Læsetid: 6 min.

Østre Landsret skal tage stilling til to radikalt forskellige versioner af, hvad der skete i Irak i 2004

Der er afgrundsdyb forskel mellem de versioner som irakiske sagsøgeres advokater på den ene side og Forsvarsministeriet på den anden side har af forløbet under irakisk operation i 2004. Her er de to versioner om Operation Green Desert, som landsretten i øjeblikket tager stilling til i stor principiel sag
Sagen om Operation Green Desert har kørt her i foråret og bliver afgjort til sommer. De to parters version af historien er på en lang række punkter vidt forskellige.

Sagen om Operation Green Desert har kørt her i foråret og bliver afgjort til sommer. De to parters version af historien er på en lang række punkter vidt forskellige.

Peter Hove Olesen

12. maj 2018

Sagsøgernes version

Operation Green Desert var en operation, der fra begyndelsen gik galt. På et svagt og manipulerende efterretningsgrundlag gik danske, britiske og irakiske styrker i november 2014 tidligt om morgenen i aktion mod en fredelig sufimoské og omkringliggende huse.

Sådan lyder historien, hvis man lytter til sagsøgerne i sagen om operationen, der det seneste halve år har kørt ved Østre Landsret. Det følgende er sagsøgernes version af forløbet.

Operationen var én stor fiasko, og man fandt da også kun nogle håndvåben, som svarede til, hvad normale husstande havde i Irak på det tidspunkt, 150 kg hash og fem kg sprængstof, som ifølge sagsøgernes advokat Christian Harlang ikke for alvor kunne betegnes som en trussel mod danskerne, da det ikke var nok til at kunne bruges til en vejsidebombe.

Det var irakerne, der tog initiativet til anholdelsesaktionen og ved at stole på deres efterretninger, blev Danmark en brik i et sekterisk spil, der var rettet mod de anholdtes religiøse baggrund.

Ifølge flere af de irakiske sagsøgeres forklaringer blev de vækket i deres nattøj af danske og irakiske soldater. Derfra blev de gennet ud af husene eller moskeen og placeret på jorden, fik hætter over hovederne og udsat for hårdhændet behandling i form af blandt andet skaller, slag, lussinger og spark.

De irakiske militssoldater råbte religiøse forhånelser efter dem, mens danske soldater bare så til og grinede.

Af en video, som den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard har lagt frem fra operationen, kan man også se, at nogle af fangerne bliver skubbet rundt og trådt på, mens de ligger ned.

En soldat har også forklaret, at han så en skalle blive uddelt. Flere danske soldater har under afhøringerne i sagen også bekræftet, at de enten så eller hørte tale om hårdhændet behandling af de tilbageholdte.

Kun i et enkelt tilfælde blev der skredet ind, og forholdet påtalt over for de irakiske soldater, men operationen fik lov til at fortsætte trods mishandlingen.

Allerede da de konstaterede den hårdhændede behandling i form af skallen, burde de 350 danske tropper være blevet trukket ud af operationen, og at det ikke skete, giver Danmark et ansvar for, hvad der siden hændte irakerne.

Videoen fra operationen er kun kommet frem ved hjælp af Anders Kærgaard, og ifølge sagsøgernes advokater skjuler Forsvarsministeriet yderligere videooptagelser. Og det er bare ét enkelt eksempel på det »procesbedrageri«, mørklægning og generelt ufine metoder, som Forsvarsministeriet har begået løbende igennem retssagen ved ikke at fremlægge det materiale, der reelt kan belyse sagen.

Lærer-elev-forhold

Danmarks officielle rolle i operationen var, at soldaterne skulle oprette en »ydre ring« for at sikre, at uvedkommende ikke kunne trænge hverken ud eller ind af operationsområdet. Samtidigt skulle et hold danske MP’er – militærpoliti – også følge med de irakiske styrker rundt på anholdelsesoperationen for at mentorere.

Etableringen af den ydre ring og den danske tilstedeværelse betød dog, at Danmark ifølge sagsøgernes advokater de facto fik kontrollen med området, og de danske MP’eres rolle over for de irakiske soldater havde karakter af et lærer-elev-forhold, der betød, at MP’erne i praksis havde kommandoen.

Denne udlægning støtter sagsøgerne på et lokalt vidne Jalal Al Sadoon, der overværede operationen.

Denne kontrol med området og instruktionsforholdet over for de irakiske styrker betyder ifølge sagsøgerne, at Danmark har et ansvar for de fanger, der blev taget, og den behandling de både blev udsat for under og efter operationen.

Elektroder på kønsdelene

Efter de var blevet anholdt fik fangerne strips på hænderne og hætter over hovederne og blev placeret på ladet af en bil. Derefter blev de transporteret af irakiske soldater til den dansk-britiske Shaiba Log Base, hvor de kom direkte i danskernes varetægt.

De danske soldater placerede dem udenfor på sandet i varmen, og flere af dem fik hverken vand eller kunne komme på toilettet. De danske soldater havde hunde, som kom meget tæt på de anholdte og skræmte dem.

Flere af sagsøgernes har forklaret, at de blev udsat for intime kropsundersøgelser ved at få stukket en finger op i endetarmen af danske soldater på en måde der både var smertefuld og ydmygende. En af dem forklarer, at danske soldater grinede ad ham imens det skete.

De fleste af sagsøgerne blev videregivet til det berygtede Jamiat-fængsel i Basra By, hvor de i alt fra få dage til måneder blev udsat for tortur og nedværdigende behandling. Torturen, der er dokumenteret i lægelige rapporter af danske og arabiske retslæger på sagsøgte advokaters foranledning, inkluderede vold, men også tortur med elektriske apparater. Som en af sagsøgerne har forklaret:

»Elektroder blev sat på hans øre, næse, brystvorter, penis og anus, og han fik elektriske stød mindst tre gange. Han besvimede, og da han vågnede blødte han fra næsen. Hans næse var brækket, og han blev slået i øjnene.«

Mange af sagsøgerne lider i dag stadig af mén efter den behandling, de blev udsat for efter Operation Green Desert.

Forsvarsministeriets version

Modsat sagsøgernes fortælling, lyder det fra Forsvarsministeriet, at Operation Green Desert var en operation helt efter bogen.

Ifølge Forsvarsministeriets advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten var formålet med denne operation nærmest definitionen på, hvad danske styrker skulle foretage sig i Irak efter magtoverdragelsen. Det følgende er Forsvarsministeriets version af forløbet.

Med FN-mandatet og folketingsbeslutning B42 var det blevet politisk bestemt, at Danmark skulle yde støtte til de irakiske styrker og hjælpe dem i opbygningen af deres sikkerhedsstyrker. Og det var præcis, hvad der skete under Operation Green Desert.

Operationen blev foranlediget af de irakiske styrker i Iraqi National Guard, der bad om det danske militærs støtte til en ransagning og anholdelsesoperation. Operationen skete i overenstemmelse med irakisk lov, og der var også en irakisk dommerkendelse.

Daværende bataljonchef John Dalby har til retten forklaret, at to nødhjælpsarbejdere og tre irakiske soldater var blevet dræbt af vejsidebomber i tiden op til operationen.

Samtidigt var den dansk-britiske base Shaiba Log Base under øget beskydning, og anmodningen fra irakerne kom derfor ifølge bataljonchefen »belejligt til imødegåelse af de forskellige angreb med raketter, vejsidebomber og en trusselsvurdering, der var for opadgående«.

Selv om man ikke fandt alt, hvad man ledte efter ved operationen, så stoppede raketangrebene på Danmark i tiden efter operationen ligesom, der var et fald i antallet af vejdsidebomber.

I alt deltog omkring 1.000 soldater heraf var omkring 550 irakiske soldater og politifolk og omkring 350 danske soldater.

Taler usandt

Peter Biering har vedkendt i retten, at der var en episode med hårdhændet behandling af en tilbageholdt, men at dette forhold helt i overenstemmelse med de gældende regler blev påtalt.

Resten af sagsøgernes forklaringer om vold og hårdhændet behandling er ikke noget danske soldater har observeret, og det er derfor sandsynligvis udtryk for overdrivelser. De sagsøgere, der hævder, at danskerne selv deltog i mishandlingen, taler usandt.

Påstanden fra sagsøgernes advokater om, at de danske soldater skulle have givet irakerne ordrer er forkert, for det kunne man slet ikke efter de regler, som den danske bataljon opererede under.

I forsvarskommandoens direktiv for DANCON/IRAK, står der:

»Irakiske styrker kan ikke underlægges dansk kommando«, og opgavefordelingen var i stedet under principperne i for såkaldt »co-ordinating authority«. At nogen skulle have oplevet det anderledes er bare udtryk for en misforståelse af situationen.

På de to mål der er relevante for den danske sag blev der anholdt i alt 27 personer.

De danske styrker foretog ingen af disse tilbageholdelser, og det var heller ikke danskere, der transporterede fangerne. Helt efter planen i den operationsbefaling, som den britiske brigade havde udstedt, blev de tilbageholdte transporteret til en britisk fangefacilitet, så de britiske styrker kunne foretage en screening af de tilbageholdte.

Ikke dansk tilsyn

På Shaiba Log Base havde danskerne ikke nogen kontrol med fangerne.

Det var briterne, der stod for håndteringen, og hvis sagsøgerne mener, at de blev udsat for en krænkende behandling på det tidspunkt, så skal det krav altså rettes mod briterne. Da det var briterne, der havde fangerne på Shaiba Log Base, var det også briterne, der efter screeningen overgav fangerne til de irakiske styrker.

Forsvarsministeriet kan derfor heller ikke gøres ansvarlige for, hvad der efterfølgende skete dem i irakisk varetægt.

Danske myndigheder havde ifølge Forsvarsministeriet ikke specifikt kendskab til forholdene i Al-Jameat-fængslet, da der ikke sad nogen fanger, der var omfattet af den danske tilsynspligt, og da fænglet i øvrigt lå i Basra By, som var helt uden for det danske operationsområde.

Man har fra altså fra danske myndigheders side ikke nogen viden om, hvad de blev udsat for på Al-Jameat-politistationen i Basra, men hvis de blev udsat for mishandling eller tortur ville den rette part for et efterfølgende søgsmål være de irakiske myndigheder.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (th.) besøgte de danske soldater i Irak i 2004. Samme år blev 23 irakiske fanger udleveret til tortur på en irakisk politistation. Efter fem års tovtrækkeri kommer sagen nu for retten.
Læs også
Serie

Fangesagen i landsretten

Østre Landsret tager stilling til spørgsmål om Danmarks krigsindsats i Irak.

23 irakere har sagsøgt staten for at være ansvarlig for den tortur, de blev udsat for i irakiske fængsler i 2004, efter at de blev taget til fange under Operation Green Desert, der havde deltagelse af danske, britiske og irakiske styrker.

Information har fulgt sagen ved syv retsdage i april og maj. Artiklerne er baseret på retsmøder, retsbøger, processkrifter og samtaler med sagens parter.

Der faldt dom den 15. juni.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Leffers
  • Carsten Munk
  • Steffen Gliese
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Carsten Munk, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Dansk ansvarsfralæggelse - det er vore myndigheder blevet helt ekstremt gode til på alle fronter. Man kan efterhånden spørge sig selv, om de opfylder andet formål end det.

Eva Schwanenflügel, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Bettina Jensen, Trond Meiring og Ib Christensen anbefalede denne kommentar