Læsetid: 3 min.

Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent

Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller
De positive effekter af offentligt forbrug er endnu ikke en del af regnemodellerne hos Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om man bruger skattekroner på Det Kongelige Teater eller børnehaver, siger overvismand Michael Svarrer.

De positive effekter af offentligt forbrug er endnu ikke en del af regnemodellerne hos Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om man bruger skattekroner på Det Kongelige Teater eller børnehaver, siger overvismand Michael Svarrer.

Søren Bidstrup

16. maj 2018

Enhedslistens kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, som blev fremlagt og offentliggjort tirsdag, tager fat på en vigtig diskussion om regnemodellerne. Sådan lyder den overordnede reaktion fra overvismand Michael Svarer, der er enig i, at metoderne til at regne på effekterne af økonomisk politik trænger til fornyelse.

Men rapporten fra Enhedslisten kan ikke stå alene, understreger han.

»Det er et gennemarbejdet partsindlæg, men nogle gange læser de litteraturen skævt,« siger han.

Enhedslistens 128-siders lange rapport bygger på flere års gennemgang af forskningslitteratur og folketingssvar. Her konkluderes blandt andet, at regnemodellerne er forældede og favoriserer højreorienteret politik.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviste tirsdag blankt, at der er noget i vejen med regnemodellerne og opfordrede Enhedslisten til at ændre politik i stedet for regnemetoder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Henrik Brøndum
  • Christian Estrup
David Breuer, Henrik Brøndum og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

Ok at få en analyse af er rapport men tilbage står trods alt en regering som ønsker at fremstå solidarisk med lønarbejdere og måske specielt dem i den offentlige sektor og et parti til venstre for midten som selvfølgelig har et budskab om at denne regerings retning kunne være bedre og en anden set fra deres stol i salen og selvom klisteret på statsministerens taburet er indtakt kan det vel ikke komme bag på nogen at trommerne til valget er ved at blive pudset af

Gud fader bevares.
5000 års erfaring, der uden diskussion viser, at når nogen skal være rige, er der andre, der skal være fattige.
Allerede nu, er enhver mindelse om klima og overforbrug af resurser væk. Har vi et problem?

Egon Stich, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Niels Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det gør understøttelsens størrelse til et middel til noget ganske uvedkommende: understøttelsen skal sikre, at folk kan opretholde deres tilværelse under ledighed.

Egon Stich, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Anne Mette Jørgensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det der mangler er en langtidsforståelse af de reformers indvirkning på livskvaliteten for kommende generationer - hvor dyre de reformer i virkeligheden er set over en generation af borgere der er berørte.
I sagens natur er der ingen emperi for fremtiden så man må naturligvis holde sig til rationel fornuft og hvad der sandsynligvis er bedst for hele samfundet under eet. Helt sikkert er at main-stream udbuds-økonomer som Michael Svarer bliver arbejdsløse i takt med den udvikling der tilsyneladende er på vej.

Viggo Okholm

Ja for at tage en bivirkning af lavere ydelser så er regeringen og andre medløbere med på at forbyde mennesker på lav ydelse at bebo bestemte steder. Det er hele synet på mennesket og dets muligheder for et rimeligt liv som jeg tror Enhedslisten er kritisk overfor. Det kan jeg sgu godt forstå og hvad kender vismænd egentlig til de reelle forhold for en del af os? En hel masse i teorien, men gad vide om de selv sætter deres ben på de steder hvor det gør ondt?

Egon Stich, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Verner Nielsen, Tue Romanow og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Når man kigger på, hvordan folk reagerer på det her, så er det relativt veldokumenteret, at for eksempel lavere dagpenge eller lavere kontanthjælp reducerer længden af ledighed. Så her synes jeg, at de læser litteraturen forkert,« siger Michael Svarer."

Det er aldeles ikke spor veldokumenteret. Desuden er udgifterne til børn opvokset i fattigdom slet ikke taget med i beregningerne, selvom det netop er veldokumenteret at det har langtidsvirkninger på alle parametre indenfor fx social mobilitet, sundhed og sygdom, ledighed og arbejde, uddannelse og familiedannelse.

På sigt er fattigdom langt dyrere for samfundet, og beskæftigelseseffekten minimal til ubetydelig.

Det er et politisk ønske, at der skal være fattigdom og social nød i et af verdens rigeste lande, samt at der skal være maksimal utryghed ved ledighed og sygdom.

Egon Stich, Rolf Andersen, David Breuer, John S. Hansen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Janus Agerbo, Ebbe Overbye, Niels Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
David Engelby

“Michael Svarer er ikke enig i denne konklusion. Han fremhæver, at der er ret bred evidens for, at lavere sociale ydelser påvirker, hvor mange der er ledige på arbejdsmarkedet og dermed kan have en positiv effekt på økonomien.” Det betyder ret beset følgende i Svarers optik:
Der er bred evidens for at folk vil gøre alt, når de får en pistol for panden. Bare det hjælper økonomien. Blæse være med fx tvang af syge ledige.

Økonomer er en besynderlig art. Suges sjælen ud af dem pr. automatik, når de starter på deres studie?

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, David Breuer, John S. Hansen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@David Engelby

Ja, jeg er økonom og småborger og fuldstændig sjælsløs! Udviklingen kan endda dokumenteres ved at vise mig Disneys "Bambi på Isen" som jeg som 5 årig simpelthen ikke kunne klare at se, men i dag højst fælder en enkelt tåre over.

John S. Hansen

@Brøndum
Måske er det mig som er lidt tung - men jeg forstår ikke dit indlæg. Har du mulighed for at uddybe?!

John S. Hansen

Journalisten burde have bedt Svarer om at forklare de mekanismer - trin for trin - som angiveligt skulle føre til skabelse af flere arbejdspladser, som følge af beskæring af sociale ydelser mm.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@John S. Hansen

Det er da flot af Enhedslisten at have udarbejdet en gennemgående analyse der ikke bare kan affejes, flot af en af Vismændene at læse den ordentligt igennem og kommentere, og flot af Information at formidle det hele. Det sker da ikke hverdag?

Til den centrale uenighed om dagpenge/kontanthjælpsydelserne størrelse kunne jeg godt tænke mig lidt mere om effekter på kort og langt sigt. Det virker vel ikke helt urimeligt at lavere ydelser vil tvinge nogen til at tage de ringeste jobs på kort sigt, men på den anden side er der en risiko for at lønniveauet i de dårligste jobs på længere sigt tvinges nedaf, og det er jo ikke godt for nogen at have masser af alt for billig arbejdskraft. Det medfører bare, at man ikke gider effektivisere og spare på arbejdskraften og dermed går dynamikken ud af samfundet på længere sigt. Derudover kommer den menneskelige fornedrelse og fattigdom, der kommer af de mest elendige jobs. Til gengæld mener jeg så man som arbejdsløs må finde sig i at skulle deltage og møde op til aktiviteter, der ikke gør ret meget andet end at holde krop og hoved i form. Men det sidste kan bare være min fixe ide.

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Du skriver: "Til gengæld mener jeg så man som arbejdsløs må finde sig i at skulle deltage og møde op til aktiviteter, der ikke gør ret meget andet end at holde krop og hoved i form. Men det sidste kan bare være min fixe ide."

Hmmm.. hvad er det der gør, at du ikke tiltror arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere selv at kunne holde sig i gang? Jaja, jeg ved godt at nogle går helt i stå, men resten?

Torben Skov, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Nu var jeg selv arbejdsløs i firserne og lavede sammen med en del andre unge frivilligt arbejde i kulturinstitutioner. Men der var også nogen der først stod op kl. 1600, når alle andre kom hjem fra job, det gik dem generelt skidt, for mange øl etc.

Alle kan få brug for puf bagi, det kræver en del at være i stand til at gøre det på den rigtige måde.

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Med al respekt - er det puf bagi ikke bare en politikerfloskel?
Jeg tror ikke folk skal skubbes. Jeg tror de skal trækkes - af det gode eksempel.
Og ingen af os kan bevises at have ret. ;-)

Torben Skov, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Jeg har åbenlyst ikke forstand på dette, mit hovedsynspunkt er at den offentlige forsørgelse skal være til at leve af, og den nuværende bureakratiske kontrol, skal erstattes af noget andet.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Brøndum

Tak for dit svar! Vi er ikke helt enige, men du formår at nuancere dit svar og det er udmærket!

Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over, at "den lille mand" skal have et puf, eller et spark bagi - hvorimod de store fisk skal motiveres af incitamentsbaserede arrangementer så som eksorbitante bonusser og lignende. Er der virkelig så stor forskel på mennesker?

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Jeg har så rædsomt svært ved at lade være at udfordre (politiske) talemåder.
Vi er ikke uenige.

Henrik Brøndum

@John S. Hansen

jeg mener der er to hovedproblemer her:

1) I min tid på Copenhagen Business School, var synspunktet at præstationsaflønning af direktører med flere skulle håndteres meget præcist og hellere for lidt end for meget. Pointen var, at præstationsaflønning vil motivere til beslutninger der forbedrede virksomhedernes bundlinie på kort sigt, men skadede på langt sigt, derudover er der så alle måleproblemerne.

2) I nogle brancher kan topledelsens marginalt bedre præstationer skabe store værdier på bekostning af de konkurrende virksomheder. Har du f.eks. Coca Cola og Pepsi. Hvis den ene ledelse får virksomheden til at være et mulehår foran den anden, vil den over tid vinde markedsandele og tjene styrtende. Det er ligesom i 100 meter løb. I år ligger Gavin SMELLIE til orientering på en delt 22. plads med tiden 10.10 sekunder. Hvis du og jeg tog en træningsaften sammen med ham ville vi blive vildt imponeret over hans fysik, hans træningsfokus, hans væremåde - men hvordan aflønnes han i forhold til Ronnie BAKER der ligger nummer et med 9.97, altså ca 1 pct bedre? Aldeles miserabelt, stjernerne tager det hele. Det samme gælder ikke for de ingeniører der designer en tappehal til sodavandene. Der er også en der en 1 pct bedre end den anden, og han får sandsynligvis 1 pct mere i løn. Og det samme gælder for dem der laver de helt almindelige jobs, der ikke kræver uddannelse.

Superdirektørerne derimod, der er et mulehår foran deres konkurrenter kan godt være rigtig mange penge værd for aktionærerne, og derfor kan aktionærerne bliver fristet til at lokke dem til sig med store bonuser.

Har man så et bonus setup, og virksomheden går lidt halvdårligt, er der en større risiko for at direktøren bliver desperat, snupper den resterende kassebeholdning, rejser sig til Monte Carlo og sætter det hele på rødt. Måske også fordi vi i Danmark og Europa ikke er så strikse overfor den slags når det bliver opdaget, der har de efter min mening en bedre forståelse i USA hvor Jeffrey Skilling fra Enron fik 14 år bag tremmer (og stadig rusker) og Bernie Madoff der fik 150 år og kommer til at dø i fængsel.

Jeg er måske mod forventning ikke tilhænger af den mere og mere lempelige beskatning af de højeste indkomster. Dette handler jo om mænd der konkurrerer mod andre mænd, og i modsætning til atletik tror jeg egentlig det hele handler om at komme først. Jeg har det rigtigt godt med at køre i min otte-cylindrede sportsvogn, så længe min konkurrenter kun har råd til seks. Men det sekund en af de skiderikker også kommer op på otte, bliver jeg jo nødt til at købe mig en tolvcylindret. Denne konkurrence forvrides ikke af en procentvis høj skat på den indkomst der er højere end hvad der er nødvendigt for et behageligt liv, måske 4 - 500.000 kr. om året.

Så ja i toppen er der ok med høje indkomster, høje skatter og hårde straffe for ulovligheder (der koster store tab). For arbejdsløse er det ok med en understøttelse til at leve af, krav om fysisk tilstedeværelse, minimalt bureakrati og lempelige konsekvenser for småfifleri.

Steffen Gliese

Henrik Brøndum, disse direktører er jo indbyrdes udskiftelige uden nogen forskel på fremskridtene i virksomhederne, fordi der er tale om muligheder, der ligger i samfundet, uden for deres direkte kontrol. Ydermere er det jo ganske får - og ens - midler de har til at gøre sig gældende og 'vinde' med. Men selvfølgelig er kappestriden i sig selv tåbelig.

Henrik Brøndum

@Steffen Gliese

Nej sådan er det ikke, der findes nogle ganske få med extraordinært talent OG held der kan dette.
(Men det kræver nok, at man selv har drevet forretning at forstå det. Dette særlige talent er ikke særlig akademisk).