder det, at gælden aldrig vil blive tilbagebetalt, at man er nødt til altid at stifte ny gæld for at betale gammel gæld". Det skriger til himlen!

Jeg har for længst opdaget, at du ikke tilskriver økonomistudiets fagbøger nogen relevans, og at du ikke mener, at økonomer har begreb om økonomi og samfundsforhold. Du mener sikkert også, at kvaksalvere har mere forstand på sygdomsbekæmpelse og -behandling end læger, at astrologer ved mere om universet end astronomer og at blikkenslagere ikke har forstand på VVS-anlæg.

Goddaw do...

Steen K Petersen

@Jens Winther har lidt ondt af dig, opfatter dig som en stakkel, du kan desværre ikke bringe et budskab om din tro, uden at være nedladende, indbildt og bedrevidende.

Må jeg citerer vores allesammens Søren Kierkegaard:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

Forsker, altså ikke troende folk, har forsket i, hvad penge og det at læse om penge, (økonomi) kan gøre ved folk, så en del af dem bliver sig selv nok.

Forskere fra forskellige universiteter, bl.a. University of Minnesota har i en række forsøg undersøgt, hvordan penge påvirker holdninger og adfærd. Og det har vist sig, at alene tanken om penge fik forsøgspersoner til at handle egoistisk og være utilbøjelige til at arbejde sammen med andre. Undersøgelsen er foretaget blandt universitetsstuderende, og et af eksperimenterne gik ud på at teste hjælpsomheden hos personer, der havde læst tekster om penge, og personer, der havde læst om andre ting.
Efter endt læsning bad en yngre medstuderende forsøgspersonerne om hjælp til en opgave. Det viste sig, at dem, der havde læst om penge, i gennemsnit kun ville bruge halvt så lang tid på at hjælpe som dem, der havde læst andre tekster. Psykologerne tog dette som et bevis på, at penge fremmer ønsket om at være uafhængig af hjælp og modvirker lysten til at hjælpe andre mennesker.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
18. maj, 2018 - 17:37
Når Nationalbanken hæver eller sænker diskontorenten manipulerer den renten. Få styr på dit sprog.

Jens Winther

@Steen K Petersen, tak for din omsorg. Det er ikke hverken bedrevidende (i ordets negative betydning) eller nedladende at påpege faktuelle fejl. Mit politiske ståsted er næppe vanskeligt at gætte (socialliberalt-liberalistisk), men det vigtigste er, at jeg ikke lader mine politiske holdninger skygge for fagligheden som økonom.

Ivan deler næppe min politiske observans - det generer mig ikke. Personligt vil jeg hellere udfordres på politiske synspunkter end bekræftes. Derfor læser jeg Information, Børsen, Berlingske Tidende og Politiken. Ingen af disse aviser kan stå alene som menings- og nyhedsformidler. Hvis man følger mine indlæg, vil man også kunne se, at mine meninger på flere betydningsfulde områder ligger ganske langt fra de partier, der er eller påstår at være liberale/liberalistiske.

Jeg har uendelig stor respekt for andre menneskers politiske holdninger, uanset hvor langt de måtte ligge fra mine egne. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for menneskers ret til egne politiske synspunkter og retten til at slås for dem.

Politik og politiske holdninger er en side af sagen og debatten.

Den anden handler om faglighed. Økonomi og samfundsvidenskab i det hele taget er et fag, hvor man let nærmer sig politiske spørgsmål. Af samme grund bliver alle fagøkonomer fra første færd på studiet vaccineret mod at sammenblande økonomifaglighed og politik. Man indpodes at anvende videnskabelig objektivitet i sin faglighed som økonom. Ligesom alle andre har økonomer deres egne politiske holdninger, men når man taler om økonomi er man først og fremmest økonom - da må politiske holdninger vige.

Det er tydeligt, at der er en hel del herinde, der ikke respekterer økonomifaglig viden og indsigt. Og som ikke forstår, at man som økonom kan skelne mellem økonomisk-faglige spørgsmål og politisk holdning. Som uden nogen uddannelsesmæssige forudsætninger rask væk kritiserer økonomer, og mener at vide bedre i rent økonomisk faglige spørgsmål. Det har jeg ingen respekt for!

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther

”Det var dig, der fremhævede Kina som et ønskværdigt alternativ.” Kan du citere mig for at have påstået, at Kina er et 'ønskværdigt' alternativ til f.eks. Danmark? Det kan du naturligvis ikke. Når du bliver modsagt slynger du om dig med vrøvl og sludder.

Enhver fremstilling af facts opfatter du som normativ eller værdiladet. Samtidig med at du påstår, at du har en videnskabelig tilgang. Når jeg skriver, at Kina er et eksempel på en planøkonomisk fattigdomsbekæmpelse, opfatter du det som om, at jeg påstår, at Kina er et bedre land end Danmark, og du begynder at ævle løs om luftforurening og ytringsfrihed. Når jeg skriver, at et af midlerne, som staten har til at dæmpe inflationen er at forsøge at bremse lønudviklingen, begynder du at diskutere, om fagforeningers ansvarlighed og den eventuelle nødvendighed eller unødvendig for staten at gribe til en sådan middel. Det er irrelevant, og jeg gider ikke mere at tage stilling til dine afsporinger.

Cheføkonom i Nykredit,Thomas Kyhl og seniorøkonom i Sydbank Christian Heinig er ikke enig med dig i, at der ikke var nogen boligkrise i Danmark i forb. m. finanskrisen. https://politiken.dk/oekonomi/bolig/art4715694/%C3%98konomer-Boligkrisen...
”Da krisen var værst, røg omkring 400 boliger på tvangsauktion hver måned.” https://www.dr.dk/nyheder/penge/farvel-til-finanskrisen-antallet-af-tvan...
Da krisen var på sit højeste, var der knap 5000 tvangsauktioner i DK om året. Om det er mange eller få, kan man diskutere. Du kalder det småting, jeg kalder det en boligkrise, når antallet af tvangsauktioner stiger til over det dobbelte af normalen.

Når du blindt påstår, at argumenter som ikke passer dig er vrøvl uden at begrunde det, og når du udelukker, at ikke-økonomer kan have indsigt i økonomi, kører du en pseudodiskussion, som det egentlig ikke er værd at beskæftige sig med. Et af kernepunkterne i neoliberal økonomisk tænkning er, at vitale økonomiske beslutninger skal fjernes så langt som muligt fra folkevalgte politikere. Hele EU bureaukratiet er bygget op omkring denne syge og udemokratiske forestilling. Du har ikke påstået, at ikke-økonomer ikke bør have adgang til økonomiske beslutninger, men dine holdninger er udtryk for samme elitære tankegang. En tankegang som man bliver hjernevasket med på økonomistudiet. Du er meget dygtig til at fremføre tanker, som andre har tænkt for dig, men når du bliver konfronteret med alternativer til den dogmatik, som er blevet dig indpodet på uni, slynger du om dig med skældsord. Personer, som ingen argumenter har, benytter sig af skældsord og vold. Det ene er ligeså primitivt som det andet. Mht. Ole Bjerg udbryder du: ”Manden er sociolog - ikke økonom!” Ergo hører Ole Bjerg ikke til i gruppen af "os der ved noget". Hans forskning tæller ikke. Du har naturligvis ikke læst en linje af Ole Bjerg. At klassificere ham som ikke-økonomen er et tilstrækkeligt argument for dig.

Jeg nøjes med at konkludere, at når du ikke argumenterer, må det betyde, at du ingen argumenter har.

”Når pengene bliver skabt via bankernes udlån, er alle penge gæld, og der skal jo betales renter af gæld. Det betyder, at selv om vi sådan set lever i overflod, så er der en fundamental pengeknaphed. Der skal hele tiden tjenes flere penge og skabes vækst for at kunne betale renterne. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at have penge nok i dette system, med mindre renten på gæld er nul hele tiden, og det bliver den nok ikke.” (Rasmus Hougaard Nielsen, cand.polit. med speciale i skattepolitik, Københavns Universitet) https://www.information.dk/indland/2014/05/stop-bankernes-pengeskabelse-...

Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
19. maj, 2018 - 11:42
I hele denne tråd har du overhovedet ikke taget stilling til de mennesker, som har betalt prisen for den økonomiske politik, som du støtter - i form af faldende levestandard og f.eks. psykisk og fysisk nedbrydning i forb. m . sygdom hos mennesker, som bliver tvunget i arbejdsprøvning med det ene formål er at spare penge. Jeg har fremhævet disse mennesker flere gange, men problematikken interesserer dig overhovedet ikke. Betalingsbalancen viser pæne tal. Det er for dig tilstrækkeligt argumention for, at alt er, som det skal være. Når du kategoriserer dit politisk standpunkt, bør du derfor udelade ordet 'social'.

John S. Hansen, Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@Jens
"Jeg har uendelig stor respekt for andre menneskers politiske holdninger, uanset hvor langt de måtte ligge fra mine egne. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for menneskers ret til egne politiske synspunkter og retten til at slås for dem"

Jeg kipper med flaget

Eva Schwanenflügel

Apropos mennesker der har betalt prisen for den økonomiske politik er her lidt at blive klogere på :

Altinget 26. April 2018
"Kronik: Velfærdsstaten smuldrer og det rammer os alle"
af Nick Allentoft, chefredaktør på DenOffentlige.dk og forfatter til bogen "Velfærdsillusionen".
Link:
https://www.altinget.dk/artikel/Kronik-velfaerdsstaten-smuldrer-og-det-r...

Avisen.dk, 7. Januar 2018
"De syge må klare sig selv - til de ligger i rendestenen med deres familie"
(Om lønmodtagere der havner i langvarig sygdom)
af Ulf Harbo
Link:
https://www.avisen.dk/de-syge-maa-klare-sig-selv-indtil-de-selv-og-deres...

Avisen.dk, 22. Januar 2018
"Blogger : Reformen af førtidspension satte måltal over mennesker"
af Lisbeth Riisager Henriksen
(Om kvantitativ målstyring af tilkendelse af førtidspension og fleksjob og eroderingen af retsprincipperne til fordel for besparelser)
Link:
https://www.avisen.dk/blogger-reformen-af-foertidspension-satte-maaltal-...

Avisen.dk, 27. April 2018
"Blogger: Det skete under nazismen, og noget lignende sker igen"
af Lisbeth Riisager Henriksen
"BLOG - De samme psykologiske og strukturelle lovmæssigheder, som muliggjorde holocaust, har muliggjort inhuman behandling af syge borgere i ressourceforløb og i andre dele af beskæftigelsessystemet idag.
Systemiske overgreb mod syge er kun blevet så alvorlige, fordi mange medier længe afviste at fortælle om dem, og fordi der mangler politisk vilje til at ændre på forholdene".
Link:
https://www.avisen.dk/blogger-det-skete-under-nazismen-og-noget-lignende...

Ivan Breinholt Leth, Brian W. Andersen, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Nej, det gør den ikke, for der er ikke noget (af betydning), der er knyttet til diskontoen.

Hvis du ikke har styr på de basale fakta, hvordan kan så udtale dig så skråsikkert?

Du har altså et ansvar over for de debattører, der tillægger din indlæg stor værdi, du ender jo med at de kommer til at gøre sig selv til grin.

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
19. maj, 2018 - 14:26

Det er åbenbart lidt svært for dig at følge med. Udgangspunktet for diskussionen om diskontoen var, at jeg påstod, at den er blevet irrelevant. Jens Winther svarede, at det strider mod facts, eftersom diskontoen sidst blev reguleret i 2011. (Se ovenfor.)

Jens Winther tilhører jo gruppen af 'os der ved noget', så derfor føjede ham til sin påstand om, at manipulation med diskontoen ikke er belevet irrelevant: "Det er helt OK ikke at vide noget om nationaløkonomi. Der er der mange, der ikke gør. Men at kolportere faktuelt ukorrekte påstande er stærkt kritisabelt!"

Derefter henviste jeg til, at erhversminister Brian Mikkelsen netop har hævet bankernes kontracycliske kapitalbuffer. Brian anvender åbenbart ikke diskontoen mere. Når du nu er enig med mig i at diskontoen stort set har mistet sin relevans, synes jeg, at du skal rette din kritik mod Jens Winther. Hils ham fra mig, og gør ham venligst opmærksom på, at dette "at kolportere faktuelt ukorrekte påstande er stærkt kritisabelt."

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Af alle de mange måder at organisere banker på er den værste den, vi har i dag.” (Sir Mervyn King, tidligere formand for Bank of England)

”Det gigantiske hul i hjertet af vore markedsøkonomier må lukkes...Fratag de private banker magten til at skabe penge.” (Martin Wolf, økonomiske chefkommentator for Financial Times)

De, som har fulgt med i denne tråd, kunne måske have glæde af at læse hele den artikel, som jeg tidligere har linket til:
https://www.information.dk/indland/2014/05/stop-bankernes-pengeskabelse-...

Bortset fra i Foreningen Gode Penge, findes den slags nødvendig nytænkning overhovedet ikke i Danmark – slet ikke på økonomistudiet på landets universiteter. Derfor har jeg gentagne gange påstået også ovenfor, at økonomistudiet på visse punkter er ude af trit med virkeligheden, og at man tilsyneladende har meget lidt føling med, visse vigtige diskurser, som finder sted i udlandet. Blandt medierne er det kun Information, som bringer den slags nytænkning til torvs. Bl.a. derfor slipper danske politikere gang på gang af sted med deres vrøvl om 'den nødvendige økonomiske politik'. Folkets uvidenhed er deres magt.

"De syge må klare sig selv - til de ligger i rendestenen med deres familie" (Fra Eva Schwanenflügels indlæg ovenfor). Det, som især er tragisk og rystende, er, at der overhovedet ikke er nogen realøkonomisk begrundelse for, at vi behandler vores medborgere på denne afstumpede og uforskammede måde. Debatten ovenfor synes at demonstrere, at man på økonomistudiet lærer konsekvent at se bort fra mainstream økonomiens menneskelige konsekvenser.

John S. Hansen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ivan Breinholt Leth
20. maj, 2018 - 16:40

Ivan -
Mange tak for linket til den drøngode og præcise artikel om at stoppe private bankers pengeskabelse.
Du har før delt andre links om foreningen Gode Penge, men her fik jeg et helt perfekt overblik.

Har et par spørgsmål :

Hvis nu planen om at demokratisere pengeskabelsen blev en realitet, hvad skulle folk med gæld så gøre, når det nu er fiktive penge de har lånt? Der er jo nok de færreste, der kunne indfri dem..
Det med at spare op har længe været passé.
Og der er også mange, der har investeret med lånte penge.

Og en anden ting; er det EU der forhindrer medlemslandene i at lægge pengeskabelsen i deres nationalbanker? Altså de lande, der ikke har indført Euroen.
For mig virker det som om, det er tyskerne der ønsker at bevare status quo, i og med at de har fordel ved den mht deres eksport?

Håber ellers du nyder søndagen og det skønne vejr :-)

Ivan Breinholt Leth

Eva

Velbekomme!

Jeg kan også anbefale Ole Bjergs bog ”Gode penge”. Den er nem at læse og meget kort. Ole Bjergs engelskssprogede bøger er lidt tungere at læse. Man skal bare være lidt varsom med at forfalde til at tro, at Gode penges løsninger fjerner alle økonomiske problemer. Det påstår de heller ikke.

En de facto nationalisering af pengedannelsen indebærer, at bankerne kun kan låne penge ud, som de har – altså et kapitalkrav på 100%. Jeg kan ikke huske Gode penges forslag i detaljer, men hvis alle borgere får en konto i Nationalbanken, indebærer en nationalisering af pengedannelsen ikke den store forandring i borgernes hverdag. Den væsentligste forskel er naturligvis, at de enorme profitter – samfundsskabte værdier – som bankerne tilegner sig i og med, at de har fået lov til at skabe vores penge vil forsvinde. Dermed ville deres magt over økonomisk/politiske beslutninger og over vores allesammens økonomiske liv blive væsentligt decimeret. De fleste penge i cirkulation ville stadigvæk være elektroniske, og med disse penge kan borgerne købe næsten hvad som helst med deres kreditkort. Skulle borgerne ønske at handle med kontanter i stedet for, er det ikke noget problem. Det er jo Nationalbanken, som trykker vores kontante penge. Til forskel fra de private banker kan Nationalbanken i princippet konvertere et ubegrænset antal elektroniske penge til kontanter.

I forhold til EU kan nationalisering af pengeskabelsen blive et problem, når vi har bundet kronen til euroen. Bindingen vil lægge en vis begrænsning på Nationalbankens mulighed for at skabe penge som kredit. Men for det første eksisterer den begrænsning allerede, og for det andet har EU ikke tvunget DK til at binde kronen. Den kan vi ophæve. Om der er begrænsninger i forhold til Bankunionen, ved jeg ikke, men det er irrelevant så længe DK ikke er med i den. Jeg kan ikke se, at EU kan forhindre et medlemsland, som suverænt råder over sin egen valuta, i at nationalisere pengeskabelsen. I forb. m. finanskrisen måtte England nationalisere et par banker. Når et EU land kan nationalisere sine banker, kan det vel også nationalisere pengeskabelsen. Mht. tysk eksport til DK og dansk eksport til Tyskland, gør det ingen forskel, om det er private banker eller Nationalbanken, som skaber pengene. Både med privat og offentlig pengeskabelse er det i sidste instans staten (Nationalbanken), som garanterer for kronens værdi. Hvis tysk industri ikke har tillid til den danske stat, vil tysk eksport til DK gå i stå uanset om pengeskabelsen er privat eller offentlig.

Der findes to slags penge: Fiat money og kreditpenge. Fiat money er de penge, som Nationalbanken skaber. De står som garanti for de penge, som bankerne skaber. Når der ikke er krise, er der ingen synlig forskel på de to slags penge. Ligeså snart krisen bryder ud, træder Nationalbanken til som 'lender of last resort'. Tilliden til kreditpenge svækkes, og det bliver tydeligt, at det er Nationabanken (staten), som giver pengene værdi. Når bankerne er i krise, bliver fiat money det dominerende betalingsmiddel. Bankernes pengeskabelse vil blive mindre, deres udlån falder, og forskellen på deres renter på udlån stiger. Alt dette vil forsvinde, hvis pengeskabelsen nationaliseres. Økonomiske kriser vil ikke forsvinde, men den risiko som der er forbundet med at Nationalbanken skal optræde som 'lender of last resort' vil forsvinde. Finanskrisen tvang den danske stat til at optage meget store lån i dollars, fordi Danske Bank havde risikable investeringer i dollars. Hvis disse investeringer havde været i kroner, ville det have været et mindre problem for staten. Den dansk stat kan jo som bekendt skabe kroner, men ikke dollars.

Den daværende præsident for The Federeal Reserve Bank – Ben Bernanke – sagde i et interview efter den amerikanske bail out, at de $800 mia, som de amerikanske stat havde brugt til at bail out finanssektoren ikke var skatteydernes penge, men penge som blev skabt 'by keystrokes' – altså ved at taste et tal ind i en computer. Det kan den amerikanske stat gøre, fordi dollars er en verdensvaluta, og størstedelen af de giftige værdipapirer, som de amerikanske banker lå inde med var i dollars. Det kan den danske stat ikke gøre i samme omfang. Den eneste måde, hvorpå vi kan tilegne os dollars, er ved at bytte varer på det internationale marked for dollars. Hvis vi ikke havde haft en solid eksport, da Danske Bank skulle have sin bail out, kunne det have medført en statsbankerot i dollars – eller i det mindste en voldsom nedskæring af de offentlige budgetter, stigende arbejdsløshed, etc. Således har man givet en privat bank potentiel mulighed for at spekulere den danske økonomi sønder og sammen. Danske Bank havde en gearing på 33, da den første bankpakke blev vedtaget. Lehman Brothers havde én gearing på 31, da den krakkede. Det er fuldstændig hul i hovedet, og så kalder de det oven i købet 'ansvarlig økonomisk politik.'

Med en nationalisering af pengeskabelsen ville vi ikke være underlagt det rotteræs, som er et resultat af, at der altid er mere gæld i samfundet, end der er penge, og pengeskabelsen ville ikke i sig selv drive væksten frem. Gode penge foreslår, at Nationalbanken skal låne ud rentefrit. Jeg antager, at de mener, at renten aldrig må overstige inflationen. Disse udlån skal naturligvis ydes til borgerne ud fra gængse kriterier for keditvurdering.

Mht. det rotteræs som finansialiseringen af vores liv indebærer, føler jeg trang til at citere Mikkel Thorup fra hans bog ”Du skylder”:

”Gældsmennesket er det, der dels ser sine økonomiske forhold underlagt et omskifteligt globalt finansmarked og samtidig underlægges krav om personlig forudsigelighed og fremtidsbemestring. Hermed sker der også et skift fra fælles til personligt ansvar og en 'økonomisering' af værdier; idet uddannelse, bolig, pension etc. ikke skal ses som goder i sig selv, men som investeringsobjekter, man selv har ansvaret for at forvalte og forrente mest hensigtsmæssigt. Finansmarkedernes risikoaktivitet almengøres. Det er ikke længere kun de finansielle investeringsselskaber, der er udsat for finansmarkedets luner, men os alle.” (s. 109)

” Finansmarkedernes risikoaktivitet almengøres.” Og jeg tilføjer, at menneskelivet følgelig fremtræder som en konstant individuel risikovurdering. Dit liv fremtræder som om, at du udelukkende selv er ansvarlig for det. Du er alene i verden med din gæld, og solidaritet er noget gammeldags bras. Hvis du mister dit arbejde og din evt. ejendom, er det dit eget ansvar – ikke statens, eller fællesskabets. Den neoliberale ideologis individualisering af ansvar hænger direkte sammen med finansialisering af vores samfund. Det er derfor intet problem for ideologiens apologeter at smadre velfærdsstaten og udstøde tusindvis af medborgere fra det samfundsmæssige fællesskab. Det er jo deres eget ansvar. Hvorfor skal jeg være med til at betale for, at andre mennesker fjumrer med deres liv? Sæt skatterne ned. Skær ned på overførselsindkomsterne, så det kan betale sig at gå på arbejde. Osv. osv.

Igen ser det ud til, at der skal ikke-økonomer - som Mikkel Thorup o.a. - til at fremsætte den slags kritiske betragtninger. Det er desværre meget få økonomer, som deltager i denne diskussion – især i Danmark. De har travlt med deres økonometriske formler og modeller. At være kritisk giver meget få karrieremuligheder.

Ja, den danske sommer er vidunderlig – når den en gang imellem kommer.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva
”Hvad skulle folk med gæld så gøre, når det nu er fiktive penge de har lånt?” Du mener måske i overgangsfasen til nationaliseret pengeskabelse? Den har jeg ikke tænkt på, men Nationalbanken kan vel overtage denne gæld, således at personen med gæld betaler til Nationalbanken i stedet for – altså forvandles kreditpenge til fiat money som jo alligevel står bag kreditpengene. Vil det koste staten penge? For øjeblikket garanterer staten for alle bankkundernes indeståender op til 750.000 kr. Så længe økonomien er i fremgang, betyder det ikke noget, men med endnu en finanskrise, kan dette komme til at koste staten mange penge. Denne risiko for staten forsvinder. Hvis staten overtager en stor del af borgernes kreditter, vil staten også løbe en risiko. Dels fordi staten kan risikere at overtage debitorer, som er dårlige betalere, og dels fordi staten står med størstedelen af risikoen ved en ny boligboble. Nationalbanken kan så blive nødt til at bail out husejere i stedet for husejernes banker. Men når der ikke er renter på lån til anskaffelse af bolig, vil boligpriserne blive mere stabile og risikoen for en boligboble vil blive stærkt reduceret.

Når kreditpenge bliver betalt tilbage til bankerne, forsvinder de jo i virkeligheden. Man kunne måske også bare lade dem forsvinde? Når alle kreditpenge til bankerne efter en tid er forsvundne, kan bankerne kun låne penge ud, som de ligger inde med. Folk kan så vælge om de vil optage lån i Nationalbanken eller i en privat bank. Lån optaget i en privat bank vil blive meget begrænset, så det meste gæld i samfundet vil blive gæld til Nationalbanken. Nationalbankens (statens) pengeskabelse vil med en offentlig pengeskabelse kun være begrænset af inflationen – når vi altså vælger at ophæve alle EU-bindinger.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan -

Igen mange tak for dine svar, der som altid får mig til at filosofere over de mystiske mekanismer i det menneskelige sind.

Som du skriver :
"Den neoliberale ideologis individualisering af ansvar hænger direkte sammen med finansialisering af vores samfund. Det er derfor intet problem for ideologiens apologeter at smadre velfærdsstaten og udstøde tusindvis af medborgere fra det samfundsmæssige fællesskab. Det er jo deres eget ansvar. Hvorfor skal jeg være med til at betale for, at andre mennesker fjumrer med deres liv? Sæt skatterne ned. Skær ned på overførselsindkomsterne, så det kan betale sig at gå på arbejde. Osv. osv."

Det er nok det største mysterium for mig, at egoismen stadig er så udbredt, stupidt kortsigtet og uendeligt selvdestruktiv.

Det lykkedes os i de skandinaviske lande at opbygge noget nær perfekte samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. De rige kunne stadig nyde deres formuer og privilegier.

Men det var alligevel ikke nok. Mere ville have mere.

Og nu er vi stille og roligt på vej mod amerikanske tilstande - hvis ikke udviklingen bliver vendt i tide. Og her taler jeg ikke kun om den eskalerende ulighed, men også om klima- og miljøkrisen, de globale udfordringer med overbefolkning, flygtninge, krige etc.

Vi lever stadig i et smørhul sammenlignet med de fleste andre lande, men det skal der laves om på fordi nogle ikke kan få nok.

Du fortæller af og til om dine oplevelser fra dine rejser, hvor de rige lever i gated communities og frygter den fattige befolkning. Det er jo også der vi selv ender, hvis det ideologiske felttog mod velfærdssamfundet fortsætter..

Tænker at vi på mange måder er meget primitive væsner.

Godt du nyder sommeren, håber ikke det bliver "Sommeren før Mørket", som Doris Lessing skrev om..?

Ivan Breinholt Leth

Eva

”Primitive væsener” Jeg er gammel nok til, at jeg kan huske 70erne. Det var en helt anden verden. Der ligger i det, du skriver et uhyre væsentligt spørgsmål, som jeg ikke kan besvare: Hvordan kan det lade sig gøre, at forandre menneskesindet så radikalt på så relativ kort tid? Mange af de personer, som jeg læste på universitetet sammen med var ekstremt venstreorienterede. De fleste af dem gled lige så stille ind i diverse topstillinger, og nogle af dem ved jeg helt præcist, at de blev særdeles neoliberale i hovedet. Jeg fatter det simpelthen ikke. Vi ser socialarbejdere, som siger fra overfor et sygt system, men de fleste af dem forholder sig tavse og passer deres arbejde. De skal jo betale deres gæld, men hvordan sover de om natten? Som jeg tidligere har påpeget, vi mangler sociologer, som kan grave i, hvad der egentlig foregår med mennesker i disse mærkelige tider. Spørgsmålet er, om det vil flytte noget som helst?

Steen K Petersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan -

Du har ret, det var helt andre tider.
Der var oprør i luften overalt, og en entusiasme om at ville forandre verden til fordel for alle mennesker.
Det var umuligt at forestille sig det teknokratiske, overkontrollerende samfund og kapitalismens amokløb dengang.

Samtidig er fake news og spin blevet selvstændige virksomheder, ikke kun for tvivlsomme regimer, men i hjertet af demokratiet.

Du nævner de meget venstreorienterede, som af og til antog karakter af brøleaber med deres ideologiske fundamentalisme, i mange tilfælde adapteret direkte fra øverste sovjet, som nu er hoppet helt over på den neoliberale eller ultranationale højrefløj..

Jeg har altid tænkt at det var to sider af samme sag; en ekstrem vilje til magten for enhver pris.
Hvorfor magt over andre er så attraktiv kommer jeg aldrig til at forstå..

Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Sider